I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

79Likes
111Kommentarer
11678Visninger
AA

12. It will be allright

"Harry!" råber jeg. Mange folk kigger på mig, som om jeg er sindsyg. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er ved at blive træt af alt det her drama. Jo, drengene er så nede på jorden men alligevel forelsker man sig i dem også kommer der bare fucking drama. Pludselig ser jeg en dreng skille sig ud i mængden, hans brune krøllede hår. "HARRY!" råber jeg. Han kigger over mod mig, og ser mig. Han løber, igen men jeg når at fange ham. "GÅ!" råber han og skubber til mig, hvilket får mig til at falde ned på jorden hårdt. "arg" bryder jeg ud, da jeg faldt ned på håndledet. Folk står og kigger på os, og har nærmest dannet en ring om os. "Undskyld" siger han, og tager hånden frem. Jeg tager imod den, og krammer ham. Jeg ved ikke hvorfor han pludselig ændrer mening, om det var fordi hans fans stod omkring og han ikke skulle ligne en psykopat, eller fordi han rent faktisk synes det var dumt at løbe væk, ved jeg ikke.  

Han holder mig i hånden, indtil ingen kan se os. "Hvorfor gjorde du det?" spørger han pludselig uden at kigge mig i øjnene. "Det var ikke mig, jeg sværger!" svarer jeg ivrigt. "Det skal du jo sige!" råber han tilbage. Det støder mig, da det kommer fra Harry. "Mig, som troede det ville blive sjovt at blive venner med jer igen" mumler jeg og går væk fra ham. Han tager hurtigt fat i mig og trækker mig tilbage. Men jeg trækker mig ud af hans greb, "nej Harry". Jeg vender om og går videre og han tager ikke fat i mig denne gang.

Jeg kommer ind af døren til Harry og Louis' lejlighed, og der sidder drengene og Nikita i sofaen, med popcorn og sodavand. "Vil du have noget?" spørger Niall og smiler venligt og sødt til mig. Jeg ryster forsigtigt på hovedet, "ellers tak Nialler" svarer jeg og prøver at få det til at lyde venligt men det gik ikke så godt. Jeg kigger over på Zayn, som har armen om Nikita. Han kigger bedende på mig, og det betyder nok "du-må-ikke-sige-det-til-hende". "Hvor er Harry?" spørger Louis. Jeg løfter skulderne, "tja, vi snakkede for lidt tid siden. han... han kommer nok omlidt" siger jeg, og går så ind på Harrys værelse. Min madras ligger derinde og jeg har virkelig ikke lyst til at fjerne den. Jeg ligger mig bare, under dynen og tager den helt op til min mund. Jeg dufter til den, og kan dufte Harry. Harrys parfume, og bare hans duft. Jesus christ den dufter godt.

Jeg åbner hurtigt øjnene, da jeg hører en dør gå op og derefter smække. Jeg hører svage stemmer, Zayns og Harrys. Shit, de er herinde. Jeg lukker øjnene igen, før de opdager at jeg er vågen. "Du må ikke være sur på hende" siger Zayn svagt. "Hun kyssede dig!" råber han. Zayn tysser på mig, og jeg kan mærke at han peger på mig. "Hun sover, vær lidt stille" hvisker  han. "Luk" svarer Harry igen. Jeg klemmer hårdt øjnene i. Alligevel, vil jeg gerne høre deres samtale, men alligevel ikke. Jeg hører et suk, og Zayns stemme bagefter: "Det var mig, ikke hende". Jeg kan høre et svagt slag, og det får mig hurtigt op at stå. Zayn holder sin hånd op på sin kind, og Harry kigger forvirret, men vredt på mig og Zayn. "DRENGE FORHELVED!" råber jeg. "Hvad fanden har du gang i, Harry?" råber jeg, og går hurtigt hen mod Zayn. Jeg tager hans hånd væk og massere forsigtigt og hurtigt hans kind. "Kan du ikke lige gå ud Zayn? Jeg vil gerne snakke med ham" siger jeg svagt til ham. Han nikker forstående. "Undskyld, Laura" siger han svagt og går ud af døren. Han lukker den efter sig, og jeg vender mig hurtigt mod Harry. "Hvad skulle det til for?" spørger jeg og hentyder til lussingen Harry gav Zayn. "Han pisser mig så meget af" svarer Harry, og prøver at undgå mit blik. "Han fortalte sandheden! Var det ikke den du ville have?" spørger jeg og skubber ham hårdt væk på brystet. "Jo.. Men..." han stopper et øjeblik. "Undskyld, jeg... Jeg kan ikke styre mig selv. Du betyder bare virkelig meget for mig. Også finder jeg ud af at du udnytter mig, også..." jeg kan se, han er på vej til at græde. Jeg vil ikke se Harry græde, så jeg presser min krop mod hans og tager mine arme omkring ham. Alligevel, kan jeg mærke en våd dråbe lande i mit hår. Jeg tager mig ud, men kun lige så jeg kan kigge ham i øjnene. Han er næsten et hoved højere end mig. Jeg kan se, at han prøver at holde tårerne inde.

***

Lige da jeg kommer ud af værelset, efter at have klaret tingene med Harry kan jeg se Zayn og Nikita stå ude på terrassen. No, great. More drama. "Okay, hvad sker der?" spørger Louis forvirrende. Tja, nu når der sker så meget kan jeg jo ligeså godt fortælle det hele. Lige da jeg skal til at åbne min mund, kommer Nikita løbende ind fra terrassen. Hun skynder sig ud af døren, uden sko og jakke. Jeg løber hurtigt ud efter hende og når at fange hende. "Nikita" siger jeg svagt. Hun vender sig om, og vi trækker begge hinanden ind i et kram. "Undskyld" siger jeg, hvilket får hende til at presse mig hårdere ind mod hende. "Det er okay, Jeg forstår godt, at du heller ikke kunne lade være. De læber der, er svære at modstå" siger hun grædende. Hun har ret, men det kan jeg ikke sige til hende, ikke nu. "Hør... Lad os tage hjem til mig og pige hygge. Skal vi ikke det?" spørger jeg for at opmuntre hende. Hun smiler, mens jeg tører nogle tårer væk fra hendes kinder. "Jeg elsker dig" siger hun og krammer mig igen. "I lige måde" svarer jeg. 

 

 

UNDSKYLD STAVEFEJL, WHATEVER BARE UNDSKYLD FOR FEJL HVIS DER ER NOGEN!  Jeg vil bare gerne lige sige, at jeg er super glad for at I læser den, det er virkelig dejligt! Men glem nu ikke at like, den! :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...