I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

81Likes
111Kommentarer
11931Visninger
AA

13. Bad news

Min telefon ringer hele tiden, så jeg vælger at slukke den. "Niall, igen?" spørger Nikita. Jeg nikker og smider min mobil, hvilket er en Samsung Galaxy s2, på bordet og tager nogle chips i munden.  Vi sidder og stortuder, over Titanic. "Omg, hvorfor skal han dø? Han var så lækker dengang" råber hun og tager endnu en serviet. "Le dying" siger jeg og tørrer min mascara under øjnene, væk.  Det ringer på døren og jeg skynder mig hen og åbner den. "Niall?" spørger jeg, da jeg bliver trækket ind i et kram. "Hvad er der galt?" spørger han. "Ikke noget?" spørger jeg og snøfter. "Du græder da?" siger han og trækker mig ud så han kan kigge mig i øjnene. "Nåå, ja okay. Mig og Nikita har lige set Titanic" siger jeg og snøfter igen. "Jeg ved, vi ligner lort. men..." siger jeg og kigger på Nikita. "I ser da fine nok ud" siger han og smiler. "aw, hvor er du dejlig!" siger jeg og trykker hans hånd. "I lige måde" svarer han. "Men hvorfor er du kommet?" spørger jeg så lidt efter. "Tja, du svarer ikke på din mobil" siger han og kigger over på min mobil som ligger på bordet. "Jeg ville bare hygge lidt med Nikita" svarer jeg. Niall misforstår det hurtigt og flækker af grin. "Ikke også dig" siger jeg og skubber til ham. 

***

"Ja, jeg kommer hjem nu" siger Nikita. "Skal du hjem?" spørger jeg og sukker. "Ja, desværre, Mine forældre..." sukker hun. "Men tak fordi du har fået mig i bedre humør" siger hun og trækker mig ind til et kram. "Hvis at tude til en kærlighedsfilm, er at blive bedre.. Jeg forstår jeg virkelig ikke" siger Niall, som stadig er her. "Ha-ha-ha" siger jeg ironisk til ham. Jeg følger Nikita ud og vinker til hende. 

"Hey, Niall? Kan jeg ikke komme med dig? Jeg har ikke lyst til at være alene.." spørger jeg lavt, lige før Niall skal til at gå. "Selvfølgelig, men jeg sover hos drengene" siger han. "Så pyt da" siger jeg og smiler. Vi er hurtigt derhjemme igen, jeg Harry kommer hurtigt hen til mig. "Harreh, jeg er træt" siger jeg, og ligger tryk på træt. Han svarer ikke, men går bare ind på hans værelse og ligger mig i sengen. Han begynder at kilde mig, og det får mig virkelig til at grine. Ikke fordi jeg synes det er sjovt, men det er lidt svært ikke at grine. "Harry, please stop" siger jeg og griner. "Okay" svarer han og kilder mig færdigt. Jeg tager mine bukser af, selvom jeg ved at Harry ser på min røv. "Kan du lide hvad du ser?" spørger jeg og vender mig om så jeg kan kigge på ham. Han nikker hurtigt, og smiler så frækt. "Ærgeligt, du får ikke noget af det" svarer jeg koldt, men kan ikke undgå at trække på smilebåndet. "Ha-ha-ha" siger han. "Godnat Harry" siger jeg træt og trækker langsomt dynen over mig. "Godnat, Laura. Sov godt" siger han og smiler. Jeg kan mærke at han planter sine læber på min pande. Jeg smiler og rødmer. Shit, pinligt. Det får ham til at grine. "Jeg går udfra, at siden du smed mig i din seng, at du sover på madrassen?" spørger jeg flabet. Selvfølgelig vil han ikke sove på madrassen. Tsk, typisk mig. Han griner lavt, "hvis det er det du vil have?". "Nej, nej. Du må gerne ligge her, hvis du vil" siger jeg og smiler til ham. Jeg lukker langsomt mine øjne, og prøver at falde i søvn, men fuck hvor er det svært.

Jeg har slet ikke sovet endnu, og klokken var 23:00 da jeg gik i seng. Klokken er nu 02:31 og.. omfg. "Sover du?" spørger Harry langsomt og hviskende. "Nope" svarer jeg. "Skal jeg synge for dig?" spørger han. "Tja, hvis du vil" siger jeg og smiler til ham. Jeg kan mærke at han tager sine arme rundt om mig, og ligger sig lidt tættere på mig. Han tager sin mund tæt på mit øre, og begynder langsomt at synge "When he opens his arms and holds you close tonight, it just won't feel right, cause I can love you more than this...." Jeg lukker langsomt mine øjne, og trækker vejret tungt og dybt og falder hurtigt i søvn.

 

***

"Hvorfor har du ikke sagt noget før?" spørger jeg Nikita om. Vi snakker i mobil, og hun siger at hun skal flytte lige nu. "Sorry babe. Jeg har selv lige fået det afvide, så jeg kan jo ligesom ikke gøre noget ved det nu" siger hun og jeg kan høre hende sukke. "Jeg forstår. Hey, vi kommer hen til dig i lufthavnen, okay?" siger jeg og tvinger et smil frem. "Okay! Nu, helst bare kør nu" siger hun, og jeg kan fornemme at hun smiler. "Love you" svarer jeg og lægger på. "DRENGE, LUFTHAVN NU. FORKLARE I MENS!" råber jeg, og de samler sig alle.

Vi sidder hurtigt inde i bilen og allerede på vej til lufthavnen. Jeg kan hele tiden føle Zayns blik på mig. Jeg har stadig ikke 'tilgivet' ham endnu, og det kommer jeg først i tanke om nu. Jeg har ret ondt af ham, ligenu. En dårlig samvittighed ryger på i min krop, men jeg ryster den hurtigt væk. "Vi er her!" råber Liam. "Du har stadig ikke forklaret?" spørger Louis og kigger på mig, mens vi går ud af bilen. "Nå ja. Nikita skal flytte, lige nu og her" forklarer jeg. "What dafuq?" siger han og kigger på mig. "Seriøst?" spørger han så igen. "Nej, jeg ville bare godt til lufthavnen for sjov" siger jeg ironisk og smiler til ham. Jeg kan se på ham at han er forvirret. "omg Louis, det var forsjov. Vi er her, fordi Nikita skal flytte. Hun skal flytte til ... ja, det kan jeg ikke huske" siger jeg og udgiver et lille grin fra mig.

"NIKITA!" råber vi alle i kor, da vi ser hende. Vi løber over og giver hende et gruppekram. "Jeg kommer sådan til at savne dig!" siger Louis og krammer hende. "I lige måde" svarer hun og smiler. Hendes forældre står forventningsfulde, og venter på at vi er færdige. "Nå, men vi ses så. Hav det nu godt!" siger Liam og smiler. "I lige måde" svarer hun. "Kan vi ikke lige tale sammen?" Zayn spørger Nikita og kigger på hende. "Okay" siger hun og kigger skævt på mig.

Zayn er hurtigt tilbage og smiler. "Så?" spørger Niall og griner lidt. "Venner igen" svarer Zayn stolt. "Godt, lad os komme hjem. Klokken er allerede mange igen. IM TIIIRED" råber jeg nærmest, og begynder at gå. Drengene griner, og begynder også selv at gå. "HOME SWEET HOME!" råber jeg og løber ind på Harrys værelse, og smider mig ned i den. "Godnat" råber jeg og ligger mig under dynen. "GODNAT!" hører jeg nogle af drengene sige. 

Nialls synsvinkel

Jeg og drengene, sidder og griner over et eller andet i fjernsynet. Pludselig ringer hjemme telefonen, og jeg rejser mig op for at tage den. "Det er Niall Horan" siger jeg og lytter efter. "Niall? Det er mig" jeg kan høre Nikitas storebror, Josh's stemme. "Ja?" spørger jeg. "Nikita..." hans stemme er virkelig rystet, og han holder en lang pause. "Hallo, Josh?" spørger jeg og går hen til døråbningen mellem stuen og køkkenet. Pludselig, taber jeg telefonen efter at have hørt de ord Josh lige sagde. "Niall, er du okay?" Liam kommer hurtigt op til mig, mens han samler mobilen op. "Hvad er der?" Zayns stemme lyder bekymret. "Nikita... Er død" siger jeg langsomt.

 

UNDSKYLD IGEN, FOR STAVEFEJL ELLER BARE FEJL. JEG RETTER DEM IKKE, DA JEG IKKE HAR TID TIL DET. LIKE, FAVORIT OG TILFØJ! :-D x

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...