I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

80Likes
111Kommentarer
11807Visninger
AA

19. Home sweet home.

Jeg vågner dagen efter. Min mascara klistrer mine øjne sammen, hvilket får mig til at tænke over hvorfor jeg ikke har fjernet den. Nå ja, for fuck. Jeg græd i går. Jeg var for træt til at fjerne den. Hvorfor græd jeg... Harry. Harry og jeg skændtes i går. Det var ikke rart. Den måde, han fik mig til at føle mig på. Han fik mig til at føle som en.. So. Helt ærligt, så slem er jeg da ikke? Mh, jeg tror bare jeg står op. Jeg står langsomt ud af sengen, og går ud på badeværelset. Jeg kigger mig selv i spejlet. Gud, hvor jeg ligner røv og nøgler, det er jo helt sindsygt. Jeg tænder for vandet så badekarret er i gang med at blive fyldt op. I dag, vil jeg bare slappe af. Glemme alt, og bare hygge... Alene. Bagefter baddet har jeg tænkt mig at ringe til Nikit... Nå nej, hun døde for nogle uger siden. Hvorfor også lige den person jeg holdte så meget af? Hvorfor?. Nogle tårer ryger ned af mine kinder men jeg tørrer dem hurtigt væk. I dag, skal jeg starte på en frisk. Igen. Jeg stjæler aldrig, aldrig nogensinde igen. Aldrig. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget så dumt, som at forelske mig i nogen andre end Harry. Jeg ved ikke rigtig om vi sluttede det af i går. Jeg kan jo tage over til ham senere i dag. Nej, nej. Ikke i dag. I dag, skal der slappes af. En dag, som jeg vil nyde. Jeg tager mit tøj af og sætter mig langsomt ned i det varme vand. 

***

"Godmorgen" siger Paul og smiler til mig. Hvilket siger mig, at Jason ikke har fortalt det med mig og Harry endnu. "Godmorgen" siger jeg mens jeg kigger rundt i stuen og køkkenet. "Hvor er Jason?" spørger jeg og kigger på Paul. "Det ved jeg ikke, han tog afsted. Men han lagde en sedl til der" svarer han og kigger mig et stykke papir. "Eh, okay" jeg tager imod papiret og læser det. Jeg gisper hurtigt efter jeg har læst det. "FAR!" råber jeg, hvilket får Paul til at løbe hen til mig. "Hvad er der, Laura?" spørger han. Jeg kan dårligt nok trække vejret, "han er taget ud hos Harry" siger jeg. "Og?" spørger han undrende. "Og? nej, far du forstår ikke. I går, skændtes jeg og Harry. Det var derfor jeg bad Jason om at hente mig. Og nu, er han taget derover. Hvad skal vi gøre?" spørger jeg panisk. Jeg kan se Pauls ansigtsudtryk ændre sig. "Vi kan køre derud?" spørger han hurtigt med forvirrende øjne. "Ja" siger jeg. Paul har allerde sko på, men mine Converse tager lidt længere tid, så jeg vælger bare at lade vær med at tage nogle på. "Shit, han har taget min bil, og hans cross er på værkstedet" siger Paul og kigger undskyldende på mig. "Jeg må ringe til Harry, ligenu" siger jeg. Jeg skynder mig indenfor igen og spurter op til mit værelse. "Mobil, hvor er du" mumler jeg og kigger panisk rundt. "Der!" siger jeg og tager den op fra gulvet. Jeg ryster meget over kroppen, jeg ved ikke hvad min bror kan gøre. Han har ADHD i en høj grad, hvilket er ret farligt når han ved at jeg og Harry har skændtes. Jason er den mest overbeskyttende bror, nogensinde. "Harry!" råber jeg ind i mobilen. "Laura, hør. Undsky..." "Harry, der er ikke tid. Skynd dig væk!" råber jeg panisk. "Hvad mener du?" spørger han. "Der er ikke tid Harry. Skynd dig nu bare at.." jeg stopper, da jeg kan høre igennem vores samtale at det banker på døren, og at den bliver åbnet. "Hvor er Harry?" min storebrors stemme kan høres. "Shit, Harry. Gem dig!" råber jeg. "Hvorf?" "HARRY, NU!" råber jeg mens jeg nærmest springer op og ned. Jeg kan høre at der bliver lagt på. Fuck. Fik min bror fat i ham? shit shit shit. "Far, vi bliver nødt til at tage bussen!" råber jeg. "Der er et buskort í skuffen, til venstre for..." "jaja" siger jeg og fumler rundt i skuffen. Jeg finder et og løber ud af døren. "VI SES FAR" råber jeg. 

"Seriøst?" mumler jeg til mig selv. Bussen er lige kørt, og der går 10 minutter før den næste kommer. Jeg har ingen sko på, og ingen jakke. Kun min sweater og nogle hyggesokker. Jeg har faktisk heller ikke make-up på, og mit hår sidder bare i en uglet knold. Jeg sætter mig uroligt ned ved busstoppestedet og venter.

Endelig, kommer bussen. Jeg klipper og skynder mig at finde en plads. Folk kigger underligt på mig. Selvom der ikke er så mange mennesker så tidligt om morgenen, så er der rent faktisk mange i denne bus. Efter et kvarter i bus, er jeg ved Nandos. Jeg løber ud af bussen og hen til Louis' og Harrys lejlighed. Jeg skynder mig op af trapperne, da jeg ikke magter at vente på elevatoren. Endelig når jeg døren. Den står åben. Jeg løber ind af den. "JASON?" råber jeg. Jeg ånder lettet ud, da jeg ser ham sidde i sofaen ved siden af Louis. "Laura, hvad laver du her?" spørger han med et lille smil på læben. Han tager en tår af sin .. te? hvorfor fuck drikker han nu te? omg. "Spørgsmålet er, hvad fanden du laver her!" råber jeg nærmest. Jeg går hurtigt hen til ham og kigger på ham. Louis hviler blikket på mig. "Ja undskyld, men jeg kunne ikke klare tanken om at du var ked af det pågrund af Har.." "Nej, stop nu. Det er mine problemer, okay?!" afbryder jeg råbende. Han kigger på mig, som om han er såret. "Jason, bliv der. Louis, kom lige med" siger jeg hårdt. Louis følger med mig, og kigger underligt på mig. "Jason har sikkert fortalt dig, hvorfor han kom?" spørger jeg og kigger på ham. Han nikker svagt. "Undskyld, jeg lyder så sur men jeg er bare så bange for at han ville gøre Harry noget..." siger jeg svagt. "Harry nåede ud af lejligheden før Jason fandt ham. Jeg har holdt Jason i selvskab i en halv time nu. Jeg ved ikke hvor Harry kan være. Men han er ikke her" hvisker han. "Okay. Tak Lou" siger jeg svagt og krammer ham virkelig hårdt. På en god måde, altså.

Efter lidt tid, fik jeg overtalt Jason til at køre hjem. Nu er jeg og Louis på vej ud, for at finde Harry. "Har du prøvet at ringe?" spørger Louis. Jeg ryster på hovedet og griner lidt. "Fuck hvor er jeg dum. At ringe er squ da det første man gør" mumler jeg og mærker på min lomme. Fedt, jeg glemte min mobil derhjemme. "Mangler du en mobil?" siger Lou, og rækker hans mobil frem. "Tak, Lou" siger jeg og smiler. Jeg tager imod den og han havde allerede sat den til at ringe.

"Tager han den ikke?" spørger Louis. Jeg ryster på hovedet. Jeg har nu prøvet at ringe op til flere gange, men han har ikke taget den. "Måske har han glemt den oppe i lejligheden. Vi må bare lede efter ham" siger Louis og skæver til mig. "Ja" mumler jeg. 

***

"Vent, er det ikke ham?" spørger jeg og peger over mod en krølhåret dreng som ligner Harry ret meget. "Jo, det er det! HARRY!" råber Louis. Han kigger over mod os, og smiler når han ser os. Vi sætter begge i løb over mod ham, og han rejser sig op. Jeg løber lige ind i hans arme. Gud, hvor har jeg savnet hans arme om mig. "Undskyld" mumler han ind i mit øre. Jeg presser mit hoved ind i hans bryst og strammer mit greb om ham. Jeg har slet ikke lyst til at slippe ham. "Undskyld" siger jeg. Jeg ved ikke hvorfor jeg undskylder. "Kan jeg også få et kram?" spørger Louis trist, forsjov. "Selvfølgelig" griner Harry og krammer ham så. "Let's go, før der kommer paparazzier" siger Louis. Harry tager min hånd og kysser mig på munden. "Hvordan kan jeg gøre det godt igen?" spørger han og kigger mig ind i øjnene. Louis er allerede begyndt at gå, mens Harry og jeg bliver stående. "Du må aldrig forlade mig" hvisker jeg i hans øre da han har trukket mig ind til ham. "Deal" hvisker han tilbage og tager mig på røven, hvilket får mig til at grine. Jeg må håbe, at denne episode med min bror, bliver glemt hurtigst muligt. Hvis min bror får at vide at vi er gode venner igen, pisser dem ham sikkert mere af. Men før eller siden, må jeg fortælle det. Jeg mærke Harrys læber på mine, og han udvikler det hurtigt. "Jeg elsker dig" hvisker han i mit øre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...