Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
196679Visninger
AA

4. Ingen Interesse or What So Ever

 

Jeg vågnede med en massiv hovedpine og følelsen af at have sovet i hundrede år, men stadig være lige så træt som da jeg gik i seng. Langsomt slog jeg øjnene op. Jeg følte mig klam og ulækker – sådan som man altid føler sig efter en ”vild” aften. Min mund føltes som sandpapir og min krop var badet i sved. Make-uppen fra i går var som en klistret maske og jeg kunne nærmest mærke hvordan bumserne blomstrede frem. Mit lille værelse var badet i et varmt lys, som strømmede ind gennem mine hvide gardiner. Søvnigt vendte jeg hovedet og kiggede på vækkeuret på mit natbord, som viste 12:35.

Med en anstrengt bevægelse fik jeg sat mig op i sengen og tog mig til hovedet. Jeg kunne høre Calla rumstere i køkkenet, hvilket fik min mave til at vende sig – både af sult og kvalme. Jeg brugte lidt tid på bare at sidde og overveje, om jeg var mere sulten end jeg havde kvalme. Til sidst kom jeg frem til, at det ikke kunne skade at få noget mad i maven, så jeg sparkede dynen til side og nærmest væltede ud af sengen. Uden at se hvilket tøj jeg fandt frem, tog jeg gårsdagens af og skiftede.

I køkkenet duftede det virkelig godt af scrambled egg og stegt bacon. Calla stod ved komfuret og rørte rundt i noget æg på panden, ved siden af lå fire strimler bacon på noget sammenfoldet køkkenrulle. Calla havde hendes mørke hår sat op i en høj hestehale og hun var iført stramme jeans og en gennemsigtig, hvid skjorte.

”Mornin’ sunshine,” hilste hun og sendte mig et strålende smil, ”du ser godt nok hæslig ud.”

”Jeg gør mit bedste,” svarede jeg, satte mig ved spisebordet og betragtede Calla, som var i gang med at hælde ægget op på en tallerken som hun skubbede hen til mig, efter at have placeret de fire stykker bacon og en skive brød derpå.

”Spis op,” kommanderede hun og åbnede køleskabet, hvor hun fandt en flaske med appelsinjuice frem.

Calla var om nogen afhængig af appelsinjuice.

Jeg begyndte at skovle æg og bacon i mig, og ignorerede at min mave vendte sig en gang i mellem.

”Hvilke planer har du så for i dag?” spurgte hun glad.

”Jeg har tænkt mig at ligge på sofaen og se Scrubs og have ondt af mig selv,” svarede jeg med munden fuld af mad. Calla sendte mig et misbilligende blik og rystede på hovedet.

”Inden du så lige gør det, løber du så ikke ned og køber noget mere juice?

”Fandeme nej, det er dig der drikker det. Gør det selv, jeg skal pleje mine tømmermænd.”

”Jeg har lavet mad til dig, du skylder!”

”Jeg bad dig ikke om at gøre det.”

”Men du vil alligevel gerne have det?”

”Hvem siger det?”

”Du spiser det.”

Vi stirrede lidt på hinanden, indtil jeg sukkede dybt og overgav mig.

 

”Han har inviteret mig ud,” hvinede Sam i den anden ende af telefonen.

Jeg stod nede i det lokale supermarked iført grå sweatpants og en trøje med skriften ”Don’t gaze, do touch”, med favnen fuld af appelsinjuice på flaske. Telefonen holdte jeg mellem mit øre og min skulder.

”Hvem?” spurgte jeg og fik med nød og næppe fat i en pose chips, uden at tabe flaskerne. Sam havde ringet til mig det sekund jeg trådte ind i butikken og var begyndt at snakke i munden på sig selv – ja, det er muligt hvis man hedder Samantha.

”Harry!” jublede hun, hvilket fik mig til at rynke øjenbrynene. ”Har Harry inviteret dig ud? Snakkede I overhovedet sammen i går?”

”Nej, men han gav mig hans nummer, så jeg skrev til ham. Og han svarede. Og spurgte om jeg ville med ud og have en kop kaffe.”

Jeg smed alle mine indkøbsvarer på disken og sendte manden bag kassen et hurtigt smil, inden jeg sagde: ”Jamen, fedt for dig!”

”Ja ik? Jeg er helt oppe at køre, aaaner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv,” kvidrede Sam.

”Fem og tyve en halv,” brummede manden og kiggede på mig.

”Okay, lige to sekunder, så finder jeg min pung,” svarede jeg.

”Hvaaad?” lød Sams stemme fra telefonen. Jeg mumlede et kort ”Ikke til dig,” som svar og betalte manden. Imens jeg puttede flaskerne og chipsene ned i en pose, snakkede Samantha løs og jeg hørte ikke rigtig efter.

”… så du kan bare møde os på Johnnys Connor i morgen kl. 13.”

Jeg stoppede mit pakkeri og var stille i et par sekunder. ”Hvorfor skulle jeg tage med?” I den anden ende sukkede Sam og jeg genoptog mit gøremål.

”Tænkte bare at du gerne ville med,” svarede hun med en lille stemme og jeg kunne praktisk talt høre hende sno håret mellem fingrene.

”Jeg har ingen interesse i at gøre dig med selvskab, når du skal drikke kaffe med Hr. Harry Styles.”

”Kendaaaall,” bad hun. Jeg klemte mine øjne sammen og tog godt fat i plasticposen.

”Hvorfor mig? Kan du ikke bare spørge Calla?”

”Fordi jeg gerne vil havde dig med,” mumlede hun. Hendes stemme lød usikker og jeg fik næsten ondt af hende. Selvfølgelig ville hun ikke tage Calla med. Misforstå mig nu ikke, jeg elsker Calla men hun havde en tendens til at stjæle rampelyset.

”Fint… jeg tager med.”

Sam gav et skrig fra sig og takkede mig til skyerne, så da hun endelig holdt mund og lod mig få et ord indført, tog det hende et par sekunder at få samling på sig selv og svare.

”Men du-ved-nok-hvem kommer ikke med, vel?” spurgte jeg i et sigende tonefald.

”Jeg-ved-nok… nååe, Louis. Nej, det gør han ikke. Hvorfor skulle han dog gøre det?”

”Fordi Harry måske inviterede ham med?” svarede jeg.

”Hvilken grund skulle han da have til at invitere Louis med?” spurgte hun med dyb underen i stemmen.

”Den samme som dig? Du har inviteret mig med, remember?”

”Åh, nåå ja. Nej, jeg er sikker på at Louis ikke kommer med, han ville da ikke invitere en med, som kunne stjæle hans date?” grinede hun tøvende.

”Louis ville ikke udgøre en trussel. Han har en kæreste,” svarede jeg og ville have smækket en hånd for munden, hvis jeg havde haft en fri.

”Hvor ved du det fra?” spurgte hun hurtigt.

”Jeg læser bladene…” sagde jeg og hostede kort. ”Men vi ses Sam, ik?”

”Jo, vi ses,” hilste hun og jeg lagde på.

Bussens bratte stop fik mig til febrilsk at gribe fat i sædet for ikke at miste balancen. Der var semi-mange mennesker i bussen af en søndag at være, så hvis jeg væltede, ville jeg skabe en dominoeffekt at dømme efter de mange stående personer bag mig.

Min telefon vibrerede i min bukselomme og jeg behøvede ikke engang at kigge på den for at vide, at det var Sam der skrev. Hun havde bombaderet mig med sms’er hele dagen spørgende hvad hun skulle tage på, om hun skulle komme for tidligt eller for sent og alt andet i den dur. Jeg gad ikke svare hende, for om få minutter ville jeg alligevel være ved cafeen.

Jeg trådte ud af bussen og fik øje på mit spejlbillede i et butiksvindue. Jeg nikkede anerkendende til mig selv, for jeg så faktisk godt ud i dag. Jeg havde sat mit hår op i en løs knold, så små totter hang ned og indrammede mit naturligt sminkede ansigt. Et par solbriller hang i udskæringen på min grå top, som var stoppet ned i mine sorte skinny jeans. Over toppen havde jeg en åben cowboyvest og på fødderne havde jeg hvide Vans, som viste mine bare ankler. Jeg var godt tilfreds med mig selv og mine evner indenfor tøjkoordination i dag.

Jonnys Connor lå – sjovt nok – på hjørnet af gaden og jeg kunne med lethed se Sams på lang afstand. Hun sad alene på en flettet stol og solen fik hendes røde hår til at skinne.

”Hey Sammie,” hilste jeg. Hun skar ansigt af mit kælenavn og rejste sig for at give mit et kram. Hun så kanon godt ud i en stram blomstret top og sort højtaljet nederdel. Samantha gik altid enkelt og feminint klædt, ikke noget med vilde accessories, men knæstrømper var nærmest hendes varemærke, så at hun havde et par hvide på i dag, undrede mig ikke. Jeg kendte ingen som kunne bære knæstrømper som Sam.

”Du er H to the O to the T,” grinede jeg, hvilket fik Sam til at rødme og slå mig blidt på armen. ”Hvor er loverboy?”

Sam kiggede sig lidt omkring og tyssede på mig. ”Nogle gange er du altså bare så pinlig,” surmulede hun og tog en dyb vejrtrækning. ”Han er inde for at bestille. Sagde bare at du skulle have en iceblend med kakao og chokolade?”

”Lyder lækkert,” svarede jeg og smed mig i en stol ved siden af. Sams blik var rettet mod døråbningen og hun sad med et fjoget smil om læberne.

”Er det gået godt indtil videre,” spurgte jeg og hun vente opmærksomheden mod mig.

”Altså, nu har vi kun været her i 10 minutter, men det har været super hyggeligt. Harry er sjov… og charmerende,” sukkede hun og jeg bed mig i læben for ikke at grine. ”Og hans stemme er virkelig sexet.” Sams kinder blev lyserøde og hun vendte blikke mod bordet. Hun var en håbløs romantiker og havde altid været det. Jeg var blevet overrasket da hun fortalte historien om hende og ham Jamie i fredags, Sam plejede aldrig at have one night stands. Det havde altid været Callas og min ting… Gud hvor lyder det billigt.

”Sig noget, start en samtale!” kommanderede Sam mellem tænderne og kiggede indgående på mig.

”Øhm… jeg skal endelig til at studere astronomi i år,” begyndte jeg prøvende og kiggede undrende på hende. Det varede dog ikke længe før jeg fandt ud af hvorfor.

”Hey… Kendall, ikke?” sagde en mørk stemme jeg med lethed genkendte.

”Hej Harry,” svarede jeg og nikkede bekræftende.

”Hvordan går det så?” spurgte han og satte sig ned. Han sendte Sam et blændende smil, som hun gengældte med et fnis.

”Åh, det går fint. Vi sad bare lige og snakkede om min astronomiklasse.”

”Astronomi? Er det ikke sådan noget med horoskoper og tarotkort?”

”Nej, det er astrologi. Astronomi er om planeter og stjerner. Alt det om rummet og sådan,” svarede jeg og smilede bedrevidende. Folk forvekslede altid de to ting og jeg nød at prale – I know, ikke ligefrem et af mine charmerende karaktertræk, men hvad kan jeg gøre?

”Så du er det nye overhoved for Scientology eller hvad?” Et grin var til at spore i hans stemme, da han lagde en hånd på den tomme stol ved siden af ham.

”Det er det rene hjernevask!” udbrød jeg og skulle til at fortsætte, men stoppede. Hans hånd hvilede på en tom stol. Hvorfor stod der en tom stol ved vores bord? Hvorfor hang der en jakke over pågældende stols ryglæn?

”Hey Harry,” kaldte endnu en kendt stemme, ”vil du ikke lige hjælpe her?” Jeg vidste hvem den tilhørte men nægtede at tro det.

I stedet for at rejse sig sagde han: ”Kendall, du husker nok min ven fra den anden aften.”

Det er Zayn. Zayn kommer om to sekunder gående ind i mit synsfelt og smiler og begraver sig så i sin telefon. Det lød som Zayns stemme? Hvis skulle det ellers være? Zayn. Zayn. Zayn. Det er Zayn. Hvad er jeg overhovedet bekymret for? Selvfølgelig er det Zayn.

Jeg havde blikket rettet mod en plet på bordet, da en bakke med fire glas blev sat oven på den. I stedet for pletten, var en hånd nu i mit synsfelt og jeg kunne ikke stoppe mig selv i at lade mit blik vandre op ad armen.

Så langt, så godt. Kun brun hud, tænkte jeg for mig selv.

Mine øjne nåede skulderen og dermed kanten af en sort og hvid stribet T-shirt. Jeg blinkede i samme øjneblik som Zayn åbnede munden og sagde: ”Hej Kendall, hyggeligt at se dig igen.”

Mit blik flyttede sig straks fra ærmet til ansigtet.

Fuck! Shit! Lort! Pis! Fucking fuck shit! Fuck mit fucking liv så fucking langt ind i helvede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...