En Vampyrs Blodbånd *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2012
  • Status: Færdig
Aitana blev forvandlet til en vampyr ,og ender derefter med at bo hos sin skaber. Men hun hader sit nye liv, og det eneste hun vil er at komme væk. Væk fra sit nye liv og sin skaber. Men hun kan ikke flygte eller kan hun? Fløg Aitana i sin kamp mod sin skaber, sig selv og sit nye liv.
______________________________________________________________________________

Jeg snøftede og gemte mit hoved ind mod hans bryst. ”Jeg vil ikke slå ihjel. Du må ikke bede mig om at slå ihjel.” Han prøvede at få mig til at drikke ”rigtigt blod”. Han prøvede at få mig til at slå ihjel, men jeg ville ikke.
”Jeg ringer til Samuel i morgen.” Sagde han efter lang tids tøven. Dette fremkaldte et hysterisk anfald fra min side. Jeg skreg og slog ham i brystet, mens jeg tiggede ham om at lade vær. Men han låste min hænder fast, mens han tyssede på mig. Jeg lod mig falde grædende ind mod ham.
Ikke Samuel, tænkte jeg, mens Jonathan strøg mig over ryggen.

59Likes
86Kommentarer
5486Visninger
AA

6. You Can´t Run From Yourself

Jeg så på Jonathans sovende skikkelse. Jeg tog en dyb indånding. Jeg kunne ikke fatte, at jeg faktisk havde tænkt mig at gå. Jeg ville tage af sted. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Men det gjorde allerede ondt inden i. Jeg vidste at jeg måtte slippe af ham og droppe mig afhængighed af ham. Det var bare ikke så nemt.

Jeg listede ned ad trappen og åbnede døren. Det var nat. Normalt ville vi begge være vågne på dette tidspunkt, men vi havde begge været trætte. Vampyrer behøvede ikke at sove hele tiden, men nogen gange var det godt at få lidt søvn. En vampyr kunne være vågen en hel uge uden at få søvn. Og det med at sollyst brændte os var noget vås.

Jeg begav mig ud i natten og så mig kort tilbage. Det gjorde ondt inden i, og jeg havde lyst til at løbe tilbage til ham. Men jeg tog mig sammen og løb.

 Vi boede lidt udenfor en by. Jonathan ville ikke bo inden i byen, han ville være sikker på at han kunne bo et sted hvor der ikke var så mange mennesker. Nu løb jeg ind mod byen og anede ikke helt hvad jeg så skulle stille op. Jeg besluttede mig for at ændre kurs og løb længere væk. Meget langt væk. Jeg ville ikke have at han skulle finde mig.

 

Jeg var løbet ind til en storby. Jeg havde sat tempoet ned, da jeg nåede byen. Nu gik jeg rundt i gaderne. Det var første gange efter min forvandling, at jeg var så tæt på mennesker. Jeg kunne dufte dem. Jeg kunne nærmest smage deres blod…

Jeg bed tænderne sammen og smuttede hen til et diskotek. Det var ikke svært at smutte ind. Der var så mange mennesker, og jeg bevægede mig lynhurtigt.

Musikken dundrede og der var massevis af mennesker. Nogen dansede, andre sad ved baren og der var nogen som var faldet i søvn hen over et bord. Jeg kunne dufte deres blod. Min mund løb i vand. Så mange mennesker, så meget blod.

”Hej.” Lød en stemme bag mig og jeg vendte mig hurtigt om. Bag mig stod der en dreng, han var cirka på samme alder som mig. Han var lidt muskuløs, havde lysebrunt hår og blå øjne. Han var lækker.

”Hej.” Fremstammede jeg. Hans blod talte til mig. Brændte mig i næsen. Min hals snørede sig sammen og mine hugtænder prikkede i overmunden.

”Vil du danse?” Hans gjorde et kast med hovedet ud mod dansegulvet. Han var klædt i en T-shirt og et par cowboybukser. For fanden. Hans duft gjorde mig helt ør i hovedet og jeg var ikke sikker på, at jeg kunne styre mig meget længere.

Men som den idiot jeg var, nikkede jeg og smilede uden at vise min tænder. Han hev mig med ud på dansegulvet. Der var mennesker der dansede omkring os, og jeg kunne duft hver eneste en af dem.

Han dansede mens jeg tøvede. Jeg havde aldrig været på sådan et diskotek før. Ikke en gang som menneske.

”Kom nu, dans.” Sagde han med et smil.

Jeg tøvede og begyndte at danse. Min nye krop gjorde at det var let som ingen ting. Jeg kunne gøre alt uden at virke klodset. Jeg dansede, mens tørsten brændte i min hals.

”Hvad hedder du?!” Råbte drengen foran mig.

”Atiana!” Råbte jeg tilbage.

”Okay, jeg hedder Christoffer!” Han smilede stort. Han var så lækker. Selvom jeg var trøstig kunne jeg ikke lade vær med at tænke, at hvis jeg havde været et menneske ville jeg stensikkert være faldet i svime over ham.

Vi dansede og Christoffer danse tæt ved siden af mig. Så lagde en hånd på min lænd og hev mig ind til sig. Duften omringede mig. Brændte mig i halsen. Åh nej, han ville kysse mig! Jeg kunne ikke! Den brændende tørst jog gennem mig.

Jeg skubbede ham hårdt væk og styrtede forbi de mange mennesker. Forbi baren og hen til en bagindgang. Jeg var hurtigt igennem døren og stod derefter i en lille gyde. Jeg måtte have blod. Blod. Blod. Det eneste jeg kunne tænke på.

Jeg tog hænderne op foran ansigt. Hvor jeg hadede mit liv. Men bagdøren blev åbnet og Christoffer kom ud. FUCK!

”Hej, hvad er der galt? Hvorfor gik du?” Han gik hen til mig, mens jeg bakkede bagud.

”Vær sød at gå.”

”Hvad? Hvorfor? Hvad har jeg gjort?”

”Ikke noget, vær nu sød at gå.” Jeg ville have ham. Jeg ville drikke hans blod. Nej, nej, nej…

”Kom nu, fortæl mig hvad der er galt.” Han gik hen til mig. Kom tættere på. For tæt på. Instinkterne tog over. Der var ikke en tanke i mit hoved.

Jeg kastede mig frem og vi faldt begge ned på jorden. Jeg blottede min hugtænder og han skreg. Jeg måtte gør det… jeg skulle have blod. Jeg bed ham i halsen og blodet flød ind i min mund. Min krop hungrede efter det, og da det kom ind i min mund slappede hele min krop af. Det smagte så godt.

Han kæmpede i mod, men til sidst blev hans krop stille. Jeg slap ham og satte mig op. Jeg havde den dejligste følelse i hele min krop. Den brusede igennem mig. Jeg så ned på hans døde krop. Hans blå øjne var blanke og han stirrede ud i intetheden.

Hvad havde jeg gjort? Jeg kom vaklende på benene. Jeg havde slået ihjel. Igen. Jeg var et monster. Jeg havde slået ihjel! Jeg havde nydt det! Jeg gispede efter vejret, mens jeg så mig omkring. Ledte efter en flugt vej. Snurrede rundt om mig selv, mens gråden sad fast i min hals.

Jeg havde ikke lyst til bare at efterlade ham, selvom han var død. Men jeg havde intet andet valg. Jeg tørrede hurtigt blodet væk fra min mund og hastede ned ad gyden, med et sidste blik tilbage på Christoffers døde krop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...