Ulykken ved vandfaldet

Vandet møder min spinkle krop som et slag, da både mig og hesten falder i det brusende vand. Et sted, kan jeg høre Tom kalde og dirigere med vores turist guidere, som prøver at få fat på mig og hesten, som kommer længere og længere væk. Jeg hoster, hoster og hoster da vandet sætter sig fast i lungerne og hesten sparker vildt, hvor den flere gange strejfer mig. Idet samme, mærker jeg et sus. Det skingre vrinsk fra hestens er det sidste jeg husker, inden jeg vågner ved flodens bred, ved lyden af hestens urolige trasken.

3Likes
2Kommentarer
1008Visninger
AA

1. EN UGE FØR

Tom J. Stevens bladren i avisen, klirrer nærmest i mine øre, ved vores spisebord. Øjnene betragter ham nærmest automatisk det let, afstumpede ansigt indrammet i de fyldige krøller, som når ham til kæben. Øjnene er kraftigt brune, som matcher til det lyse hår. Øjnene er fæstnet på de mange linjer i avisen. Han ser mig ingengang. Jeg flytter blikket væk, ned på mine bløde hænder som famler med noget nøgle værk - ,,Jeg synes vi skulle tage på en ferie sammen” Kommer det, som altid med en munter undertone i stemmen og jeg lyser op i et skævt smil, da han kigger på mig - ,,Okay, hvor vil du hen?” Spørg han blot, imens han skifter side. Jeg ser ned i det lysebrune bord. Håret hænger løst og krøller let i spidserne, øjnene er isblå og læberne er lyserøde, let spændte mod hinanden - ,,Canada, det er sådan et dejligt land” Siger jeg så med et skuldertræk og ser på ham, afventende hvad han siger til det. Hans øjne ser en anelse forundret på mig. ,,Canada?” Gentager han, imens han giver et sideblik til en ny side i avisen - ,,Jeg mener, en slags.. Hesteryg ferie” Siger jeg hurtigt - ,,Du elsker heste og jeg gør. Det ville være alle tiders!” Når man kigger på mig og Toms forhold, ligner vi slet ikke hinanden. Vi ligner mere et tvillingepar, hvor den ene er god og den anden er ond. Den fornuftige og den dumdristige. Vi er misforståelser, omvendinger. Men vi passer sammen. På en meget, mærkelig skruet sammen måde. Toms øjne begynder mere og mere blive brede idet - ,,Jamen, så.. Hvis du synes” Siger han lidt henkastet, selvom jeg har en anelse om, han faktisk synes det var en god ide. Han bladre videre, som om det ar det eneste i verden som betød noget for ham ved længere udsigt. Jeg rejser mig og stryger ham over håret, inden jeg bevæger mig ind i stuen. Skoene knirker mod gulvet, som er ridset ved forskellige lejligheder og fingerspidserne glider over det bløde, silkegardin. Ashley Rafferty. Hvorfor skal jeg være så uheldig at have det navn? Det har kun bragt mig uheld, det eneste held der er i det, er Tom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...