Fri

Hun sidder og kigger ud over marken, da hun farer sammen, lige foran vinduet, står en ung kvinde. Kvinden ser vild ud, som et forskræmt dyr, der overvejer om du er værd at frygte... alt ved kvinden er råt og voldsomt, selv i hendes øjne ser der ud til at foregå en kamp, mellem den naturlige grønne- og den dæmoniske gule farve,der desperat, prøver at bryde igennem. Alt det brutale, giver dog kvinden, en babarisk skønhed, der tager pusten fra hende. Pludselig vender kvinden om, og løber på bare fødder over marken, og forvinder i tågen.

3Likes
0Kommentarer
1156Visninger
AA

2. Lava

Lava sad og stirrede ud af vinduet, i det lille skur hun boede i.. Hun var faldet i staver, og sad nu og stirrede på solopgangens gyldne farver. Langsomt vågnede hun op, og startede langsomt dagen, mens hun hørte på fuglene, der muntert sang udenfor. Lava gik ud på det lille toilet, hvor hun vaskede sig selv med en svamp, hurtigt, da vandet var koldt. Bagefter løb hun børsten gennem sit filtrede hår, og brugte derefter uendelige tider, på at få det til at sidde bare noglelunde acceptabelt. Nogle gange gik hun simpelt hen ud fra at hun i drømme var bryder, anden undskyldning havde hun ikke for at hendes hår, når hun vågnede, sad i en kæmpe knude. Derefter tog hun en sommerkjole på, tog sine sandaler i hånden, og hendes lille taske i den anden, tasken havde hun købt fra en gade sælger, det betød at den var "one of the kind", og da hun så den, fandt hun den så Vidunderlig, og Æstetisk, at hun måtte købe den, i de følgende dage, havde hun måtte leve af salat, fra sin egen lille urtehave, da hun ikke havde nogle penge.

Lava løb ud af døren, og greb sin røde cykel. Hun boede en halv time fra byen, på cykel. Hun boede i et lille skur, som hun havde fået tilladelse til at købe af kommunen, de vidste godt nok ikke at hun boede i det, men hvad man ikke ved, har man heller ikke ondt af.

Da Lava kom ind på sit arbejde, hun arbejdede som servitrice på en café kaldt "Solvår", var kl. 8. Hun tog sit forklæde på, og gik ud for at tage imod bestilling, fra de første kunder. Mrs. Hubert var en kvinde på omkring 75 år, hun var stamkunde og Lava vidste godt at Mrs. Hubert skulle have en kop green tea, og dagens kage, alligevel spurgte hun om bestilling, da hun vidste at den gamle dame elskede at snakke.

"Godmorgen Mrs. Hubert, hvad skulle det være?"

Mrs. Hubert tog sig altid god tid til at kigge gennem menu kortet, og lukkede det så i til sidt, og bestilte det samme som hun bestilte hver dag. "Godmorgen..en kop te tak.. Grøn, og kunne de ikke også være så venlig at give mig et stykke af dagens kage?" "Selvfølgelig Mrs. Hubert, og må jeg spørge, hvordan går det med deres elskværdige mand? har han endelig besluttet sig til ikke at forkæle jeres nydelige børnebørn alt for meget?" "Det går forrygende tak, faktisk kommer børnene på besøg i dag, og de har alle de små med, så for vi jo at se, hvordan det går med Edmonds dårlige vane, med at forkæle dem. Og pigebarn, hvor mange gange skal jeg dog sige til dig at du bare skal kalde mig Selma" Lava smilede til svar, nikkede en gang og løb ud i køkkenet med bestillingen.

Da hun var helt lille, var hun blevet afleveret på børnehjemmet, med en seddel, hvorpå det eneste der stod var, at hun hed Lava. På børnehjemmet voksede hun så op, og havde fået venner, der så derefter var blevet adopteret. Dog var hun selv aldrig blevet valgt af en af disse nye mødre, der kom, med deres fine tøj og hatte, og havde medbragt en ny far, der ville have kastet en op i luften, og om natten havde kysset en godnat og sagt"Jeg elsker dig..." "Undskyld?" Lava vågnede op af sine drømmerier "Jeg kan ikke takke dig nok, for at tage min vagt igår. Karl tog mig med på restaurant, og vi spiste hummer, og bagefter tog han mig i biografen, og da han til sidst afleverede mig ved døren, præcis kl. 22, som aftalt, kyssede han mig" Det var Ea, Lavas rigtig gode veninde. Nu smilede hun til sin ven, og krammede hende "skulle det være en anden gang...Desuden forventer jeg også, at hvis der en dag kommer en drømmeprins, og invitere mig ud, at du springer til, og tager min vagt" Ea hørte næsten ikke efter, med hendes 17 år, var hun stadig meget ung, og også naiv, og hun havde lige mødt en ung mand som hun hovedkulds havde forelsket sig i, han var rig og flot, og Lava tvivlede ærligt talt på hvor gode hans hensigter kunne være, hun vendte Ea om så hun kunne binde hendes forklæde, og gav hende så et let puf i ryggen, så hun langsomt gik ud for at tage bestilling.

Da klokken var 16, havde hun endelig fri, og hun løb ud i solen og valsede rundt, hun gik hen og købte en is, og så løb hun hen, for at sikrer sig sin yndlings plads i parken, inden den sure Mr. Jackson dukkede op og snuppede den. Hun var i tindrende humør, og løb rundt om hjørnet, og løb lige ind i en mand der kom gående, hun formåede at smøre isen ud på hans skjorte og, da hun havde været i gang med at tage en bid, at tvære den ud i sit eget ansigt. Hun stoppede op " det må du virkelig undskylde sir." Hun tog en serviet fra sin taske " det var virkelig ikke med vilje, hun kiggede op, og opdagede hvor smuk han egentlig var, han var også relativt yngre end hun først havde troet, omkring 25 ville hun gætte på, han havde sort hår, og under de lange, fyldige øjenvipper, var hans øjne olivengrønne, men så så hun hans forundrede udtryk, en blanding mellem vrede og forvirring, det var det der havde fået hende til at tro at han var ældre, men når hun kiggede nærmere, lignede det mest af alt, et forsøg på at se gammel ud, et forsøg, fra en i virkeligheden, lille dreng. Hun brast i latter "Det må du virkelig undskylde, det er overhovedet ikke sjovt"  sagde hun, mens hun desperat prøvede at ligge bånd på sig selv, men hun kunne ikke lade være med at le. Hun gav ham servietten og løb. Han kiggede forvirret, men fortvivlet efter hende, med servietten i hånden, denne skøre men smukke kvinde, der havde leet af at hun havde smurt dem begge ind i is, alligevel kunne han ikke holde et smil tilbage da han gik rundt om hjørnet og tænkte på om der overhovedet havde været en plet i hendes ansigt, hvor der ikke var is, men så forsvandt smilet, og blev erstattet af et bistert udtryk, der fik ham til at se både kold og erfaren ud, da han kiggede sig omkring og kom til at tænke på hvordan det overhovedet var sket, hvordan havde hun set ham? og oven i købet, gået ind i ham? Da hun endelig sad på græsset i parken, og slikkede sig selv fri for is, sad hun stadig og klukkede over uheldet. Det er sjovt tænkte hun. Værd gang jeg endelig møder en attraktiv mand, dummer jeg mig. Men så huskede hun på at hun kun var 19 år, og stadig havde et helt liv til at lære at opføre sig normalt, men så rettede hun sig selv, hun skulle da ikke rette sig selv efter dem, de måtte bare finde sig i hvordan hun var..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...