En Vampyrs Blodbånd *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2012
  • Status: Færdig
Aitana blev forvandlet til en vampyr ,og ender derefter med at bo hos sin skaber. Men hun hader sit nye liv, og det eneste hun vil er at komme væk. Væk fra sit nye liv og sin skaber. Men hun kan ikke flygte eller kan hun? Fløg Aitana i sin kamp mod sin skaber, sig selv og sit nye liv.
______________________________________________________________________________

Jeg snøftede og gemte mit hoved ind mod hans bryst. ”Jeg vil ikke slå ihjel. Du må ikke bede mig om at slå ihjel.” Han prøvede at få mig til at drikke ”rigtigt blod”. Han prøvede at få mig til at slå ihjel, men jeg ville ikke.
”Jeg ringer til Samuel i morgen.” Sagde han efter lang tids tøven. Dette fremkaldte et hysterisk anfald fra min side. Jeg skreg og slog ham i brystet, mens jeg tiggede ham om at lade vær. Men han låste min hænder fast, mens han tyssede på mig. Jeg lod mig falde grædende ind mod ham.
Ikke Samuel, tænkte jeg, mens Jonathan strøg mig over ryggen.

59Likes
86Kommentarer
5491Visninger
AA

1. Prolog

Jeg skreg, eller rettere sagt, jeg prøvede på at skrige. Men det var ikke muligt. Jeg var for bange til at kunne skrige. Jeg så op i de mørke øjne. De betragtede mig, betragtede min indre kamp. Han knælede ved siden af mig, og jeg prøvede at flygte. Men min krop ville ikke lystre. Han tyssede på mig, da jeg klynkede. Jeg prøvede at blinke billederne væk. Billederne af mine venners døde kroppe. Han var dukket op ud af det blå, og vi var kørt galt.

Jeg havde næsten ikke haft styrken til at komme ud af bilen. Da jeg var kravlet lidt væk, var smerten blevet for meget, og så havde jeg set ham. Set hvordan han slog mine venner ihjel, og nu ville han slå mig ihjel. Jeg ville bede for mig liv, men jeg kunne ikke. Tårerne løb ned over mine kinder og jeg hulkede. Han tyssede igen på mig. Det var næsten omsorgsfuldt. Han strøg noget hår væk fra min hals, og lod sin finger følge min halspulsåre. Frygten lammede mig og tårerne løb ned over mine kinder, mens jeg gav en halvkvalt lyd fra mig.

”Rolig, jeg slår dig ikke ihjel.” Hans stemme var fløjlsblød og venlig. ”Jeg vil give dig en gave, en gave som vil ændre dit liv.” Han bukkede sig ned og bed mig i halsen. Jeg skreg og mærkede smerten skære igennem mig. Mørket kom og jeg faldt ned i det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...