Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
200336Visninger
AA

12. Invitationen

Sam havde godtaget min undskyldning. Calla havde, underligt nok, ikke, men hvad fanden? Fuck Calla, som man jo siger. Desuden havde hun ikke en grund til at være sur.

I har sikker undret jer over, hvorfor jeg overhoveder bor sammen med hende? Guderne må vide, at jeg også selv har undret mig over det, men når alt kommer til alt, så er hun min bedste veninde i hele denne onde og grusomme verden. Hun er som den søster, jeg aldrig fik. Vi skændes og råber af hinanden, men inders inde er vi fyldt med kærlighed og hundehvalpe. Jeps.

”Kendall? Fire øl til bord 2;2,” meddelte Posh og gav mig en albue i siden.

2;2 behøver vist lidt forklaring. Som I måske kan huske, var Cafe la Coco i tre etager. Som I måske ikke kan huske (muligvis fordi jeg ikke har fortalt det), var hvert bord nummeret, så vi medarbejdere lettere kunne finde rundt i det hele. Så at Posh sagde 2;2 betød bord 2 på anden etage.

”Så gerne.”

Jeg fandt fire store ølglas frem og gav mig til at flyde dem op. Det synes at gå langsommere end normalt, men jeg var træt og klokken var over tolv. Min vagt sluttede kvart i et, fordi jeg havde trukket det længste strå, så jeg skulle ikke lukke.

Som servitrice skulle man tro, at jeg var blevet vant til at balancere meget fyldte glas uden at spilde, men nej. Det er noget jeg aldrig har lært, men af en eller anden grund går det altid bedst for mig, hvis væsken er kold.

Jeg nåede helskindet frem til bord to og uddelte med vante bevægelser de fire glas. Rundt om bordet sad fire drenge, deres blikke var alle rettede mod mig og mine bryster. Posh – som knaldede ejeren – havde overtalt ham – med masser af oralsex vel og mærke – til at vi måtte arbejde i vores eget tøj, så længe vi havde de karakteristiske sorte tjenerforklæder på og et navneskilt. Så jeg havde en nedringet cremefarvet tanktop på, som gjorde alt i dens magt for at vise mine mælkekirtler frem.

Jeg kan godt lide opmærksomhed og det kan mine bryster give mig? Døm mig ikke, tak.

”Værsgo,” sagde jeg og sendte dem mit mest forførende smil.

Efter en meget lang og meget kedelig vagt med et meget dårligt band på scenen, havde jeg kun det sjov jeg selv lavede. Eller det skæg jeg selv lod gro. Eller det fun jeg selv blandede.

Aha! Jeg er i stødet!

”Hvad er klokken?” spurgte jeg, da jeg igen stod lænet op af baren.

”Halv et,” svarede Posh og tørrede bardisken af.

”Så jeg har praktisk talt fri nu?” kvidrede jeg og skulle til at binde mit forklæde op.

”Om et kvarter,” rettede Posh og grinede.

God dammit hvor vil jeg gerne have hendes latter! Hæs, sensuel og smittende.

”Der er vist nogen som er lidt mobset,” sagde jeg.

”Nej. Nej egentlig ikke.” Posh rystede smilende på hendes solbrune hoved, så brunt hår og pink stribe fløj rundt.

”Så siger vi det.”

Posh rodede op i mit hår og smed kluden ned i vaskekurven.

Imens hun hængte glassene på plads over bare, sagde hun: ”Jeg er træt af indie rock. Det er over alt og alle hører det og praler med det, fordi de tror det er sejt. Og går med falske briller. Og gule skoletasker og strikketrøjer. Ugh!”

Det var en af de mange ting vi var enige om. Indie rock var over alt og det burde det ikke være og til helvede med strikketrøjer som præsentabelt tøj når det ikke er vinter og gule skoletasker som et velanset og acceptabelt alternativ for håndtasken. Jeg har personligt ikke noget mod falske briller, men det holdt jeg min kæft med. Vi havde haft et utal af ukendte indie rock bands på vores scene. I starten var det fedt, fordi det var nyt. Så blev det bare for meget, og de tiltrak strikketrøjerne og de gule skoletaster.

”Tell me about it,” sukkede jeg og hoppede op på baren. Der var alligevel ikke særlig mange kunder, bandet skræmte dem væk. Indie rock bandet skræmte dem væk.

”Og de der er ikke engang gode,” klagede hun og gjorde en gestus mod scenen, som heldigvis var skjult fra baren af. Men vi kunne stadig høre musikken.

”Giv os noget Rizzle Kicks!”

Posh kom med er meget karakteristisk ”m-hm”, som man normalt forbinder med de veludstyrede sorte tøser fra amerikanske ghettoer.

Ikke fordi jeg er generaliserende eller noget.

”Vi burde finde anlægget,” foreslog jeg og gav mig til at spise peanuts fra en lille trækurv.

”Jeg har bare ingen anelse om hvor der er længere.”

”Kan du ikke bare lokke ham med et blowjob eller noget?”

Posh rystede på hovedet og jeg stak trist underlæben ud.

Anlægget, åh ja, anlægget. Omkring fire måneder sinde, havde Posh og jeg fundet anlægget, koblet scenelyden fra og sat Rizzle Kicks og Khia og J.LO og Snoop Dogg og Def Jef på, fordi vi er da black bitches og hardcore. Kingston – ejer af Cafe la Coco og Uofficiel Dusker af Posh (jeg tænker tit over, hvordan Posh præsterede at stønne hans navn. Kingston er ikke ligefrem stønnevenligt) – havde ikke fattet hvad der foregik, derfor havde vi været i stand til at styrer musikken i godt en uge, indtil Kingston (åh Kingston? Fuck King, åh ja? Nej vel?) fattede mistanke og flyttede anlægget til et hemmeligt sted, som vi endnu ikke havde fundet. Og tro mig, vi havde ledt.

”Ha! Jeg går nu!” meddelte jeg og hoppede elegant ned fra baren, efter at have kastet et blik på uret. Posh vinkede til mig og greb så navneskiltet og forklædet, som jeg smed til hende.

Før jeg vidste af det, stod jeg foran døren til lejligheden og fumlede med nøglen, fordi fucking Calla havde låst den.

Mind mig om at takke hende. Voldsomt.

Indenfor duftede der kraftigt af jasmin og røgelse, hvilket kun kunne betyde én ting: Calla havde mediteret (fordi sådan noget shit gør hun nemlig).

Som jeg bevægede mig gennem lejligheden, var min lille Buddha ikke til at finde nogle steder. På køkkenbordet, derimod, fandt jeg en tallerken fyldt med cookies. Som jeg satte mine tænder i lækkerierne, opdagede jeg en seddel lige ved siden af tallerken, hvor få, håndskrevne sætninger fik mig til at smile og mit hjerte til at smelte.

Kendall

Er ude med Max (Sams genbo). Hvis jeg ikke kommer hjem, så ved du hvad jeg laver. ;p

Tag imod mine cookies som et tegn på fred. Undskyld jeg var sur i morges, du kan ikke gøre for, at din hjerne ikke er velfungerende.

Elsker dig <3

 

Det var hjertesmelteværdigt! Tro mig.

Efter at have spist rub og stub, børstede jeg mine tænder med min stribede, elektriske tandbørste.

 Cool shit, I know.

Imens jeg gik rundt i lejligheden og børstede tænder, besluttede jeg mig for at aflytte vores telefonsvarer. Det første jeg havde gjort, da jeg tog af sted til London, havde været at få anskaffet mig en af de der fancy amerikanske telefoner, som spiller dine beskeder højt for dig, hvis du trykker på en knap.

Som jeg gik og lyttede vores beskeder, følte jeg mig som en amerikansk pige i en amerikansk film. Eller en tv-serie. Aller helst en tv-serie!

Den første besked var fra Miles, som spurgte hvornår vi skulle ses, den anden var fra min mor, som forlangte at jeg kom hjem, men det var den tredje, som var interessant:

”Ello Kendall. And Calla. We’re, as in Lou and me, throwing a party on Friday and were wondering if you’d like… fancy comin’ over? Yea… it’s gonna be a blast so it’d be cool to see you there. Sam’s gonna be there too… so, bye then.”

Den velkendte klartone fyldte rummet, efter at Harrys dybe stemme dødede ud.

Så ser man det. Der var vist nogen der ikke kunne modstå Kendalls glathed. Jeg nævner ingen navne, Harry Styles.

Med et smil om læberne bevægede jeg mig mod badeværelset og spyttede massive mængder af spyt og tandpasta ud i vasken (jeg ved nemlig, at I har brug for at vide sådan noget) og tog mig tid til at tisse, inden jeg gik i seng.

Så snart Calla Michelle Jackson hører ordet fest, tænker hun på, hvad for noget tøj hun skal have på. Så snart hun hører ordet ’fest’ og ’One Direction’ i samme sætning, tænker hun straks på, hvilket tøj jeg skal have på. Så I kan sikkert regne ud, at det ikke tog hende længe at få slæbt mig ind til byen, begravet mig i en bunke tøj og mast mig ind i et meget klaustrofobisk prøverum. Men fuck det shit, for Calla ville betale og det havde jeg absolut ingen intentioner om at diskutere med hende om.

”Hvor meget tøj fandt du lige?” spurgte jeg og skruede mig ned i en meget stram, sort kjole.

”Meget,” svarede Calla og grinede.

Jeg stod og betragtede mig i spejlet. Den var kort og toppen var corsageagtig. I kender godt de kjoler, der maser brysterne helt op i ansigtet? Det her var en af den. Med et sidste kig på min røv i spejlet, trak jeg forhænget til siden, så Calla kunne bedømme kjolen.

”Hvad synes du?”

Calla rystede på hovedet og placerede tænksomt en finger på hagen. ”Prøv den lyseblå.”

Jeg trak på skuldrene og lukkede ind til prøverummet.

Hurtigt fik jeg skiftet, men allerede inden jeg så mig selv i spejlet, vidste jeg, at det ikke skulle være den. Jeg følte mig som en femårig. Det eneste jeg manglede var hvide laksko og røde sløjfer i håret.

”Jeg føler mig omtrent lige så usexet som en potteplante,” meddelte jeg.

”En potteplante?”

Jeg smilede stort til hende og trak forhænget for (en bevægelse jeg efterhånden havde gjort flere gange en hvad godt var).

Det er ikke engang løgn, når jeg siger, at Calla havde begravet mig i tøj. Der var sindssygt meget tøj. Både på gulvet, på knagene, på stolen og over spejlet.

Efter at have prøvet et utal af kjoler, trængte jeg til noget afveksling, og valg derfor en sort, højtaljet nederdel, som var lang bagtil og kort foran. På gulvet fandt jeg en cropped top i en cremet hvid, med et mønster i guld og blå.

Hotness at 12 o’clock!

”Jeg har fundet mit outfit!” hvinede jeg og vendte mig fra spejlet.

”Damn girl,” udbrød Calla, lige så snart jeg trådte ud af prøverummet.

Og hun havde ret, jeg så godt ud.

”Men hvordan i al verden du kan have sådan en flad mave, når du spiser som du gør, aner jeg ikke.”

Jeg trak igen på skuldrene.

”Heldige gener.”

Så trak Calla på skuldrene og jeg skyndte mig at klæde om så vi kunne få betalt for tøjet, inden en af ekspedienterne kom og bad os om at rydde op i prøverummet.

_________________________________________________________________________________

A/N: Undskyld det meget korte kapitel. Det er ret kedeligt og alt det, men det var nødvendigt. c: zomg. Hjertesmelteværdigt er åbenbart et ord ifølge mit Word?? Og jeg kan ikke rigtig forklare, hvorfor Harrys besked skulle være på engelsk. Det føltes bare rigtigt.

gutter! gutteR! gutTER! GUTTER!! freakingfucking shit mand! 96 favoritlister og 64 likes?! hvad sker der for det? kan slet ikke håndtere det. TAK!

Jeg elsker jeres lange kommentarer. Det at I tager jer tid til at komme med en tilbagemelding på mine kapitler, er fantastisk! Det er det, som giver mig lyst til at skrive videre! Så bliv endelig ved.

Har på fornemmelsen, at jeg kludrer lidt rundt i tiderne. Burnin' For You skriver jeg nemlig i nutid, hvorimod HBH er i datid, så hvis I har opdaget nogle steder, hvor den smutter for mig, så giv lige lyd.

Smider som altid et par links i kommentarerne, så tjek dem ud. Har lavet en HBH playliste, med musik som jeg hører for at komme "in the mood".

Forresten, hvis I har nogle spørgsmål til enten Kendall, Samantha eller Calla, så er I velkomne til at stille dem, fordi så skal jeg nok liige få dem til tastaturet, så de kan svare. ;p

NEXT ON Heart Beats Harder: Kendall og co. skal til fest hos Harry og Louis. Vi har lidt Kendall/Zayn bonding og Eleanor gør sin entre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...