Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
196418Visninger
AA

27. Tears and Need-To-Be-Shagged-s

 

Samantha var helt ude af den. Ikke bare sådan ’jeg er ked af det’-ude af den, men sådan rigtig ’jeg tror jeg dør og begår selvmord med en gaffel, så jeg aldrig mere skal føle noget og rådner op i jorden’-ude af den. Så det var alvorligt, kan I nok forstå.

Faktisk var grunden til hendes ulykke min grund til glæde: One Direction var i Sverige. Livet kunne ikke blive bedre.

Mit kunne i hvert fald ikke, Sams kunne nok godt, at dømme efter tårerne, den løbne mascara og den snotklat hun havde tørret af i ærmet. Og der var endda kun tre dage til Jul, hvilket plejer at gøre Sam helt ekstatisk og overgearet, men hun savnede sin ”krøllede troldpus” (og ja, jeg var ved at få min oliven galt i halsen, da jeg hørte hende sige det). Jeg, derimod, savnede ham ikke særlig meget. Faktisk var det rart at få dem alle ud af landet. Det gjorde ligesom alting meget mere simpelt.

Alting var praktisk talt et stort rod og omtalte rod skyldes udelukkende mine bekendtskaber med One Direction. At have dem i Sverige betød, at mine problemer ligesom også befandt sig i Sverige – halleluja for det.

”Ja-haj ve-ed ik-hikke hvad jeg skal g-gø-ø-øree,” snøftede Sammie og tørrede tårerne bort.

Jeg kiggede tålmodigt på hende med korslagt arme og en oliven i munden. ”Han kommer hjem om ni dage, tag dig sammen kvinde menneske.”

Okay, måske var jeg ikke så tålmodig alligevel.

”Hv-hvordan skal jeg g-gøre det?”

”Tag en dyb indånding,” forklarede jeg og demonstrerede det for hende. ”Og pust så ud.”

Samanta gjorde som jeg bad hende om, selvom jeg nu ikke vil sige, at det gik specielt godt. Hun hikstede og trak vejret i små stød, men i det mindste var hun stoppet med at tude.

Nej, jeg er ikke ufølsom, det gør bare ondt i mit hjerte at se andre folk græde, specielt når det er mine venner. Jeg kan slet ikke holde det ud. Det får også mig til at græde.

Jokes.

Jeg er ufølsom.

Jokes igen. Jeg bliver bare befippet når folk græder. Ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere det. Det der med tårer har jeg aldrig kunnet finde ud af.

”Og spis så noget is,” kommanderede jeg og skubbede bøtten med chokoladeis hen til hende.

Samantha tog lydigt imod den og begravede skeen i isen. Med en tårer rendende ned af kinden proppede hun frossen chokolade og fløde i munden og trak benene op under sig.

Det var godt et kvarter siden, at vi var kommet hjem fra lufthavnen. Eller det var godt et kvarter siden, at Samantha var kommet hjem fra lufthavnen, fordi jeg havde ikke været med.

Jeg var ikke engang blevet spurgt, om jeg ville med. Men altså, lad os være ærlige her. Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg ikke være dukket op alligevel. Nej tak til flere billeder af mit dejlige ansigt i sladderbladene.

Siden hvornår har jeg haft tid til at være hadet af teenagepiger?

Siden aldrig mand. Og jeg kan godt fortælle jer, at hvis jeg var taget med ud til lufthavnen for at sige farvel, ville jeg være hadet af flere tusindvis af tøser verden over. For slet ikke at snakke om at Eleanor ville være der. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at tage med ud til den skide lufthavn.

Efter sidste jeg gang så Louis, vidste jeg ikke hvordan jeg havde det med ham. Det var først da jeg var kommet hjem i lejligheden, at det egentlig begyndte at gå op for mig, hvor åndsvagt det vi havde gang i, egentlig var.

Jeg mener, han har en fucking kæreste som han virker glad med. Fedt for ham, men så skal han kraftedeme ikke gå rundt og kysse mig og begynde at gøre mig jaloux på en skide café med fucking mennesker omkring os.

Hvad bilder hans sig egentlig ind?

Her gik vi alle ligesom og troede, at Mr. Louis Tomlinson var den perfekte kæreste, der ikke trode på one night stands.

Min røv mand. Det var sandelig ikke sådan det lød på ham, da vi var sammen.

Øh, Kendall?

Calm your tits pigebarn.

Du plejer ikke at flippe sådan ud. Ro på og tag dig sammen.

”Hvad er der så galt?” spurgte jeg Samantha, da det lykkedes mig at komme af med min indre vrede.

”Altså udover, at Harry er i Sverige de næste ni dage eller sådan noget?” tilføjede jeg, fordi jeg havde på fornemmelsen, at det var det kun ville aige. Og jeg var sikker på, at det ikke kun var det, der fik vandsluserne til at åbne sig så voldsomt.

”I-ikke noget.” Samantha så overrasket på mig med blanke øjne.

”Hold dog op.” Jeg fiskede en oliven op fra mit glas og puttede den i munden. ”Man skal være en idiot, hvis man ikke kan se, at der ligger mere bag end det?”

Tjek lige hvem der fyrer noget lommepsykologi af her.

Moi.

Og lommefransk.

Hvis der altså er noget der hedder det…

”Kendall – ”

”Du skal ikke Kendall-e mig, fordi jeg kender dig Samsie og jeg ved, hvornår der er noget galt. Og lige nu er der noget galt, og det er ikke det med Harry. Eller måske er der noget med Harry, men du tuder i hvert fald ikke over, at din fucking kæreste tager til fucking Sverige.”

Samantha lignede et dådyr fanget i en bils forlygter, som hun sad der i pastelfarver, med det røde hår i en sjusket knold og store, blå øjne. Jeg fik næsten lyst til at pakke hende ind i vat og lægge hende i en papkasse.

Fordi der det man gør med skadede dyr, man finder i naturen. Selvom et dådyr fanget i lyset fra et par billygter ikke ligefrem er et skadet dyr. I hvert fald ikke endnu, fordi bilen har jo ikke kørt det ned. Hvis dådyret ikke flytter sig og føreren er en idiot, der ikke magter at stoppe bilen, kan vi godt tale om et skadet dyr fundet i naturen. Og så skal det pakkes ned i en paskasse med vat.

Eller håndklæder måske.

Lige meget, I forstår hvad jeg mener.

”Jeg savner ham bare allerede,” prøvede Samantha.

Prøvede fordi det ikke lykkedes hende at overbevise mig. Selvfølgelig tror jeg på, at hun savnede ham, men det var ikke grunden. Jeg var sikker og hun skulle ud med sproget.

”Jeg betragter dig, mig og Calla som værende bedste veninder, vidste du godt det?” spurgte jeg og drejede mig i den sandfarvede sofa, så jeg sad med front til min grædefærdige veninde. ”Og man fortæller sine bedste veninder alt i hele verden, så ud med det skatter. Tal til Kendall.”

”Det er bare,” begyndte hun, men bed sig tøvende i underlæben og rystede så på hovedet.

”Jo. Jo, jo, jo. Kom nu med det.”

Jeg var så tæt på at få hende knækket og jeg havde ikke tænkt mig at give op i dette liv.

Overdramatiserende much?

”Det er bare så dumt. Det er sikkert ikke noget, jeg ved bare ikke… her på det sidste, er Harry bare – nej det er simpelthen for åndsvagt.”

”Samantha kom så med det!” kommanderede jeg insisterende, hvilket resulterede i at hun gav et forskrækket spjæt fra sig og blinkede overrasket.

”Når du siger det på den måde,” mumlede hun og gav sig til at sno en løs tot hår om fingeren.

Som altid.

”Du ved godt, at mig og Harry ikke har haft rigtig sex endnu.”

”Hvad mener du med ’rigtig sex’?”

”Vi var jo sådan lidt sammen til den fest der, men det er det eneste vi har lavet.” Samantha kiggede skyldigt ned i jorden og snoede håret hurtigere og hurtigere rundt.

”Vent nu lige et øjeblik her. Siger du, at Harry ikke har fået adgang til V-Town endnu? Så han har ikke prikket i dig endnu? Ingen induktioner overhovedet?”

Sam rystede på hovedet og skar ansigt af mine udtryk. Eller det formoder jeg, at det var.

”Har I ikke lavet noget som helst mellem lagnerne?”

Hun gemte ansigtet i hænderne og lænede sig tilbage i sofaen. ”Nej.”

”Helt seriøst Sams, jeg ved godt hvordan du har det med sex, men I har været sammen i – er det fire eller fem måneder?  Tror du ikke, at det er på tide? Du er 19. Du er ikke jomfru, hvad venter du så?”

”Jeg venter ikke på noget.”

Tænkepause her tak.

Mening med den sætning efterlystes.

Stop nu lige en halv.

”Så det er Harry, der vil vente?” Jeg ved ikke om I ligesom kan fornemme det, men mine øjenbryn var ligesom løftet så højt, at de gik i et med mit hår.

Hvilket altså siger meget, for min pande er stor.

Og vi ved vist alle godt, hvad man siger om folk med store pander.

De er kloge. De har en stor pande, fordi der skal være plads til deres store hjerne.

Samantha lod hænderne dumpe ned i skødet og undgik med nød og næppe at ramme bøtten med is. Hun trak tungt på skuldrene og sukkede. ”Jeg ved det virkelig ikke.”

”Hvad mener du med, at du ikke ved det? Jeg kan ikke forstå det her Samantha, hvordan fungerer jeres forhold?” Jeg skyndte mig at sætte mit glas med oliven fra mig, så jeg ikke kom til at vælte det i Sams fine sofa, som hun havde fået foræret af sin far.

Som ikke kan lide mig.

Han afskyer mig faktisk.

”Jeg… ved det faktisk ikke. Okay. Okay, okay. Så får du bare det hele at vide, men du må love ikke at grine eller noget, fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.”

Jeg nikkede og pressede spændt læberne sammen.

Juicy stuff.

Læx.

Jeg er en smule sassy i dag, hvis I kan fornemme det.

”Kan du huske, at jeg snakkede med dig og Posh om Harrys og mit – om Harrys og mit sexliv? Det var faktisk der, at det hele startede. Altså for omkring en måned siden. Han begyndte sådan ligesom at være mere ligeglad med sex. Efter den gang til festen, blev han ved med at spørge ind til det og jeg blev ved med at sådan ligesom at undvige hans spørgsmål. Da jeg så endelig følte mig klar til at snakke med ham om det, var han bare ligeglad… som om han ikke rigtig gad at snakke om det. Her på det sidste har jeg så ligesom prøvet at snakke med ham om det igen, men han virker bare så uinteresseret. Jeg har prøvet – ej det her er altså pinligt.” Samantha rødmede svagt, imens hun var travlt optaget af at betragte sine hænder. ”Jeg har prøvet at tage noget – noget frækt undertøj på, man han var ligeglad. Altså han så det og alt muligt, men han var ligeglad. Kendall jeg tror han har en anden. Jeg tror han er utro og nu skal han til Sverige og hvem ved, hvad han kan finde på at lave med alle de lyshårede piger?”

På med psykologmasken endnu en gang.

”Du har først og fremmest et tillidsproblem der siger spar to – ”

”Jamen det er jo fordi – ”

”Jeg ved udmærket godt, at din ekskæreste var dig utro og derfor har du automatisk ret til at være mistroisk overfor alle, men helt seriøst Sam, overreagerer du ikke her? Det er så tydeligt, hvad han har gang i. Tænk at du ikke har… Det er indlysende. Hvis drenge havde en håndbog om kvinder og sex, ville noget af det første deri være, at man skal virke ligeglad – som om sex ikke er noget særligt. Den her håndbog er naturligvis skrevet af mænd, fordi når alt kommer til alt, så elsker vi kvinder at føle og eftertragtede, så endnu en gang er de kære mænd helt forkert på den. Hvis den altså fandtes, hvilket jeg er ret sikker på, at den ikke gør, men hvem ved hvor mange artikler der findes om det her emne på nettet? Anyways, så prøver han bare, at få dig til at tro, at han ikke går op i sex, for på den måde at komme i bukserne på dig. Og det ser ud til at virker darling.”

Sam flyttede blikket fra hænderne og op på mig. Hende øjne var ikke lige så blanke som før og et smil spillede om hendes læber. Godt nok var det meget lille, men det var et smil.

”Er du sikker?” spurgte hun med lille stemme.

”Ja, jeg er helt sikker. Jeg sagde til ham her den anden dag, at du ser virkelig sexet ud i gul og han virkerede meget interesseret. Og siden hvornår tager jeg fejl med hensyn til drenge?”

Siden hvornår tager jeg fejl i det hele taget?

Siden aldrig.

Bam!

”Det virker bare ikke som om, at det er noget han gør med vilje. Det virker så ægte – som om han helt seriøst ikke er interesseret i mig længere.”

Jeg spidsede læberne, imens jeg lagde hovedet på skrå. Fjernsynet kørte i baggrunden og hvis jeg ikke tog meget fejl, så var der lige nu reklamer for et fitnesscenter.

Ellers tak, jeg klarer mig udmærket med mit fantastiske stofskifte.

”Altså, hvis du vil have ham til at droppe skuespillet, så må du forføre ham.”

Og jeg kan ane en mission forude.

Sværger, det her bliver sjovt. Især at dømme ud efter Sams ansigtsudtryk.

Klassisk mand!

”Hvad? Kendall, nej!” udbrød hun og rystede febrilsk på hovedet, hvortil jeg svarede med en rolig og nonchalant nikken.

Det her sker så meget nu.

”Åh jo. Jo, jo. Du kan ikke bakke ud nu, det hele er planlagt.”

Faktisk var det hele ikke planlagt, men lad os nu bare sige at det var.

”Det kan jeg da ikke – Kendall det her er en rigtig dårlig idé. En rigtig, rigtig dårlig idé. Jeg har en skidt fornemmelse af, at det her kommer til at gå helt galt.”

”Pjat med dig, vær nu med på lidt sjov. Lev livet vildt. Desuden har du mig til at rådgive dig, så hvad kan overhovedet gå galt.”

Samantha snappede efter vejret, inden hun svarede. ”Undskyld Ken, men alt. Alt kan gå galt.”

Det der med tillidsproblemer - true shit.

”Giv det nu bare en chance. Hvad er det værste, der kan ske?”

Jeg skyndte mig at holde hånden op, for at afbryde hende. ”Lad bare være med at svare. Men hvorfor ikke give det her en chance? Jeg lover, at jeg nok skal hjælpe dig. Og så bliver det sjovt.”

”Fint,” sukkede hun og rystede på hovedet. ”Jeg kan ikke tro, at jeg siger det, men fint.”

Med et forventningsfuldt hvin og et klap i hænderne, begyndte jeg at forklarer det af planen, jeg allerede havde nået at få fastlagt.

Kort sagt gik den ud på, at Samantha skulle forvandle Harrys bukser til verdens mest spændte og struttende telt, så han helt seriøst ikke kunne holde fingrene fra hende. Det her skulle finde sted til Louis fødselsdags/nytårsaftens fest, fordi det var ligesom oplagt. Men da jeg sagde, at jeg ville står for tøj, make-up og hår, begyndte hun så at protestere.

”Det tror jeg måske ikke er en god idé,” mumlede hun og smilede undskyldende.

”Jeg tror måske, at det er en rigtig god idé,” indvendte jeg og forventede ligesom, at den diskussion stoppede der.

Jeg tog åbenbart fejl.

”Altså, jeg mener bare, at dit tøj slet ikke er min stil.” Hun gjorde en gestus mod min trøje og bukser, som jeg rent faktisk synes udgjorde et brillant outfit. En sort T-shit med påskriften ”Gay, Lesbian, Bisexual, Straight, HUMAN” var stoppet ned i mine bukser, og jeg havde klippet den godt op i halsen, fordi jeg ikke lige følte for, at den skulle sidde så stramt. Mine bukser var kraftigt røde og jeg havde et gult bælte på.

Jeg vil godt indrømme, at mine øreringe måske var at stramme den en lille bitte smule. Multifarvede isvafler er måske ikke det bedste valg, men hvem fanden er Frøken Sløjfe og Overskæg til at kunne disse min stil?

Samantha havde valgt at gå rundt i en cowboykjole og et par hvide knæstrømper, med en lyserød sløjfehalskæde, sorte sløjfeøreringe og en fingering, der var formet som et overskæg.

Kan man vælge nogle mere mainstream accessories?

Niksen.

Eller måske ugler, men der er ligesom Callas ting.

”Jamen det er jo netop meningen,” forklarede jeg. ”Du skal ud af din skal, forvandle dig til en sommerfugl.”

”Jeg vil helst være fri.”

”Nej du vil ej. Du tør bare ikke indrømme det. Vent du nu bare og se. Det bliver fantastisk, jeg lover det.”

Min rødhårede veninde kørte hænderne gennem håret, klemte øjnene sammen og sukkede så opgivende. ”Jeg kommer så meget til at fortryde det her, men lad gå da.”

Langsomt åbnede hun hendes sammenknebne øjne og hænderne faldt ned på hver deres side af hendes krop.

”Du kommer så meget ikke til at fortryde det. Det bliver så fedt! Så godt,” hvinede jeg og hoppede en smule af begejstring. ”Jeg vidste, at du ville gå med til det.”

”Hvorfor det?” spurgte hun med store øjne, som om jeg lige havde sagt noget grimt om hende.

Hvilket jeg ikke havde. Faktisk var det et kompliment af en anden verden. Hvis man bliver beskrevet som en person, der er med på mine planer, er man godt og grundigt fantastisk.

Kendalls planer er fantastiske, ergo er man fantastisk, hvis man er med på dem.

”Cause you ain’t no hollaback girl,” sang jeg.

Samantha skar ansigt igen, fordi hun kan ikke lide Gwen Stefani. Sams er til akustisk musik med masser af klaver og følelser.

”Du får så meget smagt på den banan til festen. Åh Gud.”

”Kendall – ”

the shit is bananas, b-a-n-a-n-a-s, the shit is bananas, b-a-n-a-n-a-s.”

Når man først er begyndt at synge den sang, kan man ikke bare stoppe igen. Desuden havde jeg indførslen af en plan at fejre, så jeg havde ligesom re til at synge.

Cause I ain’t no hollaback girl.

___________________________________________________________________________

A/N: Faktisk en forholdsvis hurtig opdatering, vil jeg mene. So snaps for me. Jeg ved ikke helt hvad jeg selv synes om det her kapitel, men det var nødvendigt og har faktisk været planlagt i rigtig, rigtig lang tid.

Så Samantha skal forføre Harry. Hvordan kommer det til at gå? Hvem vil Kendall forføre? Eller vil hun overhovedet forføre nogen? Og hvofor vil Harry ikke snakke om sex?

Kendall syner naturligvis Hollaback Girl af Gwen Stefani. Det var nok lidt mærkeligt, så undskyld for den del, men jeg kunne virkelig ikke lade være.

Næste kapitel er FESTEN. ENDELIG eller hvad? Som udgangspunkt vil jeg lave et lagt festkapitel, men hvis det nu bliver alt for langt (sådan virkelig alt for langt), bliver det sjovt nok delt op i to. Glæder I jer? Og hvad tror I, at der kommer til at ske?

Links i kommentarene som altid. Og det her kapitel er ikke læst igennem, så der er garanteret endnu flere fejl end der plejer. yolo ya know.

Vil I måske gøre mig en mikroskopisk tjeneste? Jeg har i min blog skrevet et indlæg (og det er det nyeste indlæg, og der er et link til en sang), som indeholder en prolog til en historie, jeg overvejer at skrive. Hvis I ville gide at smutte forbi, læse den (det er 350 ord eller sådan noget) og lige skrive hvad I synes, ville det være genialt og jeg vil være jer evigt taknemmelige. Og den er forresten om Zayn og Ree, som er min egent karakter.

Ya gajs are no hollaback girls.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...