Læg din pote i min hånd.

Det er min første historie jeg ligger ind. Jeg ved godt at jeg måske burde lægge denne lille novelle ind under dyr, men jeg føler at den høre meget bedre hjemme i kærlighed. Det er en historie om Maria, der har mistet sin bror og sin far og nu ligger døden hendes elskede hund nær. Det er en historie der går lige i hjertet på mig. Jeg skrev den for et år siden og jeg føler at den er værd at blive læst. Den er ikke så lang. To en halv side i word, så giv dig tid til at læse den og smid gerne en kommentar til :)
Hør sangen mens du læser.

0Likes
4Kommentarer
1842Visninger
AA

2. Molly

Forsigtigt gik jeg over til min gamle lænestol, der gennem årene var blevet hendes seng, selvom hendes egen kurv lå trygt henne ved den lune pejs. Måske var det efter min fars død, at den stadig kunne lugte ham og følte sig tryg i hans gamle lænestol. Jeg så på den gule pude hun plejede at sove på. Det var min veninde der havde lavet den. Mollys base stod der på med blå bogstaver. Jeg gik hen til lænestolen og lagde hende i den. Jeg kunne mærke at hun begyndte at slappe lidt mere af. Det var her hun helst ville være. Hun sukkede endnu engang og jeg gik hurtigt ud i køknet. Jeg kunne ikke lide at være væk fra hende. Hvad nu hvis hun lå stille når jeg kom tilbage. Jeg begyndte at græde endnu mere og strakte mig op til øverste skab. Bag den gamle krukke fik jeg fat i den lille beholder med noget gulligt væske i. Ved siden af lå den lille beskedne sprøjte. Jeg greb det hele og løb ind til Molly. Hun trak stadig vejret. Jeg fløj hen til hende og satte mig på det lille bord ved siden af. På bordet stod billedet af min far. Han stod med sin fiskerhat og en fiskestang i hånden. Da han døde, sagde min mor at jeg måtte vælge lige det billede jeg ville have af min far og der var mange billeder at vælge imellem. Et hvor han sad med mig i skødet da jeg var spæd, og et hvor han sad på sin sædvanlige bænk ved vores lille sø i baghaven, men fiskerbilledet havde altid været mit yndlings. Jeg så kort på det, mens endnu en tåre løb ned. Alt og alle jeg elsker bliver taget fra mig. Først min bror, der døde da jeg kun var otte. Han var elleve og døde en dag da vi var ude og svømme på et hotel i Schweiz. Ude i skoven. Han ville blære sig med hvor langt han kunne svømme ud. Han havde lige lært at svømme, men strømmen tog ham og jeg prøvede at løbe med ham, men til sidst var han væk. De fandt ham tre dage senere i den største sø, hvor nogle fiskere havde trukket ham i land. Han havde ar rundt på hele kroppen, fra at være blevet slynget og revet fra den ene sten til den anden i floden. Jeg lod endnu en tåre falde for ham mens det næste minde duggede op. Min far døde i en bilulykke. Han skulle hente mig. Jeg havde lige fået nyt job. Det styrtede ned den dag og jeg var på cykel, så jeg stillede mig under et halvtag og ringede til ham. Han smed alt han havde i hænderne og kørte ud for at hente mig. Egoistisk som jeg var. Hvorfor tog jeg ikke bare den lortecykel og cyklede hjem? Den dumme cykel der står nede i cykelkælderen. Hvorfor gjorde jeg ikke bare det? Efter der var gået tyve minutter ringede jeg hjem til mor og spurgte hvor han blev af, men hun sagde at han var kørt for længe siden. Så begyndte mit hjerte at slå hurtigt. Kunne han ikke vejen herud? Jo, selvfølgelig kunne han det. Det var jo den restaurant vi altid spiste på. Måske havde han mødt nogen vi kender på vejen og var stoppet op eller måske var der kø på vejen herover. Så mange undskyldninger bildte jeg mig ind. Der måtte være en logisk forklaring på det… og det var der også. På vej herhen havde han kørt almindeligt og lovligt over for grønt i et lyskryds, men et par unge drenge havde lige lyst til at gøre hvad der passede dem og ignorerede alle andre ved bare at køre over for rødt. Desværre havde ingen af dem set det komme, da braget gav genlyd i hele gaden og min far havde trukket vejret for sidste gang. Jeg lod endnu en tåre falde indtil jeg igen så på Molly. Hun trak vejret roligt nu og skiftede mellem at have åbne øjne og lukkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...