That was when I ruled the world (One Direction)

Den 18-årige Niall Horan, flyttede med sit band til London, hvor de blev en international succes. Hans venner, hans liv, hans familie, det hele var perfekt! Indtil han støder ind i sin tideligere nabo Inez Williams. Før X-factor havde de noget kørende, men efter Niall blev berømt, og Inez far fik et enormt godt betalt job i London, voksede de fra hinanden. Hvad sker der når de møder hinanden igen? Hvordan vil deres historie udvikle sig? Og mest af alt - hvordan har de begge ændret sig i den tid de har været væk fra hinanden?

18Likes
23Kommentarer
2249Visninger
AA

2. Måske en smule falsk? Nej.. SLET ikke...

Hun så ud på regnen, tjekkede sine negle, sendte en SMS, og sagde "Ad!" et par gange, før jeg fik modet til at tale med hende. Hendes hår var stadig tørt, og jeg gættede at der var så meget hårlak i, at det ikke kunne rokkes. Jeg tog en dyb indånding, og bandede over mig selv. For pokker! Det var bare Inez. Hun burde kunne huske mig. Eller hvad? Jeg tog igen mod til mig, og åbnede så min mund.
"Inez?" spurgte jeg forsigtigt. Hun vendte sit hoved mod mig, og truttede med munden. Da hun så mig (Stadig med solbriller og hætte på,) rynkede hun på næsen, og rettede på sit hår. Hun vendte sig væk igen, som om hun ikke ænsede mig, eller bare troede at hun hørte syner.
"Inez?" gentagede jeg. Hun ignorerede mig, og den her gang blev jeg en smule sur.
"INEZ!" nærmest råbte jeg. Hun kiggede forskrækket på mig, og vendte så hele kroppen mod mig. Hun lagde sin albue på sit knæ, og lagde hovedet på håndfladen.
"Hvad?" spurgte hun om. Ikke noget med, "Hvor kender du mit navn fra?" eller, "Hvem er du?" Hu kiggede bare undrende, og en smule foraget på mig. Jeg stammede bare lidt, og sank en klump.
"Det er mig, Niall?" sagde jeg.
"Niall hvem?" hun spidsede munden, og så lidt overlegent på mig. Jeg fjernede mine solbriller, og tog min hætte ned. Hun gispede.
"Niall Horan?!" sagde hun LIDT for højt. Jeg tyssede på hende, og hun så på mig med store øjne.
"Nej. Niall din gamle nabo?" spurgte jeg og grinede af hendes udbrydelser.
"Jeg husker ikke at du var SÅ lækker.." jeg mærkede rødmen blusse op under mine kinder. Hun rejste sig. Hun var højere end mig, mest fordi hendes hæle var på højde med mit skinneben. Jeg stillede mig foran hende, og krammede hende. Jeg mærkede nogen gamle følelser blusse op i mig, da hun lagde sin hånd, med sine perfekt lakerede negle, bag på mit hoved. Hun duftede alt for voldsomt af parfume, men det gjorde mig ikke noget. Jeg var glad for at se hende igen, og jeg fik en svag fornemmelse af tryghed med hende
"Niall, kan vi tage hjem til dig? Jeg føler at vi har SÅ meget at opfriske!" sagde hun og slog på min skulder.

Inez synsvinkel

Hans øjne lyste af glæde, og jeg gjorde alt for at plante et realistisk smil på mine læber. Inderst inde væmmes jeg ved ham, og måden han forlod mig, og knuste mit hjerte sådan. Efter min far fik et job i London, besluttede jeg mig for at starte på en frisk - det gjorde jeg i den grad.
"Niall, kan vi tage hjem til dig? Jeg føler at vi har SÅ meget at opfriske!" sagde jeg, og slog ham på skulderen. Jeg nød at være højere end ham. Jeg fik en følelse af at kunne kigge ned på ham. Jeg smilede igen falskt, og så ham nikke ivrigt. Jeg svingede med håret, og rettede på min cardigan.
"Godt!" sagde jeg smilende, og blinkede til ham. Han smilede glad til mig, og holdt mig på ryggen.
"Ad.." sagde jeg, og signalerede mod regnen der stadig silede ned. Han kiggede uforstående på mig, mens jeg bare tog en dyb indånding.
"Jimmy Choo." sagde jeg opgivende. Han begyndte at grine.
"Du var ikke så opsat på sko dengang."
For flere år siden, tænkte jeg til mig selv. Nu havde jeg en masse penge, som jeg gladeligt kunne bruge på fashionabelt tøj, jeg kunne tillade mig at blive set i. Jeg rystede på hovedet, og sendte ham et falskt smil.
"Paraply?" spurgte jeg, en smule hårdt. Han rystede på hovedet, og holdt en hånd op.
"Vent her! " han forsvandt ind på cafeen. Jeg trak mit spejl, og min lyse lipgloss op af min taske, hvor jeg lagde et godt lag på mine læber. Inden jeg lagde det væk, lavede jeg trutmund, og puffede op i mit blonde hår - det var farvet, for rødt hår i London, med de mennesker jeg hang ud med var bare ikke nice. Det sagde de alle sammen. Han kom tilbage, med en rød paraply, med One Diretion skrevet over det hele.
"Vores fans, er bare de allerbedste!" sagde han med et smil på læben. Jeg rybkede på næsen.
"Det der kan du ikke mene. Jeg skal ikke ses med en One Direction paraply!" han kiggede mærkeligt på mig. Han måtte altså forstå at jeg ikke ville ses som en eller anden skør fan, som totalt stalkede dem.
"Det er det, eller nye Jimmy Choos." sagde han, og trak på sine skuldre. Mine hæle var allerede en smule beskidt, så jeg kunne lige så godt købe nye.
"Jeg vil hellere have nye sko." han rystede på hovedet, hvorefter han gik hen med paraplyen, og lagde den på bænken hvor vi havde siddet. Jeg begyndte at gå ud i den kolde regn, og det fik mig til at ryste. Niall begyndte at løbe, men mine hæle forhindrede mig i at følge med, så jeg småhoppede bare mellem vandpytterne, og prøvede mislykkedes at nå op til ham. Vi nåede til et gigantisk stort hus, med store dobbeltdøre, dørmænd og store røde tæpper. Han tog min hånd og hev mig med ned af dørene. Han nikkede til dørmændene, og gik videre over til receptionen, hvor han kyssede en lille unge på panden. Føj. Hun var jo fuld af snot. Vi gik videre over til destore elevator, hvor han trykkede på et af de øverste tal. Efter godt fire sekunder, skød vi op af, og stoppede igen ved penthousen. Jeg var ikke specielt imponeret, da jeg var vant til det efter min far fik jobbet i london. Vi gik hen af en lille gan, hvor han før døren stoppede op. Han slap min hånd, og kiggede på mig.
"Er du klar?"
Jeg sukkede. Hvad var jeg nu klar til? Kunne han ikke bare tage sig sammen? Han åbnede døren, og råbte, "Ååååååh Louis!" Kort efter kom der mange stemmer fra rundt omkring i lejligheden. Åh nej. Jeg havde ikke behov for at møde dem alle sammen. At skulle døje med Niall var slemt nok.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...