Forever Young

Cheyenne Richards er datter af Jones Richards; bedre kendt som det verdenskendte, britiske boyband One Directions manager. Hun har altid boet i Danmark, hvilket hun bliver ved med at gøre, lige indtil hendes forældre bliver skilt. Hun giver udelukkende sin far skylden for bruddet, da hun mener, at han tilbringer al sin tid i London med sit noget så dyrebare band, og det derfor er endt, som det gjorde mellem hendes mor og ham. Hendes far beslutter derfor, at hun skal med til England i sommerferien, så de kan komme tæt på hinanden igen, og så hun kan få lidt en afveksling fra hverdagen hjemme i Danmark. Først ligger Cheyenne ikke skjul på sin store utilfredshed, men så snart hun lærer de dejlige drenge fra bandet at kende, ændrer hun pludselig mening. Og specielt en af de fem drenge ender med at gøre et ret stort indtryk på hende…

569Likes
288Kommentarer
114792Visninger
AA

3. Enhver piges drøm

 

3
forever young

Cheyennes synsvinkel

Jeg var vågnet ved lyden af min mobil, som brummede ved siden af mig. Normalt vågnede jeg ikke af sådanne småting, men jeg var alligevel ved at vågne op af mig selv. Jeg stønnede besværet, da jeg arbejdede mig op på albuerne i min seng. Jeg gned mine øjne, imens jeg søvndrukkent fik fat om min mobil. Jeg genkendte ikke nummeret, som stod på skærmen, men jeg åbnede alligevel beskeden.

    Et smil gled over mine læber, idet jeg læste linjerne.

    Er du klar på at feste i London? Så kan vi vise dig, hvordan det skal gøres!

    Jeg regnede hurtigt ud, hvem den var fra, og jeg skulle lige til at svare, da der kom en ny besked ind. 

    For resten det er Niall, som skriver. stod der, og jeg grinte for mig selv.

    Det siger du ikke! Jeg er frisk; jeg skal bare bruge tid og sted, så er jeg der! skrev jeg.

    Jeg satte mig op i sengen og lænede mig op mod væggen, mens jeg trak dynen tættere op om mig. Min dag var lige blevet en hel del bedre. Det undrede mig lidt, hvorfor det var, at de havde lyst til at tilbringe tid med mig, men jeg ville ikke stille spørgsmålstegn. Desuden ville jeg hellere end gerne komme ud og feste lidt. Det var efterhånden lang tid siden, at jeg sidst havde fået noget alkohol indenbords, og jeg tog hver mulighed, som jeg fik for at få lidt afledning fra hverdagen. Jeg så ned på mobilen igen, da der kom et svar. Jeg hev dynen væk og satte min iPod til højtalerne. Nu vidste jeg da, hvad jeg skulle bruge hele dagen på: at gøre mig klar til om aftenen. Også skulle jeg vist også få overbevidst min far om, at det var en god idé at tage i byen. Jeg regnede med, at det ikke ville blive særlig let.

✂ ✂ ✂

En sidste gang lod jeg blikket glide ned over mig selv i spejlet. Det var et af de få momenter, hvor jeg var helt tilfreds med mig selv. Jeg lod hænderne glide ned over den matte, hvide kjole, som stoppede et godt stykke over knæene. Der var et guldmønster ved brystet og stropløs. Meget simpel, men jeg var virkelig faldet pladask for den, da jeg havde set den i butiksvinduet. Et af mine fund her i London.

    Jeg lagde hovedet på skrå og smilede til mit spejlbillede. Det kastanjefarvede hår lå glat ned over mine skuldre, og jeg havde lagt en diskret make-up. Min far havde ikke været lige så svær at overtale, som jeg først havde troet. Da han hørte, at jeg skulle ud med drengene fra bandet, var han blevet en stor smiley. Han havde ikke en gang sat mig i noget krydsforhør, hvilket han altid plejede at gøre, når jeg skulle ud.

    "Skal vi køre, far?" råbte jeg, imens jeg gik ud i gangen.

    Jeg skulle mødes med dem på et diskotek. Min far havde åbenbart hørt om det før, for han havde sagt, at han vidste, hvor det lå henne. Måske var det et meget famøst diskotek; det skulle jeg ikke kunne sige. Der var ikke særlig meget, som jeg i grundenvidste om London.

    Jeg trak i mine hvide stiletter, før jeg tog ned i dørhåndtaget.

    Af en eller anden grund kunne jeg mærke nervøsiteten i min mave. Jeg havde ingen grund til at være nervøs eller usikker, men det føltes som om, at jeg skulle op til en stor eksamen eller noget. Ubevidst tyggede jeg lidt på min underlæbe, imens jeg kiggede ud af bilruden på forsædet.

    Radioen spillede dæmpet som en slags baggrundsmusik -- ligesom min far altid havde det i hans bil.

    Efter omtrent sytten minutters kørsel trak min far bilen ind til vejkanten, før han stoppede helt op. Jeg klikkede min sikkerhedssele op og trykkede ned i bildørens håndtag. Jeg så tilbage på min far.

    "God fornøjelse, skat." Han smilede roligt. "Skriv, når jeg skal hente dig."

    Jeg viftede med min mobil, før jeg trådte ud af bilen og smækkede døren efter mig. Jeg trak vejret tungt og så en smule forvirret rundt. Jeg var ikke i tvivl om, hvor diskoteket lå. Det kunne kun være den kæmpe bygning foran mig, hvor der nærmest pumpede musik ud af. Lyset blinkede også helt vildt derinde fra, og noget sagde mig, at det var et ret eksklusivt sted.

    Efter at have betragtet stedet i nogle sekunder gik jeg med faste skridt mod indgangen. Jeg rynkede lidt på øjenbrynene, da jeg fik øje på en stor dørmand, som stod med en blok af en art.

    Åh nej, kunne jeg ikke komme ind? Skulle man være inviteret eller noget?

    Min usikkerhed forduftede dog, da jeg så Niall stå nogle skridt bag den store dørmand. Han vinkede ivrigt til mig, og jeg kunne straks fornemme, hvordan hans blå øjne lyste op.

    "Hun er med mig," hørte jeg Niall råbe gennem larmen, da jeg nåede op til diskoteket.

    Dørmanden rykkede sig til siden, og jeg trådte videre ind. Indenfor blev støjen maksimeret med cirka det dobbelte. Det generede mig dog ikke. Det dulmede lidt den nervøsitet, som jeg havde følt, da jeg sad i bilen på vej herhen. Jeg lagde armene om Niall, da jeg kunne se han bredte sine ud til et kram.

    "Wow, hvor ser du fantastisk ud!" smilede han til mig.

    Han holdt stadigvæk fast i min hånd, selvom krammet var afsluttet. Der var massere mennesker indenfor på diskoteket. Jeg smilede en smule genert over hans kompliment. Han trak mig længere ind blandt alle menneskerne, og jeg forstod pludselig, hvorfor han stadigvæk holdt fast i min hånd. Jeg ville helt sikkert have forsvundet i menneskemængden, hvis ikke jeg havde haft fat i ham.

    Niall stoppede pludseligt op, hvilket jeg ikke var forberedt på, så jeg forsatte et skridt fremad og stødte direkte ind i en ryg. Automatisk gav jeg slip på Nialls hånd og lagde i stedet hænderne foran mig. Personen, som jeg havde stødt ind i, vendte sig om, og jeg kunne med det samme mærke al nervøsiteten skylle op i mig igen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at mine kinder måtte være ildrøde.

    "Jamen... hej igen, Cheyenne!" hørte jeg hans hæse stemme halvråbe.

    Jeg stirrede ind i de grønne øjne, som aldrig havde været tættere på, end de var lige nu. "Hej, Harry." Jeg kunne ikke lade være med at grine over min egen klodsethed. "Undskyld, jeg sådan brager ind i dig."

    Harry smilede venligt, før han pludselig nærmede sig mig og lagde sin kind mod min i form af et kram. "Godt at se dig igen," sagde han ind i mit øre, før han roligt trak sig væk igen.

    "Chey!"

    Jeg blev hyllet ud af den mindre trance, som jeg var kommet i, og først nu gik det op for mig, at bag Harry sad der et bord fyldt med mennesker. Jeg smilede en smule akavet, da jeg stadig var en smule konfus. Niall havde slået sig ned på en stol, som stod rundt om det runde bord. Ved siden af ham sad Zayn, som havde armen om en lyshåret pige, som jeg ikke kendte. Ved siden af hende sad en anden pige, som jeg heller ikke kendte navnet på. Hun havde dog en Louis ved siden af sig, som sad og hviskede hende et eller andet i øret. Hendes blik lå på mig, og hun smilede venligt.

    Jeg forsøgte at gengælde smilet, før jeg så videre. Igen blev jeg mødt af et ansigt, som jeg ikke havde set før. Hun havde krøller, og det så ud til, at hun fulgte med i den samtale, som Niall, Zayn og den lyshårede pige havde kørende. Til sidst sad Liam, som så op på mig. Ved den måde han kiggede på mig på, kunne jeg næsten regne ud, at det var ham, som havde råbt mit navn.

    "Pigen ved siden af Zayn er Perrie. Hans kæreste." Det gav et gib i mig, da jeg pludselig kunne høre Harrys stemme ud for mit øre, og han lagde sine hænder mod mine bare arme. "Louis snakker med Eleanor. Hans kæreste," fortsatte han. "og den sidste pige er Danielle... som er Liams kæreste."

    Jeg kunne ikke lade være med at fnise, da det faldt mig en smule sjovt, at de alle sammen var deres kærester. Eller... det var ikke så meget det faktum, at det var deres kærester, der gjorde det sjovt, men mere måden, som Harry sagde det på, som på en måde fik det til at lyde komisk.

    Jeg drejede hovedet mod Harrys og skulle lige til at sige noget, da jeg blev afbrudt. "Sæt jer så ned, I to, og lad os få bundet nogle drinks!" hørte jeg Louis' glade stemme halvråbe.

    Harry skubbede mig blidt fremad, og jeg fandt mig en stol ved siden af Niall. De virkede alle lettere beruset. Nogle mere end andre. Liam var nok den, som virkede mest ædru sammen med Danielle.

    Zayn skubbede et glas hen mod mig, som indeholdt noget blåt væske. Jeg så på ham med et tøvende blik, men han nikkede bare ivrigt. Jeg satte glasset for munden og tog en slurk. Jeg måtte indrømme, at det faktisk var en ret god drink, og jeg gav Zayn en thumbs up, som gestikulerede tilbage med et bedårende smil, før han igen vendte sin fulde opmærksomhed mod hende, der måtte være Perrie.

    Selvom Niall var den af drengene, som jeg havde snakket mest med, så kom jeg mindst ligeså godt ud af det med de andre. Det var et held, at ingen af dem var generte. Jeg vidste ikke, om det var alkoholen, som gjorde udslaget, eller om de bare var sådan generelt, men jeg fandt det ikke svært at grine og snakke med dem. Kort tid efter min ankomst havde Louis fundet et kortspil frem og havde insisteret på, at vi skulle lege en form for druk-leg. Han var vist den, som sørgede for at alle blev godt fulde.

    Selv kunne jeg hurtigt mærke alkoholen suse i min krop, selv efter et par drinks. På et tidspunkt havde Harry, Niall og Zayn faret op, da der blev spillet en sang, som de åbenbart godt kunne lide. De var nærmest løbet ud på dansegulvet, og jeg var først der blevet helt overbevist om, at de vist var ret fulde.

    Perrie og jeg var begge begyndt at grine af dem, hvorefter vi faldt i snak. Druk-legen var gået lidt i stå derefter. Jeg fandt ud af at diskoteket var et slags VIP-diskotek, som kun havde åbent for kendte nogle aftner. I aften var en af de aftner. Jeg kunne ikke undgå at føle mig speciel.

    Tænk, at de havde valgt at tage mig med hen sådan et sted.

    Jeg lænede mig frem mod Perrie, da hun råbte noget til mig gennem musikken. Hun var en rigtig sød pige, havde jeg fundet ud af i løbet af den tid, som jeg havde snakket med hende. Jeg vendte dog blikket væk fra hende, da jeg pludselig mærkede et greb om min arm. Jeg så op på Niall, som prøvede at hive mig med ud på dansegulvet. Jeg grinede, imens jeg rystede på hovedet.

    Jeg skulle i hvert fald ikke ud og danse!

    Zayn var også kommet tilbage til bordet, men havde sat sig ned og givet sig til at bunde af et glas.

    "Kom nu, Chey! Slå dig løs!" kunne jeg høre Niall grine, og til sidst overgav jeg mig.

    Jeg rejste mig op og lod ham hive mig med ud blandt de andre mennesker. Han holdt fast i mine hænder, imens han bevægede sig i takt til rytmen med musikken. Jeg smilede af ham, men til sidst måtte jeg også give mig selv til musikken. Jeg dansede med ham. Jeg elskede den snurrende fornemmelse, som jeg fik i kroppen, når jeg bevægede mig. Alkoholen havde helt klart fået sin virkning.

    Jeg mærkede pludselig nogle hænder mod mine sider. Automatisk fik jeg vendt mig om, men jeg vidste allerede, hvem det var, før jeg så ham. Jeg havde lyst til at lukke mine øjne og bare stå tæt med ham sådan her, men i stedet lagde jeg armene om hans nakke og fortsatte med at danse til musikken.

    Harry fulgte mig, mens jeg kunne mærke hans krop, som nærmede sig min. Niall var forsvundet hen til de andre igen, og nu var det kun os. Selvom vi kun havde udvekslet få ord sammen, var det som om at vi begge forstod hinanden. Vi dansede, indtil sangen endte, og jeg kunne igen fornemme, hvordan hans ansigt nærmede sig. Hans ånde var tung mod min hals, og jeg kunne ikke dy mig.

    Jeg lukkede øjnene. Han duftede skønt.

    "Lige siden jeg så dig første gang, har jeg ikke kunne tage øjnene fra dig," hviskede han, mens han lod sine hænder glide over mine former; hofterne, videre op af siderne, indtil han nåede min ryg.

    Jeg smilede lydløst over hans ord, og jeg kunne mærke, hvordan det kriblede overalt i mig. Jeg trak vejret tungt, før jeg satte et fjerlet kys ved hans kæbe. Jeg skulle bare prøve.

    Jeg slog øjnene op igen, da det gik op for mig, hvad jeg havde gjort. Hans hoved trak sig en smule væk, så jeg kunne se ham ind i øjnene. Ind i øjnene. De grønne øjne, som jeg allerede flere gange, havde taget mig selv i at falde væk i. Jeg vågnede brat op, da jeg mærkede en hånd lande mod min skulder. Jeg så mig til siden, og jeg trak mig automatisk en smule væk fra Harry.

    "Eleanor og jeg tager hjem nu. Jeg tror også Danielle, Liam, Zayn og Perrie er på vej hjem."

    Det tog nogle sekunder for mig at finde ud af, at det var Louis, der stod ved siden af os. Hans blik lå på Harry. Han havde lagt sin anden hånd på hans skulder. Jeg rynkede på brynene. Hvorfor havde Louis nærmest et alvorligt glimt i øjnene? Hvorfor smilede han ikke stort og fjoget, som han plejede at gøre?

    Harry nikkede. "Så får vi også hevet Niall med hjemad nu," svarede han.

    Jeg så hen mod baren, hvor jeg fik øje på Niall, som var i gang med at hælde nogle shots ned. Han så virkelig ud til at give den gas; det var ikke noget, som han havde skrevet for sjov. Jeg så tilbage på Louis og Harry, hvor jeg et kort øjeblik fangede en sær form for øjenkontakt mellem dem. Som om de fortalte hinanden noget med øjnene -- noget, som jeg ikke havde mulighed for at tyde.

    Niall protesterede faktisk ikke meget, da Harry og jeg tog fat i ham. Han var vel for fuld til at få formuleret en sammenhængende sætning. Det morede mig grænseløst. Det var vist ikke så tit, at han fik lov til at give den så meget gas som i aften, så når han fik lov, så gjorde han det så også!

    Aftenen havde forløbet så hurtigt, at jeg næsten følte, at jeg lige var kommet. Uret sagde dog noget helt andet. Den var allerede halv tre om natten. Jeg fik nærmest dårlig samvittighed over at skulle til at vække min far nu. Jeg vidste, at han aldrig kunne falde i søvn igen, når han først var vågnet.

    Det plejede at være min mor, som hentede mig fra fester klokken lort om natten.

    "Hvor skal du hen nu, Cheyenne?" hørte jeg Louis spørge mig om.

    Han var i fuld gang med at få læsset Niall ind i en stor, sort bil sammen med Harry. Jeg trak lidt på skuldrene, før jeg bed mig i læben. Hjem ville svaret nok være.

    "Hvis det er, så kan du altid overnatte hos os. Der er masser af plads," fortsatte Louis.

    Jeg bemærkede, at han skævede mod Harry, men han fortrak ikke en eneste mine og sørgede i stedet bare for, at Niall kom ordentlig ind og sidde med sikkerhedssele og det hele.

    Jeg tøvede kort. "Kan jeg? Bare til i morgen; jeg vil så nødigt vække min far," sagde jeg og gik nogle skridt nærmere dem, så jeg kun stod med en meters afstand fra Harry.

    "Selvfølgelig, kan du det." Denne gang var det Harry, som svarede.

    Han vendte sig om, og jeg følte han pludselig stod underligt tæt på mig. Det var som om, at jeg kunne mærke ham, selvom vi ikke rørte ved hinanden. Han smilede bredt, da jeg fik øjenkontakt med ham.

    Louis rømmede sig. "Ja, vi har et ekstra soveværelse," sagde han, men så ikke på mig.

    Hans øjne var stift rettet mod Harry. De virkede nærmest anklagende, som om Harry havde sagt eller gjort noget forkert. Jeg kunne ikke se, hvad han skulle have gjort.

    "Så hop ind," fortsatte Louis og så nu mod mig.

    Hans toneleje havde ændret sig igen, og han lød nu munter, som han altid plejede.

    Han var sgu en skør gut, ham Louis.

    Jeg havde hevet min mobiltelefon op af lommen og sendte en besked til min far, hvor der stod, hvor jeg var henne. Jeg regnede ikke med, at han vågnede ikke af sms'er, så han ville nok se den i morgen tidlig. Jeg smed mobilen tilbage i lommen, før jeg luntede hen til dem og satte mig ind i bilen.

✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂ ✂

Tusind tak til alle jer, som liker eller "favoritter" novellen -- hvis man kan sige det sådan. Det betyder helt vildt meget, og det giver mig lyst til at skrive videre. Jeg kan også helt klart bruge jeres kritik til noget, så bliv endelig ved med at smide kommentarer! Tak for det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...