Heart Beats Harder - One Direction

Et ganske normalt one night stand med en mindre normal dreng, skulle ikke ændre Kendalls liv. Hun er universitetsstuderende og fra tid til anden finder hun sig selv i seng med en fremmed efter en bytur - men hey, det sker jo for alle? Derfor lagde hun ikke noget i det, selvom han ikke var alle og enhver. Tanken om ham havde ikke strejfet hende, lige indtil han kom valsende ind i hendes liv og vendte op og ned på alting.


635Likes
1338Kommentarer
197978Visninger
AA

26. Cooking Cookies Can Cause Confusions

Godt nok havde Calla smidt omkring sig med en masse nedgørende kommentarer om mine underbukser, men siden hvornår påvirker hendes kommentarer mig?

Lige præcis.

Desuden havde de nærmest bedt mig om at tage dem på. Det føltes bare rigtig at stå og lave brunkager og vaniljekranse i underbukser med påskriften ’Doing it for the cookie’.

Og selvfølgelig havde jeg ikke taget bukser på, fordi, som I ved, så er bukser overvurderet.

Jeg ved ikke helt hvor Calla var smuttet hen, men lige pludselig stod jeg alene med dej helt op til patterne og mandelessens i håret, hvilket så var tidspunktet, at nogen besluttede sig for at ringe på døren.

Den eneste person jeg kunne komme i tanke om, der ville ringe på min dør klokken 12 om formiddagen, var Samantha, så selvfølgelig gad jeg ikke gøre mig den ulejlighed at tage bukser på.

Jeg lagde hviskestykket – som jeg for lidt siden havde svunget skulderen, fordi det gør alle Tv-kokkene – fra mig på køkkenbordet og tøffede ned af trappen, for at åbne døren. Mine nye futter sagde den der lyd, som kun rigtige futter siger, når man går i dem. Og der var kaniner på dem, bare fordi jeg havde lyst.

Efterhånden synes jeg, at der dukker flere og flere uventede folk op ved min dør. Først Louis og nu djævlen. Eller Harry Styles, som nogen af jer måske kender ham som.

”Heeej Kendall,” hilste han, da jeg åbnede døren.

Jeg sendte ham et overrasket smil og kom så i tanke om, at jeg absolut ingen bukser havde på.

Absolut ingen bukser? Man kan ikke have ’absolut’ ingen bukser på. Enten har man bukser på, eller så har man ikke. Det hedder ikke ’absolut’ ingen bukser. Man kan ligesom ikke have ingen bukser på så meget, at man absolut ingen har på?

Og nu begynder det at blive indviklet, så jeg tror bare, at vi går tilbage til emnet ’Harry der står i min døråbning’.

”Hvad i al verden laver du her?” spurgte jeg og gemte min underkrop bag døren, så det nærmest kun var mit hoved der stak frem.

Mission Skjul Underliv gik hermed i gang.

”Jeg har mandler med,” sagde han, vinkede med øjenbrynene og brasede ind gemme døren, så jeg fløj til siden.

Mission Skjul Underliv blev en (stor) smule forpurret, så jeg lavede den ligesom om til Mission Skjul Underliv 2: Når Harry Er I Din Lejlighed.

Eller MSU2NHEIDL.

Fordi det er også nemt at udtale?

Harry tog ikke sine sko af.

Jeg havde ingen bukser på.

Mine pebernødder ved at brænde på.

Tror jeg.

Og han havde fucking mandler med. Hvor flabet af ham.

”Du svarede ikke på mit spørgsmål,” råbte jeg og løb efter ham op af trappen, omhyggelig med at skjule min underkrop når det var muligt.

Harry vendte sig om mod mig med et selvhøjtideligt smil om læberne. ”Jeg sagde, at jeg ville hjælpe dig med at bage, husker du nok. Og jeg er en mand af mit ord.”

”Okay Collin Raye, jeg sætter pris på din betænksomhed, men du må gerne gå igen. Jeg har ikke brug for dig og dine mandler, der skriger ’se på mig, jeg er købt til overpris’. Gå hjem og råb af nogle andre Gordon Ramsey, jeg har ikke brug for din hjælp.”

”Okaaay. Jeg råber ikke og hvad sker der lige for de navne der? Collin Raye og Gordon Ram – hvem er Collin Raye?”

Jeg fugtede mine læber og kiggede mig omkring. Jeg stod bag lænestolen, der lige nøjagtigt dækkede mine underbukser.

I sofaen lå der et par shorts.

Jeg ville have fat i de shorts.

Det betød desværre bare, at jeg var nødt at risikere, at hele missionen gik i vasken, fordi så snart jeg flyttede mig fra mit skjul bag lænestolen, ville Hr. Styles have frit udsyn til mine bedårende underbukser.

Og mine underbukser er virkelig ikke noget Harry har tilladelse til at se.

Inden du kommer med ’Jamen undertøj er ligesom en bikini, så hvad flipper du ud over?’, vil jeg gerne lige sige en ting: nej. Det er absolut ikke det samme. På ingen måde. Nul, niks, nope, net, non, no, méiyǒu (og det er kinesisk, hvis du nu var i tvivl, fordi du dumpede den kinesiskeksamen, som vi alle har taget). En bikini er ment til at blive set, undertøj skal være under tøjet. Så stop. Det er ikke det samme.

”Collin Raye er en sanger, der har skrevet en sang der hedder ’A Man Of My Word’. Ærlig talt Harry, det giver sig selv.”

Jeg kiggede længselsfuldt på shortsene og så tilbage på Harry Potter, der stod og var optaget af mandlerne han havde i hænderne.

Der er vist nogen, der har et koncentrationsniveau som en femårig.

Og det er ikke mig.

”Nej Kendall, det giver virkelig ikke sig selv. Hvor skulle jeg vide det fra? Hvor ved du det fra? Ingen ved hvem han er? Man kan ikke referere til en person, ingen ved hvem er. Hvor er du mærkelig.”

Jeg fnøs, men havde ikke et comeback. Måske hvis jeg ikke havde været så optaget af de skide shorts, kunne jeg have slået ham halvt bevidstløs med mine brillante verbale (eller hedder det orale i den her sammenhæng?) evner.

Eller måske ikke, men jeg kan nu meget godt lide at tro, at jeg kunne.

Da Harry vendte sig om mod køkkenbordet så jeg mit snit.

Så hurtig som kun en Kendall kunne have gjort det, smed jeg mig i sofaen og greb shortsene. I en flydende bevægelse fik jeg sparket kaninerne af og stak mine fødder gennem hullerne i shortsene.

MSU2NHEIDL så ud til at lykkedes.

Fuck ja.

”Kendall?”

Jeg pressede min krop så langt ned i sofaen, som jeg overhovedet kunne. ”Mhm Harry?”

Påpasselig med kun at løfte min numse præcis nok til, at jeg kunne trække mine shorts på, hev jeg hurtigt i dem og sukkede lettet, da jeg kunne spænde knappen.

Og mission lykkedes -

”Hvorfor havde du ingen bukser på?” spurgte han.

Ikke.

Pis fuck.

Fuck pis.

”Jo ser du,” sagde jeg og satte mig op. Min hjerne arbejdede på højtryk for at finde en god forklaring. Ikke fordi det var noget mærkeligt ved, at jeg ikke havde bukser på, når jeg nu var hjemme, men jeg havde brug for at give Harry en god forklaring. ”Vidste du godt, at ’nej’ på albansk hedder ’jo’?”

Jeg kan også bare skifte emne.

”Hvorfor havde - hvad?” udbrød han misbilligende. ”Nej, det vidste jeg ikke. Eller jo, det vidste jeg ikke? Men Kendall, hvorfor havde du – ”

”Det udtales faktisk ijår. Lyder mest af alt som et æsel, når man siger det, prøv.” Jeg rejste mig fra sofaen.

Harry blinkede forvirret. ”Hvorfor skulle jeg?”

”Fordi jeg beder dig om det nok.”

Det tog ham et par sekunder, inden han blinkede voldsomt, rystede på hovedet og fugtede sine læber. ”Du er et tilfældigt menneske.”

”Jo!”

”Hvor er du nederen.”

”Jo jeg er ej.”

”Hold nu op.”

”Jo. Jo, jo.”

”Kendall, helt seriøst. Stop det.”

”Jo, jo. Jojojojojo.”

”Hvor er du frustrerende,” udbrød Harry og slog opgivende ud med armene.

”Jo.”

Jeg morede mig gevaldigt. Harrys ansigtsudtryk var fantastisk.

”Hold nu fucking op med det arabiske lort.”

Og så kunne jeg ikke holde masken længere. Jeg knækkede sammen af grin og gik forbi Harry og om bag køkkenbordet, hvor jeg slukkede for varmen og åbnede ovnen for at se til mine pebernødder.

”Det er albansk,” mumlede jeg med en brandvarm pebernød i munden. Den var decideret brandvarm, og det skulle undre mig, hvis den ikke sved huden af min tunge.

”Ved du hvad? Jeg er forholdsvis ligeglad, skal vi ikke bare se at få bagt de kager?”

”Vi? Jeg skal se og få bagt de kager, du kan godt gå hjem med dine designermandler.”

Designermandler?

Den var ny.

Og må jeg for resten lige påpege, at mit emneskift var succesfuldt?

Han rystede på hovedet og begyndte at smile, som om han lige havde rystet det dårlige humør af sig. Hvis han altså vel og mærke var i dårligt humør før.

”Det er jul. I julen er man sammen med de folk, man kan lide og Kendall, jeg kan godt lide dig,” hviskede han lidenskabeligt, hvilket fik mig til at fnise tøset.

Og pokkers for resten, fordi Harry skulle ikke få mig til at fnise tøset.

Kendall Burnwin gør ikke tøsede fnis. Især ikke på grund af Harry Styles.

”Godt med dig Romeo. Hvis du så gerne vil bage, så grib et forklæde og lav nogle vanilje-fucking-kranse,” grinede jeg og smed ham et forklæde.

Smagen af let påbrændt pebernød bredte sig i min mund. Jeg smaskede lidt for at se, om smagen forsvandt, men det gjorde den selvfølgelig ikke.

Imens Harrys tog forklædet på, gik jeg over til vasken og drak rigelige mængder vand, indtil jeg ikke længere kunne smage brændt kage.

”Jeg tror, at vi bliver nødt til at lave nogle nye pebernødder,” erklærede jeg og vendte mig om, imens jeg tørrede min mund af i håndryggen.

”Se, du har brug for min hjælp.” Han stod med ryggen til mig og prøvede på at binde forklædet på ryggen.

Se Harry, det er der du tager fejl. Hvis ikke du var kommet, ville mine pebernødder ikke være brændt på.”

”I stede for at give mig skylden for noget, jeg på ingen måde er skyld i, kan du så ikke give mig et kys?”

Jeg spærrede forskrækket øjnene op og skulle til at fortælle ham, at han rent faktisk havde en kæreste og at han var verdens største idiot, da han vendte sig om med et åndsvagt smil på læberne.

”Kiss the cook,” grinede han og pegede ned på forklædet.

Hvorfor skulle jeg dog også give ham det forklæde?

Tænkt dig bedre om næste gang Kendall, helt seriøst.

”Det var overhovedet – ”

”Du troede jeg mente det!” udbrød han, tabte underkæben og slog så hænderne for munde, hvilket nok var meget klogt af ham, fordi han så så inderligt dum ud med en underkæbe der skrabede mod gulvet.

For at være fair er det vist en uflatterende grimasse på alle mennesker.

Bortset fra på mig selvfølgelig. Alt er flatterende på mig, just sayin’.

”Gu’ gjorde jeg da ej,” indvendte jeg.

”Jo du gjorde så,” præstede Harry at få sagt. Lyden blev dæmpet af kødskjoldet, også kendt som hans hænder.

Det var gustent.

Kødskjold.

Bare nej.

”Nej jeg gjorde jo ej og du ved det.”

”Du troede så meget, at jeg mente det. Sig mig Kendall, vil du gerne kysse mig? Det eneste du skal gøre, er at spørge.” Han vinkede med et ene øjenbryn og smilede slesk til mig.

”Det der er upassende. Og du har for resten en kæreste – omkring 1.69 høj, rødt hår, fucking sexet i gul? Ringer det en klokke?” bed jeg. ”Du var meget sødere, da du ikke snakkede.”

”Hun har nærmest aldrig gult tøj på? Og jeg snakker altid.”

Det er næsten for nemt.

”Du har ret, min fejl – du er aldrig sød.”

Men altså, siden hvornår har jeg nogensinde ikke lavet en joke, når der var mulighed for det?

”Det er en løgn, du synes jeg er dejlig. Men helt seriøst, hvorfor går Samantha aldrig i gul?” spurgte han med fornyet interesse.

Jeg fugtede mine læber og fandt et par grydelapper frem. Langsomt og forsigtig med ikke at brænde mig, tog jeg bakken med svedne pebernødder ud af ovnen og stillede den på komfuret.

”Fordi hun er en sød pige og alt sådan noget. Vil ikke fremstille sig selv som et sexobjekt, drenge skal se hende som hun er, personlighed er vigtigere, yada yada yada.”

Harry rynkede øjebrynene.

Trust me broski, du er ikke den eneste der undres.

Og så så jeg en mulighed for at påpege endnu en af Harrys dårlige egenskaber.

”Men ha og i dit ansigt, fordi du har lige begået en kæmpe forholdsbrøler. Sams havde en gul kjole på, den første gang du mødte hende.” Jeg holdt min pegefinger op foran mig og pegede anklagende på ham. ”Det var dumt af dig og det får hun helt sikkert at vide.”

”Hvad? Kendall, nej. Du siger det ikke til hende, ellers – ”

”Ellers hvad?”

”Ellers så…”

Imens han tænkte, besluttede jeg mig for at handle. Hurtigt tog jeg en håndfuld pebernødder i hånden og kastede dem efter ham.

”Modent,” hvæsede han og fiskede en kage ud af håret.

”Det ved jeg.” Og så kom der lige en byge pebrede nødder mere.

Harry kiggede sig om og fik øje på en pose med mel, som han præsterede at få stukket sin hånd ned i.

”Harry nej, du gør det ikke,” kommanderede jeg og kiggede strengt på ham, men selvfølgelig lyttede han ikke til hvad jeg sagde, så jeg fik mel i hele ansigtet og i håret og i munden og i næsen og jeg ved ikke hvor.

Og sådan fortsatte det ligesom, indtil vi ikke havde flere pebernødder tilbage og jeg var ved at blive kvalt i noget mel. Derefter tog vi os sammen, ryddede op og gav os rent faktisk til at bage.

Da klokken blev fem, kunne vi stolt smide forklædet (eller Harry kunne i hvert fald, fordi jeg er sej og bruger ikke sådan noget) og tage en bid af nogle formidable vaniljekranse.

Foruden at vi var færdige klokken fem, gik døren også op og en træt udseende Samantha kom dampende op af trappen.

”Sammie,” kvidrede jeg glad og slog armene om halsen på hende.

Nu hvor hun stod i min stue, gik det op for mig, at det faktisk var lang tid siden, at jeg havde set hende.

Eller lang tid og lang tid, vi snakker om en uge her, men alligevel.

”Hej Kendall,” grinede hun og trak sig væk fra mig. ”Hvad laver du?”

Hun kiggede sig om. ”Eller hvad laver I?” rettede hun.

”Bager,” forklarede jeg. ”Ser du, Harry var flabet og kom over med hans skide designermandler og forlangte at være med til at bage.”

Og jeg har besluttet mig for, at designermandler er et fantastisk udtryk.

Designede mandler – genialt!

”Det havde jeg helt glemt. Har I fået bagt noget så?”

”En masse, faktisk, men hvad fuck i fanden mener du med, at du ’helt havde glemt det’?” Jeg lagde armene overkors og spidsede læberne. Det var slet ikke faldet mig ind, hvordan Harry vidste at jeg skulle bage lige netop den dag, indtil nu.

Og jeg havde på fornemmelsen, at Samantha havde sladret til loverboy.

”Han spurgte mig,” svarede hun og grinede usikkert. Diskret kløede hun sig i nakken. ”Håber ikke det gjorde noget.”

”Gjorde noget? Han er en plage. Han er en af de syv dødsplager.”

”Synder.”

Jeg vendte mit hoved hurtigere end hvad godt var og sendte Harry et ondt blik. ”Hvad?”

”Det hedder dødssynder, ikke dødsplager.”

Jeg rystede afværgende på hovedet og vendte min opmærksomhed mod Samantha igen. ”Anyways, så er han røv irriterende. Du skal i hvert fald ikke bekymre dig om, at jeg stjæler ham fra dig.”

”Okay så Kendall,” grinede hun og gik mod Harry, som lagde armen om hendes skulder og kyssede hende i håret.

Og selvfølgelig døde jeg, fordi det var så sødt og jeg havde bare lyst til at have sex med det øjeblik.

Øm, kærlig og passioneret sex for helvede da også.

”Savnet dig,” mumlede Harry ned i hendes hår, hvilket fik Samantha til at rødme og bide sig sødt i underlæben.

”I lige måde.”

Jeg lod dem stå og have deres moment of true love-shit, og smed mig i sofaen. Med et dybt og anstrengt suk rakte jeg ud efter fjernbetjeningen og tændte fjernsynet.

Der var en genudsendelse af Ten Inch Hero, som jeg satte mig til at se. I grunden ser jeg ikke mange film, mest Tv-serier, men Jensen Ackles er med i Ten Inch Hero og derfor blev jeg ligesom nødt til at se den, og så blev den bare en af mine yndlingsfilm, efter jeg havde et den første gang.

Efter et stykke tid dumpede Harry og Sams ned i sofaen ved siden af mig. Harry havde stadig sin arm om hende og hun snoede febrilsk en tot hår om sin lange, smalle finger.

Efter ti minutter uden snak, kunne jeg pludselig høre Harry hviske noget i Sammies øre, hvilket straks fik hende til at stoppe med at sno håret om fingeren.

”Harry,” hviskede hun og daskede til hans skulder. Han grinede og hviskede et eller andet igen, som denne gang fik Samantha til at rykke sig en smule væk fra ham.

”Hvorfor skal det altid handle om – ” begyndte hun, men blev afbrudt.

”Fint, så glem det. Det er alligevel også bare lige meget.”

Harry rejste sig fra sofaen og gik mod døren. Samantha fulgte hurtigt trop med et forvirret ansigtsudtryk, imens hun bed sig nervøst i underlæben.

”Ha-Harry stop nu, jeg mente jo bare, at det ikke altid behøvede at – ”

”Jeg har fattet det, okay? Bare glem at jeg overhovedet sagde noget.”

”Jamen jeg forstår ikke hvorfor, du bliver så sur,” sukkede Sam og kiggede hjælpeløst på sin kæreste, der nu havde taget jakke på og var på vej ud af hoveddøren.

”Jeg er heller ikke sur, jeg gider bare ikke snakke om det. Kan vi ikke bare… jeg skal alligevel mødes med Niall om lidt, så kan vi ikke bare ses senere eller noget?”

Samantha slog armene og overkroppen og nikkede tøvende, men alligevel insisterende (sådan noget kan hun bare).

”Godt, vi ses. Elsker dig,” skyndte Harry sig at sige, kyssede hende let på munden, vinkede farvel til mig og lukkede så ellers døren efter sig.

Min rødhårede veninde (hvis hår for resten lige var blevet farvet igen, så det strålede som jordbær med en glødestik i røven) kiggede modløst op på mig.

”Hvad handlede det lige som?” spurgte jeg efter nogle minutters stilhed.

Hun rystede på hovedet og begyndte at gå op af trappen. ”Ikke noget. Nogle gange har Harry bare de vildeste humørsvingninger. Skal vi ikke bare se den film.”

Jeg betragtede hende med sammenknebne øjne for et øjeblik, inden jeg nikkede og skruede op for lyden.

”Så Ten Inch’er vi den da bare derudaf baby.”

Vi sad og så film uden mere samtale. Efter et kvarter hentede jeg nogle småkager, men det var så også det.

På trods af at Samantha havde sagt, at det ikke var noget, skrev jeg mig alligevel bag øret, at spørge hende om det.

Lidt nysgerrig er man vel.

Og en god veninde. Jeg er mest af alt en god veninde.

Jeg håber da, at jeg er en god veninde.

Hvad snakker jeg om? Jeg er en fantastisk veninde. Og jeg havde på fornemmelse, at Samantha havde brug for sådan en.

______________________________________________________________________________

A/N Endelig fik I et nyt kapitel. Undskyld ventetiden, men jeg skal lige ind i rytmen med skole, lektier, dans und so videre. Håber I kan bære over med mig og forhåbentligt begynder opdateringerne så småt at komme lidt oftere.

Et kapitel mere og så er der feeest! Fedest? Føler ligesom at jeg sagde noget om den fest aalt for tidligt, fordi hvad er det? Syv kapitler siden, at jeg først begyndte at snakke om den? I hvert fald kommer den snart og jeg har ligesom på fornemmelsen, at det kapitel bliver vold langt, så ser I helst et megafuckingultra langt kapitel, eller bare to ret lange kapitler? You decide.

Forresten hvad synes I, at jeg give mig til at skrive på nu? HBH, LO eller alle de tusindvis af oneshots?

Hvad hviskede Harry til Samantha? Vil Samantha nogensinde have gult tøj på? Og hvornår møder vi Niall igen?

Links i kommentarene som altid.

Jeg håber ikke, at jeg bruger alt for mange klichéer, for jeg elsker virkelig historier, der er originale og nyskabende. Hvad synes I forresten er de mest brugte storylines? Eller de største klichéer?

Personligt synes jeg, at der er rigtig mange hvor den her pige skal med drengene på tourné, hvilket sådan helt grundlæggende også er det LO hander om, så uupsi. Eller at Liam/Louis/Harry/Zayn/Nialls søster skal bo hos sin bror og bliver så nægtet at date nogle af drengene, men gør det alligevel, fordi hun er crime. Snak om det. Eller om, at der er alt for lummert udenfor.

I er originale storylines til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...