En Vampyrs Blodbånd *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 25 aug. 2012
  • Status: Færdig
Aitana blev forvandlet til en vampyr ,og ender derefter med at bo hos sin skaber. Men hun hader sit nye liv, og det eneste hun vil er at komme væk. Væk fra sit nye liv og sin skaber. Men hun kan ikke flygte eller kan hun? Fløg Aitana i sin kamp mod sin skaber, sig selv og sit nye liv.
______________________________________________________________________________

Jeg snøftede og gemte mit hoved ind mod hans bryst. ”Jeg vil ikke slå ihjel. Du må ikke bede mig om at slå ihjel.” Han prøvede at få mig til at drikke ”rigtigt blod”. Han prøvede at få mig til at slå ihjel, men jeg ville ikke.
”Jeg ringer til Samuel i morgen.” Sagde han efter lang tids tøven. Dette fremkaldte et hysterisk anfald fra min side. Jeg skreg og slog ham i brystet, mens jeg tiggede ham om at lade vær. Men han låste min hænder fast, mens han tyssede på mig. Jeg lod mig falde grædende ind mod ham.
Ikke Samuel, tænkte jeg, mens Jonathan strøg mig over ryggen.

58Likes
86Kommentarer
5334Visninger
AA

15. Epilog

Min rejse havde været lang, men nu var jeg her endelig. Det havde ikke været svært at finde. Jeg så på det mellem træerne. En bil stoppede i indkørslen. Ud af den steg en dreng på omkring 18. Måske var han blevet 19. Jeg vidste det ikke. Men han lignede stort set sig selv. Han gyldne hår var tydeligt i mørket. I hvert fald for mig. Han var muskuløs, men ikke som vampyrer. Hans skyldtes hård træning. Men han var ikke overdrevet muskuløs. Han smuk. Lige så smuk som jeg huskede ham. Han havde et par trænings bukser på, og en T-shirt, hvilket fortalte mig at han havde været til træning. Han tog sin sportstaske i den ene hånd og gik op mod hoveddøren. Jeg huskede hans ord. At han ikke kunne håndtere et langdistance forhold, lige nu. Men han havde elsket mig, og jeg havde elsket ham. Det gjorde jeg stadig. Følelserne var der. Mon han vidste jeg var død. Måske. Jeg bevægede mig hurtigt og lydløst. Jeg stod bag ham i samme øjeblik, han skulle til at sætte nøglerne i døren. ”Christian.” Det gav et sæt i ham og han tabte nøglerne. Han vendte sig rundt og fik et chok, over at jeg stod så tæt bag ham. Han så på mig. Først med forvirring, men det skiftede til genkendelse. ”Aitana.” Sagde han med chok i stemmen. Jeg smilede og mine hugtænder blev synlige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...