Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
196679Visninger
AA

23. Homegirl Has Herpes (which is Latin for a messed up life)

Jeg hader tømmermænd.

Det er dødens pølse og alt det shit. Det er helt seriøst det værste i hele verden. Værre end albuestød og neglerødder, så det er altså virkelig slemt. Jeg er ret sikker på, at det er djævelens opfindelse, hvilket praktisk talt betyder, at det er Harrys opfindelse, for som I nok husker, så er Harry djævelen.

Hvorfor er han også en del af min omgangskreds?

Hoveddøren smækkede og rev mig ud af min trancelignende tilstand af hovedpine og selvmedlidenhed, og blev kort efter efterfulgt af lyden af højhælede sko der klikkede mod trægulvet.

Jeg satte mig op og kørte hånden gennem mig udslåede hår, da Calla standsede på toppen af trappen. Hendes øjne var retter mod mig og overraskelsen var tydelig at spore i dem.

Biblioteket min bare røv.

”Hej Kendall,” hilste hun og rystede på hovedet, for at få håret væk fra ansigtet. ”Sovet godt?”

Jeg blinkede et par gange, inden jeg kom helt til mig selv.

”Hvor har du været? Og sig ikke på biblioteket, fordi ingen – og jeg mener virkelig ingen – sover på et bibliotek. Medmindre man er hjemløs selvfølgelig, men taget i betragtning at du lige nu står i en lejlighed, du rent faktisk betaler husleje til, hører du ikke hjemme i den kategori.”

Calla kiggede på mig. ”Det her ser mistænksomt ud, men det er det virkelig ikke.”

Jeg kneb øjnene sammen og tørrede noget indtørret savl væk fra mundvigen, da mit blik landede på gentanden (nærmere genstandede) hun holdte i hånden. Calla fulgte mit blik og holdt smilende de to kaffekrus op i luften.

”Jeg har købt kaffe og ja, der er flødeskum og karamel i din,” sagde hun, inden hun med tøvende skridt gik hen til sofaen og lod sig dumpe ned ved siden af mig.

”Du er fantastisk,” udbrød jeg og tog det ene kaffekrus ud af hånden på hende. ”Hvordan vidste du, at jeg havde tømmermænd?”

Kaffe med flødeskum og karamel lyder muligvis klamt, men når man drikker det, synger englene. Og af en eller anden grund, gør det underværker for mine tømmermænd.

”Jeg kunne bare føle det.” Calla lænede sig tilbage i sofaen og krydsede hendes sorte, jeansklædte ben.

Hun var tilfreds. Hun troede, at jeg havde glemt, hvad jeg spurgte hende om. Tro om igen CalCal og tør det smil af læberne.

Jeg tog en ordentlig tår af min kaffe og kiggede så på hende med sammenknebne øjne. ”Bare fordi jeg blev midlertidigt distraheret af kaffen, betyder det ikke, at jeg ikke har lyst til at fortsætte vores samtale fra tidligere. Hvor har du været?”

Calla sukkede dybt og spændte sin brune, figursyede jakke op.

”Jeg var rent faktisk på biblioteket, fordi jeg skulle læse op til en prøve til på mandag,” begyndte hun, ”efter jeg havde været der i godt en time, gik jeg igen, fordi resten kunne jeg lige så godt slå op på nettet. Da jeg var på vej hjem, stødte jeg så ind i James – kan du huske James? Det kan du nok ikke, men han spurgte så, om jeg ikke ville have en kop kaffe med ham. Jeg kunne virkelig ikke sige nej til det, så vi fik os en kop kaffe og det ene førte ligesom til det andet og så endte vi i hans lejlighed uden tøj på og så kan du vist godt regne ud, hvad der skete.”

Jeg kunne godt regne ud, hvad der skete. De kneppede og havde da time of deir lives.

”Er du sikker på det?” spurgte jeg, fordi jeg kan godt lide at være mistroisk.

”Selvfølgelig er jeg sikker på det Kendall, hvorfor fanden skulle jeg lyve?” Calla trak jakken af og smed den over på lænestolen. Hun lugtede af dreng.

”Du er frikendt,” sagde jeg og tog endnu en tår af min lækre kaffe.

”Men hvorfor har du så tømmermænd?”

Fucking fuck shit. Det gik ellers lige så godt med ikke at tale (eller tænke for den sags skyld) på mit liv og gårsdagens begivenheder. Mange tusind tak Calla for at bringe det på banen, det var betænksomt af dig.

”Jeg følte bare lige for at drikke lidt vin,” mumlede jeg uden at se på hende.

Calla spidsede læberne, som hun altid gør, og kiggede afventende på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men det får mig altid til at fortælle sandheden.

Fandens også.

Hvorfor skal jeg absolut være så menneskelig?

”Fint nok, fint nok,” udbrød jeg og smed forsvarende hænderne i luften. ”Jeg skal nok sige det, men så må du heller ikke dømme mig, fordi det ville altså ikke være cool, hvis du gjorde.”

”Jeg skal nok lade være med at dømme dig verbalt,” svarede hun og lagde armene over kors.

Bedre bliver det vidst ikke, når det er Calla vi har med at gøre.

Jeg sukkede virkelig dybt og håbede på, at Calla ville få medlidenhed med mig, men det fik hun selvfølgelig ikke, fordi sådan en følelse kender hun ikke til. ”Jeg sad lige så stille og roligt og lavede mine lektier, da det bankede på døren. Jeg troede jo selvfølgelig at det var ham der drengen fra kinagrillen, men det var det ikke, fordi han hedder ikke Louis eller har et efternavn der lyder som en person fra Pipi. Og Louis inviterede så ligesom sig selv indenfor og imens jeg prøvede at spise, tvang han mig til at drikke vin og jeg ved ikke hvordan det skete, fordi jeg var bare i gang med at snakke om hvor sprøde forårsrullerne var, da han lænede sig ind over mig og så blev han sur, fordi han mente, at jeg havde prøvet på at kysse ham, hvilket jeg så meget ikke havde. Godt nok trak jeg mig ikke væk, men hvis jeg ikke havde sagt, at vi skulle have mere vin, havde han kysset mig. Han prøvede så på at gå sin vej, men han blev ved med at give mig skylden, hvilket bare så meget ikke var okay. Derfor stillede jeg mig foran døren, så han ikke kunne komme ud. Vi råbte lidt af hinanden og så kyssede han mig og jeg prøvede på at skubbe ham væk, men han blev bare ved. Og så gik han.” Jeg gispede efter vejret, fordi nogle gange er jeg dum og glemmer helt, at ilt er livsnødvendigt for mig.

Okay… måske havde han ikke tvunget mig til at kysse ham og måske havde jeg ikke kæmpet imod, men jeg kan godt lide at være uskyldig.

”Han tvang dig til at kysse ham?” spurgte Calla misbilligende.

Jamen fuck da alt.

”Okay nej. Jeg kyssede ham igen,” sagde jeg opgivende og slog ud med armene, så jeg nær tabte min dyrebare kaffe.

My precious!

Og jeg Frodoer den lige total meget.

Eller nej, fordi Frodo er hobbitten. Hvad fanden er det så, han hedder? Fuck Kendall, hvorfor kan du ikke din Ringenes Herre?

Det er nærmest pinligt det her.

”Du ved godt, at han har en kæreste, ikke?”

Som han har været utro.

”Selvfølgelig ved jeg det. Kan du måske ikke huske, at hun nærmeste dræbte mig til Nialls fødselsdag? Sådan noget glemmer jeg ikke bare sådan lige.”

Og så gik det op for mig, at jeg ikke havde fortalt Calla, at Louis havde været sin kæreste utro. Med mig.

”Man ved aldrig med dig Kendall. Din hukommelse er som en guldfisks.”

”Den har jeg hørt før,” mumlede jeg irriteret og rejste mig op, hvilker var en meget stor fejltagelse. Mit hoved dunkede og det sortnede for mine øjne. Et kort øjeblik troede jeg, at jeg skulle kaste op, men fik så samling på mig selv.

”Hvad har du så tænkt at gøre ved det?” spurgte Calla og vendte sig om i sofaen, så hun kunne se på mig. Jeg gik med tunge skridt mød køkkenet, hvor jeg fandt et vandglas frem.

”Ikke noget, tror jeg,” svarede jeg, tændte for vandhanen og fyldte mit glas op.

”Du bliver da nødt til at gøre et eller andet,” indvendte hun og kiggede skeptisk på mig.

”Som hvad? Han ved ligesom godt, hvad der skete. Og sket er sket, det kan vel være fucking lige meget, om vi så snakker om det eller ej.”

”Vel kan det da ej. I kyssede og han har en kæreste. Det er ikke det normale mennesker gør.”

Fucking Gollum!

”Ih Calla, tak for at påpege vores unormalitet, det var lige hvad jeg havde brug for,” muggede jeg og tømte mit glas. ”Jeg lader det bare ligge. Der er ikke noget at gøre ved det.”

Eller Smeagol. Det kommer an på, hvad man lige føler for.

Jeg er så meget stadig Ringenes Herre ekspert.

Swaggie.

”Kunne du lide det?” spurgte Calla efter nogle minutters tavshed.

”Han er en god kysser. Det er altid rart at kysse med en, der ved hvad han laver.”

”Kendall for helvede da også. Kunne du lide det? Sådan virkelig lide det?”

Kunne jeg lide det? Hvorfor kan jeg ikke bare svare nej? Det ville være så meget nemmere. I går var jeg helt med på den og hvis han kom og snavede mig i gulvet her og nu, ville jeg ikke beklage mig.

Og det betyder at jeg kunne lide det.

”Det var… fuck ja, jeg kunne godt lide det og det sucks.”

Min hovedpine var tiltage i styrke, så jeg lænede mig op af køkkenbordet, imens jeg igen fyldte vand i mit gals og smed en Treo deri.

”Så hvad betyder det?”

”Hvad betyder det? Det betyder, at jeg godt kunne lide, at han kyssede mig.”

”Du kunne godt lide, at han kyssede dig.”

”Hvorfor gentager du mig? Hvad antyder du?” spurgte jeg og masserede min tinding.

”Jeg antyder, at du ser Louis som mere end bare end ven… eller en tilfældig sexpartner,” sagde hun langsomt og tog en tår af sin kaffe.

”Den var god, Calla, det var den virkelig.”

”Jeg mener det Kendall.”

Jeg pegede på hende imens jeg bundede mit glas, efter tabletten var blevet opløst. ”Det gør du sikkert, men nu vil jeg gå i bad.”

Calla trak på skuldrene. ”Det trænger du også til.”

”Snak for dig selv. Du har sex over det hele,” sagde jeg og gjorde en gestus med hele hendes krop. ”Ad siger jeg dig.”

”Det er en naturlig ting mit skat, helt naturlig.”

”Din humor er exceptionelt dårlig her til morgen, min ugleelskende ven.”

”Er den? Er den virkelig?”

Jeg bed mig tænksomt i underlæben. ”Ja, ja det er den.”

Sandheden var, at jeg vare bange for, at Calla havde ret. Eller egentlig var jeg ikke bange for det, fordi hun havde ret. Jeg opfattede ikke længere Louis som bare en ven, men fandeme nej, om jeg ville indrømme det overfor nogen. På det tidspunkt havde jeg knap nok indrømmet det overfor mig selv.

”Farvel og ha’ et godt liv, fordi jeg har ingen intention om at komme ud af badeværelset foreløbigt,” sagde jeg, da jeg marcherede forbi Calla og ind på badeværelset, hvor jeg låste døren efter mig.

Jeg havde desperat brug for et varmt bad, fordi natten begivenheder føltes som snavs på min hud og jeg håbede inderligt, at de kunne vaskes af med vand.

Jeg er ikke forelsket i Louis. Det er jeg virkelig ikke.

Det kan jeg ikke være.

De sidste fem dage havde jeg gjort alt hvad jeg kunne, for at ignorerer Louis, hvilket egentlig ikke havde været særlig svært, for jeg var ret sikker på, at han gjorde det sammen. Så det var naturligvis dømt til at gå galt.

For hvad skulle det ellers gøre?

Gå godt?

Det ville være første gang i lang tid, at noget heromkring gik godt. Desuden var det allerede ved at gå galt, fordi jeg sad i min bil (Miles bil, men det er underordnet) og var på vej hjem til Harry og Louis, fordi Samantha skulle være så dum at slå foden. Og Harry kunne ikke køre hende nogen steder hen, fordi hans bil var til reparation, så jeg var ligesom den eneste mulighed. Desuden skulle Sammie faktisk med mig ind til byen og have ansigtsbehandling.

Jeg havde for fem minutter siden skrevet til Sams, at jeg var ved at være der, men hun havde ikke svaret mig.

Efter at have sendt en cyklist et irriteret blik, stoppede jeg bilen foran det lejlighedskompleks, Harry og Louis (samt resten af drengene), kaldte deres hjem. Eller det formodede jeg, at de gjorde. Det kunne jo godt være, at de kaldte det noget andet. Hvem ved?

Utålmodigt trillede jeg mine fingre på rettet og skrev endnu en sms til Samantha.

Det var koldt udenfor og jeg havde fortrudt, at jeg ikke havde taget en større jakke på. Udover kulden, var der også overskyet og det blæste.

Et rigtigt lortevejr.

I mangel af bedre ting at give mig til, tændte jeg for radioen.

… and I need you here with me now, ’cause you’ve got that one thing.”

Jeg slukkede hurtigt igen, fordi nu var det bare mærkeligt. En sang af One Direction. Det var Louis der sang. Det hele virkede som en eller anden virkelig dårlig film, jeg ikke engang vil røre med en ildtang.

Med et sidste blik på mobilen sukkede jeg og gik ud af døren.

Til helvede med Samantha og hendes evne til aldrig at svare på sms’er.

Imens jeg stod i elevatoren, tænke jeg over, hvor meget jeg hadede mit liv. Det var ikke engang sjovt. Faktisk var det sørgeligt. Og jeg havde virkelig ikke lyst til at gå ind i den skide lejlighed, hvor jeg kunne risikerer at rende ind i Louis og blive nødt til at sige et eller andet til ham.

Dørene åbnede sig alt for hurtigt og før jeg vidste af det, stod jeg foran døren til lejligheden.

Fucking Harry Potter og Spektal Transferens mand.

Jeg tjekkede en sidste gang min mobil i håb om, at Samantha havde svaret mig, hvilket hun selvfølgelig havde, så jeg tog tøvende fat i håndtaget og åbnede døren.

Fjernsynet kørte, men ellers var der stille. Jeg gik direkte gennem den mørkebrune gang og ind i stuen, hvor det første jeg fik øje på, var Eleanor der lå på sofaen med øjnene fæstnet på Tv-skærmen.

Shitting crap. Hvad gør jeg så nu? Skal jeg sige hej? Hvad fanden, jeg sniger mig jo bare forbi hende.

Fuck dig Kendall. Hun ligger i sofaen, så snart du går forbi den, ser hun dig. Det var en rigtig dum idé.

Jeg rømmede mig og gik længere ind i rummet, så Eleanor kunne se mig. Hendes mørkebrune hår var krøllet og hun havde et par grå joggingbukser og en sort tanktop på.

Hun satte sig forskrækket op og hendes hånd fløj op til hendes brystkasse. Først kneb hun øjnene sammen, derefter spærrede hun dem op og sluttede så med at stirre undrende på mig.

Det så faktisk ret dumt ud og jeg havde lyst til at grine af hende.

Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, fordi jeg er en velopdragen person med ubønhørlige manerer.

”Kendall?” spurgte hun med sin klare, lyse stemme.

”Hej Eleanor.”

”Hvad laver du her?” Hendes øjne flakkede.

Det her er akavet.

”Jeg skal hente min veninde – Harrys kæreste. Ved du hvor hun er?”

Eleanor lyste op i et smil og pegede mod døren i den modsatte side af rummet. ”Er det hende med det røde hår?”

Jeg nikkede.

”Og kjolen?”

”Højest sandsynligt,” svarede jeg, fordi Samantha går altid i kjoler.

”Så er de inde på Harrys værelse,” sagde hun og trak op i sin top.

”Tak,” grinede jeg og løftede begge mine tommelfingre i vejret. Jeg gik et par skridt baglæns, imens jeg hele tiden sørgede for at smile stort til Eleanor, indtil jeg var ved at snuble over et gulvtæppe.

”Hov-sa,” mumlede jeg højt, fordi jeg er den eneste person på planeten der mumler højt, og vendte mig hurtigt om.

Jeg skyndte mig at åbne døren og lukkede den omhyggeligt bag mig, inden jeg begyndte at gå ned af gangen. Siden Louis værelse lå til venstre, gik jeg – overraskende nok – til højre.

Døren ind til Harrys værelse stod på klem og jeg kunne høre dæmpede stemme der inde fra.

”… noget jeg gerne vil snakke med dig om,” kunne jeg høre Samantha sige.

”Hvad er det?” spurgte Harry.

”Det er angående… angående sex.”

Flygt, bak, gem dig!

Jeg panikkede lidt og begyndte at gå baglæns igen, fordi lige meget hvor nysgerrig en person jeg er, ville jeg ikke overlytte Sams sexsamtale med Harry. Det virkede mærkeligt.

Uheldigvis var det så her, at det gik galt.

”Ke – ”

Mere nåede personen ikke at sige, før jeg smadrede baglæns ind i ham/hende. Faktisk var det en ham, men jeg var ikke parat til at accepterer, at jeg ikke længere kunne ignorer Louis, så jeg betragtede ham som en anonym person, indtil det modsatte var bevist.

”Hvad laver du her?” spurgte han og så forskræmt på mig.

”Shh,” tyssede jeg og holdt min pegefinger for læberne.

Heldigt for mig, at jeg egentlig ikke behøvede at sige noget sammenhængende, fordi jeg tror ikke, at jeg ville have været i stand til det.

”Hvorfor?”

Brug dog hjernen dreng. Hvorfor tror du?

Og fuck, fordi nu skal jeg tale.

”Harry og Samantha,” hviskede jeg og pegede bagud mod Harrys værelse.

Louis løftede øjenbrynene og rystede på hovedet, så vandråber fløj fra ham.

Hans hår er vådt.  Han har lige været i bad, hvilket betyder, at han lige har været nøgen.

Fuck nej Kendall. Styr dig selv.

Dyb indånding. Fokuser på situationen.

Eller nej, lad være med at fokusere på situationen, fordi den er alt for akavet til at eksisterer.

”Hvad laver du her?” spurgte Louis.

Fuck.

Men i det mindste havde han sænket stemmen.

”Jeg skal hente Samantha,” hviskede jeg.

”Hvad?”

”Jeg skal hente,” begyndte jeg, men magtede ikke at hviske længere, så jeg tog fat i hans håndled og trak ham med ind gennem den meget belejligt placerede dør, vi stod foran.

Louis trak armen til sig og jeg lukkede døren bag os.

”Kendall hvad fanden har du gang i?” Hans stemme var ikke længere dæmpet, hvis I skulle være i tvivl.

”Jeg sørger for, at ingen afbryder Sarrys – eller Samarrys, jeg ved det ikke – sexsnak,” forklarede jeg, fordi det var jo tydeligt for en hver.

”Du… jeg… fint nok. Hvad laver du så her?”

”Jeg skal hente Samantha, fordi hun har slået foden og Harrys bil er til mekanikeren.”

”Hvorfor kunne han så ikke bare låne min bil?”

Jeg sukkede dybt. ”Fordi det ville bare være mærkeligt efter sidste, du ved.”

Og det gav absolut ingen mening. Det er jo bare herligt.

”Hvad snakker du om?”

”Bare glemt det.”

Vi stod og stirrede lid på hinanden, ingen af os sagde noget. Selvom jeg havde svoret, at jeg ville lade det der skete den aften, ligge, pressede spørgsmålene sig på og jeg turde ikke åbne munden i frygt for, at et af dem ville flyve ud af mig.

”Hvad snakker de om?” spurgte Louis, efter vi havde stået i stilhed så længe, at hans hår var begyndt at tørre.

Vil du ikke nok være sød at lade være med at stille mig et spørgsmål.

Jeg smilede undskyldende og så ned i gulvet.

Vi befandt os på et kontor for resten. Gulvet var af lyst træ og der var sort tapet på væggen til venstre for mig. Jeg stod på et blødt gulvtæppe, som gav mig lyst til at smide sko og sokker og bare tøffe rundt på det.

”Hey, Kendall, hvad fanden snakker de om?”

Lad nu være Kendall. Hold nu bare munden lukket.

”Hvorfor er Eleanor her?”

Pis!

Louis kneb øjnene sammen og fugtede sine læber, inden blikke i hans øjne blev hårdt. ”Hun er min kæreste, hvorfor skulle hun ikke være her?”

”Åh, det ved jeg ikke Louis, måske fordi du kyssede mig,” udbrød jeg til min store overraskelse.

Jeg havde virkelig ikke lyst til at skændes med ham. Jeg var ikke i humør til det.

”Du kyssede igen.”

”Louis – ”

”Du skal ikke give mig hele skylden. Det var ikke kun mig,” sagde han frustreret, lukkede øjnene og kørte en hånd gennem det stadig fugtige hår.

Jeg bed mig i underlæben og sukkede dybt. ”Det prøver jeg heller ikke at sige. Jeg er lige så skyldig som du er, men…”

”Men hvad Kendall?”

”Hva’… hv-hvorfor?” spurgte jeg sagte og mødte hans blik.

”Jeg ved det ærlig talt ikke,” svarede han. ”Jeg var fuld og frustreret og du stod der barer, foran døren og jeg ved virkelig ikke hvad der gik af mig.”

”Så det betød ikke noget?”

Louis rystede kraftigt på hovedet. ”Nej-nej selvfølgelig ikke. Det var bare et uheld. Sådan noget sker når man er fuld.”

”Det var absolut intet – ”

”Nej. Nej bare rolig Kendall, det var en åndsvag fejltagelse,” sagde han og smilede til mig, men det falmede hurtigt igen, da han åbnede munden. Hans øjne borrede sig ind i mine, søgte efter svar. ”Du lagde ikke noget i – ”

”Fuck nej,” grinede jeg og viftede afværgende med hånden. ”Hvad regner du mig for?”

Han sukkede og grinede lettet. ”Så vi er enige om, at det bare var en stor fejltagelse?”

Jeg nikkede.

”Så lad os gi’ hånd på det,” sagde han og rakte sin frem. Jeg tog den og langsomt gav vi hinanden hånden, men uden at bryde øjenkontakten.

Det var en underlig samtale.

”Ud med sproget,” hvinede jeg til Samantha, da vi begge lå på rygge med ansigtsmasker på. Det var dog begrænset hvor meget hvinen det blev til, fordi masken var ved at tørre og jeg var bare for at den sprækkede, så jeg kastede mig ikke ud i de vildeste ansigtsbevægelser.

”Der er faktisk ikke rigtig noget at sige,” sagde hun og tak på skuldrene.

Hendes ansigtsmaske var grønt, hvilket så sjovt ud, fordi hun havde rødt hår.

Jeg grinte lidt af det faktum.

”Fortæl det alligevel,” kommanderede jeg og kiggede mod loftet, selvom det egentlig ikke var særlig spændende at se på.

Man skulle tro, at de et sted som her, ville have sørget for, at deres loft var spændende, nu hvor deres kunder var nødsaget til at tilbringe tid med at kigge på det.

Men neej.

”Øhm… jeg sagde til ham, at jeg gerne ville snakke me – ”

”Ordret tak.”

Sams rynkede panden og rystede så på hovedet, inden hun fortsatte. ”Jeg sagde ’Harry der er noget jeg gerne vil snakke med dig om’, han spurgte så hvad det var og jeg svarede ham og sagde ’Det er angående sex’.”

Faktisk sagde du angående to gange Sammie.

”Og hvad så?” spurgte jeg.

”Og så sagde han ’Det skal du ikke bekymre dig om, vi kan sagtens vente’ og så tændte han for fjernsynet,” sagde hun.

Kedeligt.

”Det var godt nok en ikke særlig spændende historie. Nu havde jeg lige håbet på noget godt her,” surmulede jeg og pressede læberne sammen, hvilket fik hele mit ansigt til at smerte.

Harry er mærkelig. Er han ikke bandets skørtejæger eller sådan noget?

”Undskyld mit liv ikke er lige så spændende som dit.”

Hvad ved hun, som jeg ikke ved, at hun ved?

”Hvad mener du med det?”

Har jeg fortalt Samantha, at Louis har været Eleanor utro?

Hvorfor kan jeg ikke huske, om jeg har fortalt det til hende?

”Det var ironisk Kendall… dit liv er lige så kedeligt som mit.”

Uuuh, der er vist en, der er rap i kæften.

”Mit liv er fuld af spænding,” gav jeg igen, fordi det var det faktisk.

Eller det havde det været.

Jeg var forvirret.

_________________________________________________________________________________

A/N: Sooo.... det her kapitel var ikke voldsomt interessant og jeg havde lidt problemer med at skrive det... tabte hele tiden fokus, så jeg beklager, hvis det ikke er det bedste, jeg hidtil har skrevet.

ANYWAYS: GUTTER JEG ELSKER JER! 179 favoritlister?? 137 likes??? I er fantastiske og jeg kan virkelig ikke sige det nok. Og jeg ELSKER jeres lange kommentarer (og bare kommentarer i det hele taget). Det er så rart at høre, hvad I synes om historien og kapitlet.

Ahem, jeg har ikke særlig meget at sige. Glæder mig bare til at få skrevet det næste kapitel, så det her kan blive fortid... håber i hvert fald at I kan lide det.

(Fordi jeg er nederen: Tjek Ligts Off ud, det nye kapitel blev postet i går)

Hvem er James? Er Harry cool med Samanthas no P in my V? Kendall er forvirret, men hvorfor?

Links i kommentarerne som altid. Og giv mig lige credit for både LOTR og HP referencer. 

Jeg elsker Harry Potter. Snak om det. Eller blødt sengetøj. Eller rodede værelser. Jeg rydder aldrig op.

You guys are Harry Potter to me.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...