Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
196460Visninger
AA

31. Telephone Troubles

Mit tøj havde ligget på skrivebordet, så måske burde jeg have set det komme, men ergo - fordi jeg af en eller anden grund er mig (og ikke en anden) - syntes jeg bare, at det var fantastisk.

Faktisk var det lykkedes mig ikke at tænke på, hvordan mit tøj på magisk vis kunne komme fra gangen og ind i soveværelset, imens jeg tog det på. Og imens jeg kiggede på Louis og besluttede mig for at gå, inden han vågnede. Og imens jeg helt og aldeles ignorerede det faktum, at jeg egentlig helst bare ville blive liggende i sengen med Louis' arm om min krop. Og så også lige imens jeg tog elevatoren ned, købte en kop kaffe, modtog et sigende blik fra ekspedienten, sagde til hende, at jeg i det mindste fik pik, tog metroen hjem og låste døren til lejligheden op. Faktisk lykkedes det mig ikke at tænke over det, indtil Samantha bragte det på banen, fordi det rødhårede (gennemkneppede, jo tak) pigebarn sad i vores sofa og så snart jeg trådte ind af døren, var hun straks over mig.

"Hvad lavede du hos Louis?"

Og jeg stoppede med hånden på håndtaget og døren halvt lukket, imens jeg gjorde mit bedste for ikke at blinke, fordi på det tidspunkt synes det ligesom at være en god idé.

"Jeg var ikke hos Louis," svarede jeg.

"Jo du var," sagde hun insisterende og kiggede gennemtrængende på mig.

"Nej jeg var ej," lød mit comeback, imens jeg gjorde en masse bevægelser med hænderne i bedste Jack Sparrow stil.

Samantha sukkede og hævede et hvidt krus op til munden. "Det nytter ikke noget Kendall - jeg lagde din kjole ind på hans værelse."

Det var det så det. Busted. 

Så alvorligt meget busted.

"Nej du gjorde ej." Uden at kigge på hende lukkede jeg døren helt og smed mine sko ned på gulvet. Dem havde jeg fundet liggende foran elevatoren og jeg kunne bare ikke nænne at efterlade dem. Faktisk havde jeg lånt (læs: taget) et par tykke sokker som en form for alternative sko.  Om det var Harrys eller Louis’ aner jeg ikke, men de havde i hvert fald fungeret sådan nogenlunde, selvom mine fødder godt nok føltes som fucking istapper mand.

”Hvordan skulle din kjole ellers være kommet ind på hans værelse?” Hun kiggede afventende på mig.

Siden hvornår er Samantha blevet flabet?

”Siden hvornår er du blevet så flabet?”

”Siden du er begyndt at få folk til at være utro,” bed hun og satte koppen fra sig.

Jeg rystede på hovedet og bukkede mig ned for at tage mine (Harrys? Louis’?) strømper af. De var drivvåde og møg beskidte, og de drenge skulle nok ikke regne med at se dem igen.

”Jeg kan ikke fatte, at du gjorde det,” pressede Sam, imens jeg ikke kiggede på hende.

Egentlig kunne jeg næsten ikke se hende, fordi jeg stadig stod i entréen. Det eneste synlige var hendes røde hår, der stak en smule op over gelænderet.

”Samantha helt seriøst,” indvendte jeg og traskede op af trapperne. ”Jeg ved ikke hvad du taler om.”

Samantha grinede misbilligende og trak benene op i sofaen, så hun sad i skrædderstilling.

Hun havde en rød trøje på.

Er det ikke bare typisk rødhårede?

Se mig, jeg har rødt hår, jeg er selvsikker, jeg har en rød trøje på.

Men på den anden side så havde hun ret god grund til at være selvsikker. Jeg mener, altså, hvem ville ikke være selvsikker, efter Harry Styles havde stukket sin pik op i én?

Personligt ville jeg nok ikke, men det er udelukkende fordi Harry er en idiot. Og flabet. Og lettere – for ikke at sige helt vildt alt for meget – irriterende.

Nu hvor jeg snakker om Harry.

”Fik du kneppet i går?” spurgte jeg og smed mig i lænestolen, fordi Samantha havde indtaget sofaen og jeg følte ikke ligefrem for at jage hende væk. Hun havde trods alt zebrastribede hyggesokker på, og hvis der er noget man ikke gør, så er det at hundse rundt med folk med zebrastribede hyggesokker.

Sam rødmede let, hvilket betød at hele hendes overkrop var rød. Og min var bare bleg og stribet og lyshåret og en anelse ulækker, men hvad fanden?

”Det er ikke det vi snakker om nu,” indvendte hun og kiggede ned på sine strømper.

”Hvorfor ikke?” beklagede jeg og rejste mig op igen, fordi jeg var restløs.

Imens Samantha fugtede sine læber og kiggede op på mig, gik jeg over i køkkenet og gav mig til at varme vand til nogle nudler, som jeg fandt bagers i et af køkkenskabene.

”Fordi jeg ved, at du var sammen med Louis i går Kendall. Vi hørte jer. Først troede vi bare at det var ham og Eleanor, men så vågnede jeg tidligt og så din kjole, og så lagde jeg den ind på Louis’ værelse og så så jeg dit hår og – ”

”Ved Harry det?!” skreg jeg og havde nær tabt ske og skål og smidt tørrede nudler ud over det hele.

”Så det er rigtigt?”

”Fuck!”

”Kendall?”

”Hvad?!”

Samantha vendte sig om i sofaen, så hun kunne se mig. ”Så det er rigtigt?”

Jeg satte skålen på bordet og løb hænderne igennem mit udslåede hår, der var blevet en smule fedtet. Ikke meget, bare en smule og jeg kunne ikke holde det ud.

”Ja, fandeme så om det er rigtigt,” sukkede jeg og hældte kogende vand over nudlerne, da elkedlen begyndte at lyse.

Ovre fra sofaen gispede Samantha og kiggede på mig, som var jeg en pædofil eller noget andet forfærdeligt, som man ikke har lyst til at have i sin stue.

Eller i sine venners stue, fordi det var trods alt ikke hendes lejlighed jeg stod i – det var min egen.

”Hvordan kunne du gøre det mod Eleanor?” spurgte hun.

Det værste af det hele var, at hun ikke engang lød sur – bare helt igennem skuffet og skuffet er femtusind gange værre end sur.

Og hvordan kunne jeg gøre det mod Eleanor? Nemt nok, jeg lod bare være med at tænke på hende.

”Det ved jeg ikke,” svarede jeg og trak på skuldrene. Forsigtigt tog jeg skålen med nudler i hænderne og skyndte mig hen til lænstolen.

”Det ved du ikke?”

Irriteret rystede jeg på hovedet. ”Nej, det ved jeg ikke okay!”

”Jeg forstår dig ikke,” sagde hun efter flere minutter og kiggede på mig med de pokkers isblå øjne, der bare skærer igennem hud og ben og sjæl. ”Du ved, præcis hvordan utroskab påvirker folk, men alligevel gjorde du det. Du så hvordan jeg havde det efter Keith og alligevel… jeg forstår det ikke.”

”Fint nok, din ekskæreste var utro, han er en fucking idiot – jeg er en idiot, jeg ved det godt, men tror du måske, at jeg synes det er fedt, at den person jeg er forelsket i, har en kæreste? Fordi nej, det synes jeg ikke. Og er det måske faldet dig ind, at det kræver to at have sex? Der skal bruges en pik, og den pik skal stikkes ind i noget – ergo må der altså være to parter involverer. Jeg er ikke den eneste skyldige her, det er jeg virkelig ikke. Og så kan man sgu da ikke gøre for, hvem man bliver forelsket i, vel? Er det ikke rigtig nok? Og så var vi fulde og sure og det skete bare, okay? Det skete bare og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, fordi du ved det og Harry ved det, og jeg kommer aldrig til at snakke med Louis igen.”

Fortvivlet dumpede jeg ned i lænestolen og stillede nudlerne fra mig på sofabordet. Jeg løftede tøvende blikke og mødte Samanthas øjne, der var en smule sammenklemte men stadig lige så blå og gennemtrængende, og jeg fik stadig dårlig samvittighed ved bare at tænke på, at hun kiggede på mig.

”Harry ved det ikke.” Hendes stemme var lav og hun bevægede næsten ikke læberne, da hun snakkede hun. ”Han tror det var Eleanor. Jeg vågnede før ham og gemte din kjole.”

Fordi jeg muligvis var en anelse bagstiv, begyndte jeg at skovle nudler i mig, imens jeg kiggede fortvivlet på Samantha, der ikke så ud til at være den mindste sule forstående. ”Jamen hvad skal jeg gøre?”

Det var et held, at hun forstod, hvad jeg sagde, fordi omkring et halvt ton nudler holdte fest i min mund.

Eller du ved, bare opholdt sig inde i min mund, imens jeg brutalt myrdede dem med mine tænder.

”Sig det til hende?”

”Hende? Hvad mener du med hende?” spurgte jeg med sammenklemte øjne og en nudel hængende ud af mundvigen.

”Til Eleanor,” forklarede hun, som om det gav sig selv.

Måske gjorde det, hvis man altså ikke hedder Kendall Burnwin og har et navn, der ikke passer sammen. Og er forelsket i en popstjerne, der tilfældigvis lige har en kæreste. Fordi ja, jeg indrømmer det. Smask forelsker her ovre og det er røv og nøgler.

”Stop så Sammie,” sagde jeg og viftede faretruende med min ske i retning af hende. ”Jeg siger ikke noget som helst til Eleanor – hun kan ikke lide mig. Hvorfor ved jeg faktisk ikke? Og desuden er hun ikke min kæreste, så det må væres Louis’ job at snakke med hende om det.”

Og så rejste jeg mig op og glemte alt om mine nudler, fordi jeg skulle i bad.

Samantha var gået sin vej. Tror jeg. Eller også var hun bare gået sig en tur. Lige meget hvad, så var hun ude af huset (eller lejligheden hvis man vil være korrekt, hvilket egentlig ikke er noget jeg går sådan voldsomt meget op i) og hvad endnu vigtigere var; mine nudler var vokset til dobbeltstørrelse, fordi de havde suget alt vandet til sig, imens jeg havde badet. Det lignede mest af alt grød.

Jeg smed dem i skraldespanden og de sagde verdens mest ulækre lyd, da massen dumpede ned i affaldsposen.

Så var der også lige det faktum, at Samantha havde glemt sin telefon på sofabordet, hvilket fik mig til at tænke på min egen telefon, som jeg i et skæbnesvangert øjeblik opdagede, at jeg havde glemt til festen. Sammen med min taske. Så fuck.

Derefter havde jeg brugt omkring fem minutter på at undgå at gå i panik, fordi det der med at panikke er ikke noget jeg som sådan gør i. Da jeg så ligesom var faldet ned (ikke fordi jeg panikkede eller noget), slog det mig, at jeg da bare skulle finde nogen, som kunne hente den for mig. Problemet her var så bare, hvem jeg kunne få til at hente den. Samantha var i den grad udelukket, fordi hun var big time tosset på mig og Calla er ikke typen der hjælper andre. Hvem var så tilbage? Jeg kunne altid ringe til Miles, men jeg ville helst ikke blande ham ind i det, fordi der var kæmpe risiko for, at han ville sladre til mor, som havde virket yderst mistænksom overfor mig, da jeg havde været hjemme til jul. Harry?

Øhm nej.

Fordi han er Harry.

Men så var han jo alligevel den eneste, jeg kunne ringe til.

Så jeg ringede til ham.

Fra Samanthas telefon.

Og han tog den.

”Hej,” hilste han, ”hvad så smukke?”

Jeg blinkede et par gange. ”Det’ Kendall.”

”Hva – hvorfor har du Samanthas telefon?” spurgte han og lød godt og grundigt forvirret, men altså, drengens hjernekapacitet er ikke noget at prale af.

”Nok fordi jeg har taget den?”

”Hvorfor har du taget den?”

”Ser du,” begyndte jeg og kiggede ned i jorden, ”det er faktisk derfor jeg ringer. Jeg er sådan lidt kommet til at glemme min telefon til festen i går – som altså ligger i min taske, så det er faktisk den jeg har glemt – og så tænkte jeg jo på, om du måske lige kunne finde på at hente den og så komme her hen med den?”

Der var stille i den anden ende af telefonen et øjeblik. ”Det var dumt gjort.”

Jeg fugtede mine læber og himlede med øjnene. ”Ej virkelig? Jeg synes ellers det var voldsomt praktisk og fantastisk smart?”

”Hvorfor kan du ikke selv gøre det?”

”Øh, nok fordi du bor tættere på? Jeg skal gå helt vildt langt og tage metroen og bussen og det er besværligt, og jeg ved, at du inderst inde er et nogenlunde godt menneske Harry Styles, og derfor har du brug for at være venlig overfor andre mennesker.”

Egentlig var der ikke særlig langt fra vores lejlighed og så over til festlokalerne – lidt over en kilometer – men fandeme nej om jeg skulle nyde noget af at løbe ind i Louis. Hvis jeg ikke tog meget fejl, ville han nærmest benægte hvad der var sket – eller måske bare lade som ingenting. Og jeg var ikke sikker på, at jeg kunne klare det.

”Var det en kompliment?” spurgte Harry og jeg kunne fornemme det løftede øjenbryn.

Jesus mand.

”Kun hvis du rent faktisk gider at komme med min taske.”

Der gik et par sekunder, inden der så skete noget. Der var et par råb og jeg kunne høre, at Harry snakkede med en eller anden. Hvad de snakkede om, fik jeg ikke helt fat i. Samtalen var dæmpet og der var ikke rigtig nogle ord der trådte frem, så jeg havde ligesom på fornemmelsen, at han holdt noget over telefonen.

”… og så vil hun have mig til at komme med den, men jeg kan ikke, så vil du ikke gøre det?”

Hvad end han havde holdt for telefonen, blev fjernet, og jeg var på nippet til at gå i panik, fordi hvem fuck snakkede han til?

”Kendall? Ved du godt, at du er latterligt? Fordi det er du, men Zayn kommer med din taske. Jeg ved faktisk ikke om Perrie også – tager Perrie med?”

Jamen for helvede da også mand.

”Harry?” skyndte jeg mig at indskyde.

”Perrie kommer også med.”

”Harry – ”

”Vi ses Kinky, okay?”

Og så lagde han på.

”Fuck!” udbrød jeg og smed telefonen fra mig så voldsomt som muligt, uden at ødelægge den.

Er der ikke bare typisk , at drengen skal sende Zayn afsted i stedet? Zayn som sagtens kan lægge to og to sammen (og så gange det med fire for den sags skyld), hvilket en hvis Harry Styles ikke er i stand til.

Hvor er mit liv bare ikke fantastisk.

I det mindste skulle Perrie med, så Zayn havde ikke specielt gode muligheder for at flegne helt ud på mig.

Og så fik jeg travlt med at tage tøj på og sørge for ikke at se ud som om, at jeg havde haft sex med Louis, og derimod Ikke Brian Men Brad, men hvordan er det så lige, at man ser ud, når man har haft sex med ham?

Da der så blev banket på min dør, var jeg så småt begyndt at få de mest grusomme tømmermænd og jeg hadede virkelig mit liv.

”Hey Zayn, tak fordi du gad at hente min taske,” sagde jeg, nærmest inden jeg overhovedet havde fået åbnet døren.

”Hej Kendall,” hilste Perrie og vinkede til mig, da hendes hoved poppede op bag Zayns skulder.

Hun havde en pandahue på.

Hvad havde han gjort for at fortjene sådan en fantastisk pige?

”Hej,” grinede jeg og fik manøvreret mig uden om en meget surt udseende Zayn, for at give Perrie et kram.

Hun duftede af vanilje og jasmin, og jeg fik ærlig talt bare lyst til at slikke på hende. 

”Og tak for i går.”

”Selv tak,” grinede hun og smilede stort, ”det var helt vildt hyggeligt. Hvor blev du for resten af?”

Uvelkomment spørgsmål.

”Jeg fik det dårligt og tog hjem,” svarede jeg og rullede med øjnene, for at understrege hvor latterligt det lige var.

”Åh pus,” kurrede Perrie og lagde hovedet på skrå, ”du skulle have sagt noget.”

Jeg skyndte mig at vifte afværgende med hånden, for at få hende til at stoppe med at snakke om det. Af en eller anden grund kunne jeg ikke holde ud af lyve overfor hende. Måske var det de klare, store, blå øjne eller det helt igennem oprigtige smil eller måden hun bare fik mig til at føle mig godt tilpas, der gjorde det, men jeg kan ærlig talt ikke sige det.

Og nu lyder det som om, at jeg er lesbisk, men det tror jeg vist godt vi alle ved, ikke er rigtigt.

”Nah, jeg klarede det jo,” grinede jeg og rettede modvilligt blikke mod Zayn. I samme øjeblik vi fik øjenkontakt, vidste jeg, at han vidste det. Han havde regnet det hele ud og han var rasende. Hvis han havde været en drage, ville der komme damp ud af hans næsebor – lige meget, det gjorde der i forvejen.

Fuck.

”Her, Kendall,” sagde han kortfattet og rakte mig min sorte taske og hvide blazer med mekaniske bevægelser.

Et øjeblik kiggede jeg overrasket på min jakke, inden jeg igen rettede blikket mod Zayn og sagde: ”Hvorfra vidste du, at det var min?”

”Perrie.” Hans øjne borrede sig ind i mine og fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen, men jeg tog mig sammen, greb om mine hypotetiske nosser og stirrede mindst lige så hårdt tilbage, fordi hvis han skulle være en bitch, så ville det da være synd, hvis han var den eneste.

Desuden var han en fucking idiot overfor Perrie, så jeg tror da nok lige, at han fortjente noget antilove.

”Jeg skal lige snakke med Kendall i to minutter. Ses bare i bilen babe?” sagde Zayn uden at bryde øjenkontakten og gik så ind af døren bag mig, som stadig stod åben.

Jeg vinkede farvel til Perrie med de underligste håndbevægelser nogensinde og skyndte mig så efter Zayn, for fandeme nej om jeg ville lade ham være alene i min lejlighed. Med al det raseri ville han bare ende med at sætte ild til hele hytten.

”Hva’ så?” spurgte jeg og hang tasken og blazeren på stumtjeneren ved siden af døren.

Han fnøs og rullede med øjnene. ”Ja hvad tror du selv Kendall?”

”Hvis du er kommet for at belære mig om etik og moral, så vil det nok bedre kunne betale sig, at snakke til dit eget spejlbillede,” bed jeg og krydsede armene over brystet.

”Jeg kom for at aflevere dine ting, som du glemte til festen, og som du ikke selv ville hente, fordi du ikke ville risikere at løbe ind i Louis, ikke? Og han gik for resten hjem på samme tidspunkt som dig.”

Hvorfor skal han absolut være klog?

”Du skal da bare være glad for, at jeg gik med Louis, så du kunne få Eleanor for dig selv.”

”Lad være Kendall – ”

Lod jeg være?

”Fordi der er jo nemlig hvad du vil, ikke Zayn? Have Eleanor for dig selv? Perrie betyder ikke en skid for dig. Hun er bare et fucking plaster på dit fucking sår og hun har ingen anelse. Hun er så skudt i dig, at du ikke engang kan forstå det.”

Svaret er nej, selvfølgelig lod jeg ikke være.

”Jeg mener seriøst Kendall – ”

”Hvis der er nogen her, der har brug for at blive belært om etik og moral, så er det dig Zayn. Hun tror på hvert et ord du siger, betvivler dig ikke et splitsekund. Hun er fucking forelsket i dig og du bruger hende som erstatning for en anden. Føj.”

”Hold nu fucking kæft,” råbte Zayn og jeg klappede i hurtigere end Jensen Ackles er guddommelig, hvilket han er så jeg kan love jer for, at jeg fik lukket munden ekstremt hurtigt.

”Du forstår det ikke,” sagde han og rystede på hovedet, ”du ved ikke noget.”

Er det bare mig, eller virker det lidt som om, at vi skal kalde Zayn for Mr. Dramatic her?

”Du antager bare noget og – og – og tror, at det er rigtigt, når du slet ikke ved, hvordan det hele hænger sammen.” Han snublede over ordene og trak vejret stødvist, og hvis ikke det var fordi, at vi var midt i et skænderi, ville jeg have givet ham et kram.

”Jeg antager noget?” udbrød jeg, fordi magneterne der holdt mine læber sammen, var holdt op med at fungere. ”Så det er altså forkert at sige, at du bruger Perrie til at komme over Eleanor?”

Zayn skulle til at protestere, men bed sig så i læben og kiggede ned i jorden.

”Er det forkert, hvad jeg siger?” spurgte jeg indtrængende, fordi han skulle give mig ret.

Han sank højlydt og lod tungen løbe over sine tænder, inden han rystede på hoved og grinede misbilligende. ”Men du aner ikke halvdelen af det.”

Jeg smilede sukkersødt og blinkede hurtigt. ”Som om der er en anden halvdel? Du er bare en fucking egoistisk idiot.”

”Og hvad er du så?” udbrød han og slog ud med armene. ”Sød og betænksom? Som om du kan stå og spille hellig overfor mig, i det mindste er jeg ikke en bitch der stjæler andre folks kærester og – ”

”Jeg stjæler ikke nogens – ”

”- ødelægger forhold, fordi jeg har lyst. Hvis jeg skal være ærlig, så aner jeg ikke, hvordan du kan holde ud at se dig selv i øjnene.”

Det var dråben.

”Ud,” sagde jeg koldt og nikkede i retningen af døren.

Siden Zayn ikke gjorde mine til at flytte sig, pegede jeg mod døren og råbte: ”Fucking ud Zayn!”

Han flyttede sig stadig ikke, så jeg strøg forbi ham og åbnede døren på vidt gab.

”Fuck af, eller jeg sværger, Zayn, jeg fortæller alt.”

Hans blik blev om muligt endnu hårdere end før og med et næsten umærkeligt ryst på hovedet, stormede han forbi mig og jeg smækkede døren hårdt bag ham.

Jeg stod og stikkede på gelænderet, inden jeg tog en dyb indånding og begav mig op af trapperne. I skabet over vasken fandt jeg en hovedpinepille, som jeg skyllede ned med en halv karton mælk.

Mit hoved dunkede og adrenalinen som følge af skænderiet var så småt ved at forlade mit system, og efterlod min krop slap. Inden jeg kunne nå at falde om på gulvet af udmattelse, greb jeg et glas oliven fra køleskabet og satte mig i sofaen, hvor introsangen til Desperate Housewifes spillede på fjernsynet.

I det mindste var Susan, Gabbie, Lynett og Bree vrede på hinanden – og ikke på mig.

__________________________________________________________________________

A/N: En længe ventet opdatering - undskyld. Øhhm jep. Har ikke rigtig nogen fantastisk undskyldning. Min computer har været i stykker, jeg har haft travlt i skolen... så derfor.

Så Samanthas ekskæreste var hende utro. Er det så derfor, at hun har været så længe om at have sex med Harry? Zayn og Kendall skændtes - den tror jeg ikke helt, at I havde set komme. Og Kendall gik inden Louis vågnede, hvad siger han til det? Og hvor fanden er Calla?

Et par andre spørgsmål, fordi jeg godt kan lide at stille spørgsmål: 
- Yndlings par (Louill (eller Kendouis måske? aha), Sarry/Hamantha, Calla+alle med puls - hvad siger I?)
- Yndlings bromance/hoemance?
- Hvad sker der i næste kapitel?
- Yndlings citat fra kapitlet?
- HVAD VIL I HAVE SKAL SKEEEE?? altså jeg ved jo hvad der kommer til at ske, men hvad håber I på?
- Tanker om, hvordan historien slutter?
- HVILKEN SANG synes I beskriver HBH allerbedst? Og Kendall? 
godt med spørgsmål.

Links til tøj i kommentarene. OG JEG VAR LIGE VED AT GLEMME DET, men jeg synes, at I skal tjekke London Roses af Cecilie G. ud, fordi det er en god historie og nok den eneste fan fictions, jeg sådan virkelig er hooked på!

I er færdige afleveringer til mig. :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...