I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

79Likes
111Kommentarer
11766Visninger
AA

7. Fell in love, and busted? ahahha great day. No.

"Er I klar? Taxaén er her allerede!" Liam råber op ud over hele rummet. "Yes yes!" råber jeg og Nikita i kor. Vi har endelig fået pakket vores ting og er nu på vej til lufthavnen. Nu skal vi til Australien! "Synes ellers lige vi er kommet til Italien!" siger jeg og griner lidt. 

"Nikita? Kan vi lige snakke sammen?" spørger jeg, før vi går ind i bilen. Hun kigger irriteret på mig, men derefter nikker hun og følger efter mig. "Hvorfor er du så skide afvisende?"  ryger det ud af munden på mig. "Du ved jo, at Harry altid har været min yndlings. Så hvorfor kyssede du ham så i går?" spørger hun surt. "Er det, dét du er sur over?" spørger jeg og løfter øjenbrynene. På en eller anden måde, bliver jeg lettet af at det bare er det. Hun nikker. "Det skulle du da bare have sagt. Men helt ærligt, jeg har ikke følelser for ham. Og jeg valgte jo ikke selv, at skulle sove sammen med ham og så videre. Vi legede flaskehalsen peger på, og regler er regler" siger jeg og smiler. "Undskyld" siger hun og krammer mig. "I lige måde" siger jeg.

Okay, Nikita og jeg er 'venner' igen, selvom vi enlig ikke var rigtig uvenner. Vi er nu på vej til lufthavnen! I en taxa. Vi sidder ikke proppet, da det her er en stor taxa. Jeg tager min mobil frem og går ind på twitter. "On my way to Australia!" tweeter jeg.  Da vi stiger ud i bilen, kigger taxa chaufføren mærkeligt på mig. Et øjeblik, er jeg bange for at han genkender mig. Men han smiler lidt efter, og lukker så døren igen og kører. "Er du okay?" spørger Zayn. Jeg nikker. "Yes, yes". 

Australien.

Så er vi allerede i Australien. Her er virkelig varmt, så jeg har taget min cardigan af. "Wow, her er varmt!" bryder jeg ud. "Du lugter også som om du har det varmt" griner Niall. "Hvad gør jeg?" siger jeg flovt og snuser mig under armene. "Nej, forhelved Laura det var forsjov!" Niall flækker af grin. "Ha, ha, ha" siger jeg irriteret. Ej, Niall er nu meget sød. Han er virkelig, bare min bedsteven!  

1 MÅNED SENERE.

Vi har nu været i Italien, Australien, Paris, London og vi er nu i Holland. Min samvittighed er ved at blive stor. Og det er ikke godt, fordi hvis den bliver for stor bryder jeg seriøst bare ud, med alt hvad jeg har det dårligt over. Og jeg har det så dårligt over at, jeg ikke er den rigtige mig. Jeg er Laurentia Cyro, en klam pige der engang stjal. Den pige, vil jeg altid være... "Laura?" Zayns stemme bag mig får mig hurtigt ud af tankerne. Jeg vender mig om og kigger på ham. "Er du okay?" spørger han. Jeg nikker hurtigt "ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?" spørger jeg og tvinger et smil frem. "Du er bare meget stille. Det ligner dig ikke" siger han og fniser lidt. Jeg krammer ham og jeg kan mærke at han også krammer mig. "Hvad skulle det til for?" spørger han og smiler. Jeg løfter skulderne og smiler tilbage. "Det ved jeg ikke, jeg havde bare brug for et kram". 

"Nå, skal vi tage afsted?" råber Niall ude fra stuen af. Vi kommer alle ud til ham og nikker. "Okay, der er så ikke en Nandos her i Holland" siger han og sukker. "Nej, men der er en eller anden restaurant lige.. tæt på!" siger Liam og smiler. "Okay, let's go!" siger Niall og smiler. 

"Jeg skal lige ud og have en smøg" siger Zayn og rejser sig. "Kan jeg komme med?" spørger jeg. "Ryger du?" drengene kigger underligt på mig. Jeg ryster på hovedet, men nikker samtidig. "Altså, jeg er ikke afhængig. Jeg kan styre mig. Så jeg kan godt bare ryge en smøg også vente en måneds tid" siger jeg stolt og går med Zayn ud. Jeg kigger på ham og derefter ned på hans pakke cigaretter. "Jeg går ud fra, at du ikke har nogen siden du kigger sådan?" spørger han og smiler. Jeg nikker og smiler tilbage. Han giver mig en smøg og låner mig en lighter. 

Vi har efterhånden stået herude i 10 minutter. Han er i gang med sin 2 smøg. Jeg har smidt mit skod. Pludselig begynder det at regne og Zayn og jeg sukker. "Typisk" hvisker Zayn og går ind under et halvtag. Jeg følger hurtigt med ham. Da han er færdig med sit skod, kigger han mig ind i øjnene. Og først nu, opdager jeg at han har taget min hånd. Hans hånd er dejlig varm og blød. "Laura?" spørger han og borer nærmest sine øjne ind i mine. "Zayn?" spørger jeg og kigger ind i hans øjne. Jeg kan se, at han virker lidt usikker. "Jeg ved det her er dumt at sige, men... Jeg har følelser for dig" siger han usikkert. Mine øjne bliver store og jeg åbner nærmest munden. "Zayn..." starter jeg, "jeg... ved slet ikke hvad jeg skal sige" fortsætter jeg. Jeg kan mærke mine kinder blive røde. Hvorfor rødmer jeg? omg hvor pinligt. Jeg kan se på ham, at han smiler. "bare et eller andet" siger han. Jeg har følelser for Zayn. Det har jeg virkelig. Han har været så betænksom, og sød. Først var han virkelig mystisk. Men efter jeg åbnede mig, åbnede han sig også. Vi har faktisk, været på en date. 

"LAURENTIA CYRO!" en hård og høj stemme lyder bag mig. Det får mig til at vende mig om og pludselig ser jeg direkte ind i en mands øjne. "HUN ER HER!" råber han og tager hårdt fat i mig. Politi sirener hyler. Jeg vender mig om, og kigger ind i Zayns forvirrede øjne. "Zayn!" råber jeg mens jeg bliver trækket tilbage. Jeg kan se på hans ansigt udtryk at han er virkelig forvirret. "Er du Laurentia?" hans stemme lyder skuffet. Jeg bliver ført ud i regnen og ved ikke rigtig om jeg græder eller om det bare er regnen der løber ned af mine kinder. Pludselig kommer mange mennesker ud af restauranten. Blandt andet drengene og Nikita. "Laura, hvad sker der?" råber Nikita bekymret. Jeg kan se at hun prøver at løbe hen til mig, men Zayn holder fast i hende. "Slip mig, Zayn!" råber hun. Men selvfølgelig er han stærkest. Jeg kan mærke at jeg bliver lagt hårdt op ad bilen, og får håndjern på. "Laurentia, du er anholdt!" råber en mand. Jeg bliver tager op igen, og hurtigt smidt ind i bilen. 

Jeg kigger ud af vinduet, og sukker. Jeg er ikke ude i regnen men der løber stadig vand ned af mine kinder. Jeg græder. En mand sætter sig ind i bilen foran, og en ved siden af mig. Men ligenu, kigger jeg bare ud af vinduet og græder. Ikke højlydt, men der stormer tårer ned af mine kinder. Bilen holder stadig stille, og Zayn holder stadig fat i Nikita. Pludselig giver han slip efter at have sagt noget til hende. Jeg kan se, at hun nærmest græder men at hun også er virkelig sur. Han har fortalt det. Jeg kan se Nikita råbe "hvad??!!" af Zayn. Drengene kigger skuffet over på mig. Bilen begynder langsomt at køre. Hvorfor sker det her lige præcis for mig, nu? Nu hvor jeg endelig har fået de bedste venner. Jeg har endelig fået bygget det sygeste og vildeste forhold op sammen med drengene og Nikita, også sker det her? Det er vel straffen for at stjæle. Jeg græder videre, indtil chaufføren stopper ved politistationen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...