.Sword In The Heart.

Den 20 årige Maria Lavine, lever i det Nordlige Frankrig, i år 1902. Hendes by er plaget af onde fortids ånder fra Stenalderen, og de er svære at slippe fra! Man kan kun dræbe dem ved hjælp af et sværd. Desværre er Maria så uheldig at falde for skørtejægeren André, og det var måske ikke så godt, da han ikke er helt normal...

1Likes
2Kommentarer
644Visninger
AA

2. Kapitel 1♥Tjørnen

Væsken i hendes krop sved som salt i et sår, da hun i tre forsøg prøvede at komme op fra den gamle seng, Maria lige havde fået. Faren havde købt den på en form af et loppemarket. Han havde fået den billigt, den var nu også gammel og slidt, så efter Maria's mening var det meget dyrt. Tænk på alt det mad de kunne have fået, Maria slikkede sig op munden. Hendes sult plagede hende, som aldrig før. Hun skulle lige til at spørge faren om mad, men hun bed hurtigt sig selv i læben. Hun vidste jo allerede hvad svaret var, hun ville få et NEJ, og måske en da få en lille lussing. Hun måtte hverken tigge om mad, penge eller bedre møbler. Ellers var det et rap over kinden, og så var hun stille som en død mus. Hun snuppede hurtigt en kurv, tog den under armen. Og så var hun afsted. Det kunne ikke gå for hurtigt, hun skulle plukke bær og finde frugter. Hun måtte ikke jage, det var kun faren der måtte sådan noget. Det var for mandfolk, havde han sagt og klappet sig selv stolt på maven. Hun længtes efter det saftige kød fra en hjort. Hun var træt af at leve på denne måde. Hendes mor var sagde aldrig noget, og var for det meste igang med pligter. Der var ikke tid til pjat, eller hygge. Sådan lød både moren og farens mest brugte sætning.

Maria's mave rumlede som aldrig før, ja, den lød allermest som en løves brølen. Ikke en úng sulten pige... Hun sukkede, hun fik aldrig mad. Og sulten havde plaget hende som stikkende myg, hele tiden. Hendes mor havde engang sagt, at hun hellere måtte knokle. For en dag ville hun blive gift, og det var med en mand der skulle være rig. Han må gerne arbejde meget... sådan sagde alle de fattige bønder, nede i enden af landsbyen.

En dag vil du komme op i toppen, Maria. Det havde min søster Tara fortalt hende. Toppen var for de rige, og enden var for de fattige. Sådan var det altså det hang sammen. Tara var rejst til Paris. Hun havde fundet en ægtemand, der var rig. Så havde Maria også haft en bror, men han blev dræbt af en ånd. Maria havde aldrig vidst hvordan, hun havde spurgt og forlangt. Men uden svar, ingen gad svare hende. Hun vendte altid hjem med en sur mine.

 

Da hun endelig var kommet til skovens grønne træer, begyndte hun at lede efter de nye saftige bær. Et der og et der. Små røde, blå og lilla bær var blomstret over alt i det lysegrønne græs. Træerne stod bare der, lidt overalt. Skæve og ikke skæve. Maria kløedde sig på låret, i lang tid havde hun haft sår, buler og nogle gange blå mærker på hendes venstre lår. Hendes mor havde altid puttet salve på. Men hvad i alverden skulle det hjælpe?

Hun gik i langsomme cirkler rundt for at finde ud af hvor hun var.

"Hvor er jeg?" hendes stemme skiftede fra at være flot, til at blive rystende og uklar. Luften blev tyk, og træernes trækroner knirkede, og hendes læber blev en underlig blålig farve. En skygge bevægede sig fra den ene side til den anden...

"Du er i tjørnen." sagde skyggen. Åh nej. Nu igen var der en ånd. Hun tog hårdt fat om kurven og gav sig til at løbe. Hendes ben var tunge, og græsset var fedtet. Hendes fod støtte pludseligt ind i en tjørn. Hendes øjne blev langsomt lukket i, og hun følte det som var hun død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...