I'm a liar - One Direction.

Laurentia Cyro. En pige på kun 17 år, gør alt hvad der passer hende. Hun er mere end professionel til at stjæle. Hun kan tage din pung, uden at nogen som helst opdager det, uanset om man står og kigger på det. Hun kan tale sig fra alt. Men en dag, vil hun starte om. Starte fuldstændig om. Hun farve sit lyse hår, mørkebrunt og skifter navn til Laura Olson. En dag møder hun selveste One Direction, og hun får et helt nyt indtryk af dem. Men vil det lykkes at holde sin hemmelighed hemmelig?

79Likes
111Kommentarer
11771Visninger
AA

5. Aaaawkward

Nikita er taget hjem for at pakke. Jeg har jo pakket, så jeg sidder bare og tænker over mit liv. Det er sådan set, blevet ret så perfekt. Eller, ikke perfekt. Jeg har det bare super fedt. Der er så mange piger, der vil være mig. Jeg er gode venner med One Direction, selveste Liam Payne, Niall Horan, Louis Tomlinson, Zayn Malik og Harry Styles! 

Pludselig ringer det på døren, og jeg løber ned for at åbne. Men min mor har allerede åbnet, så jeg stopper. Nikita står total ked af det, foran mig. "No, dont say that" siger jeg og kigger på hende. Hun nikker. "WHAAAAAAAT. må du ikke komme med alligevel?" jeg krammer hende. "SNYDT, MINE TING LIGGER ALLEREDE I DRENGENES BIL!" råber hun og begynder at grine. hvor har jeg lyst at slå hende. "EJ, HELT ÆRLIGT!" råber jeg. "Kan du hjælpe med tingene?" spørger jeg Nikita. Hun nikker og henter mine ting. "Jenni, vi ses. Loooove you" siger jeg og krammer hende. Paul kommer hen, og jeg giver ham nu alligevel et kram. "Love you" siger jeg. De smiler begge til mig. "Må vi ikke møde drengene, først?" spørger Paul. "Altså... Jo to sekunder" siger jeg, og skynder mig op til Nikita. "Paul vil gerne møde drengene først. Er de derude?" spørger jeg hende. Hun nikker, mens hun giver mig en af mine kufferter. "Yes" svarer hun. Vi løber nedenunder, og ud til drengene. "Mine forældre, vil gerne møde jer" siger jeg og kigger på Harry. Deres ansigter lyser op, men på en mærkelig måde. "Husk, første indtryk er altid vigtigst! Så gør et godt et" siger jeg og smiler falsk til dem. 

"Hej, Jeg er Harry. Harry Styles" Harry rækker hånden ud mod, Jenni og Paul. Harry er den sidste. Jenni virker ret imponeret men Paul er som alle andre fædre. Stædig, og bange for at de bare vil i buksen på en. "Men vi ses" siger jeg. Jeg har ikke lyst til at kramme dem osv, så jeg skynder mig ud i bilen. Nikita løber ind, og sætter sig ved siden af mig i bilen. "Har du ikke køresyge?" spørger jeg Nikita. "Nå ja... Harry, kan vi ikke bytte plads?" spørger hun, Harry. Han vender sig om og kigger på mig. Han nikker og smiler til Nikita. De bytter plads og lidt efter lidt, er vi allerede kørt. 

"Laura, Laura!" små stemmer begynder pludselig at blive høje. Jeg føler nogle skub på min skulder. "Vi er i lufthavnen, vi skal skynde os!" siger Niall. Jeg kigger op og ser at de kun venter på mig. Vi er hurtigt inde i lufthavnen og skynder os. Vi skal rigtig have været der 2 timer før, men vi måtte godt komme når vi ville. Så længe vi kan nå flyet. Vi løber alt hvad vi kan.

Forpustet, sætter jeg mig ned på et af sæderne. Harry satte sig ved siden af mig, og Liam ved siden af Harry. Jeg falder hurtigt i søvn, og før jeg ved af det, er vi i Italien. Jeg kigger på de andre når jeg vågner, og undrer mig. "Skulle vi ikke til Australien?" spørger jeg mens jeg tager mine ting om på ryggen. De ryster, og nikker på hovedet. "Jo, men vi skal også lige holde en lille koncert her" svarer Liam og smiler. "Nå ja okay" siger jeg og udgiver et lille grin fra mig.

"Wow, det her er et fedt værelse! Tænk, at der er sådan et stort et. Har det ikke kostet røven ud af bukserne?" spørger Nikita og farer rundt for at se det store og moderne hotelværelse. "For jer, sikkert. For os, bare som en ti'er" svarer Zayn selvsikkert og griner lidt bagefter. Det får også drengene til at grine. 

"Skal vi ud og spise?" spørger Louis og kigger skiftevis rundt på os. Alle er enige. Niall skal til at sige noget, men Liam tysser på ham. "Ikke, Nandos" siger Louis i en 'hård' men alligevel sjov stemme. "Nandos?" spørger jeg. Drengene kigger forvirret på mig, ja selv Nikita. "Se, hun ved ikke hvad det er!" råber Niall. "Så kan vi jo ligeså godt tage derhen... Bare lige så du ved det, Laura. Er maden, FANTASTICO" tilføjer han og rejser sig op fra sofaen. "Tja, okay" drengene giver sig, og vi rejser os alle fra sofaen. "LEGGO" råber Louis, hvilket får mig til at grine. 

"OMG, DET ER ONE DIRECTION!" Nogle piger har samlet sig i grupper og fniser, og er generte. Derfor, er drengene nærmest tvunget at have Paul, deres Manager med. Paul, altså ikke min papfar, men bare Paul Higgins, deres manager. "Må vi få en autograf?" To modige piger stiller sig bag drengene og smiler. Men de virker stadig generte. "Selvfølgelig" svarer Zayn og Niall i kor. "omg, se hvor hotte de er" pigen ved siden af hende der spurgte, hvisker ting om hvor godt de ser ud, til hende. "Mange tak. Vi er jeres største fan" siger de og smiler. Jeg kan ikke selv, lade være at trække på smilebåndet. De gør dem så glade. Vi skal til at gå, men Nikita og jeg bliver trukket tilbage. "Må vi også få jeres autograf?" spørger de to samme piger igen. Mig og Nikita griner lidt, men smiler så til pigerne. "Yes, yes" svarer vi i kor og og begynder at skrive med en tush de har givet os. Drengene venter på os, så vi løber hen til dem så snart vi er færdige med at skrive autograffer. "Må vi få jeres autograffer?" Louis prøver at efterabe pigerne, med en pigestemme. "Selvfølgelig" griner jeg og Nikita. "Oh my god, hun gav mig lige sin autograf!" Louis begynder at fangirle da jeg lige har skrevet på hans arm. "Nikita and Laura looooves you". Vi begynder at grine og aftenen ind til videre, er ret så god.

Jeg og Niall deler en gigantisk stor, Nachos skål med knasende nachos i. "Hey. de har glemt ost!" klager jeg. Drengene kigger underligt på mig. "Hvad? Ost, er det bedste!" siger jeg og propper 4 nachos i munden på en gang. De griner lidt af mig, men kigger så over på Niall da han siger noget. "That girl, I like her" siger han, med op til flere nachos i munden.  Vi griner begge af det. Men, jeg VIL have ost på de nachos. Jeg rejser mig op, og tager nachos skålen i mine hænder. "Hey, hvad laver du?" spørger Niall og kigger underligt på mig. "Ost, på vores nachos. Ok?" spørger jeg og griner lidt. Han nikker ivrigt og jeg begynder at gå. Jeg går hen, til køkkendøren og overvejer om jeg bare kan gå ind. 

Jeg kigger bagud på drengene og Nikita. De ryster på hovedet og laver tegn til at det skal jeg ikke. Så jeg vælger at lade være. Jeg smutter et andet sted hen, og finder et sted hvor man kan købe drikke og hvor man skal gå op og bestille. "Hvad kan jeg hjælpe med?" damens skinger stemme, er virkelig irriterende. "I har glemt ost, på vores Nachos" svarer jeg, og peger på nachos'ene. "Det må du undskylde. Bare sæt dig ned igen, så kommer jeg med dem. Hvilket bord sidder I ved?" spørger hun og kigger rundt. "Ehm... Det med One Direction" svarer jeg. Hun er ved at tabe skålen, men tager kontrol over sig selv. "Okay" svarer hun nervøst. 

Jeg går tilbage til bordet og masser mig ind mellem Niall og Paul. Paul skulle jo med ind, fordi han er deres Manager. "De stjal vores nachos. Vi får dem ikke igen" siger jeg og kigger skævt på Niall. Hans ansigt ændrer sig hurtigt fra glad, til trist og sur. Han rejser sig op og begynder at gå, trampende hen mod disken. Jeg flækker af grin og han kigger bagud. De andre flækker også af grin. "Niall" min mave går ondt da jeg griner for meget. "Det var for sjov" siger jeg og bryder ud af grin igen. Han kommer hurtigt hen, og helt rød i hovedet. Om det er fordi han er sur eller flov ved jeg ikke helt. "Helt ærligt, det var pinligt" siger han flovt. Han er flov, ikke sur. Mange kigger rundt på os, mest på Niall. "omg, ahhahahaha!" Louis bryder også ud af grin. 

Efter en time, er vi allerede færdig med at spise. Paul går skiftevis bagerst, og forrest. "ONE DIRECTION!" Pigers skrig, bliver tydeligere og  tydeligere. "Det var den aften" siger Liam og sukker. Vi stopper alle, og bare venter på at pigerne kommer. Ingen af os siger noget på vejen tilbage, til bilen. Vi sætter os alle ind i den lånte bil. Vejret er ellers stadig varmt udenfor. Der er mørkt men stadig op til 23'C, varme. "Jeg troede at I elskede at skrive autograffer?" spørger jeg og kigger på Harry som sidder ved siden af mig. "Det gør vi også. Nogle gange er det bare for meget" Zayn og Harry svarer sammen. "Det forstår jeg. Jeg ville aldrig kunne klare det. Jeg mener, man bliver smigret, men... alligevel" siger jeg og kigger ud af vinduet. Jeg kan føle at de andre bare nikkede. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...