Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


637Likes
1332Kommentarer
200947Visninger
AA

3. Friend or Stranger

 

Efter lange og ulidelige sekunder fyldt med larmende stilhed, rystede Calla på hovedet og tog ordet.

”Åh, det er der såmænd ingen der har,” grinte hun og smilede sødt til Harry, som gengældte hendes smil. ”I hvert fald ikke endnu,” tilføjede hun, hvilket fik Harry til overrasket at løfte et øjenbryn. Jeg sværger jeg kunne have slået hende ihjel for at snakke med ham, for hvor end Styles befandt sig, ville Tomlinson også være. Jeg ved ikke hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde, jeg kunne bare ikke håndtere situationen. At skulle stå ansigt til ansigt med et one night stand var bare lidt mere, end jeg kunne rumme. Bare tanken om at skulle være i nærheden af ham igen, fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen – det ville blive noget så akavet. Vi havde for fanden været i seng sammen efter at have kendt hinanden i to timer. Næste morgen var jeg forduftet før han vågnede og efter jeg havde fortalt det hele til Calla, havde jeg ikke skænket ham en tanke. Ikke fordi jeg skammede mig, for jeg, når alt kom til alt, er bare et menneske. Det var mere fordi den nat havde været fyldt med så meget passion og heat, at jeg ville have svært ved at være mig selv over for ham. Hold kæft hvor det lyder dumt. Drengen havde jo set mig komplet nøgen, men jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle behandle ham – som en fremmede eller en ven? Han var jo ingen af delene.

”Jeg smutter på toilettet,” mumlede jeg og hoppede ned af den høje barstol. Calla nikkede bedrevidende, imens Sam sad og kiggede med store øjne på den krøllede berømthed foran hende, som om hun forventede at han ville forsvinde, hvis hun blinkede.

For at komme ud til toiletterne skulle jeg mase mig gennem den store menneskemængde ude på dansegulvet. Imens jeg snoede og pressede mig forbi svende mennesker, lovede jeg mig selv at lade den liderlige bartender vide, at toiletterne var sindssygt upraktisk placeret.

Da jeg endelig kom der ud, stillede jeg mig foran spejlet med hænderne på begge sider af håndvasken. Jeg havde en stor trang til at smide noget koldt vand i hovedet, men gjorde det ikke, da min make-up ville blive helt ødelagt.

”Kendall for helvede da også. Tag dig så sammen!” vrissede jeg af mig selv og betragtede mit spejlbillede. Mit lyse, krøllede hår var op i en løs knold og totter hang ned omkring mit markerede ansigt. Mine brune øjne var indrammet af et tykt lag mascara og mine øjenlåg skinnede perlemorshvidt.

For at have noget at give mig til, tog jeg min rosa læbestift op af tasken, og begyndte at lægge et nyt lag på mine læber. Derefter rettede jeg på resten af min make-up, men til sidst havde jeg finpudset alt der kunne finpudses, så med et tungt hjerte og et sidste blik i spejlet, gik jeg ud ad døren. 

”Det var bare sex,” forsikrede jeg mig selv, ”ikke andet end meningsløs sex.”

På vej hen til mine veninder gik jeg og håbede, at Harry var gået sammen med Louis og Zayn – ja, jeg kender deres navne? – og det virkede som om, at Gud havde hørt mine bønner, for jeg kunne ikke få øje på det krøllede hår nogle steder. Med et lettet suk satte jeg farten op, så I kan nok forestille jer, at jeg blev overrasket, da jeg stødte ind i nogen.

Jeg kiggede op og ned af personen og skulle til at undskylde, da jeg så hvem det var. De lysebrune seler nærmest skreg ind i mit ansigt, så iøjnefaldende var de. Jeg kendte kun til en eneste person der gik med seler – udover min morfar.

”Hej,” sagde han og kiggede på mig, som om det var en glædelig overraskelse at se mig.

Lad som om du ikke kan huske ham, var den eneste tanke der fløj gennem mit hoved.

”Hej,” hilste jeg. ”Og undskyld.” Jeg rakte ham hånden og han tog muntert imod den. Hans håndtryk var fast og varmt.

”Jeg er Louis Tomlinson.”

”Det ved jeg. Kendall Burnwin,” svarede jeg og kunne have slået mig selv, men hans gråblå øjne funklede og viste ikke det mindste tegn på genkendelse.

”Du kender mit navn?” Hans stemme var fuld af underen, hvilket ærlig talt irriterede mig lidt.

”Vær nu ikke så overrasket, hvem kender ikke dit navn?” Jeg besvarede hans spørgsmål med et nyt, hvilket fik ham til at smile.

”Det har altid undret mig, hvorfor folk præsenterer sig selv med efternavn og alt det,” sagde Louis eftertænksomt og kiggede spørgende på mig.

Jeg holdt forsvarende hænder op. ”Spørg dig selv, du gør det også?”

Da jeg hørte et højt grin, vendte både Louis og jeg hovedet. Calla og Harry var faldet i snak, og hun grinede gevaldigt af noget, han lige havde sagt.

”Det er jeg ked af,” undskyldte Louis, ”Harry kan man ikke rigtig styre.”

”Åh, det er skam okay. Hun kan lide det,” svarede jeg og lod en anstrengt latter undslippe mine læber.

Vi stod i stilhed uden at sige noget. Jeg smagte lidt på stemningen mellem hos, og blev enig med mig selv om, at Louis ikke kunne huske mig. Hvorfor skulle han dog også kunne det?

”Jeg må hellere få hold I Calla. Hvis ikke det var for hendes veludviklede attributter, skulle man tro at hun var en mand,” sagde jeg og kløede mig akavet i nakken.

”Ja, jeg må nok også hellere få styr på Harry,” mumlede han og sammen begav vi os over til de andre. Zayn stod bag Harry og var optaget af sin mobil, Calla smilede og viftede med håret det bedste hun havde lært og det lod ikke til at genere Harry. En gang imellem gled hans blik over på Sam, som rødmede hver eneste gang.

”Easy tiger,” sagde jeg drillende til Calla og slog hende på skulderen. ”Han er ikke noget for dig.”

Calla spidsede læberne og kiggede bebrejdende på mig. Jeg sendte hende bare et strålende smil og blinkede så til Harry, fordi jeg er sej på den måde.

”Vi må hellere se at komme hjemad,” sagde jeg og kiggede sigende på Calla, som sukkede irriteret. Efter hendes mening var hun vist ikke færdig med Harry. Så meget for girls night out.

”Jeg er også helt smadret. Har det sygeste jetlag.” Sam hoppede ned af stolen og stillede sig ved siden af mig.

”Hvor har du da været?” spurgte Harry og kiggede på hende med et smil, som fik hende til at rødme.

”Amerika,” svarede hun og bed sig i underlæben.

”Fedt. Det er helt anderledes end England, synes du ikke?” Han lagde sin hånd på hendes, som lå på bardisken.

Sam nikkede og pillede ved hendes røde hår.

”Calla, kommer du?” spurgte jeg og tog Sam under armen. Calla sendte Harry et undskyldende blik og trådte elegant ned fra barstolen. Med langsomme skridt gik hun hen til os og sørgede for at vrikke med røven.

”Det var hyggeligt at møde jer!” råbte jeg. Harry vinkede til os og Louis sendte mig et smil. Zayn var stadig optaget af hans mobil.

 

Vi havde sagt farvel til Samantha udenfor klubben og nu stod jeg og rodede i min taske, for at finde husnøglen. Calla lænede sig op af væggen mellem vores indgang og naboens, imens hun kørte en hånd gennem sit lange hår og kiggede undersøgende på mig. Vi havde ikke rigtig sagt noget i de ti minutter, det tog at gå hjem.

”Kunne han overhovedet kende dig?” spurgte hun og brød vores interne stilhed.

Jeg fiskede nøglen op af min taske og satte den i nøglehullet. Med et lille ’klik’ blev låsen slået fra og jeg svag døren op. Duften af hjem væltede ud af døråbningen og jeg lod mig selv dvæle i den et par sekunder, inden jeg svarede.

”Det tror jeg ikke.” Min stemme var lille og det var først nu det gik op for mig, at jeg egentlig var blevet såret.

Eller ikke såret, fordi jeg bliver ikke såret. Skuffet er et bedre ord.

Jeg rystede på hovedet og gik ind i vores lejelighed. Indenfor hængte jeg jakken på stumtjeneren og begav mig op af den lille, firetrinede tappe, som førte ind i stuen.

”Hvordan har du det med det?”

Calla havde lukket døren og kiggede op på mig nede fra entréen af. Jeg trak på skuldrene og sukkede. ”Det er okay. Det er jo ikke fordi det var fantastisk?” svarede jeg og grinede halvhjertet.

”Ken, helt seriøst?”

Jeg smed mig i sofaen og kiggede på det slukkede fjernsyn. Calla kom lidt efter og satte sig ved siden af mig. Hun lagde en hånd på mit knæ og gav det et klem.

”Måske er han ikke dit livs kærlighed eller bare noget der minder om, men du har altså lov til at være skuffet. Det er okay,” sagde hun.

Uden at kigge på hende åbnede jeg munden og gav mig til at snakke. ”Jeg synes bare det er underligt, at han ikke kan huske det. Jeg forventer jo ikke noget af ham, faktisk vil jeg helst være fri for ham – ikke fordi han ikke er flink… du ved hvad jeg mener. Jeg havde bare troet, at han havde følt det samme som jeg havde. Det var ikke kærlighed eller sådan noget fis. Det var bare, jeg havde ikke regnet med, at han havde glemt det.”

Calla nikkede og smilede opmuntrende til mig. Hun skulle lige til at sige noget, da jeg fortsatte min talestrøm: ”Er jeg virkelig så dårlig i sengen? Det var ikke sådan jeg havde opfattet det i hvert fald. Han stønnede mit navn Cal, han stønnede det! Han var virkelig en god skuespiller så.”

Hun holdt en hånd op for at få mig til at stoppe med at snakke, men lige godt hjalp det, for jeg tog ingen notits af det.

”Måske kunne han godt huske det?” spurgte jeg, mest henvendt til mig selv, ”men ville bare ikke kendes ved det? Det er svinsk! Jeg er sgu da en god fangst? Jeg er faktisk en rigtig god fangst! Han skal kraftedeme ikke bare lade som om han ikke kan huske det. Fuck hvor er det dårlig stil… fuck nu af hvor er det svinsk!”

Calla grinede og lagde en hånd på min skulder. ”Gå i seng Ken. Du er fuld.”

Som en artig skolepige rejste jeg mig fra sofaen og gik ned ad den korte gang, som førte til mit værelse.

”Fuck Louis Tomlinsom,” råbte jeg og smækkede døren bag mig. Jeg kunne høre Callas dæmpede latter inde fra stuen og før jeg vidste af det, var jeg faldet i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...