Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
201119Visninger
AA

29. Unforgettable (I want you to love me) Part 2

Jeg skulle nyse.

Og jeg var virkelig, virkelig fuld.

”Vil du ikke med Kendall?” spurgte Danielle og rakte en hånd ned mod mig.

Jeg rystede på hovedet og sendte hende et smil.

”Nej tak,” snøvlede jeg.

Alt er godt, hvis I bare giver mig lov til at nyse i fred.

”Sikker?”

”Jep,” svarede jeg og poppede p’et, imens jeg rakte min ølflaske i luften som en hilsen. ”Smut ud og dans til jeres røv falder af. Jeg skal nok samle dem op bagefter, og bare rolig, jeg rør ikke ved dem.” Det sidste sagde jeg med en hvisken og min venstre hånd placeret ved siden af min mund, for at andre ikke skulle høre det.

Man vil trods alt helst ikke have sin røv stjålet.

Danielle grinede misbilligende og kiggede på mig med store øjne. ”Det er jeg glad for.”

Jeg blinkede sigende til hende og skød hende mine fingre. Perrie sendte et vink i min retning og så var de ligesom smuttet af sted ud på dansegulvet. Og jeg kunne få lov til at nyse nu.

Langsomt og stødvist trak jeg vejret ind, så nyset blev bygget op. Jeg var lige på nippet til at nyse for alvor, da en skinger stemme afbrød mig.

”Hi Kendall.”

Tak.

For.

Kaffe.

Fuck!

”Eleanor,” kurrede jeg og sendte hende mit bedste smil.

”Hvad laver du dog helt alene?” spurgte hun og satte sig – uden at spørge skal det lige tilføjes – ned overfor mig.

”Ikke så meget.” Prøver såmænd bare på at nyse.

”Du har da ikke været alene hele aftenen?” Godt nok så hun bekymret ud, men undertonen i hendes stemme sagde lidt noget andet.

”Niksen biksen. Jeg var både været sammen med Zayn og med Samantha og med Calla og med Olly Murs og med Danni og med Perrie og med Harry og med Liam at du ved det, hvem har du været sammen med Eleanor?”

Og Perrie og Harry rimer.

Så god jeg dog er til ord.

Hun rystede hurtigt på hovedet, så hendes lange, brune hår faldt på plads. Krøllerne snørklede sig ned langs hendes bare arme og blonde trøje.

”Danielle, nogle veninder. Bare sådan lidt forskellige.” Hun spidsede læberne og sendte mig et smil, inden hun blidt slog hånden for munden og fnes ned i sine fingre med perfekt lakerede negle. ”Og Louis selvfølgelig. Hvordan kunne jeg dog glemme ham? Mig og Louis har været sammen næsten hele aftenen. Har du egentlig set ham?”

Man slår ikke på piger Kendall.

”Naj-haj.”

Eleanors ansigt blev lagt i venlige folder, men alligevel var der en eller andet snært af hån over hendes fremtræden. ”Nå okay.”

Jeg ved godt, at hvad hun sagde, men jeg sværger, med den måde hun sagde det på, lød det som om hun sagde ’godt så’… eller bare noget andet der ligesom udtrykte hvor glad hun var for, at jeg ikke havde set Louis.

Men altså, hun havde trods alt også god grund til, ikke at ville have mig i nærheden af hendes kæreste.

Eller nej. Nej, nej.

”Nå, men Kendall, jeg må videre. Louis venter på mig derhenne,” grinede hun og rejste sig fra bænken. I forbifarten havde hun alligevel overskud til at klappe mig på hovedet. Imponerende.

Fuck mig i røven.

I det mindste kunne jeg få lov til at nyse nu.

Problemet var bare, at jeg ikke kunne.

Med et snurrende hoved rettede jeg blikket mod bordet for at tage min øl, men den var væk. Væk som i fucking væk.

Hvem fanden har taget min øl? Hvem tager folks øl? Det er ikke god stil mand.

Irriteret slog jeg ud med armene, men gispede så forskrækket da jeg mærkede noget vådt ramme mit lår og dryppe ned på min fod.

Ironisk nok sad jeg med min øl i hånden. Endnu mere ironisk nok, så havde jeg lige spildt resten af den ud over mig selv, så nu havde jeg ingen øl og jeg kunne stadig ikke nyse.

Fedt liv jeg har mig her.

Med et dybt suk stillede jeg flasken fra mig på bordet og lænede mig tilbage på den bænk, hvor jeg havde siddet den sidste halvanden time sammen med Harry, Danielle, Liam og Perrie. Perrie og Danielle var gået for at danse, men inden da var Samantha kommet, hvilket faktisk havde været en meget interessant oplevelse. Hvis jeg selv skal sige det, så gik hendes (altså min) plan strålende. Hun var ualmindeligt meget på vej til blive godt og grundigt gennemdusket af Harry. Pt. kunne jeg ikke se dem, men for godt tyve minutter siden havde jeg set dem stå ovre i hjørnet, meget tæt og Harry med bukser der havde en slående lighed med et telt, hvis I forstår hvad jeg mener.

Men for at komme til sagen… eller tilbage til sagen? For at komme til det jeg ville sige, så var Samantha trippet hen til os på sine høje hæle med et lidt sløret blik og en opfrisket læbestift. Harry havde set op på hende, smilt og inviteret hende til at side, hvilket hun ikke havde takket nej til. Liam var allerede gået sin vej igen på det her tidspunkt. Hvad han skulle, har jeg ingen anelse om og jeg har ærligt talt ond af ham, fordi han gik glip af nogle meget gyldne øjeblikke med Sams som seksuelt væsen. Helt seriøst, så havde jeg faktisk ondt af ham. Det var så gyldne øjeblikke, at jeg ville have sex med dem alle og få små, sexede øjebliksbabyer.

Eller noget.

Det endte i hvert fald med, at Sam bed Harry i øret, hvilket drev handjævlen til vanvid og til sidst havde han trukket hende efter sig ud på dansegulvet. Og nu sad jeg så alene med et vådt lår, ingen øl og ude af stand til at nyse.

Jeg kiggede fortabt på min ølflaske, da jeg hørte nogen rømme sig. Af en eller anden grund troede jeg, at det var Louis, så jeg vendte hovedet lidt for hurtigt. Altså ikke fordi jeg gerne ville se ham (selvom jeg total meget ville), men fordi jeg ville bede ham om at gå sin vej (selvom jeg total meget ikke ville). Til min overraskelse var det ikke Louis’ ansigt der mødte mig, men derimod en fremmedes. En nogenlunde attraktiv fremmedes.

”Hvad laver en smuk pige som dig dog alene?” spurgte han.

Har man lov til at være mere klichéfyldt? Næ-æppe! Men igen, jeg prøver på at nyse, hvilket folk ikke rigtig lader til at unde mig. Er det virkelig så svært, at give mig fred i fem minutter, så jeg kan få den fucking miniorgasme man får, når man nyser. Er det helt seriøst for meget at forlange?

”Betragter,” svarede jeg og lod mine øjne skanner hans ansigt. Mørkeblond hår, brun hud, ørering i det ene øre, brede skuldre, blå øjne. Ikke helt dårligt, men heller ikke fantastisk godt. Bare ok.

”Hvad betragter du, om jeg må spørge?” Et afslappet smil spillede om hans læber, imens jeg strøg noget hår bag øret.

”Udvalget.” Endnu et trestavelsesord.

Jeg er en trestavelsesperson.

Ken-da-ll Bur-n-win.  Jaja, med lidt god vilje kan det godt lade sig gøre.

”Hvilket udvalg.”

”Mandfolket.”

”Ser du så noget, du kan li’?” Det afslappede smil forvandlede sig til et skævt et af slagsen, og så blinkede hans ørering frækt til mig. Eller nej. Hans øjne blinkede til mig.

Hvad fanden?

”Jeg har muligvis fået øje på et eller to styks,” svarede jeg og fugtede mine læber.

Og navnet er ikke Louis Tomlinson, fordi ham har jeg ikke set hele aftenen, so suck it.

Den øreringsblinkende dreng lod blikket løbe over min krop og jeg kom i tanke om, at jeg stadig havde min blazer på.

”Hvad siger du til, at jeg køber dig en drink?” spurgte han og holdt en hånd ud, som jeg uden tøven tog. Han hjalp mig med lethed op at stå og vaklende gik jeg på de skyhøje Eleanorhæle op til baren.

”Jeg er Kendall for resten,” slørrede jeg ud og smækkede min hånd ned på bardisken. Der var på ingen måde lige så mange mennesker som før, da jeg fornærmede Olly Murs og dermed ødelagde mit skrøbelige fangirlhjerte.

”Og jeg er Brad.”

Brad. Selvfølgelig hed han Brad.

”Godt nok, Brad,” begyndte jeg og lænede min ryg op af baren. Hans blå øjne betragtede mig afventende, men egentlig havde jeg ikke mere at sige, så jeg bed mig bare i underlæben og svang forførende med mit hår, hvilket var forholdsvis svært, fordi det var sat i en knold.

”Hvad?” spurgte han og lignede et spørgsmålstegn, der var ualmindeligt meget i tvivl.

Ikke noget, Brad. Der er ikke noget. ”Jeg øhm… jeg skal lige have min blazer af, så bliv der og så kommer jeg igen.” Jeg blinkede til ham og sendte ham et fingerkys.

”Æhm, din blazer? Og hvad skal du have og drikke?” Spørgsmålstegnet så nu decideret forvirret ud.

Din blazer? Din blazer? Jesus dreng, ved du ikke hvad en fucking blazer er. Er du godt dum i dit solariebrune ansigt?

”Min jakke,” svarede jeg misbilligende, men mistede hurtigt interessen i at være bitchy. ”Og hvad end du synes babe.”

Med endnu et fingerkys i hans retning gik jeg mod garderoben, som lå modsat af baren.  Jeg fik med nød og næppe presset forbi mig mængden af mennesker, der stod og ventede ved indgangen til garderoben og støttede mig kortvarigt til vægen, da jeg nær var tumlet ind i en fuld dreng, hvis skjorte stod halvt åben.

Sådan noget skal der jo også til.

Da jeg havde ledt i et par minutter, lykkedes det mig at finde en tom knage, hvor jeg kunne hænge min blazer og sorte skuldetaske, og efter et hurtigt blik i mit lille spejl, lagde jeg det tilbage i tasken og vendte om på hælene. Og så var det ligesom lidt som om, at jeg ikke rigtig helt kunne få vejret.

Han stod foran mig.

Eller næsten foran mig.

Og han kiggede på mig.

Eller han kiggede sådan halvt på mig.

Hvilket faktisk er en løgn, for han kiggede ikke på mig, men jeg ville gerne have ham til det.

Eller nej, jeg ville ikke have ham til at kigge på mig. Overhovedet ikke.

Forvirret vendte jeg mig om og begyndte at stirre huller i væggen, men billedet af Louis iført den kortærmede, lyseblå skjorte sad fast i hovedet på mig. Han lignede en tumling. En ualmindeligt sexet en vel og mærke. O siden hvornår er man begyndt at knappe sine kortærmede skjorter helt op?

Siden aldrig, medmindre man hedder Louis Tomlinson åbenbart.

Jeg kunne høre ham grine. Fuck ham, virkelig. Og jeg blev bare ved med at stirre intenst ind i væggen og prøvede desperat på at tvinge mit hjerte til at opføre sig fucking normalt. Hvorfor fanden begyndte det at banke hurtigere? Hvorfor føltes det som om, at der var sommerfugle i min mave? Hvorfor fuck i fucking fanden havde jeg det sådan?

Det var så meget ikke en del af planen.

Altså ikke at jeg rent faktisk havde en plan, men alligevel.

For bare at give mig til et eller andet, stak jeg hånden ned i tasken og fandt min mobil frem.

Hvorfor er der aldrig nogen der ringer, når man har brug for det?

Fordi sådan er verden bare ikke indrettet, så jeg tog sagerne i egen hånd og løftede telefonen op til øret.

”Hej det’ Kendall,” sagde jeg og lagde mit hoved på skrå.

Hvad kan jeg sige? Jeg var forvirret. Og havde brug for et eller andet at lave, og hvorfor så ikke fake en telefonopringning?

”Nåå hej skatter, længe siden,” kvidrede jeg ind i telefonen, men fik mærkeligt nok intet svar, hvilket muligvis skyldtes, at jeg ikke ringede til nogen og at en telefon kan ikke svare igen.

Jeg lod som om den ikkeeksisterende person i den anden ende af telefonen sagde noget utroligt interessant og nikkede langsomt, da jeg mærkede en hånd lægge sig på min skulder. Forskrækket vendte jeg mig om, uden at vide om jeg håbede på, at det var Louis eller ej.

Men fuck mine håb, ikke?

I hvert fald endte jeg med at stå ansigt til ansigt med Louis, om jeg så ville det eller ej, fordi denne gang stod han rent faktisk foran mig og der var ikke særlig meget, jeg kunne gøre ved det.

Hvad mon Brad laver?

Ærlig talt, så fuck Brad.

Kendall for helvede da også, luk røven og koncentrer dig om problemet iført lyseblå skjorte.

”Hej.” Hans læber trak sig op i et skævt smil og hans grå øjne glimtede i lyset fra lamperne over os.

”Telefon,” mimede jeg til ham og pegede på det firkantede stykke teknologi i min venstre hånd.

”Tak Kendall. Jeg var ikke helt sikker på, hvad det var du talte ind i, men nu ved jeg det. Det er jeg rigtig glad for,” smiskede han og grinede lysløst.

Fordi jeg stadig ikke vidste hvad jeg skulle gøre, fjernede jeg blikket fra ham og rettede opmærksomheden mod min telefon igen. Så godt som jeg nu kunne i hvert fald, fordi Louis stod ret tæt på mig og jeg kunne dufte hans cologne og nærsten mærke varmen fra hans krop. Hvis det ikke er distraherende, ja så ved jeg da virkelig ikke, hvad er.

”Jo, selvfølgelig skal vi det,” grinede jeg ned i mobilen, ”jeg savner dig så vildt.”

”Kendall.”

Ignorer ham!

”Kenda-all?”

Vær viljestærk!

”Kendahl?”

For helvede da også mand.

”Hvad?” udbrød jeg og vendte mig irriteret om mod Louis. Det var ikke ligefrem fordi han gjorde det nemt at ignorere ham. For slet ikke at tale om de skide signaler drengen sendte. Hvor forvirrende har man lige lov til at være? Så kysser vi, så kinda ignorerer han mig, så flirter han med mig og nu er han bare påtrængende, altså hvad fanden?

”Læg på,” bad han og lagde hovedet en smule på skrå, så hans nøddebrune hår kom den mindste smule i uorden. Hans øjne mødte mine og jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder.

En eller anden skyd mig, okay? Og giv mig et vodka shot.

Langsomt (og mod min vilje) nikkede jeg, sagde farvel til min imaginære ven og lagde på. Og så stod vi ligesom bare der og kiggede på hinanden, indtil Louis rømmede sig.

”Såe… hej,” sagde han og fugtede sine læber.

Helt seriøst? Hvorfor?

”Hej,” hilste jeg med hæs stemme og hostede en enkelt gang. ”Og tillykke for resten. 21. Fedt?”

Han nikkede lige så langsomt, som jeg havde gjort og trak så på skuldrene. ”Men altså, ikke så meget anderledes end at være 20. Bortset fra, at jeg nu er to år ældre end dig.”

Jeg rynkede mine øjenbryn og overvejede at slå til hans skulder, men lod være. Ingen unødvendig kropskontakt.

”Idiot,” mumlede jeg og hævede stemme, ”desuden er du ikke to år ældre end mig, jeg har fødselsdag til marts, så ha!”

”Men jeg er stadig ældre end dig,” påpegede han og smilede uskyldigt.

”Og jeg er nok ret så ligeglad, skal du se?” Jeg spidsede læberne og satte hænderne på hofterne, stadig med mobilen i den ene af dem.

”Er du virkelig?”

”Om jeg er? Fandeme ja!” forsikrede jeg ham om og fik på en nogenlunde elegant måde puttet min telefon tilbage i min taske. ”Hvad så med gaver? Har du fået sådan nogle?”

”Jeps, men altså, jeg mangler stadig en gave fra én person.”

”Og hvem er det så?” spurgte jeg og prøvede på at virke ligeglad.

Louis hostede sigende og nikkede mod mig. ”Dig.”

Selvfølgelig.

Fuck.

Hvad fanden gør man så lige?

”Jeg har en gave!”

Nej jeg har ej.

”Og du skal nok få den.”

Nej du skal ej.

”Bare senere i aften.”

Kendall, var det en hentydning?

Nej.

Nej det var ej.

Stop så.

Louis’ øjne var fulde af forvirring, men et smil hang afslappet om hans læber og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

”Men jeg skal ind,” sagde jeg og pegede i retning af baren med mine tommelfingre, ”så vi ses nok ikos?”

”Hvad skal du da?” spurgte han og bed sig i underlæben.

”Brian,” svarede jeg kortfattet og pegede meget insisterende. ”Jeg skal ind til Brian.”

Louis rynkede panden og kløede sig i nakken. ”Hvem er Brian?”

”En dreng, som jeg har mødt, og som giver mig noget at drikke. Hvad fanden Louis, han er din gæst, du burde vide hvem han er?”

”Jamen jeg kender ikke nogen der hedder Brian,” udbrød han.

”Men det hedder han altså og han er med til din fest,” forklarede jeg lettere irriteret og sukkede opgivende. Ærlig talt så ved jeg ikke, hvorfor jeg var irriteret. Jeg havde ikke rigtig nogen grund, men han gjorde mig bare irriteret. ”Vi ses.”

Med den bekmærkning marcherede jeg forbi Louis, ud af garderoben og op til baren, hvor Brian bød mig velkommen med en Sex on The Beach.

Underfundige Brian, hvor er du dog snedig.

Eller prøv måske med: overhovedet ikke.

”Heej,” hilste jeg og smilede stort, da han rakte mig den røde og gule drink, som jeg øjeblikkeligt begyndte at drikke af. Egentlig er jeg mere en ølpige, men hvem siger nej til gratis drinks?

Ikke mig i hvert fald da.

”Hej smukke,” grinede han og løftede sin øl i vejret, så vi kunne skåle.

Hvor mandschauvinistisk egentlig. Han skal have en øl, jeg skal have en fucking Sex on The Beach. Fuck ham en lille stor smule.

”Ser du kom af med din blajser,” sagde han og nikkede anderkendende, imens han intenst studerede min krop.

”Ja, jeg kom af med min blazer,” medgav jeg og lagde ekstra tryk på det sidste ord. Normalt plejer jeg ikke at gå så meget op i rigtighed (se selv, rigtighed, det er ikke et rigtigt ord, ergo går jeg altså ikke op i rigtighed) når det kommer til at udtale ord, men hold nu kæft hvor irriterede det mig, at han ikke kunne finde ud af, hvordan man sagde blazer. Og at han slet ikke vidste, hvad en blazer var til at starte med. Tykpandet siger jeg jer.

”Du ser meget bedre ud nu.” Han grinede tilfreds og tog en stor slurk af sin øl.

Jeg nikkede som tak og sukkede dybt, inden jeg løftede glasset til op til læberne og præsterede at bunde mit nærmest helt fulde glas.

Det var godt nok ikke uden konsekvenser, fordi jeg fik seriøst hjernefrys bagefter.

Men jeg overlevede, hvis I nu skulle være i tvivl.

Brian kiggede overrasket på mine bryster, inden han kom i tanke om, at mine øjne sad i mit ansigt, og flyttede så blikket op til dem.

Han måtte være voldsomt liderlig, fordi min kjole var ikke engang særlig nedringet.

”Der er da godt nok synk i dig.” Endnu engang grinede han og fiskede sin pung op af lommen. Bartenderen kom straks og spurgte hvad vi skulle have, hvortil Brian svarede, at vi skulle have nogle ’go’e shots’.

”Ja Brian, det er der,” svarede jeg en smule ligeglad og smækkede mit glas ned på bardisken.

”Brad,” rettede han.

”Det var også det jeg sagde?” sagde jeg undrende og rystede på hovedet, inden det gik op for mig, at jeg nok burde tilføje et piget fnis, hvis jeg gerne ville have nogle af de ’go’e shots’. Så jeg fnes piget og Brian som der så hed Brad smilede tilfredst.

Ret hurtigt fik vi placeret tre shots foran os hver og Brad betalte bartenderen.

Og så gik det så op for mig, at Perrie ikke havde betalt for vores shots.

Men jeg var egentlig ret ligeglad, og skyndte mig at hælde det gullige indhold af de tre glas i mig samtidigt med Brad, der efterfølgende tog min hånd og begyndte at vrikke akavet med hofterne.

Bare nej.

”Vi skal danse skatter,” kommanderede han og trak mig ud på dansegulvet, som næsten var fyldt til randen med dansende folk, der gned sig op af deres dansepartner.

Brad fik dirigeret os ind mellem alle menneskerne og lagde en hånd på min hofte, da Rihannas ”Only Girl” begyndte at spille, så jeg tænkte hvorfor dog ikke? Desuden havde de tre shots ligesom gjort mig stang stiv på ny, så jeg drejede rundt og lænede ryggen op af hans brede bryst, imens jeg svajede kroppen i takt til musikker, påpasselig med at lade min røv strejfe hans skridt bare en gang imellem.

Langsomt begyndte jeg at gnide mig mere og mere op af ham, indtil mit hoved lå på hans skulder og jeg kunne mærke hans gren stikke mig i ballen. 

Og med gren mener jeg hans fucking stive pik, bare lige for at få det på det rene.

Fordi jeg var fuld og liderlig – og alt andet bibelen billiger – lod jeg mine hænder løbe op og ned af Brads lår og pressede min røv hårdere imod hans skridt, så han til sidst stønnede (læs: gryntede) i mit øre. Hvis jeg ikke havde været fuld, ville jeg nok have sagt et eller andet til ham, men ergo var jeg fuld, så det skete ligesom ikke rigtigt.

Brads hænder bevægede sig over min bare hud omkring min talje. Han tog lidt for hårdt fat om min krop og snurrede mig rundt, så min overkrop smadrede ind i hans og jeg nær havde mistet balancen. Ufatteligt sexet. Men igen, jeg var fuld, så jeg var ligeglad.

”Du’ så lækker,” grynte-stønnede han og fugtede sine læber med en tunge, jeg havde på fornemmelsen snart ville befinde sig i min mund.

Jeg smilede frækt til ham, imens jeg langsomt bøjede i knæene og kørte mine hænder ned langs hans krop, i takt med at jeg kom længere og længere ned i knæ. Flygtigt strejfede mine fingre regionen, hvor hans bukser var blevet en hel del strammere, hvilket vandt mig endnu et dyrisk støn.

Stadig med det frække smil om læberne rejste jeg mig op og sørgede for, at mine fingerspidser fulgte hans inderlår og løb hele vejen over skridtet, hvor jeg tog fat i buskestropperne.

”Så snart vi kommer ud – ” begyndte jeg, men holdt op med at snakke igen, da musikken blev dæmpet og det i forvejen svage lys, blev endnu svagere.

”Hvad nu?” spurgte Brad forvirret, men inden jeg kunne nå at svare ham (selvom jeg ikke havde noget svar, men altså, lige meget), blev der projekteret et enormt, hvidt 20-tal op på væggen. Alles opmærksomhed blev vendt mod det lysende tal, der skiftede til 19 og så var jeg pludselig med igen.

19 sekunder til midnat. Det var nytårsaften og inden længe ville vi befinde os i år 2013, der for guds skyld bare havde af at blive mindre forvirrende end 2012.

Brad bøjede nakken og holdt sit hoved lige over mit. ”Hva’ så smukke, skal du være mit nytårskys?”

Jeg nikkede og bed mig samtidigt i læben, inden jeg førte læberne op til hans øre og hviskede: ”Men hvad med, at vi kalder det et nytårsknald i stedet?”

Det kunne praktisk talt høres, hvor meget strammere hans bukser blev. Jeg smilede bare tilfreds for mig selv og bed ham drillende i øret. Hans varme ånd ramte min nakke og hele min krop summede af… ja fucking liderlighed og jeg skider på, at det ikke er et rigtigt ord.

19-tallet var blevet forvandlet til 16 og folk omkring os begyndte at finde sammen i par, da jeg opfangede en bevægelse ud af øjenkrogen. Hvorfor jeg lige præcis lagde mærke til det, aner jeg ikke, fordi der var praktisk talt mennesker over det hele, men da jeg så et væld af hvidt på nogle alt for høje og stribede sko stå og baske med armene foran en yderst delikat tumling, kunne jeg ikke lade være med at kigge.

Det var svært at se, hvad der egentlig forgik, fordi der var hele tiden mennesker i vejen, men af hvad jeg fik set, lignede det grangiveligt, at Eleanor råbte af Louis.

Hvad i al fucking verden.

Eleanors arme fløj rundt over det hele og Louis’ hånd var begravet i hans hår. Og i baggrunden stod Zayn og kiggede indtrængende på Eleanor, der ikke så ud til at ænse ham den mindste smule.

Hvad foregår der lige der?

Et sus gik gennem min mave, da Eleanor vendte sig om og begyndte at gå sin vej. Louis lagde en hånd på hendes skulder, men hun rystede den af. Han råbte hendes navn. Zayn gik efter hende. Perrie gik efter ham. Og Brad prøvede at stikke sin hånd op under min kjole.

Jeg tvang mit blik væk fra scenen der lige havde udspillet sig og gjorde mit bedste for at koncentrere mig om den liderlige dreng foran mig, hvis hånd stadig bevægede sig op under min kjole, indtil hans store hænder tog fat i mit lår og klemte til.

Det gjorde forholdsvis nas, men jeg gad ikke rigtig sige noget til det, fordi jeg er mig og jeg det havde jeg ikke lyst til.

”Ti, ni, otte!” Alle råbte i kor og lagde armene om deres partner. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, fordi Brads hænder bevægede sig tættere og tættere på min frodige kvindelighed. (Er det bare mig, eller lød det en lille bitte smule gustent?)

Og måske fordi mine tanker hele tiden blev ved med at cirkulere om Louis og lige meget hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke få dem til at droppe deres skide baner. Jeg var ved at gå til af nysgerrighed.

Brads hånd – altså den der ikke var på vej til Kendalls forlystelsespark – lagde sig om min nakke og med hårde bevægelser trak han mig ind til sig.

”Jeg vil ha’ dig,” prustede han ind i mit øre.

Jeg spandt som svar. Altså ikke sådan rigtig spandt, fordi hvem fanden gør det?

Luften var nærmest elektrisk i lokalet, fuld af forventninger og forhåbninger for det kommende år, der kun var fire sekunder væk.

”Tre!”

Brads hånd havde fået købt sin billet. Hans hænder var ru mod mine trussers tynde stof og jeg kunne mærke, præcis hvor lidt han vidste om kvinder.

”To!”

Langsom, men sikkert, formedes en knude i min mave. En ufattelig upraktisk og uønsket knude, jeg ikke vidste hvorfor kom. Mit hjerte var ved at banke sig vej ud af mit bryst og min vejrtrækning var alt for hurtig.

Noget inden i mig skreg, at jeg skulle gå min vej. At jeg skulle holde op.

Men hvorfor skulle jeg dog? Det var jo ikke ligefrem fordi jeg kunne få noget bedre, vel. Det her var hvad jeg kunne få og det måtte jeg tage mig til takke med.

”Et.”

Brad præsterede at få trukket mit hoved helt op til hans, imens han kiggede forførende ind i mine øjne. Eller det tror jeg i hvert fald, var det han prøvede på.

Hvordan jeg på noget tidspunkt havde kunnet finde ham tiltrækkende nok til at være så tæt på ham, anede jeg ikke. Ærlig talt, så kunne jeg ikke komme i tanke om noget mere frastødende, end at hans læber om få hundrededele ville røre mine.

Kendall, fokuser. Tag dig sammen. Du skal fucking til at kysse en fucking dreng, som du senere skal fucking knalde med, så tag dig sammen kvindemenneske.

”Godt nytår!” hujede folk i munden på hinanden og i samme øjeblik pressede Brad sine læber ned over mine og begyndte øjeblikkeligt at køre sin tunge rundt i cirkler mod mine tænder.

Hvad laver drengen?

Ingen ved det, men alle snakker om det.

Jeg lukkede øjnene og gjorde mit bedste for at gøre kysset så behageligt som muligt. Og for ikke at skubbe ham væk og løbe ud på toilettet.

Da det så ligesom havde stået på i godt to minutter, åbnede jeg øjnene.

Og så stod Louis der bare.

Med sin jakke på.

Hans hår var uglet og hans skuldre var anspændte. Han kiggede rundt i lokalet og bed sig bekymret i underlæben. I takt med at hans øjne nærmede sig min position, steg hastigheden på både min vejrtrækning og mit hjerteslag. Jeg kunne mærke, hvordan sommerfugle fløj rundt i min mave som fucking hvepse på crack.

Igen stod jeg som sømmet til jorden, bare med den forskel, at jeg denne gang havde en Brad der var i gang med at rense mine tænder med hans tunge.

Louis’ øjne mødte mine og et hav af følelser væltede ind over mig, men jeg blev stående med læberne presset mod Brads. Jeg må have lignet en idiot, fordi igen kysser med vidt åbne øjne.

Louis kiggede direkte på mig i hvad der føltes som flere timer, men som nok kun var fem sekunder. Langsomt forandredes blikket i hans øjne. Til hvad kunne jeg ikke tyde, men jeg ville have givet alverdens penge for at kunne. Hans læber var let adskilte og de dirrede svagt, da han knyttede sine hænder og rystede på hovedet, inden han vendte om og stormede mod trapperne.

Og så havde jeg ikke længere noget valg.

Alt i hele min krop havde skreget på mig, bedt mig om at gå min vej.

Hvorhen, vidste jeg ikke før nu.

Hele aftenen havde jeg haft en knugende fornemmelse i maven, som jeg konstant havde undskyld eller ignoreret.

Det hele var på grund af Louis. Jeg ville væk fra Brad, på grund af Louis. Jeg havde drukket mig så fuld, på grund af Louis.

Og nu, ja nu havde jeg ikke andet valg end at følge efter ham.

____________________________________________________________________________

A/N: Og jeg sagde, at jeg ville dele festen op i to kapitler. sikke dog en løgner jeg er. Næste kapitel kommer til at fortsætte nærmest lige hvor det her slap. Soo glæd jer, hvis I altså føler for at gøre det..

220 likes? I gør mig målløse. Jeg fortjener jer slet ikke. I er fantastiske mennesker hele banden og jeg elsker jeg af hele mit hjerte. Og jeg ved udemærket godt, at det er et meget stort ord at bruge, men det betyder så uendeligt meget for mig, at I har lyst til at bruge tid på min historie, fordi jeg lægger meget tid og arbejde i den, også selvom det 'bare' er fanfiction, som jo aldrig nogensindepånogettidspunkt vil kunne blive udgivet, eller hvad folk nu kan finde på at sige om den her genre. I skal bare vide, at i er fantastiske. Jeg elsker jeres lange kommentarer, jeg elsker når I kommer med bud på handlingen, når I diskuterer historien med hinanden. Jeg elsker bare, når I kommer med jeres mening. Så tak. Tusind tak for alle de kommentarer der altid får mig til at smile. Jeg læser hver og en af dem (selvom I nok allerede ved det, fordi jeg svarer også nærmest på dem alle, so yes). Tak fordi I sætter historien på favoritlisten, tak fordi I liker, tak fordi I læser. Ja, tak fordi I bare klikker ind på min historie, tænker 'fuck nej, den vil jeg ikke læse'. Bare tusind tak til alle, både dem som kommenterer og dem som ikke gør.

Og nu lyder det som om, at jeg er ved at sige tak og slutte historien, men det er jeg altså ikke, selvom den nu snart slutter. laksa. jeg glæder mig til at høre hvad I siger til slutningen. Endnu en gang, jeg vil stadig gerne have jeres bud på, hvordan den slutter? Hvis I altså har nogle, vel og mærke. 

Jeg spurgte i sidste kapitel til Lights Off, hvad I ville sige til en læserkonkurrence, hvor præmien ville være at få en rolle i enten Heart Beats Harder, Lights Off eller Mad Love (som I forresten gerne må tjekke ud), så jeg spørger bare lige igen, fordi jeg har flere læsere her. Så hvad siger I?

Okay. Så hvad sker der nu, når Kendall går efter Louis? Hvad kom Eleanor om ham op og skændes over? De der hvepse på crack, hvad tror vi, at de betyder? Og hvad har Calla egentlig lavet hele aftenen?

Skriv hvad I synes! Skriv hvad I har lyst til! Skriv hvad I har lavet i weekenden. Jeg var en tur i byen med tøserne fredag, hvilket var utrolig hyggeligt. Lørdag lavede jeg ingenting og idag har jeg så malet herhjemme.  

I er blæsevejr til mig, og tro mig, jeg forguder blæsevejr!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...