A new life § JB §

Tiss er 16 år, og bor i den beskidte bydel i ontario i Canada. Hun bor på gaden, ryger, og er sammen med ludere, hjemløse...
Hun drømmer om at få et ordenligt liv, men har efterhånden opgivet det. Men en dag da politiet kommer, ændres hendes liv for altid.
Men, kan hun også ændre sig selv og blive en ordentlig pige, og ikke bare pigen som alle kalder luder?

25Likes
41Kommentarer
3031Visninger
AA

2. Stavens smerte.

Have you ever done something you can’t change?

Something you can never rearange?

I have, I have.

-Ulrik Munther, Boys don't cry.

§

En lyd skærer igennem den ellers så stille nat, og gaden bliver oplyst af blå blinken fra sirener. Strisserne sagtner farten, og standser få meter fra os. Vi står begge naglet til stedet, selv om vi ikke har gjort noget bliver man altid nervøs når de kommer. Strisserne stiger ud af bilen, og kigger omkring. De får øje på os, den ene råber;

"Hey i to der?!" han peger hen mod os, frygten sniger sig ind på mig, og omfavner mig. Hvad fanden vil han dog med mig? Jeg har da aldrig gjort noget de interresserer sig for? Et stjålet æble kan da ikke blive meldt vel? Tankerne flyver rundt i mit hoved, men én er støre en de andre. Før jeg når at tænke mig om, ryger det ud af munden på mig.

"Hvem fanden har du knaldet?!" hvæser jeg af Longtell, hun kigger forskrækket på mig.

"Ingen," svarer hun stille, og hæver nervøst stemmen "men jeg tager ingen chancer. LØB for fanden!!" Jeg vil ikke lade hende sige det to gange, så vi spæner hen af gaderne, og gyderne. Strisserne er ved at indhente os, de kan godt nok løbe. Men, det kan jeg også! Jeg sætter farten op, og mærker vinden der tager fat i mit kastanjebrune hår, og slynger det rundt.

Et piget skrig runer gennem natten, og jeg sætter hælene i jorden. Jeg kigger mig over skulderen, og ser Longtell brutalt blive smidt ned på jorden. 

"LØB" gentager hun igen, og igen, mens hun kæmper for at komme fri fra deres stærke arme. Jeg reagerer ikke, min hjerne er gået i baglås. Vinden, og hendes skrig giver mig kuldegysninger, og min hjerne vågner igen. Jeg begynder at løbe alt det jeg kan, men jeg løber ikke væk. Jeg styrer direkte mod strisserne, de kan lige vove på at gøre Longtell fortræd!

Jeg sætter fra, og hopper op på ryggen af manden der holder Longtell nede. Jeg holder fast med den ene hånd, mens jeg bruger den anden til at rive hårdt i hans hår. Hans hat falder af og lander i en vandpyt, samtidig med at hans skrig giver genlyd mellem husene i den lille gyde. Stærke arme tager fat i mig bagfra, og panikken stiger op i mig. Jeg har aldrig været oppe at slås, ikke sådan rigtigt hvert fald, men jeg har da lært nogle få kneb jeg kan bruge.

En stav rammer min ankel, da jeg prøvede at sparke, og smerten skyder som en projektil gennem min krop. Min krop er lammet, og min ankel skriger af smerte. Jeg falder med fra manden, som nu er flyttet sig, jeg prøver at kravle væk da endnu en stav rammer mig på skulderen. smerten er ulidelig, og det sortner for mine øjne.

Jeg kigger op, og kan lige se Longtell blive ført med håndjern tilbage mod bilen. Jeg mærker koldt jern lukke om mine håndled.

 

§§

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...