A new life § JB §

Tiss er 16 år, og bor i den beskidte bydel i ontario i Canada. Hun bor på gaden, ryger, og er sammen med ludere, hjemløse...
Hun drømmer om at få et ordenligt liv, men har efterhånden opgivet det. Men en dag da politiet kommer, ændres hendes liv for altid.
Men, kan hun også ændre sig selv og blive en ordentlig pige, og ikke bare pigen som alle kalder luder?

25Likes
41Kommentarer
3012Visninger
AA

7. En uopnåelig drøm

 

"When you wish upon a star
Dreams will take you very far"
-Earth wind and fire, shining star.

Jeg ligger i sengen og stirrer op i loftet, det er utroligt så interessant et loft kan være! Jeg ved ikke hvor længe jeg har ligget her, men jeg har ligesom ikke noget at lave, og irriterende tanker bliver ved med at flyde rundt i mit hoved. Jeg sætter mig op, og kigger rundt i værelset efter noget at lave. Det er et par dage siden Chaz var her, han er taget hjem nu, og det er bare mig og Justin. Vi har snakket en smule sammen, men ikke særlig meget. Det er ikke fordi jeg hader ha, det tror jeg hvert til fald ikke.

”Charlotte, kommer du lige ned?” råber Justin til mig gennem den lukkede dør.

”Ja,” svarer jeg ”jeg kommer om lidt.” jeg rejser mig, og går langsomt ned f trappen, tiden skal jo gå på en eller anden måde. Justin sider i stuen, og jeg sætter mig over skævs  stolen overfor. Han ser så pokkers alvorlig ud, og det gør mig nervøs. Jeg sidder bare og venter på at han skal begynde at sige noget, og endelig begynder han.

”Charlotte, du er stadig hun 16, og jeg vil gerne give dig de bedste muligheder i livet, du ved...” han holdte en pause. Bedste muligheder? Nej jeg ved faktisk ikke hvad han mener med det, men jeg tror det er bedst at tie stille og lade ham tale ud.

”Jeg har tænkt mig at sende dig i skole, og der er ikke noget du kan gøre ved det.” sagde han bestemt, og slog hånden på sit lår. Jeg kiggede forskrækket på ham. Skole...

SKOLE?!

Hvad fanden tænker han dog på, jeg har aldrig gået i skole og så vil han have mig il at tage af sted og vis hele verden hvor dum jeg er? Omg, jeg tror jeg dør.

 

Justin var ikke til at rykke med, selv ikke mine skrig eller flere smadrede vaser fik ham til at ændre mening. Jeg har nogenlunde, men også kun nogenlunde, vendt mig til tanken om at skulle i skole. Han må have tænkt over det længe for han har allerede købt en skoleuniform der passer perfekt til mig... Fuck. Hvis han har kigget i mit tøjskab, jeg dræber ham! Jeg burde skrive dagbog, for at komme ud med mine tanker, det plejer at hjælpe. Men hvad kan der ikke ske, jeg mener han er for guds skyld berømt og hvis jeg skriver at jeg vil dræbe ham.

Puha, jeg kan allerede forestille mig strisserne der peger på mig med sine våben...

Min mave rumler en smule, og jeg åbner døren får at gå ned og hente noget mad. Jeg træder i noget, og er lige ved at falde, heldigvis får jeg fat i dørkarmen. Jeg skvattede i min skoleuniform! Det er ikke ligefrem den bedste måde at vend sig til tanken om skole. Mit temperament stiger, og jeg glemmer min sult. Døren smækker hårdt efter mig, og runger igennem hele huset. Jeg går rundt i værelset, og prøver at finde noget jeg kan lave. Jeg går hen til skabet, og kigger ind. Det er kæmpe stort, og der er hylder knager og bøjler over det hele. Justin har været så 'sød' at købe noget tøj som han tror jeg har tænkt mig at gå i. Men jeg tager det aldrig på ude i offentligheden!

Design tøj.

Tanken får et mil frem på mine læber, at designe tøj har altid været en drøm for mig. En uopnåelig drøm. Jeg tager en bunke udvalgt tøj, og smider på gulvet, så finker jeg sakse, synål, tråd, perler og alle mulige andre ting som jeg fandt i skrivebordets mange skuffer. Jeg sætter mig på gulvet, og går i krig med et par bukser.

De bliver lavet om til lårkorte shorts med grønne smaragder der følger lommen i den ene side. Et andet par bukser bliver ligeså korte, og med en masse stof-tuscher går jeg en smule amok på baglommerne. Jeg betragter tilfreds mine værker, hvis jeg selv skulle sige det er det egentlig gået utrolig godt. Og, det fik mine tanker væk fra skolen! Klokken er ved at blive halv fire, og jeg er hundesulten. Jeg lægger tingene fra mig, og skynder mig ned. Jeg finder køkkenet, og åbner køleskabet.

”Hej..” er der en der siger, jeg drejer rundt og peger mod lyden med en banan. Justin kommer frem bag døren, mens han griner.

”Jeg tror ikke ligefrem jeg dør hvi du skyder mig med den der.” siger han og nikker mod bananen. Jeg kigger ned på den, og ledder efter en god undskyldning som ikke får mig til at se dum ud.

”Men du dør af grin, jeg vandt!” siger jeg og laver en sejrs dans med et kæmpe smil 'in my face'. Latteren stopper, og Justin står bare der og smiler.

”Okaay... styr lige det der smileri ikk?” siger jeg til ham og hæver det ene øjenbryn. Det får ham bare til at grine endnu mere, ser jeg virkelig så dum ud? Jeg snupper et sølvfad der stod på en hylde, og jeg spejler mig i den. Jeg hæver og sænker mine øjenbryn, men kan virkelig ikke se hvad der var så sjovt. Nogle gange fatter jeg bare ikke drenge og deres humør! Jeg læger fadet fra mig, og begynder at gå op. Midt på trappen vender jeg rundt, og smutter ned i køkkenet igen.

”Hey Justin... har du noget stof et eller andet sted i det her hus?” spørger jeg ham mistroisk, og han behøver ikke at svare, for jeg kan ligesom gætte mig til at han ikke har. Jeg fik ret, han har ikke. Men han tilbød at tage med mig ind til byen og købe noget stof. Jeg lukker min store mund inden jeg når at svare, ind til byen, med Justin Bieber. Det lyder ikke ligefrem som noget jeg har lyst til, skrigene fans er ikke lige min kop te!

”Nej tak Justin, jeg gider ikke dine fans.” siger jeg ligeud og forlader ham hurtigt inden han når at svare.

 

Justin's synsvinkel.

 

Hun gik inden jeg nåede at protestere, mine fans er da ikke sådan! Desuden havde jeg jo tænkt mig at tage hættetrøje og solbriller på. Nogle gange er det virkelig svært at forstå hende, men hun har nok også haft et hårdt liv, selvom hun aldrig nakker om det. Hvis hun vil have stof, så skal hun da nok få stof, om jeg så skal slæbe hende med i byen. Jeg går ovenpå, og braser ind på hendes værelse uden at banke på. Jeg bliver helt chokeret. Hun har ødelagt alt det tøj jeg har købt til hende, eller noget af det.

”Hvad fanden laver du?!” råber jeg af hende. Jeg ved godt at jeg har mange penge, men de kan hurtigt blive brugt hvis jeg køber tøj som ikke bruges til noget. Hun kigger forskrækket på mig.

”Jeg gider sku da ikke gå i det tøj du har købt, jeg har bare piftet det op så jeg ikke ligner en der går i børnehave!” svarer hun, og kaster et par shorts hent il mig. De er faktisk ret fede!

”Undskyld,” sagde jeg og tilføjede ”det er det du skal bruge stof til? Det ret sejt.” hun fnyser bare af mig, og tager shortsene fra mig. Jeg tror ikke hun er en der bare tilgiver sådan lige, så jeg skynder mig væk. Jeg går ind på mit eget værelse, og finder min mobil frem. Der er kommet en besked fra Chaz.

#Hey, skulle Ryan, Christian og jeg komme på fredag?:D#

#Jep, jeg henter jer klokken 9 i lufthavnen;)#

#Fedt main! Er Charlotte der på fredag?#

Jeg kigger en ekstra gang på beskeden inden jeg svarer;

#Hun bor her... Hvad er der med dig og hende? Please sig ikke du er forelsketxD#

#Øhh... ses Justin jeg må løbe:)#

Chaz er virkelig mærkelig efter at han var her sidst, han er meget interesseret i Charlotte. Eller så er det bare mig der overdriver?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...