Believe

Da Marissa får to billetter til en Justin Bieber-koncert i fødselsdagsgave, bliver hun overlykkelig. Hun inviterer sin bedste veninde, Jessica, med til koncerten. De er ellevilde - og det bliver da også kun bedre, da de pludselig får øje på én blandt publikum, som kommer og giver Marissa en mulighed, næsten ingen får ...

5Likes
3Kommentarer
1291Visninger
AA

2. Koncerten

 

Det var min 14-års fødselsdag. Morgen. Da jeg kom ud i køkkenet, stod en lækker morgenmad klar på spisebordet, og på min tallerken lå en lille kuvert. Jeg tænkte, at det nok bare var det sædvanlige fødselsdagskort fra min bedstemor, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor min familie kiggede så spændt på mig, da jeg satte mig ned og begyndte at åbne kuverten. Da den var åben, stak jeg hånden ned i den og fik fat om to små, tykke stykker papir. Jeg rynkede brynene og sendte min mor et spørgende blik. Hun smilede bare stort tilbage. Derpå trak jeg papirerne op af kuverten, og da jeg så, hvad det var, holdt mit hjerte op med at slå. Der stod med store, tykke bogstaver JUSTIN BIEBER BELIEVE WORLD TOUR TICKET på dem begge. To billetter. Til en Justin Bieber koncert. Oh. My. God. Jeg var målløs. Kunne ikke forstå, at jeg stod med min største drøm i hænderne lige i dette øjeblik. Nu skulle jeg endelig se ham, høre ham – ja, måske endda røre ham.

Min mor brød tavsheden: ”Ja, vi ville jo egentlig have købt VIP-billetter, men …” Længere nåede hun ikke, før jeg kastede mig om halsen på hende og min far.

Jeg skulle selvfølgelig fortælle det til Jessica den næste dag – og jeg kunne ikke vente. Det var hende, jeg ville tage med til koncerten. Hun var min bedste veninde, og vi var begge store Beliebers. Hun ville gå totalt amok, når hun hørte det. Jeg fangede hende inden første time.

Jeg kom ind ad døren til klassen, og alle stod og hang ud og talte om alle mulige ligegyldige ting. Jeg styrtede over til Jess.

”Jeg har verdens bedste nyhed!” sagde jeg glad, uden nogen indledning.

”Hvad?” spurgte hun. Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde hendes fulde opmærksomhed - men det skulle snart ændre sig. Jeg lænede mig lidt frem imod hende og hvinede så: ”Jeg har to billetter til Justin Biebers koncert i New York om fire uger!”

Hendes hoved vendte sig med et ryk. ”Hvad? Det er da løgn!” sagde hun. Jeg vidste, at hun ikke ville tro på mig i første omgang, så jeg havde billetterne klar. Jeg hev dem frem fra min jakke og viftede med dem lige foran hendes ansigt. ”Nej, det er rigtigt nok! Den første koncert på Believe Tour!” Hun rev billetterne ud af hænderne på mig og gloede på dem, som om hun var i ørkenen og de var det sidste vand. ”Oh my God. OH MY GOD!” skreg hun. ”VI SKAL SE HAM! VI SKAL SE HAAAAAAM!”

Og nu står jeg så her – på et hotelværelse i NY og studerer mit outfit. På hovedet har jeg en lilla cap, og øjnene dækkes af mine purpleglasses. Min bluse er selvfølgelig en fan t-shirt, og bagpå mine shorts står der Biebers Girl. På fødderne har jeg et par lilla Supra på, som dem Justin selv går meget i. Jessica er klædt fuldstændig som jeg. Hun står i døren og ser meget utålmodig ud. ”Marissa, kom nu! Taxaen venter på os!” ”Jaja!” svarer jeg og tager to sprøjt af Justins parfume Someday på. Derpå tager jeg mine Bieberfever-armbånd om håndleddet, snupper min taske og skynder mig ud ad døren.

Vi er hurtigt fremme. Jess betaler, og vi hopper ud af taxaen og stiller os blandt alle de andre Beliebers, som står i kø for at komme ind til koncerten. Næsten alle er piger, men der er også nogle få drenge iblandt.

Vi venter i ca. en halv time – der føles som 1000 år! Men endelig kan vi høre de forreste piger skrige, dørene åbnes og vi strømmer ind. Efter at have ventet endnu engang på at få scannet vores billetter, kommer vi endelig ind i den kæmpe sal og finder vores pladser på 7. række midtfor.

Og så er det bare om at vente – igen – på Justin. Der er cirka tre kvarter til koncertens start, så vi sætter os på de lilla sæder og begynder at snakke.

”Tror du egentlig, de har afskaffet One Less Lonely Girl?” spørger Jess pludselig.

”Øh .. altså, hans sang?” spørger jeg forvirret – man kan da ikke afskaffe en sang?

”Nej, jeg mener traditionen om, at han får en fan op på scenen og giver hende roser, når han skal synge sangen!” forklarer hun.

”Nårh … Ja, det tror jeg desværre. Det er jo kun sange fra hans nyeste album, han skal synge,” svarer jeg.  

Alle har fundet deres pladser, og nedtællingen på den store skærm står på 00:00:10. 10 sekunder. 9. 8. 7. OMG. 5. 4. 3. Det her er utroligt. 2. 1. Scenen fyldes med røg. Spotlysene tændes, og alt andet lys slukkes. Og så kan man høre Justins stemme …

Vi står og græder til Turn To You, som er den sang, Justin har skrevet til hans mor, da jeg pludselig ser Justins manager Scooter stå i menneskemængden. Han baner sig vej gennem de skrigende piger med kurs direkte mod os. Jeg gør Jessica opmærksom på det, og vi hviner begge to. Til sidst er Scooter fremme ved Jess, læner sig hen over hende og råber til mig gennem al larmen: ”Do you want to be Justins girlfriend?” ”What? His girlfriend?” svarer jeg nervøst og kan slet ikke fatte det. Jeg står rent faktisk og taler med manden, som opdagede Justin Bieber på YouTube da han var kun 12 år gammel!

”Yes,” forklarer han, ”as you know, he won’t be singing One Less Lonely Girl, but he still wanted to get a fan up on stage, so now you can come up and be his “girlfriend” while he’s singing Boyfriend! So, do you want to be Justins girlfriend?” Jeg kigger lamslået på Jess og skriger.

“YES!” råber jeg til Scooter, og han giver tegn til mig om at følge med. Jeg når lige at give Jess et hurtigt kram, inden jeg følger efter Scooter om backstage.

Det næste foregår som i en drøm. Jeg er fuldstændig lykkelig over at være blevet valgt blandt tusinder af andre fans. Lille miiiiig!

Vi kommer om backstage, og Scooter forklarer mig, at jeg bare skal gå hen og sætte mig på skamlen som er placeret i midten af scenen, når de store skærme åbnes foran mig. Jeg nikker og tager en masse dybe indåndinger for at få styr på min puls – det hjælper dog ikke. Jeg er mega nervøs og mega glad! Jeg kan høre tonerne til Boyfriend gå i gang. Tager en dyb indånding. Scooter gør tegn, og skærmene glider op.

Okay, du kan godt! tænker jeg. Bare sæt en fod foran den anden, det kan da ikke være så svært. Mine knæ ryster, og jeg tror, jeg skal besvime. Jeg går langsomt ud på scenen, løfter blikket og ser tusinder af skrigende ansigter. Den berømte skammel står midt på scenen, og jeg skynder mig hen til den og sætter mig, mens jeg prøver at få styr på min rystende krop. Så hører jeg pludselig Justin synge: ”I’d like to be anything you want, hey girl, let me talk to you …”

Jeg vender hovedet og ser lige ind i de smukkeste brune øjne. Han står cirka to meter fra mig med en stor buket røde roser i armene. Han smiler. Jeg smiler. Han tager et skridt frem. Og så et til. Da han har taget det sidste skridt hen mod mig, lægger han blomsterne i mit skød og synger: ”If I was your boyfriend, I’d never let you go. Keep you on my arm girl, you’d never be alone.” Hans hånd kærtegner min kind, og mit hjerte banker hurtigere, end jeg troede muligt. Omkvædet synges færdigt, og han træder lidt væk og synger andet vers, mens han danser.

Jeg sidder og er blændet af mine egne tårer. Da andet vers er færdigt, vender Justin tilbage til mig. Han kigger mig ind i øjnene, går rundt om mig og holder mine hænder. Til sidst, da han synger den allersidste linje, læner han hovedet frem, og vores pander mødes. ”If I was your boyfriend …” Publikum går amok. Jeg giver Justin den største krammer nogensinde, og da han trækker sig væk igen, planter jeg et kys midt på hans kind. Han smiler til mig, og før jeg ved af det er han væk igen.

Jeg kigger ned på roserne i mine arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...