En Vampyrs Blodbånd *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2012
  • Status: Færdig
Aitana blev forvandlet til en vampyr ,og ender derefter med at bo hos sin skaber. Men hun hader sit nye liv, og det eneste hun vil er at komme væk. Væk fra sit nye liv og sin skaber. Men hun kan ikke flygte eller kan hun? Fløg Aitana i sin kamp mod sin skaber, sig selv og sit nye liv.
______________________________________________________________________________

Jeg snøftede og gemte mit hoved ind mod hans bryst. ”Jeg vil ikke slå ihjel. Du må ikke bede mig om at slå ihjel.” Han prøvede at få mig til at drikke ”rigtigt blod”. Han prøvede at få mig til at slå ihjel, men jeg ville ikke.
”Jeg ringer til Samuel i morgen.” Sagde han efter lang tids tøven. Dette fremkaldte et hysterisk anfald fra min side. Jeg skreg og slog ham i brystet, mens jeg tiggede ham om at lade vær. Men han låste min hænder fast, mens han tyssede på mig. Jeg lod mig falde grædende ind mod ham.
Ikke Samuel, tænkte jeg, mens Jonathan strøg mig over ryggen.

59Likes
86Kommentarer
5373Visninger
AA

3. One Time Vampire, Always Vampire

Jeg lå i Jonathans seng. Han fortræk at overvåge mig 24 timer i døgnet, når jeg nægtede at indtage føde. Jeg gemte mig under dynen, mens jeg lyttede. Jeg havde haft svært ved at sove. Tanken om Samuel gjorde mig bange. Samuel var en vampyr, som var medlem af Vampyrernes Højeste Råd. En meget respekteret og skræmmende vampyr. Eller faktisk så han både venlig og rar ud, men han gjorde mig bange. Han arbejde blandt mennesker som læge og psykolog. En god måde at komme tæt på mennesker og skaffe sig rigelige mængder med blod. Samuel arbejdede også som læge for vampyrerne. Selv vampyrer kunne ikke undgå at komme galt af sted. Jeg havde mødt Samuel en gang før, kort efter min forvandling, hvor jeg prøvede at begå selvmord…

En mand kom ud i køkkenet og så på sceneriet. Jonathan sad med mig i sine arme. Jeg var knap nok ved bevidsthed. Mit selvmordsforsøg var ikke lykkes. En kniv i maven kunne ikke dræbe en vampyr. Jeg mistede bare en masse blod og blev svag. Jonathan havde sagt, at det var dumt gjort. Nu ville jeg være svag i flere dage. Men det var ikke det der bekymrede mig, men manden. Hans hår var lysebrunt og gik til hans ører. Hans øjne var mørke, men ellers så de venlige ud.

Jonathan bar mig op og lagde mig på køkkenbordet. Han tiltalte manden som Samuel. Manden, Samuel, lænede sig ind over mig og betragtede mig. Vurderede mine skader. Så tog han fat i kniven, som stadig sad i min mave, og uden videre hev han den ud, og jeg skreg af smerte. Smerten skar igennem mig og jeg klemte øjnene i….

Samuel havde stoppet blødningen, men mit sår helede ikke, fordi jeg var svag.

”Hun skal have vampyrblod og menneskeblod. Jeg kan sikkert finde et menneske…” Men Samuel blev afbrudt af Jonathan.

”Hun vil ikke drikke fra mennesker.” Samuel løftede et øjenbryn og så på mig. Så sukkede han.

”Hun har brug for menneskeblod. Hun er en vampyr, så det må hun desværre vænne sig til.” Han løftede sin hånd op til sin mund og bed. Jeg kunne høre hvordan hans tænder skar gennem huden. Før jeg kunne reagere, pressede han sit håndled mon min mund. I ren panik sparkede jeg ud med benene og så bange på Samuel. Jeg pressede læberne sammen, for at forhindre blodet i at løbe ned i min mund. Samuel fornemmede min modstand og sukkede stille. Med sin anden hånd, tog han fat om min underkæbe og klemte til mod mine kæbemuskler, så jeg ikke kunne holde munden lukket.

Blodet løb ned i min mund og jeg lukkede desperat øjnene. Jeg hadede det. Jeg rystede over hele kroppen af frygt for denne fremmede vampyr og af frygt for det liv der ventede mig…

Jeg havde mødt Samuel to dage efter, hvor han tvang mig til at drikke menneskeblod. Heldigvis var det kun donorblod. Samuel sagde at Vampyrernes Højeste Råd ikke ville miste en ynglingevampyr. Han sagde at det var nødvendigt, at jeg vænnede mig til mit nye liv og drak menneskeblod. Men han sagde også at jeg ikke behøvede at slå ihjel. Men alligevel ville jeg ikke. Jeg ville ikke drikke direkte fra mennesker. Jeg brød mig i forvejen ikke om at drikke donorblod, selvom det smagte vildt godt.

Døren til værelset blev åbnet og jeg kunne høre Jonathans stemme. ”Kom nu, Samuel er kommet. Der er igen grund til at være bange. Han er en vampyr, du er en vampyr. Så der er ikke noget at være bange for.”

Men det synes jeg der var. Samuel var en meget stærk vampyr, og han ville sikkert tvinge mig til at drikke menneskeblod. Han ville have at jeg skulle acceptere mit liv som vampyr. Lige meget hvad, så ønskede jeg ikke at acceptere mit nye liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...