I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

79Likes
111Kommentarer
11674Visninger
AA

21. Sweet rumors

Han valgte en chokolade milkshake, og jeg en med jordbær, og dem sidder vi og drikker på en bænk, ligenu. "Wow, den er stor" siger han og prøver at finde hvor der står hvor meget der er i. Jeg kigger direkte ned på min 'kop', og ser at der står '0,7 liter'. "DET ER EN HALV LITER!" griner jeg, hvilket får Louis til at flække af grin. "Hvis du ikke kan drikke mere, så giver du bare resten til mig?" "opfordrer du mig?" spørger jeg og smiler. "Åååh ja" siger han og tager munden rundt om sugerøret. Han tæller ned fra 3 med sine fingre. Tre, to, en, SUG! Vi suger begge alt hvad vi kan, trækker vejret, suger mere. Jeg stopper for at gå vejret, og kan derefter mærke en kvalme. "Louis, du vinder. Her" jeg giver ham min milkshake, og han smiler bare. "Jeg vidste jeg ville vinde" griner han. "Jaja" svarer jeg igen. "Så, hvad vil du nu?" spørger jeg. "Vi kunne tage ind i tivoliet?" spørger han. "Har du tænkt dig, at tvinge mig op i den syge whatever, man kan kalde den, igen?" spørger jeg mens jeg løfter et øjenbryn. "ÅÅH JA" råber han og tager fat i min arm. "NOOOO" griner jeg. "Jeg skal nok betale, for at vi kan komme derind" siger han og smiler. "Fiiiiiint" sukker jeg og følger med ham. 

 

"VI ER HJEMME!" råber jeg, når Louis og jeg kommer traskende ind ad døren. "Hvad er der sket, Lou?" spørger Harry ligeså snart han kommer herind. "Hvad mener du?" spørger han glad. Jeg sidder og vifter med armen, og prøver at lave tegn til at Harry, skal holde sin kæft, men det ignorere han jo selvfølgelig bare. "Jo, altså jeg mener hvor har I været henne?" spørger han. "I tivoliet" svarer han og smiler. Han sætter sig langsomt over i sofaen og begynder at følge med i fjernsynet. Jeg tager Harry til side, "Harry. Jeg har brugt flere timer på at få ham til at blive glad igen. Han havde et skænderi med Eleanor tidligere i dag, derfor ringede han til mig. Han var knust. Det er han stadig, men nu virker han mere glad. Hvis du forstår hvad jeg mener?" forklarer jeg ham. "Jeg skal ikke spørge, ham noget om Eleanor? Forstået" siger han og smiler. Jeg smiler og giver ham et hurtigt kys på munden. Jeg kigger over på Louis, som så på os. "ELEEEANOOOOOOOOOR!" råber han og bliver straks, ked af det igen. "Flot" hvisker Harry flabet. "bla bla, flot. yea" mumler jeg tilbage, irriteret og skynder mig over til Louis. Jeg tager min arm rundt om ham, og krammer ham forsigtigt. "Tal med hende" hvisker jeg i hans øre. "Det kan jeg ikke" siger han svagt. "Hvorfor ikke?" spørger jeg. "Fordi jeg er en klam svagpisser, det sagde hun seeeelv!" jeg ser tårerne fra hans kinder ryge ned. Jeg rejser mig op, og tager min jakke på. Samt, mine hvide Converse. Jeg hvisker til Harry, "jeg smutter over til Eleanor. Sig intet til Louis, bare sid ved ham og trøst ham", jeg kysser ham på kinden og skynder mig ud af døren. Jeg skal hen der, hvor jeg hentede Louis tidligere i dag. Også i den bygning han stod ved, også skal jeg bare... få lukket mig ind. 

Efter 20 minutter, er jeg der. Jeg kigger i siden, og prøver at finde navnet "Eleanor J. Calder". Dér! Jeg trykker på knappen og venter på at hun svare. "Ja?" jegkan høre en sød, men alligevel grådfærdig stemme. "Jo, jeg hedder Laura. Jeg er ven er Louis og.." jeg opdager, at hun har trykket på 'afslut'. Jeg trykker på knappen igen, og hun tager den. "Har Louis sendt dig?" spørger hun, lidt hårdt. "Nej, jeg har.. sendt mig selv" siger jeg, hvilket jeg kan høre lyder ret så dumt. "Hvad vil du?" spørger hun, i en lidt blødere stemme. "Jeg vil gerne... Hør, Louis er virkelig ked af det. Jeg har prøvet at muntre ham op hele dagen, men det har slet ikke hjulpet. Vi var i Tivoliet, men ... det har ikke engang hjulpet" forklarer jeg. Jeg hører et snøft, og hører så en bip lyd. Jeg kan åbne dørene. Jeg går indenfor, og op ad trapperne. Jeg kan ikke huske hvad nummer hun bor i, så jeg bliver nødt til at kigge på navneskiltende der er. Der, er hendes dør. Jeg banker forsigtigt på. Døren bliver åbnet, og en smuk pige, lidt højere end mig kommer til syne. "Hej" siger jeg og smiler forsigtigt til hende. Jeg kan se, hun har grædt, men det er noget tid siden nu. "Kom indenfor" siger hun. Jeg går indenfor og stiller mine sko og jakke. Shit, det her er akavet. 

 

UNDSKYLD, FOR ET LORTE KAPITEL MEN HAR IKKE TID TIL AT SKRIVE MERE. TAK FORDI I LÆSER DEN! :-) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...