En anden ugles fortælling

Dette er en historie om en ugle og dens oplevelser!

4Likes
2Kommentarer
1320Visninger
AA

1. Rasmus

Jeg kan huske, at da jeg som helt lille ugleunge blev udklækket, ja, det var vel en kold aften tilbage i '83, sagde min salig moder, "Søn, du skal udrette store ting. Jeg har høje forventninger!" Og jeg svarede, thi jeg ej vidste bedre, "Hoohoohu, hoohooo." For jeg forstod ved gud ikke et eneste ord af det, hun kun lige havde rablet af sig. 

Men store ting blev det da, for da jeg fyldte mit 2. ugleår, skete der det, at moder fødte en unge mere. Jeg var den mellemste i en flok på 32 og denne nye søster, var umådeligt interessant for sådan en lille en som mig, som var helt ny for indtryk og kun kendte til nattens mulm og mørke. Det der gjorde denne fødsel interessant, var, at det var den første søster i flokken.

Det skulle hænde, at vi blev uadskillelige, kun adskilt af vores to år og med meget forskellige opfattelser af, hvordan verden hang sammen. For eksempel mente hun, at der måtte være noget udover nattemørket og fluerne og uglehuset, mens jeg mente, at det var den verden vi var bygget til, intet andet. 

Det skulle vise sig, at hun fik ret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...