Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
196511Visninger
AA

9. Farvel Til Primaterne

”Hvor skal vi mødes med dem?” spurgte jeg og pillede ved mit røde bælte.

”Ved indgangen,” svarede Samantha.

”Cool shit.”

Jeg sværger, hvis jeg havde haft en pistol ville mit kranie have visse ligheder med en si. Ville min hjernemasse så løbe ud af hullerne? Hvad er hjernemasse? Hvilken farve er det? Hvordan smager det?

Off topic.

Hvorfor havde jeg lyst til at blæse knoppen af mig selv? Jo ser I børn, grunden er meget simpel. Trods det sensikre løfte om, at denne aften ville blive akavet, havde jeg gjort mig klar og fundet en ren trøje frem, og var nu på vej hen til det forbandede karneval med 3/5 af One Direction, sammen med Samantha. Jeg havde hele dagen prøvet at overbevise mig selv om, at Louis ikke ville være der, men, who are we kidding, selvfølgelig ville han være der. Han synes at være over alt. Jeg ved ikke hvordan jeg endte med at barbere mine ben og lakere mine negle, Jesus, jeg ved ikke engang hvordan jeg kom frem til den konklusion, at det ville være en god idé at tage med, men jo tættere vi kom på karnevallet, jo mere indlysende blev det, at jeg burde være hjemme med et glas oliven og salve over Alexander Skarsgårds guddommelige røv, fordi der var nemlig True Blood reruns. Fuck mit liv.

Hvem går glip af sådan noget?

Kendall Burnwin, åbenbart.

Så skyd mig og lave frækkedeller af min hjerne. Gør det nu og gør det hurtigt!

”Jeg er ikke for fin i tøjet, vel?” spurgte Samantha. Hun bed sig blidt i underlæben og kiggede nervøst ned af sig selv.

Hun havde en sød, to delt kjole på. Overdelen var hvid og underdelen var blå med lyserøde blomster. Over havde hun en cowboyjakke og på fødderne havde hun et par countrylignende støvler. Hun så bedårende ud og jeg følte mig om nogen underdressed, fordi jeg bare havde et par stramme, mørkeblå jeans og en grå T-shirt på. Over min skulder hang min stribede WILL taske, som Calla havde forbudt mig at tage med, men jeg havde alligevel gjort det, fordi… fuck Calla.

Speaking of which. Da hun havde spurgt hvad jeg skulle, kom jeg måske til at fortælle hende, at jeg kun skulle med Sam til karnevallet – jeg løj ikke, det var bare ikke hele sandheden. Samantha havde bedt mig om ikke at –

”Kendall?”

”Øhm, nej. Du ser dejlig ud,” svarede jeg og sendte hende et strålende smil.

– fortælle det til Calla. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at Sam var bange for at Calla ville blive sur, men hvis jeg kender Calla ret – hvilket jeg gør – så vil hun bare vifte med sine perfekte negle og silkebløde hånd og komme videre med sit liv.

”Åh Gud, jeg tror jeg skal kaste op,” klynkede Sam og kiggede desperat på mig.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, men jeg gjorde mit bedste for at skjule det.

”Hold nu op. Du er skøn, Sammie, du skal nok klare det,” opmuntrede jeg og lagde min arm om hendes skulder.

”Hvad hvis han ikke er interesseret?” spurgte hun og gav sig til at bide i sin tommelfingernegl.

”Okay,” begyndte jeg og lagde mine hænder på hendes skuldre, så jeg havde hendes opmærksomhed, ”for det første, hold op med at bide dine negle, du ødelægger din neglelak! Og for det andet, Sam, det her er jeres anden date, okay? Anden! Hvis han ikke er interesseret, ville han ikke have inviteret dig. Og der er gået to dage siden jeres første date? To fucking dage Samantha! Det er det samme som fem timer i drengetid? Hvis det ikke viser interesse, så ved jeg ikke hvad der gør.”

Sam tog en dyb indånding og lod slapt hånden falde ned i skødet.

”Du har ret, selvfølgelig har du ret,” mumlede hun og lænede sig tilbage i bussædet, det samme gjorde jeg.

Jeg stak hånden ned i min taske og rodede lidt rundt, indtil jeg fandt det, jeg ledte efter. Med et tilfreds smil om munden trak jeg den blå bøtte op af tasken og åbnede låget, så en lyseblå rulle tyggegummi kom til syne.

Jeg tog et godt stykke og stak så æsken ind foran næsen på Sam.

”Tyggegummi?” spurgte jeg med munden fuld.

”Hvad? Øh, nej tak Ken,” svarede hun og rystede på hovedet. Jeg trak bare på skuldrene og tog endnu et stykke, inden jeg smed æsken ned i tasken igen.

Bussen stoppede og Sam og jeg rejste os. Udenfor var der lunt og himlen var skyfri, så min beslutning om ikke at tage en jakke med, var ikke helt dum.

”Hvor skulle vi møde dem henne?”

Sam så ned på sin telefon og så tilbage på mig, inden hun sagde: ”Ved indgangen Ken,” og trak opgivende på skuldrene.

Jeg nikkede og slog en boble, imens Samantha mumlede noget der grangiveligt lød som: ”Geez Ken, du har en hukommelse som en guldfisk.”

Hukommelse som en guldfisk siger du? Lad venligst være med at sige det Samantha Jones.

”Undskyld, det var ikke meningen du skulle høre det. Det er bare… du glemmer ting så hurtigt, hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?” undskyldte hun.

For helvede. Meningen med tanker er at de forbliver i hovedet på dig, Kendall, det er derfor du har det.

”Øhm,” var mit svar.

Samantha smilede varmt til mig og jeg grinede tilbage.

”Ken? Dine tænder der blå,” nærmest hviskede hun.

Hvorfor dog ikke?

”Det er meningen Sam.”

”Nåe, okay.”

Jeg kiggede på hende med store øjne og rystede så på hovedet.

Lyden af den sædvanelige tivolimusik, den der altid bliver spillet ved de der forlystelser der kun kører rundt, fyldte mine øre. Indgangen kom til syne og mine øjne skimtede hurtigt omgivelserne efter tre drenge, formodentligt med solbriller og det hele, og ganske rigtigt, lige der stod to (ikke tre, men to) drenge og lænede sig op af indhegningen imens de snakkede. Mit hjerte sprang et slag over, fordi ingen af dem var Louis.

Jeg skulle lige til at åbne munden for at dele den glædelige nyhed med Sam, da end tredje dreng klædt i en hvid T-shirt, en cowboyskjorte og stramme, sorte bukser kom gående hen mod Harry. Hans hår var pjusket og hans navn var Louis fucking Tomlinson og jeg kunne dø lige på stedet.

Kendall, slap af, træk vejret. Find nu dine forbandede kvindenosser frem og vis ham, at du ikke hænger ved fortiden!

Da Harry fik øje på os, skubbede han sig ud fra hegnet og begyndte at gå over mod os. Samantha skyndte sig at pille ved en løs hårtot og smilede sødt til ham.

”Hej Harry,” hilste hun, imens han trak hende ind i et kram.

”Hej Samantha, og hej Kendall,” sagde han. Jeg gav ham et lille vink og så døde jeg og smeltede og blev til en pøl af klistret Kendall slim, for Harry kyssede Sam på kinden og det var bedårende. Mit hjerte eksploderede og jeg kunne tude. Jeg har aldrig set noget så sødt!

Sam rødmede voldsomt og kiggede ned i jorden.

”Haft en god tirsdag?” spurgte han og kiggede på Jones.

”Den har været nogenlunde. Har bare været i skole og sådan. Hvad med dig?”

Og så begyndte de ellers deres egen lille samtale og jeg var ladt alene med de to nyankommne – Niall og Louis. Jeg hilste på dem, Niall gave jeg et smil og Louis et nik, alt imens jeg gjorde alt for at holde min mund lukket.

Nej tak til at vise blå tænder til Boy band medlemmer.

”Jeg kunne virkelig godt drikke noget te,” sagde jeg og sendte Samantha et smil. Hun stod ved siden af Harry, som havde sin arm om hendes skulder.

Så sødt!!

”Jeg kunne virkelig godt spise noget mad,” medgav Niall, hvilket fik mig til at fnise.

”Så ses vi bare?” spurgte Harry og kiggede på Niall og jeg.

”Jep,” svarede Niall og vendte om på hælene.

Harry sendte Louis, der stod med krydsede arme uden at gøre mine til at følge med os, et sigende blik, som Louis besvarede et højlydt suk. Inden han kunne nå at vende blikket mod mig, satte jeg i løb efter Niall, som var på vej hen mod et lille rødt og hvidstribet telt, med åben front.

Selvom Louis ikke sagde noget, kunne jeg fornemme ham et par meter bag mig. Jeg forstillede mig at han gik og mumlede for sig selv med armene krydset over brystet og blikket rettet mod jorden, men hvad ved jeg?

”En kop… citronte,” lod jeg manden bag trædisken vide og rakte ham en halvtredser. Få sekunder efter fik jeg stukket byttepengene og et brandvarmt plasticglas i hånden, som jeg er sikker på gav mig tredjegradsforbrændinger.

”Jeg går ned og finde et bord,” fortalte jeg Niall og begav mig så rundt i det lille telt, indtil jeg fandt en passede bord. Det stod lige ved indgangen, så imens jeg sad og nippede til min varme te, betragtede jeg folkene ved tombolaen overfor.

En bevægelse fik mit blik til at løsrive sig fra en lille pige der lige havde vundet en kæmpe bamse og vandre over til en person i cowboyskjorte.

”Hej,” hilste jeg og løftede glasset, så jeg havde en undskyldning for ikke at snakke.

”Hej.”

Louis satte sig og i et par minutter sagde ingen af os noget. Jeg har ingen anelse om, hvad der foregik inden i hans hoved, men jeg havde en indre debat om hvorvidt jeg skulle smide min te på ham og løbe for livet.

”Louis, jeg,” begyndte jeg, men lige så snart han kiggede på mig, kunne jeg ikke få ordene frem.

”Hvad?” spurgte han. Hans tonefald var koldt.

”Jeg vil bare… undskyld,” mumlede jeg.

”Undskyld for hvad?”

Jeg sukkede og sagde: ”Undskyld hvis jeg har såret dig eller sagt noget forkert. Det har helt seriøst ikke været min mening.”

”Så det var ikke din mening at råbe af mig på den café fyldt med mennesker som med sikkerhed ved hvem jeg er og risikere at dine ord endte på nettet og min karriere røg i vasken?”

”Nej.”

Og for første gang siden… I ved vel nok hvad… smilede han til mig. Det var ikke et stort smil, det var ikke engang med tænder, men alligevel – det var et smil.

”Jeg er bare træt af alt det her,” sagde jeg og pegede på ham og så mig gentagende gange.

”Virkelig?” spurgte han sarkastisk.

”Jeg prøver på at været et godt menneske her,” indvendte jeg.

Louis rullede med øjnene (geez!) og gjorde en håndbevægelse for at give mig tegn til at fortsætte.

”Jeg ved ikke om det er seriøst mellem Harry og Samantha. Eftersom de kun har været på to dates, så tvivler jeg, men hvis jeg kender Sam ret, så har hun allerede bestemt farven på deres hus og hvor mange børn de skal have. Men det kunne jo tænkes, at det gik hen og blev seriøst og i det tilfælde, bliver vi to nødt til at bide tænderne sammen og opføre os som de voksne mennesker en af os er.”

”Bare fordi jeg er 20, betyder det ikke, at jeg er voksen,” beklagede Louis.

”Jeg refererede til mig selv som den voksne.”

”Du refererede rent faktisk til dig selv om de voksne, ikke den voksne.”

”Vil du godt bare tie stille og lade mig snakke færdig?” spurgte jeg.

”Jeg ved snart ikke…”

Jeg gjorde mine til at rejse mig, hvilket fik Louis til at kigge op på mig. ”Okay, undskyld Kendall. Fortsæt din interessante talestrøm og jeg vil lade som om jeg lytter.”

Jeg tog en dyb indånding og talte til ti, inden jeg igen begyndte at tale. ”Jeg forslår, at vi prøver at opføre os som civiliserede mennesker, for Harry og Samanthas skyld naturligvis – ”

”For vi er jo begge primater der kaster med lort? Men for Harry og Samanthas skyld vil jeg gerne lægge afføringen på hylden og lade være med at klø mig i røven.”

Jeg sad og kiggede på ham med store øjne.

”Du er virkelig gusten, ved du godt det?”

”Det har jeg ladet mig fortælle,” grinede han

”Mm-hh,” svarede jeg og spidsede læberne.

Og sådan sad vi i et stykke tid, han med et fjoget smil om munden og jeg med spidsede læber og vantro i øjnene. Til sidst holdte Louis sin sodavand op (som jeg ikke havde opdaget før nu) og sagde: ”Skål på, at vi ikke længere skal opføre os som behårede aber med røde numser.”

Hvem er den dreng? Hvorfor siger han sådan noget?

Jeg lod min tunge løber langs ydersiden af mine tænder (den blå farve forsvandt efter en time) og løftede lige så mit krus med te.

”Skål på, at begynde på en frisk,” rettede jeg og stødte mit glas mod hans. 

___________________________________________________________________________

A/N: Så Kendall og Louis er venner? What? mærkeligt..

Det her kapitel var mest af alt... fyld, selvom Louill (Louis/Kendall??) scenen til sidst vat nødvendig. Hvad synes I om det? Kunne I lide det? Var det mærkeligt?

Kom gerne med foreslag til historien, hvis I altså har nogle. Jeg elsker at læse jeres kommentarer, så bliv endelig ved med at skrive dem.

xoxoxo (lol)

ps. husk at tjekke linksene i kommentarene. c:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...