Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
200349Visninger
AA

6. Fuck Mig og Fuck Alle

”Jeg græmmes,” klynkede jeg. Søren Brun ville være stolt.

Jeg havde placeret mig selv på sofaen med et glas grønne oliven. Jeg elsker oliven, der findes intet bedre.

”Hold nu op,” kommanderede Calla, ”så slemt var det heller ikke.”

Jeg stoppede fire store oliven i munden og gav mig til at tygge på dem. Oliven + mandel = himmel.

”Jo, det var slemt. Det var rigtig, rigtig slemt,” peb jeg.

Forvirret? Thought so.

Det var godt 35 minutter siden, jeg var kommet hjem. Det første jeg havde gjort, var at åbne omtalte glas og smide mig på sofaen, godt pakket ind i et uldtæppe. Jeg havde så siddet og proppet oliven i mig, indtil Calla kom hjem. Og så var der ellers bare selvmedlidenhed til den store guldmedalje. Hvorfor? tænker I sikkert. Jo, lad mig forklare:

”Kan du virkelig ikke huske mig?” havde jeg udbrudt. Hvis ikke det var fordi vi havde stået i en cafe fyldt med mennesker, ville jeg have slået mit hoved ind i muren. Gentagende gange.

Louis så på mig med forvirring malet i ansigtet.

Så han kan ikke huske mig, havde jeg tænkt. Ikke fordi det kom som en overraskelse, nu var det bare slået fast. En fact, mejslet i sten, trykt i Grundloven, underskrevet af dronningen, skrevet i historiebøgerne.

Langsomt begyndte Louis’ ansigtsudtryk at ændre sig. Hans øjne blev mildere, et smil spillede om han læber og som han snakkede, blev han stemme rolig og blid, nærmest undskyldende.

”Åh, vi møder bare så mange fans og sådan, det er svært at husker hvem der er hvem,” sagde han og grinede. Ja, han grinede.

Jeg sukkede dybt og lagde hovedet tilbage. Min hjerne var gået halvt på standby og min fornuft var taget på ferie. Hvis jeg havde været ved mine fulde fem, ville jeg have sagt til ham, at det var okay. At jeg var en fan og at jeg havde mødt dem til et interview. For alt i verden ville jeg havde undgået at havne i den situation, jeg få sekunder efter så nydeligt fik placeret mig selv i.

”Hey, det er okay, Kendall. Jeg er sikker på, at drengene kan huske dig. Jeg har en hukommelse som en guldfisk, virkelig. Du må ikke tage det så tungt, jeg glemmer alt,” undskyldte han. ”Gud, det var jo til det der radio program, ikke? Du var sammen med din veninde. Hun var mørkhåret… Mary – Mariann – Mar… Meg… MEGAN? I havde vundet den der konkurren – ”

”Fuck nu af! Nej, jeg er ikke fan, jeg kender ikke nogen der hedder Megan – eller det gør jeg faktisk, men hun er en bitch, så det tæller ikke – og jeg har i aller højeste grad ikke mødt dig fordi jeg vandt en konkurrence,” afbrød jeg. Mit tonefald var bebrejdende og jeg kunne se på ham, at han var overrasket.

”Jeg er ikke helt med…” mumlede Louis og jeg stønnede frustreret.

”Vi har kneppet, okay? Jeg har været i din lejelighed, jeg har set dig nøgen. Du har stønnet mit navn for Guds skyld!” udbrød jeg, måske en anelse for højt.

En midaldrende kvinde til min vestreside kiggede forarget på os. Hendes grå hår lignede en af de der mærkelige stålbørster man har i køkkenet. Hedder de bare stålbørster? Aner det ikke.

Jeg havde lyst til at skrige hende ind i hovedet, at hun skulle blande sig udenom. Selvom hendes sexliv måske var ikkeeksisterende – let’s be honest, hvem vil hygge sig med en stålbørste? – betød det ikke, at mit var. Hun skulle bare passe sin egen forretning og lade mig være akavet alene, eller sammen med Louis…

 ”Jeg…” begyndte Louis, men kom ikke rigtig videre. Erkendelsen var malet i hans stålblå øjne og han stod som naglet til stedet, indtil et ualmindeligt akavet smil bredte sig på hans læber. Mere akavet end noget smil jeg nogensinde ville kunne få stablet på benene (eller på læberne! Som Kendall dog var morsom).

Vi stod og kiggede lidt på hinanden. I. Akavet. Stilhed.

Akavet synes at være mit nøgleord i dag.

 

Jeg begravede mit ansigt i mine hænde og havde nær tabt glasset på gulvet. Calla havde med en elegant bevægelse grebet det i et næsten-fald og fjernet det fra min rækkevidde.

”Hold nu op med at have så ondt af dig selv.”

Jeg sendte hende et blik næsten lige så dødbringende, som det jeg tidligere på dagen havde sendt Sam, og lænede mig tilbage i sofaen.

”Hvis jeg vil have ondt af mig selv, så har jeg fucking ondt af mig selv. Hvis du ikke kan tåle det, så gå din vej,” muggede jeg og sank den sidste oliven.

”Det ville jeg også gerne, men det er jo ikke ligefrem fordi jeg kan lade dig være alene,” protesterede hun og lagde armene over kors.

”Og hvorfor så ikke det?”

”Fordi du ender med at ødelægge et eller andet.”

”Gu’ fanden gør jeg ej!”

”Det gør du i den grad.”

”Åh, så luk dog.”

Calla smilede triumferende og smældede med tungen. Så pokkers irriterende. Fuck Calla. Jeg hader hende.

”Du er også mit et og alt, Kendall,” sagde hun.

Jesus, sagde jeg det højt?

”Du er træls.”

”Dårligt comeback.”

”Fandens godt comeback!”

Jeg føns og greb ud efter glasset med oliven, som Calla bare skubbede længere væk.

”Hey,” skældte jeg og sendte hendes et utilfreds blik.

”Du har ikke godt af alt det salt,” sang hun og rejste sig fra sofaen.

”Troede ikke du ville mig være alene,” sagde jeg i mit mest uskyldige tonefald.

”Tja… jeg tager chancen.” Og med den bemærkning var hun ude af hoveddøren og jeg var ladt alene. Til mine tanker.  Lort.

Fuck Calla.

Fuck Louis Tomlinson.

Hvorfor er du overhovedet sur på ham Kendall? Hvad fanden har han gjort dig?

Fuck mig.

__________________________________________________________________________________

A/N: Hvad? Et nyt kapitel? Sejt? Måske!

Havde lidt tid til overs, så jeg fik det skrevet færdigt. Det blev ikke langt (sorry bout that), men det er da altid noget. Desuden skulle hele den her "Vi har kneppet, du ved ikke hvem jeg er"-fase overståes, så vi kan komme videre med handlingen. Håber det kan gå an. c:

Det her kapitel er måske skrevet lidt anderledes end de andre, men altså. Håber I kan lide det og TUSIND tak for jeres søde kommentarer og fordi I læser og liker!!

Har fået et eller andet med authornotes, så jeg kommer nok til at knytte en kommentar eller to til kapitlerne frem over.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...