Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
197787Visninger
AA

19. Spontaneously Speechless-ness and Forbidden Feelings

Værelset var anderledes, end jeg huskede det. Hans seng stod ikke under det store vindue sidste gang og det mørkebrune tæppe på gulvet var udskiftet med et mere behåret og cremefarvet et af slagsen.

Hans seng var behagelig og fjedrene gav efter, da jeg satte mig i den. Betrækket var blødt og det overraskede mig lidt, at sengen var redt.

Jeg lod mine øjne undersøge lokalet, som så helt anderledes ud i dagslys. På væggene hang der plakater – en af dem selv, et par stykker af The Beatles, The Fray og nogle bands, jeg ikke kendte. En loftshøj reol stod op ad væggen overfor. Den var fyldt med bøger, kasser og billeder, som jeg havde utrolig meget lyst til at kigge nærmere på.

Hvorfor han havde insisteret på, at jeg skulle sætte mig på hans seng, ved jeg virkelig ikke. Sofaen i stuen ville have samme effekt. Han havde også insisteret på at vaske mit tøj, men fandeme nej om jeg havde tænkt mig at nægte ham at gøre det. En gratis tøjvask – man skal være dum for at afslå. Det betød så godt nok, at jeg var nødsaget til at hænge ud i lejligheden et par timer ekstra, fordi jeg havde helt sikkert ikke tænkt mig at lade mit tøj være der alene. Følelser har man vel.

Jeg pressede en af de fryseposer, Louis havde givet mig, mod min skoldede hud på maven.

”Går det?” spurgte Louis fra den anden side af døren.

”Ja, det går fint,” svarede jeg, ”du ved, jeg har bare tredjegrads forbrændinger på min mave op på mine lår, alt er fint. Standart.”

”Nu pylrer du,” udbrød Louis og åbnede døren ind til sit værelse.

Jeg skyndte at rejse mig op. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, det var bare en refleks.

”Jeg pylrer i den grad ikke,” sagde jeg og rankede ryggen.

”Lad mig se på det,” forlangte han. I tre skridt stod han foran mig og flyttede min hånd med fryseposen. Med sin venstre holdt han min T-shirt oppe og bøjede sig ned for at kigge mit brandsår (som ikke var et sår man bare rød hud. Overreaktion? Nej).

”Louis, det der er upassende,” mumlede jeg, men det lod ikke til, at han tog sig af det.

”Hvis du bare bliver ved med at holde posen på, skal det nok gå. Så slemt er det heller ikke,” konstaterede han og rettede sig så op igen, ”jeg spildte engang varm olie ned over mine fingre. Huden begyndte at løsne sig. Det var klamt.”

”Det lyder klamt,” sagde jeg.

”Jamen Kendall dog,” gispede Louis, ”ingen nedladende kommentar om, at jeg altid er klam?”

Jeg himlede med øjnene og lagde hovedet på skrå, fordi nu var Louis latterlig.

Igen, vel og mærke.

”Nah, jeg er ikke i humøret,” svarede jeg i et ligegyldigt tonefald.

”Kendall, jeg kender dig. Hvornår er du ikke i humøret?” spurgte han og sendte mig et blændede smil, som sikkert skulle være charmerende eller sådan noget. Jeg opfattede det i hvert fald ikke, fordi jeg var lidt for optaget af det faktum, at mine lår (og min mave) brændte.

”Nej Louis, du kender mig nemlig ikke,” konstaterede jeg og holdte min pegefinger op i luften for at understrege, at jeg havde en pointe. Hvilket jeg også havde.

”Jeg kender dig ikke?”

Louis trådte et skridt fremad, så vores bryst kun var få centimeter fra hinanden. Hans øjne borrede sig ind i mine og jeg var ude af stand til at svare ham.

Der er et eller andet over de øjne, som får en til at miste mælet. Hvis du kigger længe nok ind i dem, er jeg sikker på, at de vil brænder huller i din sjæl. Louis Tomlinsons blik kan være så intenst, at dit hoved begynder at snurre.

Jeg tog en dyb indånding i håb om, at det ville hjælpe mig med at genfinde mine henrivende taleevner, men lige godt hjalp det. De forbandede øjne gjorde det umuligt for mig, at få en eneste vokal over mine læber – og alle ved jo, at det er vokaler, der er nemmest at udtale.

”Jeg kan nu godt lide at tro,” sagde Louis og lod tungen glide over sin underlæbe, ”jeg kender dig ret godt.”

Langsomt rystede jeg på hovedet, hvilket bare fik Louis’ smil til at bliver endnu større.

”Du hedder Kendall, du er 19, din bror hedder Miles, du arbejder både som tjener og sidder i receptionen hos Charing Cross, dine forældre blev skilt da du var fire, du går på universitet, hvor du studerer matematik og lige er begyndt på astronomi, du kommer fra Melton Mowbray, din yndlingsfarve er orange, du er en af de mest ironiske personer jeg kender, du taler før du tænker og du stiller de latterliste spørgsmål.”

”Hvor kender du min yndlingsfarve fra?” spurgte jeg med en meget lille stemme.

Se hvem der har genfundet talens brug.

Halleluja og Jesus på bordel!

Louis blinkede bare til mig og tog blidt fat om min stadig løftede pegefinger.

”Så din pointe, Kendall,” sagde han og nikkede mod min pegefinger, som han langsomt bøjede, ”er ikkeeksisterende.”

Hvordan vidste han, at min finger var en pointe?

Han flyttede ikke sin hånd fra min. Det var underligt og jeg vidste ikke helt, hvordan jeg havde det med det. Han holdt om min nu knyttede hånd, uden at gøre mine til at trække sin til sig

Hvorfor gør han det? Hvorfor giver han ikke slippe på min hånd?

Hans fingre vare varme mod min hud og det eneste jeg kunne tænke på, var hvor tæt vi egentlig stod sammen og hvor lidt det ville kræve, at gøre afstanden endnu mindre.

Jeg dvælede i duften fra hans cologne, fra hans voks og fornemmelsen af hans hånd mod min, indtil jeg præstedede at blinke og slå mit blik mod jorden.

”Du burde gå,” sagde jeg.

”Hvorfor?” spurgte Louis og rømmede sig. Han rynkede øjenbrynene og frem tittede igen den bedårende rynke.

Jeg sank en klup og kiggede op på hans ansigt, men undgik for alt i verden hans øjne. ”Fordi jeg skal have skiftet tøj.”

”Nå… ja,” svarede han efter nogle sekunders pause, ”selvfølgelig.”

Louis gik et par skridt baglens og pegede mod døren med sine tommelfingre. ”Jeg går nu.”

Og med den bemærkning var han ude af døren og jeg var igen ladt alene. Med et suk tog jeg fat i sømmen af min T-shirt og skulle lige til at trække den af, da Louis stak hovedet ind af døren.

”Og Kendall, du kan bare tage noget af mit tøj. Det er i den brune kommode,” sagde han og lukkede hurtigt døren igen.

Gudskelov for, at jeg ikke havde taget min trøje af, fordi det ville bare ha’ tilføjet en helt ny dimension af akavet til vores i forvejen forvirrende forhold. Og tak til den kære Louis Tomlinson for at låne mig tøj, for jeg havde ikke overvejet, hvad jeg skulle skifte til.

Som jeg tog mit tøj af og lagde en pose frosne ærter mod mit ene lår, gik det langsomt op for mig, at Louis teknisk set havde flirtet med mig for intet mindre end fem minutter siden. Hvis ikke jeg havde været træt og forvirret og i smerte, ville jeg nok være flippet ud eller noget i den stil. Men – som I nok har fattet - var jeg træt og forvirret og i smerte, så jeg flippede ikke ud. Måske burde jeg være flippet ud?

 Jeg ved det virkelig ikke. Livet er forvirrende.

 

Jeg hørte en dør blive åbnet og folk der snakkede. For at være præcis – to mennesker der snakkede med hinanden, om noget jeg ikke kunne høre. Jeg var inde i stuen og Louis var lige gået ud for at smide mit tøj til vask, så da døren ind til stuen gik op og ingen ringere end Zayn Malik og Liam Payne kom gående gennem den, tog det mig et par sekunder, inden jeg fandt ud af at bruge min stemme.

Endnu engang.

”Kendall?” spurgte Zayn og stoppede brat op. Hans øjne udvidede sig og han stirrede på mig med vantro malet i ansigtet.

”Kendall? Er du? Selvfølgelig, mig en fornøjelse at møde dig,” sagde Liam med et stort smil og gik så frem mod mig med fremstrakt hånd.

Han standsede foran mig og jeg tog hans hånd. ”Jamen i lige måde, Liam?”

Liam nikkede. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg havde sluttet sætningen som et spørgsmål, fordi jeg vidste udmærket godt, at Liam var Liam og ikke David eller Kyle eller noget andet mærkeligt.

”Liam, Zayn,” hilste Louis. Han børstede hænder af i bukserne og gik med hastige skridt mod sine venner.

”Kendall, jeg har ordnet – ”

”- tak Louis,” afbrød jeg.

Louis sendte mig et fjoget smil og lagde armen om Liam.

”Hvad laver I så her?” spurgte han.

”Vi ville bestille noget mad og tænkte på, om du også skulle have noget,” sagde Liam.

Jeg flyttede blikket fra dem og over til Zayn, hvis øjne havde været låst fast på mig, lige siden han trådte ind i stuen.

Han nikkede mod køkkenet og pressede læberne sammen.

”Hvad?” mimede jeg og skævede til Louis og Liam, som nu var begyndt at snakke om pizza og om hvor vidt ananas hørte til derpå.

Svaret er nej, ananas hører på ingen måde hjemme på pizza. Oliven derimod!

Igen nikkede Zayn med hovedet. Han kiggede vredt på mig, hvilket straks fik mig til at gå i forsvarsposition. Jeg lagde armene over korts og spidsede misfornøjet læberne.

”Vi skal snakke,”  mimede han.

Jeg rystede på hovedet. Jeg havde absolut ingen anelse om, hvad Zayn ville snakke med mig om, men han virkede sur og nu var det blevet en principsag.

”Kendall!”

”Nej!”

”Kendall!”

”Nej!”

”Vil I lige have os undskyld et øjeblik?” spurgte Zayn (selvom det egentlig ikke lød som et spørgsmål) med sammenbidte tænder og afbrød vores lydløse ordveksling.

Liam og Louis kiggede knap nok på os, da Zayn tog fat i min arm og nærmest slæbte mig med ud i køkkenet.

”Kendall what the hell?” hviske-råbte han. Selvom vi nu befandt os i et andet rum, var der stadig ingen dør mellem køkkenet og stuen, og hvad end Zayn ville sige, var det åbenlyst ikke meningen, at hverken Liam eller Louis skulle høre det.

”Hvad?” spurgte jeg og slog ud med armene. Jeg derimod gjorde mig ikke de store anstrengelser for at dæmpe stemmen, fordi Zayn havde vundet inde i stuen, så fandeme nej om jeg ville give ham endnu en sejer og snakke i samme toneleje som ham.

”Det her er kraftedeme noget andet, Kendall. Du ved, at Louis har Eleanor. Første gang havde du ingen anelse, men jeg troede fandeme, at du var bedre end det her. Hvor lang tid har det – ”

”- fuck nej Zayn,” afbrød jeg, da det gik op for mig, hvilket spor han var på vej ud af, ”du skal ikke begynde på det der, fordi vi ved begge to godt, at det ikke er sandt.”

På mindre end et sekund tændte jeg helt af. Jeg magtede virkelig ikke at skulle tage sådan en snak igen.

”Vi ved begge to godt, at det ikke er sandt? Hvad fanden er det for noget at sige?” hvæsede han.

”Hvad er det for noget at sige?” gav jeg igen, ”jeg er så fucking træt af, at alle beskylder mig for at kneppe med Louis. Vi har gjorde det en gang og det er ikke min skyld, at han var Eleanor utro. Jeg anede ikke, at de var fucking sammen. Jeg ved ikke hvordan fanden du har fået den idé, at Louis og jeg ligger og fucking har sex, for det har vi fucking ikke.”

”Og det vil du have, at jeg skal tro på?” spurgte han og lagde armene over kort.

Åh Gud hvor kan den dreng være en bitch.

”Ja, Zayn, det vil jeg have, at du skal tro på,” svarede jeg og prikkede ham på brystet.

”Hvordan vil du så forklare det tøj?” Zayn gjorde en gestus mod mig. Jeg kiggede ned af min krop og kunne så have slået mig selv i hovedet, for var det virkelig så mærkeligt, at Zayn troede, at Louis og jeg kneppede, når jeg havde hans tøj på? Og når Louis og jeg havde været alene, da Zayn og Liam kom?

”Det her er virkelig på ingen måde, som det ser ud,” sukkede jeg.

”Hvordan er det så?”

”Louis spildte kaffe ned over mig og tilbød så, at vaske mit tøj,” forklarede jeg og var lige ved at give mig til at grine, fordi sandheden var så enkel og så langt fra hvad Zayn troede.

”Hvordan kunne han komme til at spilde kaffe ned over dig?” spurgte han med mistro i stemmen.

Det var dog et pokkers dumt spørgsmål.

”Tja, hvordan tror du man spilder kaffe?”

”Kendall for helvede da også, det var ikke det jeg mente. Hvordan kunne Louis spilde kaffe på dig? Hvorfor var du så tæt på ham, at det kunne lade sig gøre?”

På den bemærkning kom vreden væltende tilbage med fornyet styrke. Hvorfor skulle han absolut være så irriterende mistroisk?

”Nu er det bare latterligt, Zayn,” konstaterede jeg.

”Og hvorfor så det? Jeg er bekymret for min ven og hans kæreste, og så er det mig, som er latterlig?”

”Ja. Jeg har lige forklaret dig, at Louis og mig ikke laver noget som helst, som Disney Channel ikke vil vise, og du tror ikke på mig. Du laver et problem ud af alting og det er latterligt. Hvorfor har du så svært ved at tro på, hvad jeg siger?”

”Fordi jeg ikke vil se Eleanor blive såret,” sagde han og stønnede frustreret.

Jeg skal lige bruge et øjeblik på at få alle brikkerne på plads.

En.

To.

Tre.

”Åh Gud Zayn, du er forelsket i Eleanor,” udbrød jeg.

Zayn spilede øjnene op og smækkede en hånd for min mund. ”Du må ikke sige det til Louis,” tiggede han og jeg slikkede ham på indersiden af hånden, fordi jeg bryder mig ikke om, at blive holdt for munden. Det minder alt for meget om at blive kvalt eller kidnappet, hvilket jeg virkelig ikke kan se det sjove i.

”Hvad skulle det til for?” spurgte Zayn og tørrede hånden af i min trøje, men jeg var ligeglad, for egentlig var det Louis’.

”Du holdte mig for munden?” sagde jeg og tilføjede et lavmælt ’duuh’, som jeg ikke tror, at Zayn hørte, ”men tilbage til dig. Eleanor?”

”Kendall…” begyndte han, men kom ikke videre. Han vendte blikket mod gulvet og bed sig i underlæben.

Med et var al min vrede forsvundet og erstattet af medlidenhed.

Medlidenhed er en lortefølelse, specielt hvis man er den, som folk har medlidenhed med. Jeg hader når folk sender en bekymrede blikke, der er fulde af fucking medlidenhed, men jeg vidste alt for godt hvordan Zayn havde det, fordi det var præcis sådan jeg havde haft det med Daniel, Miles’ bedste ven, da jeg var yngre.

”Hvor lang tid?” spurgte jeg dæmpet.

 Zayn sank en klump, men svarede ikke. Hans blik var fast rettet mod sine fødder. ”Fire måneder.”

”Zaayyn,” kurrede jeg, ”det er jeg virkelig ked af.”

”Tja,” sagde han og trak på skuldrene, ”jeg er ved at blive vant til det.” Han lod en helt utrolig falsk latter undslippe sine læber, da han mødte mine øjne.

”Ved… er der nogen, der ved det?”

Han rystede på hovedet og smilede usikkert.

Jeg havde aldrig set ham så sårbar før. Selvom jeg ikke havde kendt ham særlig længe, var jeg ret sikker på, at han ikke lod særlig mange se ham sådan.

”Eller… jeg har snakket med Harry om, men det er lang tid siden, og jeg tror, at han tror, at det er gået over,” mumlede han sagte.

”Zayn, er der noget jeg kan – jeg ved godt, at det er et åndsvagt spørgsmål, men er der noget jeg kan gøre? Jeg har selv stået, hvor du står nu, så… jeg ved ikke… hvis du har brug for noget, om det så bare er nogen at snakke med, så er jeg her.”

Zayn nikkede og smilede oprigtigt denne gang. ”Tak Kendall, du er – ”

”Eller et booty-call? Jeg kunne virkelig godt tænke mig at finde ud af, om Zayn Junior virkelig smager ligesom den chokolade/nøde-creme, vi alle kender (og elsker) som nutella.”

Hva’ øhm… Kendall? Hvorfor skulle du lige sige det? Det var jo rent faktisk ikke nødvendigt.

”Jeg skulle lige til at sige, at du egentlig var helt okay, men det der var bare for meget. Hvad fanden mener du med det?” spurgte han og kiggede forarget på mig.

Tænk hurtigt Kendall, tænk virkelig hurtigt. Hvis du nu er kvik, kan du sno dig uden om en forklaring den her gang.

”Spørg Harry,” kvækkede jeg og holdt vejret, for at se, om Zayn købte den – det gjorde han. Han rynkede øjenbrynene og rystede på hovedet og mumlede noget i stil med ’Det lyder som noget Harry kunne finde på at sige’, inden han trådte et skridt baglæns og begyndte af gå ud af køkkenet.

Fair nok.

Godt snoet Kendall. 

___________________________________________________________________________________

A/N: Ved I hvad jeg ønsker mig i en tidlig julegave? Et liv... jeg ved helt seriøst ikke hvorfor jeg opdaterer nu. Jeg burde sove nu, fordi jeg skal op om seks timer og male en fucking carport, så derfor har jeg ikke rettet kapitlet igennem. Og det er en smuule kortere end de forgående kapitler - sorry bout that.

Havde helt seriøst ikke planlagt det med Zayn... det skrev literally sig selv, så nu må vi se, hvordan det kommer til at passe ind i historien. Slutningen er forresten på plads nu, så jeg ved helt præcis hvordan den skal ende... but don't worry, regner med, at der omkring ti kapitler tilbage (hvis ikke flere, idk man idk).

SPØRGSMÅL: Men hvad siger I til det med Zayn? Og flirtede Louis virkelig med Kendall? Og er historien for langtrukken?

TAAK guys, fordi I er de bedste i hele verden. Jeres kommentarer betyder så meget for mig og WTF?? 146 favoritlister? 109 likes?! omg, omfg, zomfg!

Og en specielt tak til Israa M., fordi hun kom med den geniale idé, at Zayn skulle opdage, hvad Kendall sagde om hans penis. ^^

- så hvis I har nogle forslag, skal I endelig komme med dem. Måske kommer de med.

btw. I er virkelig en bunke perverse mennesker - just kidding fokes, i love ya'll. Et styks (måske to eller tre, who knows?) sexscene skal I hermed få, fuldendt med detaljer osv., men uden det skriger 'SE MIG JEG ER BOGSTAVEPORNO'.

Jeg ligger mig til at sove nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...