Part Of Me - One Direction

Madelin-Victoria Payne er lillesøster til den berømte Liam Payne. Liam Payne som er med i gruppen One Direction.

Men Madelin er ikke som de fleste, nej hun har en hemmelighed. En hemmelighed som ændre alt. Ændre alt på det split sekund hun ser navnet på hendes næste offer. Hendes offers uskyldige smil, hans uskyldige personlighed, hans grin, han trang til at gøre andre glade. Men er det nok til at ændre hendes valg, valget der bliver besluttet af personen han har været hemmelig forelsket i.
Vil hun kunne gennemføre det eller miste alt?

19Likes
12Kommentarer
2861Visninger
AA

10. 1.9

Jeg var hurtig nået hen til arbejdet imens mine tåre var tørret ind. I starten da jeg kom løbende, ja de mange forbipasende kiggede chokeret på mig. Måske fordi det viste hvem jeg var, eller fordi jeg var total gr

ædefærdig. Jeg havde aldrig følt mig så forladt før, det var som en sten blev placeret i mit ellers så skrøbelig hjerte.

Jeg styrtet ind imens mit blik var febrilsk. Jeg stormede op til skranken imens jeg sagde grødet.

"Er han her?" sagde jeg lavt og nervøst imens mit blik endnu engang blev sløret af de mange tåre der ville ud. Jeg tro aldrig jeg har været så nervøst får, det var en ny verden for mig. En verden fyldt med skuffelser.

"Hvad sker der?" sagde han forvirret imens han satte sine albuer i og kiggede undrende på mig. Jeg sukkede vredt imens jeg havde fået sat min facade op igen. Dog var min facade ikke stærk, den kunne knække hvert sekund.

"Svar mig nu for helvedet på det lorte spørgsmål" hvæset jeg vredt. Min vrede havde hurtig erstattet sorgen. Hvis han ikke vil se mig mere, ja så kan rende mig et vist sted. 

"Kontoret" sagde han forvirret imens han gav et enkel skævt smil. Han passet bare ikke ind her, og det har han aldrig gjort.

"Godt var det så svært?" smilede jeg falsk og gik så min vej. Ingen betød noget mere, jeg var kold som is.

"MADELIN!" råbte to velkendte stemme, lige inden jeg trådte ind i elevatoren. Den der ville føre mig op til min chef. Jeg vendte mig irriteret op imens mine øjnende spærret sig op. Der stor så Niall og Louis med et trist blik. Limet fast. 

 

************  

 

Jeg kom hurtig over til dem imens min kolde facade sad fast. Hvordan kunne de overhovedet komme igennem? 

"Dørmanden er stor fan. Vi måtte egentlig ikke komme ind, men han brød reglen. Ham kan jeg lide, date ham" grinede Louis imens han prøvedet at løfte stemning. Den matte stemning.

"Vent lige. Jeg skal snakke med ham" sagde jeg kort imens jeg begyndte at gå der hen, han så tydelig skæmt ud. Men jeg nåede aldrig så lagt før en der gab fat i mit håndled. Det brændte nærmeste.

"Nej. I har fandem ikke ret til at være her. Det er det eneste sted jeg kan være i fred. Hvorfor fanden følger i så efter. I er så..." hvæset jeg vredt. Min facade var ved at falde sammen igen da jeg kiggede ind i Nialls øjne. Hans effekt han havde på, det var uroligt.

"Hvorfor løb du?" spurgte Niall så grødet imens jeg tog mig til hjertet. Det gjorde bare ondt at tænke på, selv at tale om det. Han betød så meget for mig.

"Hvorfor tro du?" råbte jeg hysterisk imens mit blik blev sløret af de tåre der var på vej ud. Fedt endnu engang at græde overfor dem.

 

Nialls synsvinkel.

 

Jeg kiggede drømmende på Madelin imens hun snakket med nogle. Hendes fine læber der formede nogle ord. Jeg hørte det ikke, jeg fantaseret bare om hendes læber og mine. Jeg havde fået sagt det, det var en kæmpe lettelse. Men alligevel var jeg stadige trist over det, jeg havde sagt de tre ord. Hun havde intet sagt tilbage. Det var retter sagt forfærdelig. 

"Det er da ikke vores skyld du skred" råbte Louis imens han vægtet rundt med hans arme.

"Hvad sker der?" spurgte jeg forvirret. Imens jeg kiggede hen mod Louis. Jeg var fuldstændig forvirret, mere ind normalt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...