Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
200321Visninger
AA

21. Seriously Stupid Signals

 

Det var først her i dag, godt en uge efter, at jeg rigtigt begyndte at tænke over, hvad der egentlig var sket den dag, inde på Louis’ værelse. Jeg havde brugt måske lidt for lang tid på at sidde i min seng med en kop pulverkaffe og en pude i mit skød, imens jeg tænkte det hele igennem, men hvad fande? Det eneste der manglede var en voiceover af mine tanker og noget underlægningsmusik, og så havde vi et amerikansk tv-drama.

Bortset lige fra, at jeg ikke vidste, om jeg overhovedet havde noget drama i mit liv. Eller, det vidste jeg godt, at jeg havde, fordi man kan vel ikke helt sige, at min liv var kedeligt, men måske ikke helt tv-serie materiale.

En af de tanker, som var løbet gennem mit hoved op til flere gange, var, at jeg lagde for meget i det. I den tid, jeg har kendt Louis, har jeg fundet frem til, at han er en meget kærlig person, som virkelig ikke er genert hvad angår fysisk kontakt og omfavnelser.

”Kendall,” råbte Calla og åbnede døren ind til mit værelse. Hun rynkede på næsen.

”Hvad vil du?” spurgte jeg og tog en tår af min kaffe, som efterhånden var blevet godt kølig.

”Jeg vil bare sige, at jeg går nu. Har timer til klokken fem, så vi ses en gang i aften.” Jeg sendte hende et smil og vinkede en enkelt gang, inden Calla gik ud af døren.

Med et dybt suk stillede jeg koppen fra mig på natbordet og lagde mig ned i sengen.

”Hey, og Kendall? Luft lige ud, her lugter jo sundhedsskadeligt,” sagde Calla og holdt sig for næsen.

”Gå nu bare med dig, så du kan komme i skole og blive klog – hvis det ellers er muligt,” mumlede jeg.

Jeg er ret sikker på, at Calla hørte det, fordi hun undlod i hvert fald at lukke døren efter sig og tro mig, hun ved hvor meget jeg hader det, når folk ikke lukker døren efter sig.

Min mobil vibrerede på mit natbord, men siden jeg er et dovent menneske, gad jeg ikke at tage den. Nogle folk kan ikke finde ud af at ignorer sms’er, jeg kan godt.

Jeg var stadig ikke kommet frem til noget med hensyn til Louis. Teknisk set havde han holdt mig i hånden og set mig direkte i øjnene, imens han fortalte mig ting om mig selv. Er det ikke på en eller anden måde at flirte? Eller måske er der bare Louis.

Sjovt nok er det rent faktisk ikke det mest presserende i denne sag. Problemer her er, hvordan jeg reagerede på det. Hvorfor blev jeg målløs? Hvorfor kunne jeg ikke sige noget? Hvorfor trak jeg ikke hånden til mig?

Jeg bliver aldrig målløs, jeg har altid noget at sige, det tror jeg ligesom, at I efterhånden er blevet klar over. Jeg kan altid få ord over mine læber, men da Louis så mig i øjnene og tog fat om min hånd, anede jeg ikke, hvad ord var.

Hvorfor gjorde jeg ikke det?

Var det ikke bare fordi, at jeg blev overrasket? Overrumplet? Hvor tit er det lige, at en verdenskendt popstjerne holder en i hånden?

Okay, du bliver virkelig nødt til at stoppe det der. Han hedder Louis og for dit vedkomne er han en dreng, du har haft sex med, som så er blevet din ven, Kendall. Han skal ikke refereres til som en verdenskendt popstjerne. Selvom han godt nok er verdenskendt. Og en popstjerne.

Fordi mig og Louis er venner. Vi har det fedt, når vi er sammen – så længe ingen af os bringer vores første møde op – og jeg kan være mig selv, sammen med ham. Det er vel definitionen af, at være venner.

Og så er det alt det med Zayn og Eleanor, men det er jo ikke mit problem. Jeg vil ikke lave en Harry Styles og sladre til tredjeparten, som i dette tilfælde er Louis. Skal jeg ikke bare holde min mund? Det er jeg jo også blevet så god til på det sidste. Jeg skal bare blande mig udenom, og så være der for Zayn, hvis han vil snakke eller sådan noget.

Jeg har ret. Jeg skal ikke blande mig. Det er ikke min hemmelighed at fortælle, det er Zayns.

Den brummede lyd af endnu en modtaget sms rev mig ud af mine tanker. Jeg rakte ud efter min mobil, fordi lidt nysgerrig er man vel.

 

Louis Tomlinson: Kendaaaall?!?! Ring når du får tid.

Louis Tomlinson: Jeg venter ikke tålmodigt.

 

Hvor i al verden har han fået mit nummer fra?

Og – hvad mere vigtigt er – hvad vil han snakke med mig om? Ved han, at jeg ved, at han har været Eleanor utro? Åh Gud, han ved det så meget og han bliver så sur.

Fuck mig. Hvorfor skulle han blive sur? Slap af Kendall og tag din telefon og ring til fucking Louis Tomlinson.

Men hvad nu hvis det handler om det der skete på hans værelse? Hvad hvis han rent faktisk flirtede med mig og… og hvad så? Det er jo ikke ligefrem fordi han ringer for at erklære sin kærlighed eller noget. Vel? Nej… nej, selvfølgelig ikke, det ville være åndsvagt – for ikke at tale om total ubelejligt. Jeg har ikke brug for, at Louis bliver forelsket i mig. Det har han for den sags skyld heller ikke, han har jo Eleanor.

Gad vide om hun ved, at Louis har været utro… Nok ikke. Selvfølgelig ved hun ikke det, fordi Louis er i live. Hvis Eleanor vidste det, ville hun flå hovedet af ham og spise hans indvolde… eller lave et bælte ud af hans tarme, hun virker som typen der kunne finde på sådan noget.

Desuden Kendall, så er du lige blevet enig med dig selv om, at dig og Louis er venner. Venner erklærer ikke sin kærlighed til hinanden. Det ville også være upassende hvis han gjorde det. Hvad skulle jeg sige til det?

En akavet stilhed, er hvad der ville opstå.

Og jeg hader akavede stilheder.

Hvad fanden gør jeg? Hvorfor fuck er jeg også så dårlig til at rådgive mig selv? Fuck mig – igen!

Hvad ville Calla sige? Ja, hvad ville Calla sige?

’Tag dig sammen Kendall, få dit et par nosser og ring til ham. Hvis du er så meget i tvivl om de signaler, han sender, så spørg ham for fanden, sværere er det virkelig ikke.’ Og så ville hun spidse læberne, imens hun afventende så på mig, indtil jeg tog min telefon og ringede op.

Så det er jo enkelt. Jeg skal ringe til ham. Det er jo lige så let sagt som gjort.

Jeg trykkede på Louis’ nummer, så det poppede frem på skærmen og skulle til at trykke på den grønne telefon på skærmen, men min finger ville ikke lystre.

Perfekt!

Måske er det bare et tegn fra Gud om, at jeg ikke skal ringe.

Fuck om det er et tegn fra Gud, du tror ikke på ham. Desuden hader han dig, hvilket betyder, at du skal gøre præcis det modsatte af, hvad han vil have dig til at gøre.

Så jeg ringer til ham.

Min finger svævede stadig en centimeter over skærmen og gjorde ikke mine til at trykke på den inden for den nærmeste fremtid.

Jamen for helvede da også.

Tag dig nu sammen mand. Ring til ham, find ud af hvad han vil og spørg ham om de skide signaler, så du kan stoppe med at tænke så meget.

Et, det lød virkelig dumt. To, er jeg overhovedet i tvivl om de signaler, han sender. Jeg har jo lige fastslået, at vi er venner. For det er vi. Vi er venner, ikke?

Det var det. Du spørger ham. Hvis du var sikker på hans signaler, ville du ikke sige ’ikke?’ efter den sætning.

Jeg samlede al min viljestyrke og tvang min finger til at trykke på skærmen, så telefonen ringede op. Jeg holdt vejret, imens jeg langsomt løftede den op til øret.

Efter det tredje ring, tog Louis den.

”Kendal-hl?” hilste han og jeg kunne nærmest høre hans smil.

Hvem skulle ellers ringe fra mit nummer?

”Øhm.. hej Louis,” sagde jeg i et tonefald jeg til min store ærgrelse kun kan beskrive som akavet.

”Hva’ så?” spurgte han.

”Hva’ så hvad?”

Louis grinede og jeg kunne høre ham rejse sig, fra hvad jeg formodede måtte være deres sofa eller hans seng.

”Du ringede?”

”Du bad mig om det.”

”Det er også rigtigt,” grinede han og begyndte at gå rundt.

”Så hvad vil du?”

Jeg hørte en puslende lyd fra den anden ende af telefonen.

”Jeg ville bare spørge dig, som du ville komme til min fødselsdag? Egentlig er det også nytårsaften, men jeg foretrækker ligesom at kalde det for min fødselsdag,” sagde han.

Bekymret over absolut ingenting! Fedt, nu føler jeg mig dum.

”Harry har allerede spurgt både Calla og mig. Selvfølgelig kommer vi,” svarede jeg og gav mig til at bider i min fingernegl.

”Fantastisk,” udbrød han og jeg er sikker på, at hvis han ikke havde holdt en telefon, ville han være begyndt at klappe.

”Så ses vi bare der,” mumlede jeg og skulle til at lægge på, men gjorde det ikke. Både fordi jeg kom i tanke om, at jeg havde noget at spørge Louis om, men mest fordi han sagde noget, inden jeg nåede at fjerne telefonen fra øret.

”Jamen dog, jeg regner stærkt med, at vi ses inden,” grinede han, ”desuden, så ved du ikke hvor der er.”

Jeg vidste faktisk ikke hvor der var.

”Hvor er der så?” spurgte jeg.

Der er på X-Rays. Det er en klub og den ligger fem minutter fra vores lejlighed,” svarede han.

”X-Rays? Det er nok det dårligste navn på et natklub, jeg nogensinde har hørt” konstaterede jeg.

”Det er muligvis rigtigt, men den er virkelig fed.”

Jeg sukkede, fordi jeg er en dramatisk person.

”Hvornår skal vi være der?”

”Halv ti. Og det er den 31. december, bare så du ved det, hvis nu Harold havde sagt noget andet,” svarede han.

”Okay. Fedest.”

”Og hey, der kommer til at være andre kendte mennesker, så prøv at se nogenlunde præsentabel ud.”

”Fuck dig Louis,” hvæsede og blev opmærksom på, at jeg stadig bed i min fingernegl.

Det er kun nervøse og socialt akavede mennesker, der bider sine negle. Du er ingen af delene Kendall.

Så stop.

”Så elskværdig,” grinede han, ”men vi ses nok.”

”Ja… ses,” mumlede jeg og kunne høre, at Louis smed sig i det møbel, han havde rest sig far. Jeg formodede at det måtte være sengen, siden jeg kunne høre fjedrene give efter.

”Hey, Louis?” spurgte jeg og kom i tanke om, at jeg stadig skulle spørge ham om noget.

”Hvad?”

”Bliver du nogensinde… forvirret over signaler? Altså hvad de betyder og hvordan de skal tolkes?”

Der gik et par sekunder, inden Louis sagde noget. Imens stilheden stod på, kunne jeg igen høre den puslende lyd fra før.

”Nah, det er meget enkelt,” begyndte han og jeg kunne høre, at han virkelig prøvede på at holde et grin tilbage, ”hvis der er rødt, så skal du stoppe, hvis der er grønt, så kører du bare over.”

”Ikke den slags signaler din idiot,” mumlede jeg og ønskede han var ved siden af mig, så jeg kunne slå ham.

”Hvilke signaler snakke du så om?” Jeg kunne stadig høre grinet i hans stemme.

”Du ved… signaler,” prøvede jeg.

”Nåå signaler.”

”Så bliver du sådan… forvirret over dem nogle gange?”

”Jeg ved stadig ikke hvad du snakker om.” Grinet var tilbage.

”For helvede da også Louis,” sukkede jeg, ”må jeg ikke godt spørge dig om noget?”

”Er du ikke allerede i gang med det?”

Flabet som altid.

”Må jeg?”

”Kom så med det da.”

”Altså… bliver du nogensinde forvirret over de signaler, som andre fo –”

”Louis,” fnes en dæmpet stemme, som ikke kunne tilhøre andre end en pige, ”kom her.”

Han var samme med nogen. En pige. Eleanor.

Den havde jeg ikke lige set komme.

”Er du sammen med nogen?” spurgte jeg, selvom jeg allerede kendte svaret.

”Bare Eleanor.”

Der var et par sekunder fyldt med larmende tavshed, der kun blev brudt af den irriterende puslelyd, jeg nu vidste tilhørte hans kæreste.

”Ke – hvad ville du spørge mig om?” spurgte Louis og gjorde et eller andet, der fik Eleanor til at fnise igen.

”Nåe… bare øhm… bare glem det,” mumlede jeg og kløede mig i nakken.

”Nej hvad var det?” Hans tonefald var mere seriøst og det lød som om, at han satte sig op.

”Bare glem det Louis, det var ikke noget alligevel.”

”Okay så… vi ses bare,” sagde han og begyndte igen at smile.

Spørg mig ikke, hvor jeg ved det fra.

Inden jeg kunne nå at svare ham, havde han lagt på.

”Vi ses bare,” mumlede jeg til telefonen, selvom der ingen var til at høre det. Jeg sad med telefonen presset mod øret i et par minutter, indtil det blev for sørgeligt og jeg rejste mig for at udrette et eller andet nyttigt, da jeg kom i tanke om, at jeg havde en matematikopgave at skrive.

Hvordan kan man skrive en matematikopgave? Du skriver en masse lort som teorier, opfinderene af disse og deres funktion i hverdagen.

Med udsigt til en rigtig kedelig formiddag, traskede jeg ud af mit værelse og direkte ind i badet, hvor jeg tog min nattrøje af, smed den ud af brusekabinen og tændte for det varme vand.

Og nej, jeg havde ikke underbukser på.

Følelsen af igen af at blive ren, fik mig til at slappe mere af. Jeg lod vandet gøre mit hår vådt og mine tanker vandre for hvad der synes som den femtende gang den dag, for der var noget, der gik mig på.

Hvorfor havde Louis ikke sagt mit navn en eneste gang, under vores samtale? Han plejede altid at sige mit navn, når han snakkede med mig. Og da han havde været lidt ved at sige det, stoppede han sig selv.

Hvorfor?

Imens jeg med grundige bevægelser masserede shampoo ind i mit hår, kom jeg i tanke om, at jeg havde en vagt på hospitalet om aftenen.

Og så fik jeg sæbe i øjet.

_________________________________________________________________________________

A/N: Det korteste kapitel i lang tid. Undskyld. Det kunne bare ikke rigtig kædes sammen med det næste. Håber I kan lide det... fordi det er anderledes end de andre.

Hvad sker der for Kendall? Crusher hun på Louis? Og hvorfor sagde Louis ikke Kendalls navn, under hele deres samtale? Glæder I jer til festen? Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive den og I kan godt forvente, at kapitlet bliver AALLTT for langt. :D

Har I nogle forudsigelser for festen? 

Skriv hvis I synes! Og som altid er I fantastiske mennesker. Jeg har så mange favoritlister, at jeg kunne dø af lykke! I lurve you gajs.

BTfuckingW: Har I tjekket 'Lights Off' ud? Der er godt nok ikke kommet et rigtigt kapitel endnu, men det kunne være coolio, hvis I tog et smut forbi den.

Imens jeg skrev det her kapitel, har jeg hørt:

D12 - My Band

Beyoncé - Sweet Dreams

og Michael Jackson - Dirty Diana

- har ingen links til kapitlet. ;(

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...