That was when I ruled the world (One Direction)

Den 18-årige Niall Horan, flyttede med sit band til London, hvor de blev en international succes. Hans venner, hans liv, hans familie, det hele var perfekt! Indtil han støder ind i sin tideligere nabo Inez Williams. Før X-factor havde de noget kørende, men efter Niall blev berømt, og Inez far fik et enormt godt betalt job i London, voksede de fra hinanden. Hvad sker der når de møder hinanden igen? Hvordan vil deres historie udvikle sig? Og mest af alt - hvordan har de begge ændret sig i den tid de har været væk fra hinanden?

18Likes
23Kommentarer
2272Visninger
AA

4. Indre kamp

Hun virkede ikke intereserret i filmen. Hun var mere intereserret i sin telefon som, på trods af instruktionerne, var tændt, og i fuld brug.

"Pis.." hviskede hun, da hendes skærm med et blev sort. Jeg grinede af hende, og hun vrissede bare af mig.

"Det er faktisk ikke sjovt! Nu kan jeg jo ikke ringe til min chauffør, og bede ham hente mig, og så når jeg kommer hjem kan jeg ikke ringe til Amanda, og fortælle om min dag, fordi min telefon skal oplade, og så skal jeg også nå til frisøren, PLUS! Jeg skal jo lige blive færdig med filmen, og have dit nummer." Jeg var begyndt at blive vred på hende, da hun bare begyndte at brokke sig, men da hun sagde at hun ville have mit nummer, lyste jeg op i et smil. Jeg lænede mig ind til hende, og hviskede i hendes øre;

"Skal vi så ses igen?" hun kiggede på mig, og jeg anede den gamle Inez bag selvbruneren og makeuppen. Hun bed sig i læben, og nikkede.

"Ja." sagde hun, og grinede. Et par mennesker begyndte at tysse på os, og hun grinede. Hendes smil blev hurtigt tørret af hendes ansigt, da jeg så hendes facade lægge sig over sit ansigt igen. Det gjorde ondt at tænke på hvor meget hun havde ændret sig på de to år vi ikke havde set hinanden. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og jeg var lettet over at vores pladser var de bagerste. Hun lænede sig ind mod mig, og langsomt, men lidenskabeligt pressede hun hendes læber mod mine. Jeg var afholdende først, men så gik det op for mig hvem det var, og så holdt jeg mig ikke tilbage. Jeg placerede mine hænder på hendes kinder, og hendes hænder legede med mit hår, som blev en smule uglet. Hendes lipglossbefængte læber klæbede først til mine, men lidt efter følte jeg den samme forsigtighed hun havde haft dengang. Jeg trak vejret dybt, og da hun trak sig væk fra mig, var det eneste jeg ville at trække hende tilbage i mine arme, og holde hende der. For evigt - ligesom jeg havde lovet hende første gang.

 

Inez synsvinkel

"...Jeg skal jo også blive færdig med filmen, og have dit nummer." han kiggede først på mig med en sur mine, men da jeg bad om hans nummer lyste han op i et smil. Han lænede sig ind mod mig, og hviskede i mit øre,

"Skal vi så ses igen?" jeg blev et øjeblik fanget af fortiden, og glemte helt at holde på min attitude.  Jeg bed mig i læben, og nikkede langsomt. 

"Ja." sagde jeg, og grinede lidt af min reaktion. Jeg var sikker på at jeg var helt rød i hovedet, men han kunne sikkert ikke ane det under alt min makeup. Nogen mennesker begyndte at tysse på os, og jeg grinede af deres dumhed - de skulle ikke bestemme om jeg skulle være stille. Jeg måtte snakke alt det jeg ville. Jeg fjernede smilet fra mit ansigt, og fandt min facade frem igen. Jeg tænkte tilbage på hvordan Niall havde såret mig, men alligevel var der noget der virkede forkert. Jeg kunne ikke være sur på ham for evigt. Jo! Det skulle jeg. Han skulle føle den samme smerte jeg havde følt - derefter ville jeg MÅSKE overveje at tage ham tilbage. Men kun måske. Men for at gøre det, skulle jeg gøre noget. Jeg lagde hovedet på skrå, og lænede mig ind mod ham. Jeg var ligeglad med om nogen så os - han skulle føle smerten OFFENTLIGT. Jeg pressede langsomt mine læber mod hans, og blev igen fanget af fortiden. En kildende fornemmelse gik gennem hele min krop, og jeg lagde hænderne i hans hår, og begyndte at ugle det en smule. Han var afholdende, men så gav han slip, og jeg mærkede den gamle fornemmelse vores kys havde - helt tilbage fra før X-factor. Jeg trak mig væk, da en uro begyndte at sprede sig i min krop. Jeg havde en indre kamp med mig selv. Han sukkkede, og lænede sig tilbage i sædet. Han fortjente mig ikke. Jo han gjorde. Nej han gjorde ej! Ikke efter det han gjorde mod mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...