Ulykken ved vandfaldet

Vandet møder min spinkle krop som et slag, da både mig og hesten falder i det brusende vand. Et sted, kan jeg høre Tom kalde og dirigere med vores turist guidere, som prøver at få fat på mig og hesten, som kommer længere og længere væk. Jeg hoster, hoster og hoster da vandet sætter sig fast i lungerne og hesten sparker vildt, hvor den flere gange strejfer mig. Idet samme, mærker jeg et sus. Det skingre vrinsk fra hestens er det sidste jeg husker, inden jeg vågner ved flodens bred, ved lyden af hestens urolige trasken.

3Likes
2Kommentarer
1003Visninger
AA

2. DER UDAF

Selvom jeg har været sammen med Tom længe, har jeg aldrig fundet ud af ham, selvom han er enkel. Følelsesløs. Dumdristig, og alligevel ikke. Jeg strammer grebet om kufferten, imens jeg ligger den på rullebåndet, hvor min kuffert forsvinder væk og det samme med Toms, som er iført en skjorte og et par mærke dyre jeans. Jeg er iført et par shorts, en hvid top som matcher til de isblå øjne, som flakker hele tiden i Toms retning, som blot med rolige bevægelser følger efter mig, ud til flyet. Kilehælene klakker mod gangbroen og mine læber presses let sammen, jeg har aldrig været social anlagt. Jeg kan aldrig finde ud af folk, deres reaktioner, hvorfor de bare er til. Det funger aldrig. Jeg sætter mig ved vinduet, som er blevet min plads og tager den lidt umoderne mobil frem, som sættes på flytilstand. Tom sætter sig ved siden af mig og ser forbi mig, mod vinduet imens jeg blot læner mig tilbage i sædet. Blikket rettes mod ham - ,,Glæder du dig?” Spørg jeg, med et smil i den ene mundvig, en svag trækning. Hans brune øjne kigger forsat frem, inden de vendes mod mig - ,,Det gør jeg vel” Siger han, ligefrem og køligt. Som om, det ikke var spændende . Jeg ser blot forundret på ham, over den følelsesløse måde han sagde det på. Jeg siger ikke noget til det, lader blot en fingerspids strejfe hans kindben - ,,Du er smuk, ved du det?” Smilet er der stadig, det forlader nærmest aldrig mine læber når jeg ser på ham. Hans øjne er kolde og hårde for andre, men overfor mig er de nærmest milde. Tvivlsomme. Nærmest som om de ikke ved, hvordan de skal udtrykke sig - ,,I lige måde” Siger han roligt, igen følelsesløs, men jeg ved, der selvfølgelig er dybere mening i det. Det er der forhåbentligt altid, når han snakker til mig. Men igen, jeg har aldrig lært ham at kende, selvom han er så enkel. Jeg klikker selen på, men hans blik er forsat mod mit ansigt, hvor øjnene ser fokuseret mod mine fingre som famler med selen, inden han vender det væk og selv tager sin sele på - ,,Canada, her kommer vi” Siger han, henkastet. Jeg ser på armlænet som jeg skubber op og rykker hen til ham, inden jeg hviler hovedet på hans brede, maskuline skuldre som jeg elsker. De er dejlige og brede, selvom Tom nok slet ikke kan se det fantastiske i dem. Hans hånd glider kort over mit bløde, brune hår og planter et kys idet - ,,Træt?” Spørg han, enkelt og ligetil. Hans ene øjenbryn hæves, som der så tit gør, når han finder sig rolig i ens selskab. Min ene hånd glider over hans brystkasse som hæver og sænker sig, ved hvert af hans åndedrag - ,,Mhm” Brummer jeg feminint og blinker øjnene let fugtige. Motorerne starter på flyveren og inden længe er vi i luften, uden propper i ørene eller andet irriterende. Toms fingre piller lidt rastløst ved stroppen ved min top, imens hans arm presser mig ind mod ham. Der går ikke længe, før jeg falder i en rolig søvn ved lyden af menneskers begejstret snakken.

 

Jeg vågner ved at Tom let puffer til mig. Øjnene glibbes op og det første jeg bemærker, at vi begge stadig har seler på. Han har siddet hos mit hele tiden. Hans læber møder atter mit velplejet hår igen, imens han mumler ned i det - ,,Vi lander snart” Kroppen føles tung og ubrugt, da jeg vrider mig fra ham og sætter mig op, blikket lander på ham - ,,Allerede?” Siger jeg, med ingen anelse om, hvor længe jeg har sovet. Stemningen i flyet er forsat begejstret, høj og leende, men det ser ud til Tom slet ikke bemærker det, hans fokus er på mig - ,,Du har sovet længe” Siger han så, bare let og ligegyldigt. Jeg ligger hovedet mod hovedpuden som er sat fast til sædet og drejer det let, så jeg kan se ud af vinduet - ,,Du skulle bare havde vækket mig” Siger jeg roligt og lukker mine øjne, da hans hånd glider nussende over mit lår - ,,Det kan jo være lige meget nu” Påpeger han. Jeg kan konstant mærke hans blik på mig, det vrides først væk idet et bump kommer og vi er landet. Jeg klikker selen af og følger efter Tom som allerede er på vej ud. En heftig brise slår mod mig, og jeg knuger Toms hånd, som holder fast i min. Jeg kniber øjnene let sammen og en svag vinke bevægelse kan ses, hvor en mand står med en rigtig gammel, udflugt bil, med vores bagage bag i - ,,Hello!” Siger han muntert, mens han træder frem mod os. Jeg rækker ham min frie venstre hånd, som han trykker hjerteligt og ligeledes med Toms - ,,Jeg har jeres bagage med, så I hopper bare ind i bilen. Om nogle timer, er vi ved det sted, I skal holde jeres ferie” Jeg bider mig usikkert i læben og læner mig lidt op af Tom, som tydeligvis har bemærket min usikkerhed og taget styringen af den begyndende samtale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...