Fortabt i drømmen om os

Emma (16 år) er blevet forelsket. Kærligheden mellem hende og Mikkel blivere størrere og farligere for hver dag der går. Tabet af veninder, af familie og mange andre ting, tænker hun ikke over - hun er fortabt i kærligheden. Emma indser ikke hvad det er hun har gang i, før det er for sent, og det hele er slut. Hendes liv tager en alvorlig drejning, da hun finder ud af at det hele måske bare har været en kæmpe løgn, den kærlighed hun satsede hele hendes liv på.

1Likes
2Kommentarer
570Visninger
AA

3. Kan det være sandt?

Klokken var halv syv om aftenen, og jeg sad og ventede på at Mikkel ville komme hjem til mig. Det bankede på døren og jeg skyndte mig ud og åbnede - der stod han, med det sødeste smil, og en buket røde roser. Jeg gav ham et kæmpe kram, og fik helt tårer i øjnene af glæde.

Vi traskede ind på mit værelse, og satte os i min seng. "Emma, du må love mig noget" "Hvad som helst" svarede jeg. "Forlad mig aldrig, lige meget hvad.." Sagde Mikkel så. Jeg kyssede ham blidt på munden, og hviskede i hans øre "Det lover jeg!"

Vi satte en film på, og lå og nussede lidt, da jeg pludselig modtog en sms på min mobil. Jeg kiggede, og kunne se det var fra min veninde, Louises, nummer.

"Hej Emma. Der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig.. Jeg ved du sikkert nok vil hade mig for det her, men for to uger siden skrev jeg lidt med Mikkel, og vi aftalte at mødes for at snakke lidt. Uden at tænke mig om, kyssede jeg ham, og derefter gik vi hjem til ham, og hyggede os. Det har ikke været min mening at såre dig, men jeg har været så træt af at du nærmest har glemt os, dine veninder, efter du fik Mikkel. Jeg havde brug for at gøre hævn. Jeg havde brug for at fortælle dig det, for jeg kan forstå på det hele at Mikkel ikke har sagt noget. Jeg håber du kan tilgive mig. Knus" 

Mit hjerte hamrede, jeg fik en knude i maven, og begyndte at græde. Mikkel lagde en hånd på skulderen af mig, og spurgte hvad der var galt. Jeg kiggede på ham, gav ham den største lussing, og bad ham om at gå. Han sagde intet, men rejste sig bare, og gik sin vej. Ti minutter efter han var gået, ringede han og spurgte mig hvad der var sket. Jeg forklarede ham om sms'en, og derefter videresendte jeg den til ham, så han kunne se den. Han benægtede. Han blev gal, og blev ved med at sige det ikke var sandt. På en måde havde jeg lyst til at tro ham, men hvorfor skulle Louise lyve om det, og ødelægge vores venskab, hvis det ikke var sandt? 

Jeg lagde mig i min seng, og græd videre. Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, efter alt det vi havde haft? Det kunne slet ikke gå op for mig. Jeg var gal og skuffet på samme tid. Jeg slettede med det samme Louises nummer, og bestemte mig for at hun skulle langt ud ad mit liv. Aldrig havde jeg troet at hverken hende eller Mikkel ville kunne finde på at gøre dette imod mig, jeg var fuldstændig fortabt. 

Dagen efter, bestemte jeg mig for at blive hjemme fra skole, og de næste par dage havde vi ferie, så jeg bare kunne slappe af og tænke over det hele. Jeg rejste mig fra sengen, fandt alle billeder frem og lagde dem og roserne som Mikkel havde givet mig i en pose, og derefter brændte jeg det hele. 

Jeg tog min telefon op, og kunne se at jeg havde fået en sms - fra Mikkel.

"Emma, jeg er så jeg er så ked af det. Men jeg indrømmer nu at det er rigtigt, jeg tænkte mig ikke om, og jeg håber virkelig du tilgiver mig.." Igen blev jeg gal. Jeg følte mig ikke engang skuffet mere, jeg var bare gal nu. Han skulle bare holde sig langt væk fra mig.

"Det er slut, der er ingen chance for at jeg tilgiver dig Mikkel." Skrev jeg så tilbage. Jeg synes egentlig at det var åndssvagt at slå op over sms, men jeg syntes ikke han fortjente at jeg gjorde det ordenligt. 

Hele den næste uge, ville jeg bare nyde at være single, selvom det var svært. Jeg sørgede for at jeg havde noget at lave hver dag, og jeg skulle stort set også til fest hver aften, da vi jo havde en uges ferie. En af aftenerne, bestemte jeg mig for at prøve lidt af.. Jeg kyssede med en anden dreng. Det var helt grænseoverskridende for mig, da jeg jo ikke havde kysset med andre i så lang tid, og jeg følte ligesom bare at jeg stadigvæk var Mikkels. Jeg savnede ham..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...