Fortabt i drømmen om os

Emma (16 år) er blevet forelsket. Kærligheden mellem hende og Mikkel blivere størrere og farligere for hver dag der går. Tabet af veninder, af familie og mange andre ting, tænker hun ikke over - hun er fortabt i kærligheden. Emma indser ikke hvad det er hun har gang i, før det er for sent, og det hele er slut. Hendes liv tager en alvorlig drejning, da hun finder ud af at det hele måske bare har været en kæmpe løgn, den kærlighed hun satsede hele hendes liv på.

1Likes
2Kommentarer
578Visninger
AA

2. Farvel mødom

Mikkel og jeg havde nu 'datet' i lang tid, og jeg synes snart det var på tide, at jeg kunne kalde ham andet end bare en flirt, og det synes han åbenbart også, da han dagen efter spurgte mig og jeg ville være hans kæreste. Jeg blev overlykkelig, virkelig overlykkelig.. Imorgen var det juleaften, og han havde købt en gave til mig, og jeg kunne ikke vente til at se hvad det var.

På selve dagen, var hans gave den allerførste jeg pakkede op. Det var en fin lille guld ring med den smukkeste diamant i, og et kort hvor der stod "Jeg elsker dig". Jeg fik helt tårer i øjnene, og da vi var færdige med at pakke op, ringede jeg med det samme til ham og takkede. Han spurgte om jeg ikke ville komme over og sove hos ham, men jeg vidste at jeg ikke ville få lov, da det jo var juleaften - men for en sikkerheds skyld spurgte jeg min mor, og hun sagde rent faktisk ja. Jeg blev helt vildt glad, og skyndte mig afsted. Da jeg kom, sad vi og drak lidt bailey med hans familie. Derefter sagde jeg at jeg var træt, og vi lagde os ind i hans seng. 

Jeg havde tænkt længe over det nu, og jeg synes det var på tide at vi gik et skridt videre. Jeg førte stille min hånd ned til hans skridt, og gav ham et handjob. Derefter gav han mig finger, og vi begyndte stille at trække alt tøjet af hinanden, og så havde vi sex. Det var vidunderligt, og en perfekt aften det skete på. Jeg fortrød intet! Det hele havde været så perfekt.. Jeg var ikke vant til at mit liv gik så godt, så jeg begyndte at tænke på om det måske bare var en uvirkelig drøm. Tænk hvis jeg mistede det hele igen? En tåre trillede ned ad min kind. "Emma, hvad er der galt? Har jeg gjord noget forkert?" sagde Mikkel med en trist stemme. "Nej overhovedet ikke, det er bare.. Jeg er bange for at jeg ikke kan stole på dig" "Det kan du! Jeg elsker dig Emma" En dreng havde aldrig sagt det til mig face 2 face før.. De tre store, og stærke ord "Jeg elsker dig" Man skal tænke sig om før man bruger ord som disse. Men for første gang i mit liv, kunne jeg sige "Jeg elsker også dig" og virkelig mene det. Jeg var så fortabt i den her dreng, at jeg kunne græde over det. Alt hvad jeg gjorde, var på grund af ham. Mit tøj valg om morgenen, mit make-up, måden jeg snakkede på, tingene jeg lavede, og stederne jeg var.. Det hele handlede om ham. Mikkel, Mikkel, Mikkel, hans navn var overalt i mit hovede.

Mine veninder var begyndt at blive trætte af mig, fordi jeg næsten glemte dem, og jeg lavede ikke andet end at snakke om ham. Men jeg var sådan set ligeglad med at det var trætte af mig, for på det tidspunkt var han alt i mit liv. Jeg tænkte mig slet ikke om, jeg tænkte ikke over hvor mange veninder jeg egentlig kunne miste på det. Mit liv lå nærmest i hans hænder.. 

Men ja, kærlighed gør blind, og jeg var lykkelig, for Mikkel og jeg havde det fantastisk sammen, jeg havde aldrig været så lykkelig i hele mit liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...