Hate Me?

(Okay, nu prøver jeg altså! Jeg skriver en historie om lesbiske! Hvis den kommer til at være virkelig ring, så undskyld!) Violet og hendes tvilling Viggi flytter til en ny by, en by helt der ude hvor kragerne tænker 'hvad pokker laver jeg her ude?'. Viggi, som er en pige som snakker hele tiden, falder hurtigt til, men det er ikke lige så nemt for Violet, som er fuldkommen sin tvillings modsætning. Især da Viggi begynder at invitere en flok piger med hjem, næsten hver dag. I blandt dem er der den glade, smule drengede pige, Jane. Pludselig opdager Violet noget som slet ikke hjælper hendes fremtid i byen. Hun er lesbisk. Og ikke bare lesbisk, men også forelsket i sin sidekammerat, OG søsters bedste veninde. Kan det nogensinde gå? Især når skolens lækre dreng begynder at sende Violet øjne?

7Likes
5Kommentarer
1216Visninger
AA

1. Prolog.

Jeg kiggede ud af vinduet, da min far parkerede foran et stort, og med stort mener jeg MEGA, hvidt hus. Min søster sad ved min side, med et par høretelefoner i ørerne, mens hun let vippede hovedet i takt med musikken.

"Kom så piger." sagde vores far og trådte ud af bilen. Han gik hurtigt over til bagagerummet, hvor han trak vores tasker ud, og satte dem på jorden. Viggi sprang, bogstaveligt talt, ud af bilen, og over til min far. Hurtigt rodede hun i bagagerummet, og trak sit skateboard ud. Sikkert for at være sikker på at vores far ikke ødelagde det fuldkommen. Jeg kendte intet, eller ingen, som hun var så forsigtig med som det skateboard. Men jeg forstod hende godt. Det var det eneste hun havde fra mor, mens jeg havde intet.

Vores mor var død i en ulykke, hvor vi begge havde været med, men kun mor og Viggi var kommet til skade. Som et lyn var minderne tilbage ved mig.

Lyden af metal som blev mast, og min mors øredøvende skrig. Jeg selv var for chokeret til at skrige, og krammede mig i stedet ind til min søster, sikker på at hun kunne beskytte mig. Pludselig ramte en bil ind i os bagfra, lige der hvor Viggi sad, med så meget kræft, at hendes sele knækkede, og hun trillede ned på bunden af bilen. Jeg kunne kun se til, da hun trillede videre ud af den, ud gennem den ødelagte sidedør, og ned på vejen. Hun ramte med hovedet først, og jeg kunne se blodet som stille gjorde asfalten rød.

I skræk begyndte jeg at hive i min mor, prøvede desperat at få hende til at slå øjnene op, få hende til at rede Viggi. Men airbagen i min mors side havde ikke virket, og hun havde smadret hovedet hårdt ind i forruden, mens forsiden af bilen var fuldkommen mast ind mod hendes bryst. Noget jernet havde forvredet sig i nogle farlige retninger, hvor den ene var boret ind i hendes brystkasse, og en anden ind i hendes mave.

"M... mor! MOR! VIGGI! KOM NU! VÅGEN! Vil... vil i ikke nok?" råbte jeg igen.

Viggi var den eneste som var vågnet, efter en måned i koma. Mor var død på stedet.

"Vi, kom nu!" grinede Viggi, og åbnede døren. Jeg smilede svagt, og trådte ud af bilen. Lige siden den dag havde jeg set mig selv som en ulykkesfugl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...