That was when I ruled the world (One Direction)

Den 18-årige Niall Horan, flyttede med sit band til London, hvor de blev en international succes. Hans venner, hans liv, hans familie, det hele var perfekt! Indtil han støder ind i sin tideligere nabo Inez Williams. Før X-factor havde de noget kørende, men efter Niall blev berømt, og Inez far fik et enormt godt betalt job i London, voksede de fra hinanden. Hvad sker der når de møder hinanden igen? Hvordan vil deres historie udvikle sig? Og mest af alt - hvordan har de begge ændret sig i den tid de har været væk fra hinanden?

18Likes
23Kommentarer
2236Visninger
AA

5. Tilbageblik

Inez synsvinkel

Sollyset fra den smukke solnedgang, faldt smukt på hans  bare overkrop. Han plaskede rundt ude i vandet, og jeg sad i et par shorts, og en fin sort top, som min bedstemor havde syet til mig. Mit røde hår hang løst, og mine solbriller sad på min pande. Han vinkede til mig, og jeg grinede bare af ham, og vinkede tilbage.

"Kom nu herned! Det er skønt!" jeg rystede på hovedet, og smilede til ham. Han kæmpede sig op af vandet, og gik hen mod mig. Jeg mærkede øjeblikkeligt hvad han havde i tankerne, og rejste mig hurtigt op - jeg løb alt hvad jeg kunne, grinende, væk fra den gennemblødt Niall der bare jagtede mig entusiastisk. Han løb lige en tand hurtigere end mig, så han fangede mig, og samlede mig op i sin favn.

"NIALL!" råbte jeg hysterisk. Jeg havde ikke lyst til at gå i vandet. Vandskrækken tog over mig, og jeg begyndte at ryste ved tanken om det sorte intet jeg var ved at blive kastet ned i. Jeg slog, skreg, råbte, og rev, men Niall fortsatte ufortrødent mod vandet, der så truende ud. Han gik ud i vandet, og jeg kæmpede mig op på hans skuldre, så langt væk fra det flydende under mig. Min vejrtrækning blev hurtigere, og jeg skreg næsten. Da han ikke kunne se mit ansigt, blev han ved, og da vi var kommet langt ud i vandet, smed han mig, og med et skrig, faldt jeg ned i det mørke intet. Jeg skyndte mig at kæmpe mig op af vandet, og skreg, mens jeg panikkende svømmede/løb med stranden. Tårene løb ned af mine kinder, og da jeg endelig kom til sandet, løb jeg op og hev håndklædet op fra jorden. Jeg løb op til bilen, mens jeg tørrede min krop, ligeglad med sandet det limede sig fast til mig. Fodtrin lød bag mig, da jeg gled ned af bilen, grædene, med håndklædet i hænderne. Han gled ned ved siden af mig, og lagde sine arme om mine skuldre. Det var første gang vi havde siddet så tæt, og det gav mig en tryg, og vellidt følelse i hele kroppen. Hans hånd kørte over mit hår, og vi sad sådan, indtil jeg var holdt op med at græde.

"Jeg vidste ikke at du var vandskræk..." hviskede han undskyldende ned i mit hår, som han nu kyssede stille. Jeg rystede stadig, men det var på grund af frygt, og ikke kulde. Jeg rystede på hovedet, og prøvede at komme tættere på ham. Han duftede af saltvand, og tang  - i det øjeblik fandt jeg det ret tiltrækkende. Jeg kiggede op, og så ham i øjnene. Hans blå øjne skinnede, og det fik mig til at smile.

"Du har meget smukke øjne." sagde jeg og grinede. Han sendte mig et blændende smil til mig, og blev helt rød i hovedet. Jeg skubbede noget hår væk fra hans ansigt, og han skælvede ved min berøring.

"Det har du også," sagde han. Han tog fat under mit ansigt, og hev det blidt mod hans. Vores læber mødtes i et kys - det første kys vi nogensinde havde haft. Min krop protesterede, og jeg mærkede de mange følelser jeg havde haft de seneste uger boble op til overfladen. Jeg tog fat om hans nakke, og kyssede ham tilbage, med så meget følelse, at jeg endte med at skubbe ham ned på jorden, hvor jeg lå ved siden af ham. Da vi endelig trak os fra hinanden, sukkede vi begge dybt, men vi blev liggende - jeg i din favn - kiggende, ud over vandet, hvor solen var ved at forsvinde i horisonten. "Lov mig at vi bliver liggende her for evigt." hviskede jeg, og kiggede op på ham. Han nikkede, og bøjede sig ned, og kyssede mig igen. 

"For evigt." 

 

***

 

Vil utrolig gerne nå op på 20 favoritter, FØR jeg skriver mere. Jeg brænder virkelig for den her historie, fordi jeg tror at den bliver vildt god, MEN - jeg vil gerne vide at den bliver læst ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...