Vi maler byen Rød

Købehavn. Den mest grå af alle byer i verden. Men det har Kino tænkt sig at gøre noget ved. Med malerbøtter i hænderne går hun og byens andre unge i gang...

8Likes
7Kommentarer
1534Visninger
AA

2. Blue morning

Jeg vågnede til lyden af Nanny som klirrede rundt i køkkenet. Det lød som om, hun var ved at gøre kål på opvasken fra i går.

Mine forældre har altid holdt på, at vi her i blokken gør tingene på den gammeldags facon. Ikke noget med diverse øverfødige apparaturer – sjovt, at de så hyrer en robot til at stå for alt husarbejdet. Men sådan er det vel at bo i et af de finere kvarterer her i byen. Her kan man ikke bare gøre tingene på sin egen måde.

Jeg kan huske, dengang Mrs. Phoenix i blok syvogfirs besluttede sig for at gennemføre en fødsel på den naturlige, gammeldags facon, i håb om at det ville blive startskuddet til en ny, moderne bølge. Det var overalt i lokalmedierne.

Sådan er verden i dag. 

Jeg strakte mine lemmer i et forsøg på at vække mit slumrende legeme. Følte mig lidt trist - jeg undrede på årsagen. Måske fordi jeg ikke havde taget mine glædespiller dagen før - dem, som holder os alle opløftede og i godt humør. Som mine forældre insisterer på, jeg indtager, selvom det direkte er imod min vilje. Og som jeg i smug er stoppet med at tage.

Kastede et blik på uret ved min side. 9:28. To minutter, før alarmen ville være gået af, havde jeg sovet længere. Mine fingre fandt afslutterknappen og trykker ned.

Jeg fik lige så stille bakset mig ud af sengen. Selvom min krop higede efter at blive liggende, vidste jeg, at det er en umulighed. Sådan, som ordenen er i dag, havde jeg ting at gøre - en plads i samfundet, jeg skulle udfylde. 

Hilste på Nanny i køkkenet - som antaget i gang med at vaske op. Hun svarede med en anelse metallisk klingende stemme på mit "Godformiddag" og lo opmuntrende til mig over den skummende opvask. 

Jeg havde pakket min taske med de nødvendige ting - bøger, overstregningstuscher, notesblok og madpakke. En dag med studier lå foran mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...