Forever Young

Cheyenne Richards er datter af Jones Richards; bedre kendt som det verdenskendte, britiske boyband One Directions manager. Hun har altid boet i Danmark, hvilket hun bliver ved med at gøre, lige indtil hendes forældre bliver skilt. Hun giver udelukkende sin far skylden for bruddet, da hun mener, at han tilbringer al sin tid i London med sit noget så dyrebare band, og det derfor er endt, som det gjorde mellem hendes mor og ham. Hendes far beslutter derfor, at hun skal med til England i sommerferien, så de kan komme tæt på hinanden igen, og så hun kan få lidt en afveksling fra hverdagen hjemme i Danmark. Først ligger Cheyenne ikke skjul på sin store utilfredshed, men så snart hun lærer de dejlige drenge fra bandet at kende, ændrer hun pludselig mening. Og specielt en af de fem drenge ender med at gøre et ret stort indtryk på hende…

569Likes
288Kommentarer
114614Visninger
AA

13. Et lykkeligt gensyn

 

13
forever young

Cheyennes synsvinkel

Varmen steg i rummet, og jeg havde det som om, at jeg blev svimmel. Jeg forlod virkeligheden og trådte ind i en trance. Harry havde fordelt sin vægt over mig, så han ikke maste mig, men jeg kunne stadig mærke tyngden af hans krop. Hans hænder var placeret på madrassen på hver sin side af mig, og jeg fangede hans blik. Hans øjne glimtede i mørket. Han var tændt -- og man kunne kun sige det samme om mig. Jeg bed mig langsomt i læben, før jeg strøg mine fingerspidser hen over hans muskuløse mave.

    "Du driver mig til vanvid," stønnede han lavt, før han pressede sine læber mod mine i et kys.

    Jeg lukkede øjnene, før jeg udviklede kysset. Jeg lod min tungespids lege drillende mod hans, før jeg flyttede mine hænder om på hans ryg. Han var varm, og jeg kunne også mærke, hvordan min egen kropstemperatur steg gradvist. Han trak vejret tungt mod mine læber, før hans hånd flyttede sig ned mod min lænd. Jeg slap hans læber, og hans kys fortsatte ned over min hals.

    Min puls arbejde på højtryk, mens jeg lagde nakken tilbage. Dette var en hel ny verden for mig. Jeg havde ikke anet, at man kunne ønske en person så tæt på sig, som jeg ønskede Harry. Jeg kunne mærke hans hænder, som udforskede min krop. Rørte mig ved steder på måder, som jeg aldrig kunne have drømt om. Hans fingre legede ved kanten af min g-streng, som han efter kort tid trak af.

    Jeg slog øjnene op. Tusindvis af tanker lød gennem mit hoved, men så snart jeg kunne mærke Harrys hånd, som lagde sig ved mit underliv, glemte jeg alt, hvad jeg tænkte på, og lod et dybt suk slippe mine læber. Han tirrede mig, og jeg greb instinktivt fat om hans hår, før jeg tvang mine øjne op.

    "Harry," fik jeg gispet, før et smil gled over hans læber.

    Han nød at se mig sådan; det var tydeligt at fornemme i hans øjne. Jeg begravede mine hænder i hans hår og bed tænderne sammen. Jeg blev nødt til at være stille; jeg ville jo ikke have nogen til at høre mig.

    Jeg trak vejret tungt, før Harry igen kyssede mig.

    Jeg kyssede med så godt, som jeg kunne, selvom jeg blev distraheret af hans hånd mellem mine ben. Han var i kontrol lige nu, og jeg var ikke i stand til at gøre noget. Dog lykkedes det mig at flytte mine hænder, hvor mine fingre ellers havde boret sig ind i hans ryg, og jeg fik fat om hans underbukser. Han holdt inde, før han lod mig trække dem af ham. Da han trak sine læber til sig, kunne jeg mærke, hvordan jeg begyndte at rødme. Det var dumt; det vidste jeg. Der var ikke noget at være flov over. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at få røde kinder ved tanken om, at han lå der helt nøgen for mig -- og jeg havde allerede bemærket, at han ikke var helt upåvirket af situationen. Tværtimod.

    "Chey." Harrys hår var blevet ret uglet, men hans øjne strålede ligeså meget, som de altid gjorde. "Vi burde nok... du ved, beskyttelse." Han sank. "Kondom," konkluderede han endelig.

    Rødmen steg, men heldigvis kunne det ikke ses i mørket. "Har du?" spurgte jeg stille.

    Min stemme lød anderledes. Den havde en udefinerbar klang over sig.

    Han så på mig i nogle sekunder uden at sige noget, men trak sig så en smule væk fra mig. Jeg havde en bizar lyst til at følge med ham. Jeg ville ikke have ham til at slippe mig. Jeg ville mærke hans bløde hud ramme min. Han fik fat på sine bukser, som vidst var landet nede på gulvet.

    Hurtigt fik han fisket en lille pakke op, som jeg genkendte som et kondom.

    Mit blik var ikke til at drage væk fra ham. Jeg kunne meget simpelt ikke. Synet af ham gjorde mig kun mere tændt. Først, da han nærmede sig mig igen, drejede jeg hovedet til siden. Hans overarm var spændt, da han støttede hånden mod madrassen, mens han lagde sig over mig.

    "Klar?" kunne jeg høre ham hviske ind i mit øre, og jeg kunne ikke andet end at nikke.

    Sekunder føltes som minutter. Mit hjerte sad helt op i halsen, og det kildede voldsomt i mit mellemgulv. Mine hænder lagde sig forsigtigt om hans arme, før jeg kunne mærke ham trænge op i mig.

    Mit dybe suk fyldte hele rummet. Man kunne ane fuglenes pippen udenfor, men det virkede kun som en fjern baggrundsstøj. Dynen knitrede mellem mine fingre, mens jeg trak den tættere op om mig. Hans brystkasse hævede og sænkede sig i en langsom, men symmetrisk takt. Et smil bredte sig over mine læber, mens mine øjne studerede ham nøje. Dynen dækkede den nederste del af hans mave, men hans bryst var blottet. Man kunne ane små svedperler, som formede sig over hans hud.

    Erindringen fra i går stod stadig klar i min hukommelse.

    Det havde været perfekt. Harry var perfekt. Bare, når han lå der og sov, kunne jeg næsten ikke lade være med at række ud efter ham. Hans ansigt lå bort fra mig, men jeg vidste han sov. Han trak vejret tungt, og en gang imellem slap der nogle små snorkelyde ud. Jeg havde intet begreb, om hvad klokken var, og jeg var i grunden også ligeglad. Noget sagde mig dog, at det var ret tidligt på morgnen.

    Solen skinnede skarpt ind i værelset, hvilket betød, at den lige måtte være stået op.

    Jeg støttede min albue mod madrassen, før jeg lagde mit hoved ved min hånd. Lydløst løftede jeg min anden hånd, hvor jeg lod min pegefinger glide forsigtigt hen over hans håndryg.

    Jeg stoppede brat i bevægelsen, da han pludselig rykkede på sig med en beklagelig lyd.

    "Det kilder..." kunne jeg høre ham mumle.

    Jeg bed mig i læben for ikke at grine. Det var tydeligt, at han vist ikke var helt ved bevidsthed endnu, men snakkede halvt i søvne. Drillende fortsatte jeg min berøring, men lod i stedet fingeren danse fra hans hånd, som lå ved hans mave, og videre hen over hans mave med den.

    Et forskrækket hvin lød over min læber, da Harry pludselig løftede den ene hånd og greb fat om min, så jeg standsede midt i den kildende bevægelse. Han drejede hovedet mod mig og havde slået øjnene op.

    Han så på mig med et varsomt blik, som fik mig til at fnise. "Hovsa?" fniste jeg uskyldigt

    Harry kneb øjnene sammen, før han trak mig hen til sig. Jeg kunne ikke gøre andet end at følge med. Jeg lagde hovedet mod hans bryst og lagde armen rundt om ham. Nu var det hans tur til fjerlet at bevæge sine fingre ned over min arm. Vi lå i stilhed, og jeg nød fornemmelsen af hans nøgne krop mod min.

✂ ✂ ✂

"Kan du ikke blive bare en... en halv time længere?" lød Harrys optimistiske stemme.

    Jeg fnes dæmpet, før jeg hev lidt i hans lillefinger. Jeg rystede dog på hovedet. Mit blik gled hen på Niall, som havde sat sig i lænestolen til højre for Harry og jeg. Han var i gang med at fortære den tredje burger bare på den time, som jeg havde været herhjemme hos Louis og Harry.

    Nialls blik var fæstnet på burgeren i hans hænder, mens han tyggede.

    Harry lod mig lege med hans fingre, som var let tilgængelige for mig, eftersom han havde lagt armen om mine skuldre, som vi sad i sofaen. Jeg vendte blikket mod ham og kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, da han havde stukket underlæben ud og så på mig med et bedende blik.

    "Nej, Hazza." Kælenavnet var noget, som jeg havde hørt drengene kalde ham et par gange. "Min far kan være her lige om lidt," forklarede jeg for syttende gang, og han sukkede tungt.

    Tamara kunne være her indenfor en time. Jeg glædede mig helt abnormt. Endelig ville jeg have en, som jeg kunne dele alt med. Alt. Det var simpelthen for meget at gå inde med alt sammen. Jeg vidste ikke, hvor meget Harry havde afsløret overfor drengene. Faktisk havde jeg ikke set noget til dem -- kun Niall, da han havde fået fri ligesom Harry. Det var sidst på eftermiddagen, og de andre var i pladestudiet.

    Det havde lykkedes os at holde det skjult for min far. Han havde ikke bemærket noget, da vi var stået op, og han og Harry var kørt af sted til studiet. Da han kom hjem i går, havde han heldigvis heller ikke stillet mig nogle mystiske spørgsmål, og alt havde virket normalt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få det sagt til ham, at vi var... kærester. Det var bare underligt at tænke for mig selv. Vi havde ikke snakket meget om det, og på en måde virkede det som om, at det slet ikke var sket... men det var det i den grad.

    I dag var han også taget direkte på arbejde og efterladt mig alene hjemme.

    Tam havde skrevet, at hun ville ankomme i Londons lufthavn sent om eftermiddagen. Dog havde det ikke stoppet mig i at tage med Harry og Niall, da de bankede på min dør og spurgte, om jeg ville holde dem med selskab. I starten havde jeg ikke vidst, hvordan jeg skulle opføre mig omkring Niall.

    Jeg anede jo ikke, hvor meget han rent faktisk vidste omkring Harry og jeg. Det var dog ikke blevet noget problem for mig, da det på intet tidspunkt havde lykkedes mig at skabe øjenkontakt med ham. Han så hele tiden væk eller ned i jorden, når jeg så i hans retning. Det var begyndt at bekymre mig lidt, men jeg kunne af en eller anden grund ikke få mig selv til at spørge. Harry var tværtimod sit sædvanlige sprudlende, charmerende og attraktive jeg. Han var så fantastisk, at det næsten gjorde ondt.

    Harry vendte blikket mod Niall. "Gider du lige hjælpe mig her?" spurgte han med et grin.

    Jeg rystede lidt på hovedet og så igen i Nialls retning. Det var ligegyldigt, hvor mange de var, som bad mig om at blive; jeg blev jo nødt til at gå. Jeg rynkede dog en smule på øjenbrynene, da Niall blot mumlede noget utydeligt og så mod fjernsynet, som vi havde kørende i baggrunden.

    Han tog endnu en bid af sin burger, uden at se i vores retning. Det begyndte at bekymre mig.

    Harry syntes ikke at have bemærket det. "Så må jeg jo ligge mig ovenpå dig, så du ikke kan gå nogle steder," sagde han i en alvorlig tone, selvom jeg vidste, at det var ment i sjov.

    Jeg rullede med øjnene og så mod min mobil, da den vibrerede. "Han er der nu." Jeg slap hans hånd.

    "Nej, lige to sekunder," mumlede han hurtigt, før han strammede grebet om mine skuldre.

    Jeg lo igen. "Farvel," sagde jeg afgørende og trak mig lidt fra ham.

    Han fjernede sin arm, da jeg fik rejst mig halvt op, men tog i stedet fat i min hånd og rejste sig også. "Bare lige hurtigt så -" sagde han hurtigt, før han nærmede sig mig og kyssede mig blidt.

    Min vejrtrækning holdt straks inde, og jeg lukkede øjnene, før jeg gengældte kysset.

    Det sendte fyrværkeri rundt i kroppen på mig, og jeg måtte trække mig til mig, før jeg blev alt for blød i knæene. Det faldt mig stadig underligt at kysse ham, når der var andre til stede. Det var noget, som jeg gav min blufærdighed skylden for. Jeg smilede genert og slog blikket ned.

    Jeg tog en dyb indånding. "Hej hej, Harry." Jeg så tøvende mod Niall. "Vi ses, Niall."

    Niall rettede sig op, før hans blik flakkede mod mig. "Hej," svarede han og så mod fjernsynet igen.

    Jeg rynkede igen på brynene, før jeg bakkede et lille skridt. Jeg satte mod gangen, og lige før jeg forlod stuen, løftede jeg min hånd i en gestus. Harry smilede til mig, og jeg åbnede hoveddøren.

    Jeg kunne hurtigt genkende min fars bil, som holdt ude i indkørslen. Jeg hoppede ind på bagsædet, hvor jeg mødte min fars blik i bakspejlet. Han bakkede, mens jeg fik klikket min sele fast.

    "Hej far," sagde jeg stille.

    Jeg havde altid været elendig til at lyve -- eller holde på hemmeligheder. I grunden løj jeg jo ikke.

    "Hej skat," lød hans glade stemme, og jeg smilede usikkert.

    Turen hjem gik hurtigt, og til mit held forholdt min far sig tavs hele vejen. Jeg stirrede ud af de tonede vinduer, men mine tanker var et helt andet sted end i bilen. Ja, de var mange steder. Jeg havde en underlig følelse i min krop. Et eller andet sted var jeg overekstatisk. Lige for tiden syntes jeg at have medvind... men der var noget, som nagede lige under overfladen. Nialls opførelse faldt mig mystisk.

    Jeg havde aldrig oplevet ham sådan, men hvis man tænkte over det... så kendte jeg måske heller ikke Niall særlig godt. Jo, han var helt klart min bedste ven af drengene, og jeg vidste, hvad hans familie hed, og hvor han kom fra. Jeg havde lært, at han var en smilende person, som virkelig tog sig af andre. Han havde været en sand ven i situationer, hvor jeg havde haft brug for ham, og han kunne ikke lide, når andre var kede af det. Jeg forstod ikke, hvad det var, som gik ham på; for det måtte der vel være?

    Jeg kunne under alle omstændigheder ikke forestille mig andet.

    Der gik nogle minutter, før det gik op for mig, at bilen holdt stille, og først, da jeg hørte min fars bildør smække, gik det op for mig, at vi holdt ude foran lejlighedsbygningen. De senere par dage havde paparazzierne begyndt at tage lidt mere afstand. Dog var det blusset en smule op igen i går, da man havde set Harry forlade stedet. Der sværmede stadig rygter om, at jeg skulle have et forhold til op til flere af drengene. Dog var det som om, at medierne var begyndt at omtale Harry og jeg mere og mere.

    Ingen af os havde hverken bekræftet eller afkræftet noget.

    Jeg begyndte at gå mod bygningen. Der var kun en enkelt kvinde med et kamera. Hun tog dog ingen billeder, men det var som om, at hun ventede på, at der ville ske et eller andet.

    Jeg stoppede op ved lyden af en bilmotor, som holdt inde. Jeg rynkede lidt på øjenbrynene og så mig over skulderen. Min forvirrede grimasse blev erstattet af et kæmpe smil, da jeg fik øje på en taxa, som stod parkeret få meter fra mig. Jeg vendte mig med front mod den, og det lod ikke til, at jeg ville kunne tørre smilet væk fra mit ansigt lige foreløbig, da en velkendt skikkelse trådte ud af bilen.

    "Tam!" skreg jeg, hvilket fangede den lyshårede piges opmærksomhed.

    Hendes smil voksede. "Chey!" gengældte hun mit skrig, før hun løb hen mod mig.

    Jeg bredte mine arme ud i et kram og holdt hende tæt ind til mig, da jeg kunne mærke hendes arme om mig. Jeg kunne mærke, at hun trak sig lidt ud af krammet, da blitzen pludselig gik amok bag os. Hun gav dog ikke helt slip på mig. Tamara så bag sig og gav kvinden med kameraet et forvirret blik. Hun drejede dog hovedet, og hendes lysebrune øjne så mindst ligeså forundret på mig.

    Jeg grinede. "Ja. Jeg har så meget at fortælle dig," sagde jeg, før jeg trak hende med mig ind.

✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂

Som nogle måske har bemærket, så har jeg sat en aldersgrænse på novellen. Det er, fordi jeg har fundet ud af, at der måske godt kan opstå nogle scener, som kan virke lidt stødende overfor nogle. Det er bare så I er advaret - dog skal I ikke holde jer tilbage, hvis I føler at I godt kan klare det!

Movellaen har rundet 50 likes, og jeg er totalt glad -- tusind tak for det.

Og bliv ved med at kommentere, så er I bare alt for dejlige!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...