Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
201114Visninger
AA

2. Hello There

 

TO MÅNEDER SENERE

Kendalls P.O.V

 

”Jeg kunne bare kneppe ham fra sans og samling,” stønnede Calla og tog en tår af sin lyserøde cocktail. Hendes blik var rettet mod en mørkhåret dreng med skovmandsskjorte og tatoveringer.

Et syvtal, et pænt, men ikke desto mindre et syvtal. Ikke at der er noget galt med at være et syvtal. Det er kanon at være et syvtal.

”Forfanden da Calla,” grinede jeg overbærende og puffede til hende med albuen.

Calla var min roommate og havde været det næsten lige siden jeg flyttede til London for at studere astronomi og matematik på universitetet. Jeg havde været på udkig efter en lejelighed, men med mit budget ville det bedre kunne betale sig at bo i en papkasse, derfor boede jeg på campus de første uger. Og så mødte jeg Calla. Hun var åben, glad, frembrusende og imødekommende og vi faldt straks i snak. Jeg havde fortalt hende om mine problemer på bogligområdet og straks havde hun tilbudt mig at flytte ind sammen med hende. Hun havde i lang tid været på udkig efter en roommate og hendes lejelighed var i rigtig fin stand, så få dage efter var jeg flyttet ind. Lejeligheden lå på femte sal, lidt under en kilometer fra centrum, huslejen var billig og den var lige efter mit hoved: Lille, hyggelig og rustik, ikke noget med store vinduespartier og klinisk hvide vægge, nej.

”Så hop da på ham,” sagde jeg, da Calla nærmest sad og savlede over ham. Jeg måtte da indrømme, at han så godt ud, men Calla havde fået øje på ham først og siden først-til-mølle princippet prægede vores byture og erobringer, ville jeg ikke prøve på noget.

”Nej, det er girls night out!”

Hun flyttede sin opmærksomhed til mig og løftede sin drink op til munden. ”Skål min skat,” hilste hun og bundede ud. Jeg tog selv en tår af min Tequila Sunrise og smilede.

”Men når jeg kommer hjem, har jeg en date med min hånd,” grinte hun og løftede et øjenbryn imens hun bed sig i underlæben. Jeg skar en grimasse af hendes ligefremhed, selvom jeg efterhånden var blevet vant til den.

”Jeg har ikke brug for at vide mere,” indvendte jeg og rettede min opmærksomhed mod mit glas, som jeg besluttede mig for at bunde. Calla svang med hendes lange og glatte brune hår og smilede til mig.

”D’damer.” Bartenderen stod nu foran os og gjorde en bevægelse mod vores tomme glas.

”En jordbær Daiquiri,” svarede Calla og kiggede spørgende på mig. ”Jeg tager bare en øl.”

Bartenderen nikkede og kiggede sultent på Callas kavalergang. Hun var bare en af de piger, der tiltrak mændenes opmærksomhed. Hun var høj, hendes hår var langt og mørkebrunt, hendes krop var veltrænet med flotte former og hendes ansigt var symmetrisk og markeret, og når man så ind i hendes blå øjne, kunne man let glemme tid og sted.

”Nå men… hvornår kommer Sam?” spurgte hun og kiggede på sin telefon. Bartenden gik efter vores drinks, eftersom Calla ikke engang skænkede ham et blik.

”Hun sagde hun ville være her omkring 23,” svarede jeg og tog imod min øl, som var meget kold. ”Men det skulle ikke undre mig, hvis hun blev forsinket. Det er overdrevet mange mennesker i byen i dag,” sagde jeg og gjorde en håndbevægelse mod menneskemængden ude på dansegulvet.

Hele klubben var fyldt op. Båsene var alle som en optaget og dansegulvet var proppet til randen. Vi havde placeret os oppe ved baren både fordi der var plads, men også på grund af den lette tilgang til drikkevarer.

”Det er lang tid siden jeg har set hende,” beklagede Calla og sukkede dybt. Sam, eller Samantha som hun rigtig hed, havde været i Amerika for at besøge hendes familie i to måned. Så vi havde manglet hende hele sommeren, men nu var hun kommet tilbage og hun havde lovet at møde os i byen.

”Der! Hun er kommet,” skreg Calla og fløj op fra stolen. Jeg kiggede begejstret mod døren, men kunne ikke få øje på Samantha. Den eneste person der kom ind var en rødhåret pige i en gul sommerkjole, og så slog det mig; det var Sam. Hurtigt fulgte jeg efter Calla og kastede mig selv ind i Samanthas åbne arme.

”Dit hår,” hvinede jeg og tog en håndfuld af de røde lokker i min hånd.

”Ja… jeg blev bare så træt af det gamle,” svarede hun og grinede. Før i tiden havde hende hår været mat gyldenblond, ikke noget særligt.

”Er du sindssyg det er flot!” udbrød Calla og gav hende elevatorblikket. Det klædte hende virkelig, det samme gjorde kjolen.

”Du ser så fandens godt ud,” medgav jeg og tog Sam under armen og trak hende med op til baren. Vi satte os ned og snakkede om alt og intet og nød bare at være i hinandens selvskab igen.

”Hvordan var Amerika så?” spurgte Calla og placerede en hånd under hagen med blikket rettet mod Sam, som hurtigt tog en tår af sin øl, inden hun begyndte: ”Det var fedt, og anderledes. Og det var skønt at se min fars familie igen. Far og hans kæreste tog mig med til New York i en uge – det var så fantastisk, I drømmer ikke om det.”

”What about the boyyyys?” sang Calla og vinkede med øjenbrynene. Sam bed sig i underlæben og flyttede en hårtot bag øret.

”Du mødte en! Du mødte så meget en fyr,” sagde jeg og kiggede indgående på hende, imens hun langsomt rødmede.

”Måske,” svarede hun og kiggede ned i sin øl.

”Fortæl,” forlangte Calla og satte sig ordenligt til rette på barstolen.

”Han hedder Jamie,” begyndte hun og både Calla og jeg smilede som to idioter. ”Vi mødtes på en bar i Bloomfield, der bor min farmor og farfar, og jeg tog med ham hjem. Vi var sammen og jeg har aldrig prøvet noget lignende.”

”Så det var godt?”

”Om det var godt?” sagde Samantha og sukkede dybt, ”han var den bedste jeg nogensinde har haft. Der var bare så meget passion og begær, jeg kan næsten ikke forklare det.”

”Var det bare den ene gang?”

”Ikke helt… Dagen efter inviterede han mig på brunch – kæmpe kliché, jeg ved det godt, men jeg blev virkelig overrasket, for det var ikke akavet eller mærkeligt. Han var virkelig charmerende. Så vi så hinanden en del gange derefter, mest af alt var der bare… fysisk, men altså… ja.”

”Så det var bare sex og ikke andet?” spurgte Calla og nippede til sin cocktail.

”Intet andet,” forsikrede Sam.

”Skål på det,” afsluttede Calla og hævede sit glas, det samme gjorde Sam og jeg. Med et smil på munden førte jeg flasken op til mine læber og tog en tår. Langsomt sænkede jeg den og løftede blikket, da en bevægelse fangede min opmærksomhed. Ovre i hjørnet stod et par drenge på min alder og snakkede. Den højeste havde krøllet hår og stod med front mod os, han smilede til sine venner, hvilket fik to perfekte smilehuller til at springe frem. Den anden var en smule lavere, mørkglødet og havde sort hår, som var sat op i en høj frisure, men det var den tredje dreng jeg havde mit blik fæstnet på. Han stod med ryggen til, men jeg ville kunne genkende ham hvor som helst. Hans hår var nøddebrunt og pjusket, hans nakke var solbrændt og på overkroppen havde han en stram, grå skjorte og grå chinos. I buksekanten sad et par mørkebrune seler, der sad stramt over hans muskuløse skuldre.

”Shit,” udbrød jeg og var nær ved at få øllet galt i halsen. Hurtigt flyttede jeg blikket og holdte skjulende en hånd ved siden af mit ansigt.

”Hva’ så?” spurgte Calla og kiggede undrende på mig. Jeg fugtede mine læber og nikkede diskret mod hjørnet, hvor de tre drenge stod.

”Er det – Guuud Ken, er det ham?”

 Jeg nikkede stille og klemte øjnene sammen. Jeg håbede virkelig ikke at de kom her over.

”Hvem?” Samantha kunne ikke dy sig længere og gav efter for sin nysgerrighed. Hun kiggede rundt i lokalet og skimtede menneskemængden, indtil hendes blik landede samme sted som Callas.

”One Direction?” sagde hun overrasket og kiggede hen på mig. Jeg sad stadig og kiggede den anden vej af drengene og prøvede så vidt muligt på at forsvinde i den blå luft.

”Hvad er der med dem?” spurgte Sam og kiggede fra Calla til mig. Calla kvalte et grin. ”Ken har lidt et godt øje til Louis, han er bare virkelig nået ind i hende.”

Jeg gav hende vredt en albue i siden, hvilket bare fik hende til at grine endnu mere.

”Ind i hende? Jeg forstår ikke hvad du mener. Kendall, er du fan eller sådan noget?” indvendte Sam og lignede et stort spørgsmålstegn.

”Fan og fan? Ken er nok mere fan af hans mikrofonstang end hans musik,” forklarede Calla og var ved at knække sammen af grin.

”Din humor er evigt dårlig,” mumlede jeg.

Det var så typisk Calla.

Samantha sendte drengene et sidste blik og kiggede så på mig. Jeg kunne se hvordan hele situationen langsomt gik op for hende. Hendes mund formede et chokeret ’o’, imens hun så på mig med vantro i blikket.

”Er du seriøs? Har I? Har du? Jeg – hvad?” Hendes stemme blev højere og højere for hvert ord hun sagde og det endte med, at hun næsten råbte.

”Ssssh!” tyssede jeg og sendte hende et irriteret blik.

”Har du haft sex med Louis Tomlinson?” hviskede hun. Jeg kiggede hjælpeløst på Calla, som bare sad og nippede tilfredst til sin cocktail.

”Og hvad så hvis jeg har?” spurgte jeg.

Samantha klappede i sine hænder og smilede fjoget til mig. ”Tænk at jeg slet ikke vidste det! Hvornår skete det?”

Jeg bed mig i underlæben og opgav at skjule det. Hun var trods alt en af mine bedste veninder.

”Kort efter du var taget af sted,” mumlede jeg og pillede ved mærkatet på ølflasken.

”Hvorfor skrev du det ikke til mig?” spurte hun underende og rynkede øjenbrynene.

”Undskyld at det første der lige faldt mig ind, ikke var at skrive til dig,” svarede jeg.

”Når man har kneppet en popstjerne, så fortæller man det til sin…” nåede hun at sige, før hun blev afbrudt af en dyb og hæs stemme, der efterabede Samanthas tonefald. ”Hvem har kneppet en popstjerne?”

Når jeg tænker tilbage på det, så må det have set virkelig komisk ud, for vi vendte alle tre hovederne på præcis samme tid, og hvis jeg ikke tog meget fejl, lignede vi chokerede guldfisk. Den famøse Harry Styles stod foran os med et kækt smil om munden, der kunne få enhver piges hjerte til at smelte – inklusiv vores.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...