Mørke

Jeg er på mit værelse og en velkendt person betragter mig i mørket.

0Likes
0Kommentarer
521Visninger

1. Tit og ofte

Jeg  går ind på mit værelse, hvor lyset er slukket. Da jeg træder ind i mørket, ser jeg en mørk skikkelse røre på sig. Det giver et sæt i mig. De store sorte øjne kigger på mig. Mine arme er ikke lange nok til, at nå kontakten så jeg kan tænde lyset. Valget mellem, at tage et par skridt for at tænde lyset, og bare at stå stille til skrækken er over, bliver ikke engang overvejet, da den sidst nævte valgmulighed, er den eneste mulighed mine tanker endnu har strejfet. Sekunderne føles uendelig lange. Langsomt vænner mine øjne sig til det sorte og dunkle værelses belysning. Det eneste der skaber bare det der minder om lys, er måneskinnet der kryber sig ind langs min pachenne.

Hun har mellemlangt uglet hår, lav, hverken tyk eller tynd. mit hjerte banker så højt, at det er lige ved at overdøve hendes hurtige åndedrag. Hun ved jeg kigger på hende, lige så vel som jeg ved at hun kigger på mig. Langsomt og lydløst nærmer vi os hinanden.

Frygten er lagt til side for min nysgerrighed, men den er der stadig og det piner mig. Som jeg troede jeg ikke skulle være bange mere, begyndte hun at vende tilbage. I de sene nætter når jeg ikke har kunnet sove. Jeg kender hende.  Måske føler hun sig draget af mig, siden hun altid rækker ud efter mig. I mørket mødes vores hænder. Det løber mig koldt ned af rykken idet mine finger støder på noget iskoldt. Mit spejlbillede.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...