Fri

Hun sidder og kigger ud over marken, da hun farer sammen, lige foran vinduet, står en ung kvinde. Kvinden ser vild ud, som et forskræmt dyr, der overvejer om du er værd at frygte... alt ved kvinden er råt og voldsomt, selv i hendes øjne ser der ud til at foregå en kamp, mellem den naturlige grønne- og den dæmoniske gule farve,der desperat, prøver at bryde igennem. Alt det brutale, giver dog kvinden, en babarisk skønhed, der tager pusten fra hende. Pludselig vender kvinden om, og løber på bare fødder over marken, og forvinder i tågen.

3Likes
0Kommentarer
1127Visninger
AA

5. Fangen

Zacharias gik langsomt mod risten. Han dirrede af vrede. Hvem var så sølle at de smigrede sig ind på børn, for at slippe fri?! Stemmen der kom fra risten lød blød, og beroligende "Jeg var bestemt ikke ude på at få pigen på min side.." han knurrede "Bare rolig, det havde du heller ingen mulighed for!" Kvinden lo, hvilket gjorde ham forvirret, hvem ville le, når de var i sådan en situation?

"Nej, hun virkede da også som en med vilje, en rigtig lille krudt ugle!"Til det vidste han ikke hvad han skulle svare, det var jo sandt. Helt fra starten havde man kunne mærke det, det var derfor hun havde fået sit navn: Vilja.

"Hvem har sendt dig?" han fik det til at lyde som en trussel, men det virkede ikke som om at hun blev specielt påvirket.    

"Sendt mig? Der er da ingen der har sendt mig! Jeg er fri! Eller måske ikke lige nu..." Det var dog utroligt som hun kunne spøge! "Men det kan du gøre noget ved?"

"Hrmf! Jeg er leder her, men det er ikke ensbetydende med at jeg lader mig påvirke af lidt kvindelig charme, og bare sådan lader dig slippe løs, så du kan rende hjem og sladre til din stinkende herre!"

"Jeg har ingen herre, siger jeg dig jo!" Ikke et øjeblik kunne han finde på, at tro på hendes løgne. Hun havde en skarp tunge, og han tvivlede ikke på at Hirt havde ret, med hensyn til at hendes skønhed, der gjorde hende farlig. Nu kunne han jo ikke se hende, men han kunne bare på stemmen, forestille sig hende:Som en rose, skrøbelig,blød og fin udenpå, men man skulle passe på ikke at være uforsigtig, og stikke sig på dens torne!

"Nej det siger du jo, men vi ser hvad du siger imorgen! Jeg er træt nu.. Træt af at du skal være genstridig!" han henvendte sig til Christoff "Sig til Tjorn at han skal lade Hirt stå vagt ved hytten, det har hele tiden været ham der var fornuftig. Sig også at fangen intet mad skal have, vi får at se om hun snakker, når hun først har sultet lidt."

Christoff nikkede, og forsvandt hurtigt "Javel sir, det skal jeg gøre sir!"  

"Hey!" lød det, lidt mindre muntert fra kælderen "Hvorfor spørger du mig overhovedet, hvis du ikke tror mig?"

"Hvorfor svarer du, når du ikke svarer sandt?" med disse ord, forlod han hytten.

Han gik igennem den lille landsby, snart nåede han hen til sin hytte. Det var kun ham, og så hans datter der boede i den, der var mørkt indenfor, Vilja var ikke hjemme, i de dage han havde været væk, havde han sovet hos Yutta, kromutteren i landsbyen, hun var selv for gammel til at få børn, og forgudede Vilja. Zacharias havde modvilligt givet hende lov til også at beholde datteren idag, for at han kunne blive udhvilet. Han gik ind, klædte sig af, og krøb ind under de kolde lagner.

***

Da Zacharias næste morgen, gik ned i køkkenet, var Yutta allerede kommet forbi med morgenmade. Den var kold men velsmagende. Udenfor fløjtede fuglene, men han bemærkede det ikke, han havde travlt med at udtænke, hvordan han min kunne få knækket fangen. 

"Godmorgen" lyder det fra fangen da han når der hen, han brummer til svar. Denne kvinde er irriterende livsbekræftende. "Hør her" siger han endelig "Hvis du ikke fortæller mig hvor du kommer fra, opsøger jeg alle dine kære og sørger for at de kommer til at lide!" Det kom pludseligt og der lød et gisp fra fangen, nu skulle det nok komme frem! "Jeg sværger! Jeg er alene, jeg sad i mit hus da Vilda pludselig dukkede op foran vinduet."

"Du har tilsyneladende ikke ændret mening." brummede han "  Og fór ud af rummet. 

"Christoff!" råbte Zacharias. Christoff dukkede forpjusket og træt op i døren til Primullas hytte. "Sig til Tjorn at han skal få Vilda til at vise ham, hvor vores fange bor. Og at han så skal finde ud af alt det han kan om hende."

"Javel" Sagde drengen bare og løb afsted med bart bryst.

Zacharias fnyste, hvilken kvinde vil dog udnytte en så ung dreng? Han væmmedes bare ved tanken. 

Han gik tilbage til fangen.

"Jeg har nu sendt en mand afsted til hvor du kommer fra, er der sikker på at du ikke har noget at sige?" Hans stemme var koldt og det løb Lava koldt ned af ryggen.

"Jeg kan sige lige hvad du vil have mig til at sige, men jeg lover dig at jeg af egen fri vilje forfulgte Vilda og endte her." Hun tænkte på Ea og på hvad der vil ske med hende hvis denne barbar fandt hende.

"Du får sikkert en forfremmelse af det her, ikke?" Han sukkede. "Vi kommer virkelig ingen vegne med dig. Farvel." og med de ord gik han.

     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...