I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

79Likes
111Kommentarer
11768Visninger
AA

4. Tour! Yes, thanks.

Efter kun 2 måneder, er Niall blevet min bedsteven. "Laura!!!" jeg hører Nialls dejlige, søde stemme bag mig. Pludselig føler jeg nogle varme arme rundt om mig, og jeg kan mærke at han krammer mig hårdt. "Niall!" hvisker jeg tilbage i hans øre. "Hvor er drengene?" spørger jeg. Niall tager min hånd, og svinger den rundt. "De ville hvile sig lidt. Vi er trods alt lige kommet hjem" siger han. "Nåå!" siger jeg og udgiver et lille grin fra mig. Jeg kan føle hans blik, på mig. Jeg kigger op, og møder hans blå øjne. Jeg smiler automatisk, da han også smiler. Pludselig får vi begge blitz i øjnene og jeg krammer mig ind til Niall. Jeg kan ikke se noget. "Paparazzier" hvisker han til mig. Jeg kan mærke at jeg klemmer hans hånd virkelig hårdt. Han skubber til en paparazzi, så han ryger lidt væk. Der er lavet en 'gang' så mig og Niall løber og løber.

Jeg ved ikke hvorfor, men nu er vi sluppet væk og vi er ved at dø af grin. "Hvad griner vi af?" spørger jeg og griner videre. "Det ved jeg ikke!" griner han videre. Hans øjne er helt sammenklæbet fordi han griner så meget. Han tager sin hånd ud af min, og holder sig på maven. Efter ti minutters tid, er vi begge færdige med at grine. "Hvad grinte vi enlig af?" spørger jeg. Han tager sin arm rundt om min skulder. "Det ved jeg ikke" svarer han og smiler. 

Efter en lang tur i parken, og bagefter Nandos er vi nu på vej hjem til drengene. Nikita er syg, så hun kan ikke komme med. "LAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAURA!" Louis' stemme ryger gennem rummet og pludselig sidder jeg oppe på hans skulder. "Louis!" siger jeg og griner. Jeg glider ned af hans ryg, og bliver straks krammet af Liam og Zayn. "Laura!" råber de. Pludselig kommer Harry, og han løber også over og krammer mig. "Heeej!" siger jeg. "Hey" siger han, charmerende. Harry og Zayn udvekslede blikke med hinanden. Noget underligt sker mellem de to for tiden. "Hvad skal vi lave i dag?" spørger jeg så. De kigger rundt på hinanden med skæve blikke. "Altså, det må være noget vigtigt siden jeg skulle komme her hen" tilføjer jeg. Hvis jeg ikke lige har hørt forkert, hørte jeg lige Niall sige at vi skulle pakke. Dafuq? "Hvad?" spørger jeg undrende. "Vi skal på tour igen..." siger Niall og kigger ned i jorden. Et stik ramte mig lige i brystet. "Hvor fedt!" råber jeg, og lader som om jeg er glad på deres vejne. Drengene kigger mærkeligt på hinanden. Hah, de havde nok regnet med at jeg flippede ud på dem. Men det gider jeg ikke, så jeg spiller bare glad. 

"Hvornår tager I afsted?" spørger jeg, med et falsk smil på læben. "Vil du gerne af med os?" spørger Zayn og griner med de andre drenge. Jeg ryster hurtigt på hovedet. Faktisk, vil jeg slet ikke have at I tager på tour. "Bare ærgeligt, for du skal med!" råber Louis. Jeg kigger over mod ham. "SERIOUSLYYYY?" spørger jeg råbende. De nikker alle sammen. "Men... Det får jeg aldrig lov til" siger jeg og kigger ned i jorden. Jeg kan mærke hvor trist jeg bliver. Min bror, eller.. min stedbror, vil støtte mig. "Hvorfor ikke?" spørger Niall og kigger på mig. "Mine forældre giver mig aldrig lov" siger jeg. "Da de fandt ud af, at jeg gik rundt og var sammen med jer flippede de" svarer jeg og kigger på Niall. Jeg skæver til drengene som skæver tilbage. "Altså, Jenni, min papmor ville nok sige ja. Men så er der min far, Paul" tilføjer jeg. 

Da jeg er hjemme, kigger jeg med hundeøjne på mine forældre som sidder ved siden af hinanden i sofaen. "Hvad nu, Laura?" spørger min mor. "Jeg tænkte bare på om..." "Nu praler du" afbryder Paul og griner af sin egen joke. "Ha ha" siger jeg og ruller med øjnene. "Men, om at" "tænker du stadig?" afbryder han igen. "Det gør ikke noget at jeg afbrød dig, vel?" spørger jeg ham ironisk. "Lad hende nu tale" siger Jenni  og skubber lidt til Paul. "Jo, det er bare... Må jeg komme med på tour med drengene?" spørger jeg ligegud. "NEJ!" kommer det fra Paul. "Paul, lad nu være. Selvfølgelig må du det, skat" siger Jenni og smiler. Jeg smiler til hende og krammer hende. Paul får ikke et kram. Kun et blik, der siger at jeg går op og pakker. "hvornår skal I afsted?" spørger Jenni. "I morgen, om aftenen" svarer jeg. "Okay" siger hun. Jeg skynder mig op på værelset for at finde min mobil, men jeg kan ikke finde den. 

Da jeg endelig har fundet den, kigger jeg i mine kontakter. Nikita! Jeg ringer hurtigt til hende. "MOTHER OF GOD! Er det rigtigt?" spørger hun. Hun er hjemme hos mig, da jeg havde sagt at hun skulle komme herover. Jeg nikker. "De har sagt, at du godt må komme med. Vil du det?" spørger jeg og tager hendes hænder. Hun klemmer dem hårdt, men jeg kan se på hende at hun er vildt glad. "OM JEG VIL!! Jeg må godt,  det ved jeg!" siger hun og smiler. Hun ringer direkte til sine forældre. Et smil breder sig på hendes læber så jeg kan ikke selv lade være med at smile. "OH MY ONE DIRECTION, DET MÅTTE JEG GODT!" råber hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...