Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
201065Visninger
AA

22. Whilst eating and drinking wine, this happened

”Hold nu kæft Kendall,” sagde Daniel og dyppede tre pomfritter i ketchup, for derefter at stoppe dem i munden.

Jeg afbrød min nu 30 sekunders lange tår af min cola, for at sige: ”True shit.” og derefter vende tilbage til at suge i sugerøret, indtil der ikke var mere væske tilbage i papkruset.

”Jeg tror ikke på dig.”

Jeg trak på skuldrene og pakkede min cheeseburger ud. Med et sultent blik på den, tog jeg en stor bid og kiggede så på Daniel.

”Det er rigtigt nok,” sagde jeg med munden fuld, hvilket tjente mig et muggent blik fra Miles, som sad og stak til sin salat.

”Hvorfor skulle vi også på McDonalds?” spurgte han. ”De har ikke noget ordenligt at spise.”

Har jeg på noget tidspunkt nævnt for jer, at Miles er bøsse? Nok ikke.

Men det er han. Homosexual med stort H.

”Fordi det var to mod en,” forklarede Daniel og proppede flere pomfritter i munden.

”Du blev nedstemt Miles, lev med det,” hånede jeg og tog endnu en bid af min burger.

”Så Samantha er ikke ledig længere?”

Det var faktisk det, der havde bragt os ind på samtaleemnet. Daniel havde spurgt, om jeg ikke kunne arrangerer en date med Samantha, men så måtte jeg jo overbringe den kære Daniel den sørgelige (læs: ikke særlig sørgelige, fordi Sams var glad og Daniel er en playboy) nyhed, at Samantha nu datede Harry Styles, hvilket Daniel ikke troede på, så jeg prøvede på at overbevise ham.

”For sidste gang, Daniel, nej. Samantha er ikke single, hun har en kæreste og han hedder Harry Styles og hvis du prøver på noget, kommer han og hans boy band venner efter dig.”

”Det må jeg give dig Kendall – værste trussel nogensinde,” grinte han, så jeg kunne se den ulækre masse af gennemtyggede pomfritter og ketchup i hans mund.

Folk der siger, at jeg er ucharmerende når jeg spiser, har tydeligvis ikke mødt Daniel Wales.

”Hvad så med Calla?” spurgte han.

”Du rør ikke mine veninder.”

”Er hun ledig? Eller hvad med hende der Posh med den pinke stribe? Hun var ho-ot.” Han fløjtede helt seriøst efter han var færdig med at tale.

”Drop det Daniel,” sukkede jeg og sendte ham et irriteret blik. Godt nok har jeg kendt ham siden jeg blev født, men han kan være en kæmpe idiot.

”Hvorfo –”

”Bare drop det.”

Daniel sendte Miles et spørgende blik, men det så ikke ud til, at han havde tænkt sig at hjælpe sin bedste ven.

”Du hørte hvad min søster sagde.” Miles stak en gaffelfuld salat i munden og hev gaffelen ud med en hurtig bevægelse, ”hold dig væk fra hendes veninder.”

”High-five for søskendekærlighed,” sagde jeg og rakte hånden ind over bordet, så Miles kunne give mig en high-five.

En af de mange ting der var galt med vores dysfunktionelle trekløver her, var, at vi praktisk talt alle kan gå imod- og holde med hinanden. Miles og mig er søskende, ergo kunne vi gå imod Daniel. Mig og Daniel er begge heteroseksuelle, derfor kunne vi gå imod Miles. Miles og Daniel er drenge, så de kunne gå imod mig, fordi jeg ikke var den stolte ejer af en pik.

Hvem ville dog også have lyst til at være en stolt ejer af sådan en?

Ingen mental håndsoprækning fra min side af denne gang.

”Fint nok, skift bare side Kendall, det er cool,” klagede Daniel og holdt hænderne op foran sig, hvoraf han i en af dem havde en burger.

”Du ved hvordan det her virker Dan,” grinede jeg, ”du kan ikke stole på nogen.”

Vi fortsatte snakken lidt frem og tilbage, indtil det blev tid for mig til at komme hjem, fordi jeg stadig havde den skide matematikopgave at skrive færdig.

 

”Så Louis?”

Vi havde sagt farvel til Daniel og var nu begge på vej hjem til vores lejligheder.

”Hvad med ham?” spurgte jeg, selvom jeg godt vidste hvor han ville hen med det spørgsmål.

Miles kiggede bare sigende på mig, uden at sige et ord.

Jeg stirrede tilbage, fordi jeg havde ikke lyst til at snakke om det. Efter min og Louis telefonsamtale, havde jeg ligesom opgivet alt der overhovedet omhandlede den pokkers attraktive dreng. Jeg havde ikke svaret på de to sms’er, han havde sendt mig efterfølgende og da han tweetede mig, ignorerede jeg det og gav mig til at gense True Blood sæson et i stedet.

Jeg havde for resten fået en hel del followers på Twitter, udelukkende fordi Louis tweetede mig, for ikke at nævne alle de beskeder fra fans, der spurgte hvordan jeg havde fået alle drengene til at følge mig. Selv Liam fulgte mig, hvilket havde overrasket mig, fordi vi havde udvekslet noget alla verdens korteste og mest intetsigende samtale nogensinde. Og han havde sagt ’Er du?’, som jeg absolut havde ingen anelse om, hvad betød.

”Hvad går I rundt og laver?”

Jeg sukkede dybt. Så dybt, at jeg der var stor sandsynlighed for, at mine lunger fulgte med ud og landede på fortovet. Og så ville jeg dø af iltmangel, men det var ikke en særlig rar tanke, så jeg stoppede med at tænke.

Altså, jeg stoppede med at tænke den tanke, ikke stoppede med at tænke, som i ’stoppede med at tænker’. Jeg er ikke hjernedød.

”Intet der har med hinanden at gøre,” svarede jeg, hvilket kun var delvist sandt.

Vi gjorde ting, der havde med hinanden at gøre, men ikke på den måde.

”Og jeg tror, at du lyver,” konstaterede Miles og pegede anklagende på mig.

”Jeg lyver ikke,” udbrød jeg, men min stemme knækkede over.

”Du lyver.”

”Og hvad får dig til at tro det?” spurgte jeg i et sidste forsøg på at undgå, at fortælle min bror sandheden.

”Fordi jeg kender dig Kendall,” sagde han. ”Dine øjne flakker og når du lyver, så udvider du dine næsebor.”

Forræderiske næsebord!

Jeg kiggede på ham og lagde hovedet på skrå, håbede desperat på, at han ikke ville spørge ind til det.

Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor jeg prøvede at undgå emnet. Calla havde spurgt mig om ham for tre dage siden, selv samme dag, jeg havde snakket (eller rettere sagt: prøvet på at snakke) med Louis, men jeg undveg hendes spørgsmål som kun jeg kan gøre (hvilket hovedsageligt bestod i at opfører mig som en total idiot, så hun glemte sine spørgsmål) og havde så skyndt mig at fortælle hende, at der var pizza i køleskabet.

”Kom nu med det,” sagde han og stoppede for rødt.

Hvilket jeg også gjorde.

Jeg er ikke en idiot, som Louis ellers påpegede med sin forklaring af trafiksignalerne. Jeg er et intelligent menneske.

”Så skal du også love, at du ikke siger noget til mor.” Jeg kiggede ham indtrængende i øjnene, indtil han nikkede.

Tro det eller ej, men Miles er den største morsdreng nogensinde.

”Jeg lover,” sagde han med øjne fulde af forventning.

”Og du må ikke skrige eller noget.”

”Kendall?”

”Okay-okay. Louis var sin kæreste utro. Med mig,” begyndte jeg og holdt en hånd op, for at Miles ikke skulle afbryde mig, ”hvilket Louis ikke ved, at jeg ved. Og så er jeg ret sikker på, at han flirtede med mig her den anden dag, og da jeg snakkede i telefon med ham i tirsdags, sagde han ikke mit navn en eneste gang, hvilket han altså plejer at gøre hele tiden, og han var sammen med sin kæreste.”

Miles havde rynket øjenbrynene og begyndte at gå igen, da lyset skiftede til grøn.

”Har du fået nogen til at være utro?” spurgte han så endelig.

”Mi-iles,” udbrød jeg bebrejdende, ”det var da ikke min skyld! Jeg vidste ikke, at han havde en kæreste. Og det var jo helle ikke ligefrem fordi jeg tvang ham til at have sex med mig.”

Min kære broder kiggede bare afventende på mig, som om han forventede jeg ville tilstå, at jeg havde kidnappet Louis og givet ham Viagra eller noget.

Som om Viagra ville være nødvendigt når han var sammen med mig.

Selvtillid mangler jeg ikke.

”Hvor lave er dine tanker om mig lige?”

Miles trak på skuldrene. ”Man ved aldrig med dig, Kendall.”

Jeg sendte ham et vantro blik og daskede til hans skulder.

”Men han flirtede med dig?” spurgte han efter et par minutters gang.

Jeg nikkede og fugtede læberne. ”Eller, det tror jeg i hvert fald, at han gjorde.”

”Forklar,” forlangte Miles, så jeg gav mig til at forklarer, hvad der var sket den dag på Louis værelse.

”Han flirtede helt klar,” konstaterede han, da jeg var færdig med at fortælle.

”Er du sikker?” spurgte jeg, for håbede virkelig, at han ikke var.

”Helt sikker.”

”Fuck mit liv,” mumlede jeg opgivende. ”Jeg kan lige så godt lægge mig til at dø.”

”Hvad så med telefonsamtalen? Du sagde, at han var sammen med sin kæreste, ikke?”

Langsomt nikkede jeg, fordi jeg var bange for, hvad han ville svare.

”Mit bud er, at han ikke ville sige dit navn, fordi han var sammen med sin kæreste. Ved hans kæreste godt, at dig og Louis –”

”Jep.” Jeg poppede p’et.

”Så ville hun nok blive sur, hvis hun hørte ham sige dit navn.”

Jeg åndede lettet ud. Det var jo klart.

”Men hvorfor ringede du til ham?” spurgte Miles eftertænksomt.

”Fordi han bad mig om det,” forklarede jeg.

”Og hvad ville han?”

”Inviterer mig til hans fødselsdag.”

”Hvorfor sendte han dig så ikke bare en sms?”

Godt spørgsmål. Hvorfor sendte Louis mig ikke bare en fucking sms? Det havde været så meget nemmere for ham, end at skulle være påpasselig med ikke at sige mit navn.

Kinky_KendallBurnwin: writing my mathassignment. #partyhard

Med et suk lukkede jeg Twitter ned og åbnede Word, hvor jeg var begyndt at skrive på min opgave.

Og med begyndt mener jeg, at jeg havde lavet en overskrift.

Lige siden jeg kom hjem fra McDonalds, var jeg kommet med undskyldninger for ikke at gå i gang med mine lektier, men til sidst blev undskyldningerne for latterlige – selv for mig –, så jeg måtte give op og finde min computer frem.

Calla var smuttet med den undskyldning, at hun skulle på biblioteket, men enhver der kender Calla ved, at hun nærmest aldrig tager på biblioteket. Jeg havde på fornemmelsen, at hun havde en date, som hun ikke ville fortælle mig om, men jeg lod hende være, fordi jeg var nødt til at koncentrer mig om matematikken.

Efter en god times research begyndte min mave at rumle, så jeg valgte at bestille noget kinesisk. Imens jeg ventede, var jeg rent faktisk produktiv. Da det ringede på døren, kunne jeg tilfredst kigge på mine fem sider fyldt med beviser, teorier og historiske facts.

Hurtigt smækkede jeg min computer sammen (som på ingen måde er en fancy MacBook, men derimod en gammel Acer) og sprang op fra sengen. Jeg hoppede ned af trappen og snuppede pungen fra lommen i min brune læderjakke.

Langsomt åbnede jeg døren og forventede at se en person af kinesisk afstamning med min mad. Synet der mødte mig, kom hverken med mad eller fra Kina. I stedet havde personen, der stod i min døråbning, nøddebrunt hår og en (ukarakteristisk) lysegrå T-shirt på, og et smil plantet på læberne.

”Du er ikke en udbringer,” meddelte jeg og pegede på personen foran mig.

Godt set Kendall. Tillykke med at konstaterer det åbenlyse.

”Nej, jeg er Louis Tomlinson,” grinede han, ”og vil du være så venlig, at inviterer mig indenfor?”

Jeg lagde armene overkors, fordi jeg vidste ikke helt, om jeg havde lyst til, at han skulle være i min lejelighed, nu hvor han (ifølge Miles) helt sikkert havde flirtet med mig. Min hjerne arbejdende på højtryk, for at finde en god nok grund til, at han ikke kunne komme ind.

”Det er jeg ikke helt sikker på. Man ved jo aldrig, om du kunne finde på at suge mit blod.”

Og jeg har set alt for meget True Blood her på det seneste.

”Hvad?”

”Ikke rigtig noget.”

”Kendall, antydede du, at jeg var en vampyr?” spurgte han og så på mig gennem sine øjenvipper, hvilket fik mig til at rødme.

Det var godt nok upassende.

”Måske,” mumlede jeg og trådte et skridt til siden, så Louis kunne komme ind.

Han hængte sin jakke på vores stumtjener og smed sine sko på gulvet, inden han igen vendte opmærksomheden mod mig. ”Er du alene?”

Jeg nikkede og lukkede døren efter mig, da jeg så en ung, kinesisk fyr komme gående op af trappen. Stadig med min pung i hånden, åbnede jeg døren igen og tog imod en pose, der duftede af karry og forårsruller, som jeg rakte Louis, ved at slå ham i maven med den.

Så stod vi lige.

”Ha’ en fortsat god aften,” sagde drengen og stoppede pengene ned i et mavebælte, inden han småløb ned af trapperne.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg og sparkede døren i med foden.

”Jeg så på Twitter, at du lavede lektier, så jeg tænkte, at jeg lige ville komme forbi for at underholde dig,” svarede han og rakte mig posen med mad.

”Hvor venligt af dig.”

Jeg havde absolut ingen anelse om, hvordan jeg skulle opfører mig overfor ham. Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, havde Miles bekræftelse af, at Louis rent faktisk havde flirtet med mig, fået mig til at se på Louis i et andet lys. Ikke fordi jeg lige pludselig var faldet for ham og ville have hans børn eller noget, jeg betragtede ham bare… anderledes end før. For at være ærlig, så kunne jeg ikke finde ud af, hvordan jeg havde det med det, fordi Louis havde flirtet med mig og han havde en kæreste. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt skyldig, selvom jeg ikke havde gjort det fjerneste. Jeg havde lyst til at konfronterer Louis med det, men en lille del af mig, blev ved med at sige ’hvad nu hvis’. Og hvad det betød, havde jeg ingen anelse om, jeg ved bare, at den fik mig til at lukke ham ind.

”Kommer du?” råbte Louis, som havde lagt sig til rette i sofaen. ”Jeg er sulten.”

Dyb indånding Kendall, tag fat i de skide kvinde nosser og lad være med at være så åndsvag.

”Hvem siger, at du skal have noget?” spurgte jeg og tog trappen i to skridt.

”Dig.”

Jeg stoppede op i døråbningen og brugte et sekund eller to på lige at tænke.

Nej. Nej-nej, det havde jeg ikke sagt.

”Nej,” svarede jeg og satte mig i lænestolen.

Duften af forårsruller og karry væltede ud, da jeg åbnede posen. Forsigtigt tog jeg tre forskellige beholdere op og pakkede en plasticgaffel ud af en serviet.

Jeg tog en af de tre papbokse op, åbnede den og stak tilfreds min gaffel deri. Efter jeg havde taget en ordentlig mundfuld stegte nudler med kylling og grønsager, rettede jeg blikket mod Louis.

”Så underhold mig,” forlangte jeg, da han bare sad og betragtede mig. Han blinkede tre gange og et smil spredte sig på hans læber. Han rettede på det mørkebrune hår, da det faldt ned i øjnene på ham, og satte sig op.

”Du skal da have vin til maden,” sagde han og sprang på benene. I løbet af ingen tid var han nået ind i køkkenet og fiskede en vinflaske ned fra den øverste hylde.

”Louis? Nej,” kommanderede jeg, men lige godt hjalp det, fordi drengen havde allerede fundet en prop optrækker og var i gang med at skrue den ned i proppen.

”Det er en dårlig idé.”

Louis sendte mig bare et stort smil og ledte alle skabene igennem, indtil han fandt to, store vinglas, Calla havde vundet i pakkespil på hendes arbejde sidste jul.

”Jeg synes ellers, at det er en rigtig god idé,” indvendte Louis med et skævt smil og lod sig glide ned i sofaen igen. Han stillede begge glassene på bordet og gav sig til at åbne flasken.

”Jeg drikker ikke på hverdagsaftener.” En lodret løgn.

”Og himmelen er lilla.” Han hev i optrækkeren, så musklerne i hans overarm spændtes. Hans biceps var som på en græsk skulpturs og jeg skovlede ihærdigt nudler i mig, for ikke at læne mig frem og røre ved dem.

”Værsgo,” sagde Louis og rakte mig et vinglas. Den mørkerøde væske skvulpede rundt.

”Louis, jeg synes virkelig ikke –”

”Skål,” afbrød han og hold sit eget glas op i luften. Tøvende slog jeg mit glas mod hans og førte det op til læberne. Jeg tog en minimalistisk tår og stillede det hurtigt fra mig på bordet.

Jeg har det med at blive underlig af vin, hvilket jeg virkelig ikke havde lyst til at blive i nærheden af Louis Med De Fantastiske Bicepser.

Det endte med, at jeg lod Louis få mine karryris, som han spiste med et tilfreds smil på læberne. Hvordan det skete, at vi tømt hele vinflasken, ved jeg ikke, med lige pludselig lå jeg på sofaen med mine ben op over sofaryggen og var i gang med at spise en forårsrulle.

”Har du nogensinde overvejet, hvor meget forårsruller knaser?” spurgte jeg og bed en midt over.

”De knaser som… som,” fnes jeg, efter jeg havde sunket min mundfuld, ”som bittesmå forårsruller.”

Vinen havde gjort mig godt beruset (og underlig, fordi den effekt har rødvin bare på mig), så da Louis kom tilbage til sofaen med endnu en flaske, var jeg fuld af kampgejst og det kunne ikke gå hurtigt nok med at åbne den.

”Smag,” kommanderede jeg og rakte den halve forårsrulle mod Louis, som lænede sig ned mod min hånd og tog fat om den med læberne. Ganske svagt strejfede de mine fingre, som jeg hurtigt trak til mig med et hvin.

”Du slikkede på mig,” grinte jeg og tørrede mine fingre af i hans bukser.

Louis sank forårsrullen og pegede på mig. ”Mere vin,” sagde han og lavede en trutmund, der var virkelig bedårende og en smule (læs: meget) sexet.

”Mere vin!” Jeg trak hurtigt mine ben til mig og satte mig i skrædderstilling.

Jeg ventede utålmodigt på, at Louis fik hældt vin op i glassende og tog så fat om stilken på mit.

”For Louis, der kan være underholdende og se sexet ud med trutmund,” sagde jeg, men jeg synes selv, at jeg var enormt sjov, så jeg kunne ikke lade være med at knække sammen af grin. Louis fulgte hurtigt efter og sådan sad vi i et par minutter, indtil Louis gryntede og vi så begyndte at grine af hinandens grin. Det tog os hele fem minutter, inden vi fik taget os sammen og slog vores glas lidt for hårdt mod hinanden, så de klirrede voldsomt.

Efter vi hver havde taget en stor tår, stillede vi glassene fra os på sofabordet.

”Jeg kan godt lide dine seler,” påpegede Louis og pegede på mine hvide seler, der sad stramt over mine skuldre.

”Jeg kan godt lide din trøje,” fnes jeg og pegede på hans trøje.

”Jeg kan godt lide dine gamacher.” Han lagde en hånd på en læg, hvilket sendt bølger var varme gennem min krop. Om det var alkoholen eller den forbandende ’hvad nu hvis’-side, der ikke fik mig til at trække mit ben til mig, ved jeg ikke. Jeg kunne godt tænke mig at bebrejde alkoholen, med jeg ved ærligtalt ikke, om det ville være i overensstemmelse med sandheden.

”Jeg kan godt lide dine hænder,” mumlede jeg med hæs stemme.

”Dine ben.”

”Dine bicepser.”

”Dit hår,” sagde Louis og lænede sig frem mod mig, så hans brystkasse næsten rørte min skulder. Forsigtigt tog han min grå beanie af og lod den dumpe ned på gulvet bag sofaen.

Han tog nænsomt en håndfuld af min hår i hånden og lod den glide ud mellem fingrene.

”Din brystkasse.”

”Dine øjne.” Louis stemme var dæmpet og langsomt lænede han sig længere frem mod mig. Automatisk vendte jeg hovedet mod ham.

Hele min krop summede af forventning. Jeg havde absolut ingen kontrol over situationen og han havde lige komplimenteret mine øjne.

”Dine læber,” hviskede jeg, hans ansigt kun ti centimeter fra mit. Håns ånde lugtede af rødvin, men det gjorde mig ikke det fjerneste.

”Kan du godt lide mine læber?” spurgte han og smilede skævt.

Jeg nikkede svagt og lod mine øjne møde hans. De funklede i lyset fra lampen og da de borrede sig ind i mine, måtte jeg tage en dyb indånding, for ikke at bliver helt omtumlet.

”Jeg kan også godt lide dine,” mumlede han og rykkede endnu tættere på mig.

”Så det kan du?” Jeg bed mig i omtalte læbe, imens jeg smil trak i mine mundvige.

Denne gang var det Louis tur til at nikke. Imens han nikkede, kom han om muligt endnu nærmere, så vores næser strejfede hinanden. Vores læber var mindre end en centimeter fra hinanden og indenfor et spørgsmål om sekunder, ville vores læber kolliderer – det var jeg sikker på, og jeg havde ikke tænkt mig at forhindre det.

Mine øjne flakkede og landede på vores næsten fulde vinglas, som stod på sofabordet.

”Mere vin?” spurgte jeg sagte. Jeg kunne nærmest mærke hans læber mod mine, da jeg snakkede.

Det var som om, at alting stoppede for et øjeblik, indtil Louis langsomt nikkede og så lænede sig frem for at tage sit vinglas.

Jeg gjorde ham efter og tog en stor tår vin, i den tro, at det ville klarer mit hoved.

”Det var en sjov leg,” sagde jeg og smilede til Louis, der så ud at være fordybet i tanker. Jeg synes ikke lige det var tiden til at tænke, så jeg skubbede til hans skulder for at få hans opmærksomhed.

Med et sæt kom han tilbage til virkelighede og vendte hurtigt hovedet mod mig. Hans læber var presset sammen til en tynd stribe og hans øjne var ikke længere imødekommende.

”Hvad, Kendall?” spurgte han.

Det tog mig et par sekunder at finde stemmens brug.

”Hvad vil du?” Denne gang spyttede han ordene ud og kiggede forarget på mig.

”Hvad sker der for dig?” spurgte jeg med vantro i stemmen.

Louis stillede hurtigt glasset på bordet og rejste sig op. ”Hvad sker der for mig? Hvad sker der for dig? Hvad fanden har du egentlig gang i?”

”Hvad har jeg gang i?” råbte jeg og stillede mig op, så vi var mere i øjenhøjde.

”Du prøvede på at kysse mig Kendall. Det er ikke okay.”

Så der er det, der er galt.

”Jeg prøvede på at kysse dig?” Jeg stillede mit glas fra mig og trådte ham et skridt nærmere. ”Som jeg husker det, så var det dig, der lænede sig ind mod mig. Ikke omvendt.”

”Modent. Skyd bare skylden på mig,” råbte han og slog ud med armene, så han nær ramte mig.

”Jeg skyder kraftedeme ikke med nogen skyld her,” gav jeg igen.

Måske ikke lige det mest intelligente jeg kunne sige, men det blev nødt til at gå an.

”Så længe du selv tror på det,” hvæsede han, ”jeg går nu.”

Han vendte rundt på hælene og marcherede mod trappen.

Jeg skulle være blevet stående, skulle have ladet ham gå sin vej, men selvfølgelig gjorde jeg ikke det, fordi jeg er mig og sådan er jeg nu engang.

”Du skal fucking ikke give mig skylden.”

Jeg nåede ned ad trappen og stillede mig foran døren, så han ikke kunne komme forbi. Jeg havde fandeme ikke tænkt mig at lade ham give mig skylden, når det rent faktisk var ham, som havde taget det første skridt.

”Flyt dig Kendall,” sagde han med sammenbidte tænder og en vrede, der fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen, så jeg nær havde flyttet mig.

Hold op. Den effekt skal han ikke have på dig! Han skal ikke kunne få dig til at gøre som han siger. Du er en stærk kvinde.

”Godt nok gjorde jeg ikke noget for at forhindre det, men du kan ikke tørre det hele af på mig. Du tog det første skridt,” råbte jeg og prikkede ham frustreret på brystkassen.

Han tog hårdt fat om min hånd, så jeg ikke kunne rykke den til mig.

”Kendall, nogle gange er du bare så…”

Hans øjne hvilede på mit ansigt og jeg kunne nærmest se hvordan han kæmpede en indre kamp, men hvad han kæmpede med, har jeg ingen anelse om.

”Så hvad?” afbrød jeg.

Louis fik aldrig svaret mig, fordi før jeg vidste af det, pressede han hårdt sine læber mod mine.

En million tanker fløj gennem min hoved, men igen af dem gav mening. Jeg prøvede at finde hoved og hale i situationen, men intet synes at vende rigtigt, så jeg besluttede mig for at skide på det hele og bare leve i nuet.

Jeg placerede min hånd bag Louis’ nakkede og trak mig længere op mod ham. Han tøvede et split sekund, før han lod sine hænder glider om på mig ryg. Ivrigt pressede han sine læber mod mine. Med tungen skilte jeg hans ad og lod min hånd løbe gennem hans hår.

Med ryggen klinet op af hoveddøren og Louis’ læber mod mine, begyndte vores tunger at sno sig rundt om hinanden, udforske og gå på opdagelse.

Duften af hans cologne omfavnede mig, da Louis hænder fandt vej til mine hofter. Jeg stønnede dæmpet og bed Louis blidt i underlæben. Hans fingre tegnede cirkler på den smule bare hud, han havde fundet.

Vi holdt igen et øjeblik for at få vejret, men lige så hurtigt som Louis havde kysset mig, trak han sig væk fra mig.

”Jeg bør gå,” sagde han forpustet, med uglet hår og en T-shirt der ikke længere så nystrøget ud.

”Du bør virkelig gå,” medgav jeg da hele situationen gik op for mig, og trådte et skridt til siden, lige tids nok til ikke at få døren i hovedet, da Louis flåede den op.

Der stod jeg så. I vores entré, stadig i stand til at mærke hans læber mod mine og med en masse spørgsmål, jeg ikke anede svarene på. Døren stod stadig vidt åbent og jeg kunne høre Louis gå ned af trapperne med hastige skridt.

Da jeg endelig hørte lyden af hoveddøren blive smækket, fik jeg taget mig sammen til at lukke vores egen dør.

Forvirret vendte jeg mig rundt og gik med tunge skridt op af trappen. Jeg burde være gået i seng, men det virkede så nyttesløst på det tidspunkt. Egentlig virkede alt nyttesløst, fordi jeg var forvirret, fuld, overrasket og stadig en smule tændt, så jeg endte med at drikke resten af vinen direkte fra flasken og sidde i sofaen med fjernsynet tændt, indtil jeg faldt i søvn.

Kan I huske jeg sagde, at mit liv ikke var tv-drama materiale?

Jeg tager det i mig igen.

__________________________________________________________________________________

A/N: What the ac-tu-al fuck did just happen? Louis og Kendall kyssede, hvad fanden? Godt? Skidt? Vil Eleanor få det at vide?

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle have opdateret i dag, fordi jeg har allerede opdateret Lights Off (som jeg forresten synes, at I skal tage og kaste et kort blik på), men jeg kunne bare ikke lade være. Så her er det og jeg håber I kan lide det.

Hvad kommer der til at ske næste kapitel? Har Samantha fået snakket med Harry? Og hvem var Calla egentlig på date med?

Hvad siger I til Miles og Daniel? Forestiller mig Miles som Hunter Parrish og Daniel som Brant Daugherty.

Off topic: Er det kun mig, som er ved at få spat af alle de fucking lorte fluer?

TUSIND TAK fordi i tager jer tid til at læse historien, I er fantastiske og jeg kunne kysse hver og en af jer.

Links i kommentarerne som altid.

Toodles.:*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...