Part Of Me - One Direction

Madelin-Victoria Payne er lillesøster til den berømte Liam Payne. Liam Payne som er med i gruppen One Direction.

Men Madelin er ikke som de fleste, nej hun har en hemmelighed. En hemmelighed som ændre alt. Ændre alt på det split sekund hun ser navnet på hendes næste offer. Hendes offers uskyldige smil, hans uskyldige personlighed, hans grin, han trang til at gøre andre glade. Men er det nok til at ændre hendes valg, valget der bliver besluttet af personen han har været hemmelig forelsket i.
Vil hun kunne gennemføre det eller miste alt?

19Likes
12Kommentarer
3038Visninger
AA

7. 1.6

Jeg var chokeret, jeg havde aldrig troede at han ikke ville stole på mig. Jeg var hans bedste person, den bedste til de opgaver. Jeg havde gjort det af med mange, men alligevel sender han en fucking spion ud. Som om jeg ikke kan klare det hvis han ikke holder øje med mig. For helvede en fucking idiot.

"Madelin vent!" råbte stemmen. Stemmen der tilhørte Jake, han er så fucking latterlig. Han er virkelig en tøffelhelt.

Jeg vendte mig vredt om imens mine læber formede sig, formede sig med rasende fart.

"HVAD FANDEN VIL DU DIN LILLE TØFFELHELT" sagde jeg livløst imens mine ord blev højre og højre for hvert sekund.

"Han bad mig om det!" sagde han spydig. Jeg rullede med øjne imens jeg kiggede koldt på ham.

"Hallo. Jeg tro du er den eneste der gør hvad han siger uden at svare igen!" sagde jeg koldt imens jeg vendte mig om og begyndte at gå rasende hjem. Jeg var skuffet.

"Jeg skal bo ved dig!" råbte han flabet tilbage. Jeg stoppede op imens jeg vendte mig om på hælen og bare stirret chokeret tilbage.

"Kom" sagde jeg følelse koldt imens jeg hev ham afsted. Jeg var ligeglad med alle dem der kiggede hen på mig. Jeg viste jeg havde en del opmærksomhed da jeg var Liam Payne fanatiske lillesøster. Men de kendte heller ikke den rigtige side, den side jeg gemte væk fra verden.

 

 

******

 

Jeg traskede rask hjem med Jake på slæb. Mig og 'ham' havde skændes for alvor,vi var lige vrede. Han var vred fordi jeg var flippet ud og skreg surt af ham. Jeg var sur fordi han behandlet mig som et barn.

"Hjemme!" sagde jeg højt imens min facade havde fundet sin vej op og sad skudsikker.

"Maddie!!" skreg tydelig Louis. Jeg kunne bare høre det på hans tone, hans stemme-

"LOU!" skreg jeg tilbage imens han fik mit ægte smil frem. Han er fanatisk, og ham og de andre skal jeg skuffe, såre. Hvad er jeg for et menneske

"Hvem er han?" hvinede Louis stort imens jeg kunne fornemme hvorfor. Og jeg havde ret, for Liam skulle høre det.

Liam stormmede ud og med Daniella lige bag sig. Jeg kunne se hans vrede der snart ville springe.

"Hvem er han?" sagde han seriøst imens han stirret ind i mine øjne. Jeg kiggede koldt på ham, min facade var på igen.

"Liam. Jeg laver intet med ham. Han er fuldt ud en stor taber. Med stort T" sagde jeg koldt imens jeg fnøs. Tænk han tænkte det om mig, jeg ville da aldrig være sammen med sådan en som ham.

"Kalder du mig en taber. HAHA! Du har ingen nosser til at gøre dit job!" grinede han hånende imens jeg vendte mig om og sparkede hans ømme sted. 

Jeg kunne høre de andres chok da det undslap et støn. Ikke fordi det gjorde ondt på dem, nej de kunne følge ham.

 

Jeg blev hevet ned imens han hvisket stønnede ind i øret.  "Du er så død" sagde han koldt imens han stadige holdt fast i mit trøje.

"Og det kommer fra dig. Hvem har arbejde i længst tid. Nårh ja det er mig" - "så lad vær med at spille hellige" afsluttet jeg smilende imens jeg hev mig op. Han så stadige ud som om han havde smerter. Store.

"Altså du har lige øget chancen for han ikke han få børn" sagde Zayn der var kommet ud med de andre drenge. De var tydelig forskrækket.

"Dejligt. Så slipper jeg måske for at se på andre med hans gen!" grinede jeg falsk imens jeg kiggede ned på ham.

"Det er ikke mig der skal gøre" mere nåede han ikke før han lå nede og stønnede igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...