Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
197744Visninger
AA

20. Questions on My Mind

Bedragerisk vejr, albuestød, sår i munden og neglerødder er Guds gave til de mennesker han hader, hvilket også opsummerer min dag ret godt: Jeg var gået hele vejen hen til cafeen i kun en sweater, fordi solen skinnede, men holdt kæft hvor var det koldt. Man skulle måske tro, at jeg automatisk ville have taget en vinterjakke på, fordi vi var lige gået ind i november måned, men jeg er åbenbart fuld af overraskelser. Da jeg skulle presse citron i en drink, sved min finger så meget, at jeg helt seriøst troede, at jeg skulle dø. Jeg havde en neglerod som jeg så prøvede at bide af, men vi ved vist alle sammen, at sådan noget aldrig går godt. Jeg endte med at have en dobbelt så stor neglerod og var nødsaget til at lade Posh ordne alt der havde med citrusfrugter at gøre. Da jeg havde frokostpause bed jeg mig i kinden, hvilket total meget ødelagde fornøjelsen i at spise min sandwich – blod og brød er overraskende nok ikke en god kombination, hvem skulle have troet det? Som det eneste havde jeg ikke fået et albuestød og jeg var fast besluttet på, at det heller ikke skulle ske.

Gud elsker mig, det bliver han nødt til. Jeg kan ikke håndtere verden, hvis Gud ikke elsker mig.

”Jeg gider ikke mere,” klagede jeg og lænede mig op af bardisken.

Der var ikke særlig mange kunder den torsdag aften, men derimod en fortvivlet Samantha der sad på en barstol og fik sig en gin og tonic, selvom hun virkelig hader gin.

”Hvad synes du, Kendall?” spurgte Sam og skar en grimasse, da hun tog en tår af sin gin og tonic.

”Det har været en sindssyg lang dag og heldet har på ingen måde været med mig,” klagede jeg.

”Jeg kan bare ikke finde ud af det. Men det skal vel bare overstås, tror du ikke?”

”Det hjælper altid at sove på det. Sådan noget vender for det meste dagen efter,” konstaterede jeg og satte mit, i dag, meget krøllede hår op i en knold.

For ikke at blive sat i arbejde af Kingston eller Jeffery (vores nyes kokkeelev, som virkelig følte, at han ejede det hele), greb jeg ud efter en klud og begyndte langsomt at tørre den i forvejen rene bardisk af.  

”Du har sikkert ret, Ken. Jeg laver bare et problem ud af noget, der ikke er problematisk. Harry er virkelig sød, jeg er sikker på, at han forstår det.”

Harry? Sød? Det er diskutabelt Sams. Jeg ville nok bruge et mere passende adjektiv som djævelsk eller noget i den stil, men det er vel en smagssag.

”Det hele er også bare så forvirrende. Hvorfor skulle han absolut også blive ved med at holde om min hånd? Det var nærmest mere upassende end da han kiggede på min mave.”

”Men hvad nu hvis han dropper mig?” spurgte Samantha, ”hvad nu hvis han ikke kan vente? Hvad gør jeg så?”

”Og så er der også alt det med Zayn og Eleanor. Ikke at jeg kunne finde på at sige det til Louis, for jeg er ikke en forræder, men hvad fanden skal jeg stille op?”

”Han kunne også bare være mig utro? Ej Kendall, hvad nu hvis han er? Måske er det derfor, at han er så tålmodig?”

”Det mærkelige var bare, at det på en måde var rart. Generelt er det jo bare rart at holde nogen i hånden, selvom man knap kan kalde det håndholdelse eller sådan noget, men det var rart på en mærkelig måde. Måske er det bare fordi, at Louis har bløde hænder? Han har faktisk overraskende bløde hænder, at du ved det.”

Og nej, håndholdelse er ikke et rigtigt ord, men jeg er ligeglad, fordi jeg studerer matematik og ikke engelsk litteratur eller kulturhistorie eller noget andet kedeligt med sprog, så jeg må godt sådan noget.

”Kendall vil du ikke godt høre efter?” bad Samantha og kiggede indgående på mig.

Hvis der er noget vi er gode til, så er det at snakke til hinanden uden at snakke med hinanden. Det er sådan en fin ordning vi har fået udarbejdet, fordi vi kan begge to godt lide at beklage os, så i stedet for at være nødsaget til også at høre hvad den anden siger, beklager vi os i munden på hinanden og kommer på den måde af med vores problemer, samtidig med vi sparer tid. Som jeg sagde; det er en fin ordning.

Eller, det var en fin ordning, fordi Sams fuckede lige det hele op, ved at bede mig om at høre på hende. Men okay så, man er vel nu engang venner, så et par sekunders opmærksomhed og afstand fra mine egne problemer, kan hun vel godt få.

”Ok, hvad siger du?” spurgte jeg og gjorde mig meget umage med at fjerne en ikkeeksisterende plet fra bordet.

”Du ved godt, at Harry og jeg ikke har haft sex endnu,” begyndte hun og snoede en tot hår om sin finger, ”og han virker til at være okay med det, men hvad nu hvis han ikke er?”

”Og hvor lang tid er det nu lige, at I har været sammen?” spurgte jeg.

”Omkring to måneder,” svarede hun, inden hun bundede sit glas, gav det til mig og sagde: ”Put lime i denne gang,” med sammenpressede læber.

”Beklager, jeg er skadet,” forklarede jeg og holdt min tommelfinger op i luften. ”Posh!”

”Trods din meget mærkelige print T-shirt Kendall, så er du virkelig en diva.”

Nu synes jeg godt nok at vi strammer den. Min trøje er ikke mærkelig.

Jeg elsker nørder, det er sandt. Jeg er selv en nørd med så ufatteligt mange ting, og pandaen derpå er sød.

”Og Kinky kaldte,” grinede Posh hæst og stillede sig ved siden af Samantha, ”hey Sammie.”

”Åh, hej Posh,” hilste Samantha og sendte hende et smil.

De to har ikke et problem med hinanden, ligesom Posh og Calla har, men jeg tror, at Sams engang har været bange for Posh. Måske var det striben i håret eller det faktum, at Posh går i meget mørkt tøj.

”Vil du ikke lave Sams en gin og tonic med lime? Min finger dræber mig, hvis jeg rør en citrusfrugt igen.”

Posh nikkede og gik om bag baren, hvor hun begyndte at hælde de to væsker op i Samanthas glas.

”Men Sam, er det så ikke også ved at være på tide, at du går i seng med ham? Og jeg mener ordenligt i seng med ham, ikke som jeres mislykkede sexcapade til festen. Har du overhovedet fortalt ham, hvorfor du gerne vil vente?”

Samantha rystede på hovedet og begyndte at sno håret hurtigere rundt om fingeren end før.

”Hvorfor dog ikke?”

”Fordi jeg ikke tror, at han vil forstå det,” indrømmede hun.

Jeg rynkede øjenbrynene og Posh gav Sam hendes drink.

”Lad mig høre problemet,” sagde hun og lænede sig ind over baren.

Samantha så rådvildt på mig. Posh har en tendens til at foregive, at hun kender alle folk som sin egen bukselomme. Hun elsker at komme med råd og løse problemer – på nær sine egne.

Jeg trak på skuldrene og smilede opmuntrende til Sam, som med en dyb vejrtrækning så begyndte at forklarer hende problemet.

”Stop nu lige en halv,” afbrød Posh og skubbede den farvede hårtot bag øret, ”Harry Styles som i Harry Styles?”

Hun havde for et par dage siden fået udskiftet den pinke tot med en lilla en af slagsen. Da jeg havde spurgt ind til det i middagspausen, havde hun forklaret mig at det faktisk var en ekstension, som hun fik limet fast og ikke hendes eget hår.

Og I skulle vide det, fordi jeg ved, at det var nødvendigt for jer.

”Ja,” mumlede Sam og nikkede genert.

”Godt gået,” grinede Posh anerkendende og rakte hånden i luften, for at Samantha skulle give hende en high-five. Tøvende løftede Sam hånden og slog den blidt mod Poshs, imens hun så ud som om, at hun ikke var helt tilpas med situationen.

Lad det bare være op til Sams at være socialt akavet – eller noget.

”Så for lige at opsummere; du er bekymret for, at Harry Styles dropper dig, fordi du ikke vil gå i seng med ham?”

Jeg rømmede mig. ”Ordenligt,” tilføjede jeg, ”de har faktisk elsket, men Sammie her flygtede, inden de blev færdige.”

”Kendaall,” jamrede Sam og gemte ansigtet i hænderne. Jeg smilede fjoget og gav mig til at tørre et vinglas af.

Hvad kan jeg sige? Jeg elsker at gøre andre forlegne, og så snart man bruger ordet at elske om sex, bliver absolut alle forlegne – bortset fra Posh og mig, fordi vi er cool. Elsker lyder på en eller anden måde også ret sleazy. Sådan rigtigt midaldrende og ølvoms agtigt, hvis I kan følge mig.

”Hvorfor vil du ikke i seng med ham?” spurgte Posh.

Samantha havde fjernet hænderne fra ansigtet og tog en tår af sin gin og tonic. ”Det er en lang forklaring.”

Posh opfattede hentydningen, ”stoler du på ham?”

Min rødhårede veninde nikkede eftertænksomt.

”Og du er tryg ved ham?”

Samantha fugtede sine læber og nikkede igen.

”Så synes jeg, at du skal fortælle ham, hvorfor du ikke har været i seng med ham endnu, og hvorfor du gik dengang.”

Sams øjne hvilede på Posh og langsomt kunne jeg se, at hun lod hendes ord falder på plads.

”Du har helt ret,” sagde hun, ”Posh, du har helt ret.”

 

Jeg slog armene om mig selv og gik med hastige skridt mod lejligheden. Godt nok havde det været koldt da jeg gik på arbejde, men nu var det blevet aften og jeg sværger at temperaturen var faldet med mindst 20 grader. Mindst!

Min Peter Pan sweater beskyttede ikke særlig godt mod kulden, så jeg satte i løb. Både for at få varmen, men også få at nå hjem hurtigere.

Duften af kylling og karry mødte mig, da jeg trådte ind i lejligheden. Jeg kunne mærke min mave begynde at knurre og blev opmærksom på, hvor sulten jeg egentlig var blevet.

”Calla?” råbte jeg og sparkede mine røde sneakers af.

”Hvem ellers?” var hendes svar. Jeg kunne høre hende rumstere i køkkenet og smide ting på panden, som fik det til at syde.

Jeg skulle lige til at gå op af trapperne, da jeg lagde mærke til en meget stor og meget grå jakke, som hang på vores stumtjener. Den tilhørte ikke mig og Calla går ikke i jakker med så store kraver, hun kan godt lide at vise sin lange hals.

”Hvis jakke er der?” spurgte jeg, men fik svar på mit spørgsmål, da jeg gik gennem åbningen ind til stuen.

Harry stod og lænede sig op af køkkenbordet ved siden af komfuret, imens han snakkede med Calla.

”Hvad laver han her?”

Calla vendte sig om med en grydeske i hånden, som hun rettede mod Harry.

”Harry? Han kom for at besøge dig,” svarede hun og gav sig så til at rører rundt i wokken igen.

Jeg løftede overrasket øjenbrynene og rettede blikket mod Harry, som grinede af noget Calla sagde.

”Hvorfor?” spurgte jeg.

Skal vi se hvor mange spørgsmål Kendall kan stille på under to minutter?

Nej.

Det er ikke en sjov leg.

”Har man nu ikke lov til at besøge en ven?”

Harry skubbede sig ud fra køkkenbord med et sidste blik på Calla, og bevægede sig mod mig.

”Jeg troede ikke, at vi var rigtigt venner?” gav jeg igen, fordi det var nemlig det sidste Harry havde sagt til mig.

”Du er sød nok,” sagde Harry og pegede på mig med et smil, inden han lagde en arm om mig, ”Peter Pan?”

Jeg sukkede dybt, fordi jeg vidste bare, at der ville blive kommenteret på min sweater. ”Ja, Peter Pan.”

”Hvorfor?”

Og så er jeg ikke længere den eneste, det stiller spørgsmål som en anden quizvært.

”Fordi jeg kan,” svarede jeg og vred mig fri af hans greb.

Calla stillede tre tallerkener på bordet, inden hun satte sig for bordenden med et tilfredst smil om munden.

Jeg trak stolen til venstre for hende ud, da det gik op for mig, at Calla og mig udgør to personer, ikke tre – selvom hendes ego nok godt kunne tælles med som en tredje.

”Skal han spise med?” udbrød jeg med venstre hånd på stoleryggen.

Min herlige (læs: forfærdelige) roommate nikkede og øste noget mad op på sin tallerken.

”Hvorfor?” sukkede jeg.

Der ser vidst ud til, at Harry og mig gentager hinanden i dag.

”Fordi din søde veninde tilbød det,” svarede Harry og satte sig ned over for mig. Jeg lod mig udmattet dumpe ned på min stol og begyndte at tage nogle ris.

”Hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg Calla.

”Fordi jeg er høflig. Spis så din mad,” sagde hun irettesættende og vendte opmærksomheden mod Harry, som kiggede hånligt på mig.

Jeg fik taget både salat og kylling i karry, som jeg så sad og stak til med min gaffel. Jeg var skide sulten, men at skovle det hele i mig ville ødelægge min irriterede facade, så jeg ignorerede min maves tiggeri og bad til Gud om, at hverken Harry eller Calla kunne høre den rumle.

”- gammel bliver han så?” spurgte Calla, efter hun havde tygget af munden.

Jeg havde ikke skænket deres samtale opmærksomhed, fordi jeg ville vise Calla hvor utilfreds jeg var med hendes fandens høflighed og Harrys tilstedeværelse.

Hvorfor jeg netop den dag virkelig ikke kunne udstå Harry, ved jeg ikke. Det var lige før, at jeg fik dårlig samvittighed, så jeg begyndte at lede efter en god grund til at ønske ham langt, langt borte.

Måske kan det være fordi jeg har holdt i hånden med hans bedste ven, som har en kæreste, fordi Zayn er vild med Louis kæreste eller fordi Louis har været utro med mig? Det fører vel på en eller anden måde tilbage til Harry alt sammen, ikke? Det kunne vel også være fordi, at bare det at kende One Direction gjorde ens liv meget mere indviklet end nødvendigt?

Man kan vel egentlig godt sige, at det var Harrys skyld, at alt det her startede. Godt nok mødte jeg Louis først, men hvis ikke Harry havde overhørt vores snak om, at jeg havde kneppet en popstjerne, ville vi ikke være kommet i kontakt med dem.

Det er altså en god grund.

Og ha! Jeg var lige ved at glemme det, men jeg havde stadig ret til at være sur på Harry, fordi han fortalte Eleanor om Louis og mig.

Skrid ad helvede til dårlige samvittighed, jeg har grund og ret!

”21,” svarede Harry.

”Hvem bliver 21?” spurgte jeg og sendte ham mit ondeste blik, som han gengældte med smilehuller og hele molevitten.

”Louis. Det er godt nok først den 24. december, men vi er i Sverige fra den 22 til den 29, så vi holder en sammenslået nytårs- og fødselsdagsfest en 31. I er for resten også inviteret.”

Hvis jeg ikke havde været sur, ville jeg nok være flippet ud. Selvom invitationen kommer fra Harry Styles og at festen er for en hvis Louis Tomlinson, er det alligevel cool at blive inviteret til en fest, hvor der helt sikkert vil være andre kendte mennesker.

”Tusind tak,” sagde Calla og smilede stort.

Det forfærdelige ved Calla er, at hun virkelig er en høflig person. Hun er nok den jeg kender, som har de bedste manerer. Hun er typen der siger farvel til alle til familie feste, selv onklens fætters ekskone, hvor jeg derimod gemmer mig bag nogle af de høje mennesker og ubemærket sniger mig væk, så jeg undgår at sige farvel til alle de personer, som jeg ikke ved om jeg skal give hånden eller kramme.

”Ikke Kendall?” Calla gav mig en albue i siden og rev mig ud af mine tanker.

”Tjo, det gør vi vel nok,” mumlede jeg med munden fuld af ris og kylling.

”Har nogen nogensinde fortalt dig, at du er charmerende?” spurgte Harry med et skævt smil om læberne.

Jeg sank min enorme mundfuld mad, hvilket bare gjorde mega ondt.

Jeg går ud fra, at I har prøvet at sluge en lidt for stor mundfuld. Prøv at gange det med fem og føl smerten.

”Jeg har ladet mig det fortæller,” sagde jeg og prøvede på at blinke smerten væk.

Det var egentlig noget mærkeligt noget at gøre, men lad det nu ligge.

”Det tror jeg gerne på.”

Efter tyve minutter med smalltalk, rejste vi os. Jeg prøvede at smutte ind på mit værelse, da Calla – til Harrys store fornøjelse – opdagede mig og tvang mig til at tage opvasken. Derfor stod jeg så med hænderne i en balje med alt for varmt vand og vaskede tallerkener op. Harry havde pålagt sig at stå ved min side og påpege mine manglende evner inden for disciplinen Opvask.

”Du skal nok blive en god husmor en dag,” sagde jeg til Harry og tørrede hænderne i et viskestykke.

”Bedre end dig i hvert fald,” gav han igen, ”jeg har aldrig nogensinde set nogen, der er så dårlige til at vaske op.”

Jeg havde bare tabt en tallerkener ned i vasken, så vandet sprøjtede ud over det hele, hvilket jeg ikke ligefrem synes er ensbetydende med, at man er en dårlig opvasker.

”Jeg er en fandens god opvasker,” indvendte jeg fornærmet.

”Så at kalde wokken her for ren, kaldes at være en god opvasker?” Harry holdt wokken op i luften, så jeg kunne se den.

”Den er da ren?”

”Der er karry på den,” sagde han.

”Hvor?”

Harry pegede på en enkelt plet af indtørret karrysovs.

Fuck.

”Det har der altid været på den,” forsvarede jeg og smed viskestykket fra mig.

”Så siger vi det.”

”Hvis du tror, at du kan gøre det bedre selv, så skal du være velkommen.”

Harry trak på skuldrene og skubbede mig væk fra vasken. Med en hurtig bevægelse tørrede han karrysovsen af med viskestykket og vendte sig så om mod mig.

Det er dårlig stil!

”Og du kalder dig selv for en god opvasker?”

 ”Det har jeg aldrig sagt noget om,” fastlagde han.

Og det havde han rent faktisk ikke.

”Giv mig bare den wok,” muggede jeg og rakte ud efter den.

”Tag den.”

”Helt seriøst Harry, du er så barnlig,” sagde jeg, med tog alligevel fat i wokken og hev i den. ”Så giv dog slip.”

”Næh.”

”Haro-”

”Giv hende nu bare den wok, så bliver hun glad,” råbte Calla fra sofaen af.

Harry trak på skuldrene og gav slip på wokken, og så skete der det, der fik mig til at indse, at Gud hadede mig – jeg smadrede min albue ind i køleskabet.

Albuestød. 

__________________________________________________________________________________

A/N: HVAD SIGER I TIL DET NYE COVER???????????????? Jeg er så spændt på at høre hvad I synes om det!

Derudover: Ohmigod you guys!?! Jeg siger det her hver eneste gang, men 161 favoritister er altså sygt! Jeg er beæret over at I tager jeg tid til at læse historien. Og ved I hvad? Jeg er helt og aldeles overbevist om, at jeg har de bedste læsere på hele movellas. Jeres kommentarer er fantastiske og jeg kan virkelig ikke beskrive, hvor meget de betyder for mig.

Det her kapitel var nærmest zero plotcentreret. Flere af jer havde efterlyst noget Hardall, så værsgod. Desuden trængte vi til noget Calla. Og det er faktisk ikke helt rigtigt, at det her kapitel ikke havde noget med plottet at gøre, fordi Louis' fest bliver IMPORTANT. Fucking shit's gonna go fucking down. Jeg ved godt, at handlingen måske ikke har været særlig fremskreden, men i løbet af de næste par kapitler sker der STUFF!

Som altid vil jeg så sygt gerne høre hvad I synes om kapitlet og jeg smider et par links i kommentarerne. Desuden synes jeg lige, at vi skal lykønske mig, fordi jeg har for en gangs skyld opdateret før midnat. c; 

Hvad tror I, der kommer til at ske til Louis fest? Hvorfor har Sam ikke haft sex med Harry endnu? Tror I virkelig på, at Harry kunne finde på at være Sams utro? Personligt synes jeg, at hun er lidt langt ud men w/e.

Hvad ønsker I, at der kommer til at ske? Hvad håber I på? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...