Ulykken ved vandfaldet

Vandet møder min spinkle krop som et slag, da både mig og hesten falder i det brusende vand. Et sted, kan jeg høre Tom kalde og dirigere med vores turist guidere, som prøver at få fat på mig og hesten, som kommer længere og længere væk. Jeg hoster, hoster og hoster da vandet sætter sig fast i lungerne og hesten sparker vildt, hvor den flere gange strejfer mig. Idet samme, mærker jeg et sus. Det skingre vrinsk fra hestens er det sidste jeg husker, inden jeg vågner ved flodens bred, ved lyden af hestens urolige trasken.

3Likes
2Kommentarer
1004Visninger
AA

3. ANKOMSTEN

Jeg ser mig skeptisk omkring på den jord, vi nu afholder teltene på. Tom virker ligeglad, han har prøvet det massere af gange at sove i et telt, på ujævn, mudret jord. Jeg har ikke, derfor tripper jeg nærmest hen til de forskellige folk, vi skal hilse på. Tom hilser på dem kort, ligetil, men jeg trykker altid en andens hånd i nogle acceptable sekunder. Alle guiderne er fyre, John Reyban som er leder, Christan McLoad og Lee McLoad. John Reyban er en lidt lav mand, oppe i fyrene med en lidt buttet figur. Han udstråler altid glæde, nærmest men han er også bestemtsom. Christan og Lee er tvillinger, men de ligner ikke hinanden. Christan er en høj, charmerende ung mand, ved alderen 20-25. Lee er lidt lavere, mindre muskeløs og mere frembrusende end broderen. Jeg bryder mig meget om Christan, men for det meste John. John er let at snakke med, ligetil. Det er som om, at når man snakker med ham, går der aldrig død i den. Han er hele tiden med på den. ,,Gud, det blev sgu da sent på dem. McLoader, lav noget pragtfuld aftensmad til os, så begynder vi at udforske området som er nærmest” John smiler, så to smilehuller ses, inden han trasker ind i sit telt. Christan er allerede begyndt at pakke de diverse ting, til at lave maden, sammen med Lee. På Tom, virker det som om han slet ikke bryder sig om nogle af dem, bestemt ikke Christan, pågrund af måden han kigger på mig. Tom kan meget let blive aggressiv og jaloux, hvis det angår mig, det kan sagtens ødelægge et helt venskab, hvis han ser det mindste. Min hest er en vallak, af racen dansk varmblod på 8 år. Han hedder Hunterlaar og virker meget rolig, men han er også meget opmærksom. Toms er også af samme race, dog ældre og mere usikker end Hunter. Det en hoppe ved navn Joy. Johns er en stor oldenborger, som virker meget rolig og fattet og naturligvis, nok føreren af hestene. Topthorn, hedder den vist. Lees er en blanding af pinto og dansk varmblod, ved navn Cilla og Christan har en oldenborger ved navn Rapi, som John, dog mindre end Topthorn.

 

Efter vi har pakket ud i vores lille telt, var maden færdig. Maden dampede, da den blev smidt i min rene skål og blev rakt mod mig. Jeg er usikker på, hvilken mad det er, men det var noget med ris og det var spiseligt. Under aftensmaden, er stemningen rolig, Lee, John og Christan diskutere mellem nogle områder vi kunne tjekke ud. Deres stemmer er blot baggrunds musik, for selvfølgelig aner jeg ikke hvor vi er, eller hvor det er, de snakker om. Bålet knistre og skingre lyde kommer når gaflen skrabbes mod en af skålenes bunde. ,,Jeg synes, vi skulle tage herover et sted” John finger peger hen mod et mørkt sted, hvor bladene risler. Hans stemme er munter og hele tiden ser han hen mod os, hvis vi nu ville give en bekræftelse ,,Hvorfor det?” Spørg Lee, dumt - ,,Fordi, der er smukt derover, din kegle” Svarer Christan lidt dæmpet og puffer til broderens arm, hvor Lee blot protesterer med et fnys. John nikker - ,,Det virker som en god idé!” Jeg nikker blot med mit lille, hjerteformet ansigt, så de bølgede hårlokker let danser - ,,Jeg vil gerne, hvad med dig, Tomy?” Spørg jeg med den kærlige undertone som han plejer at blive salig overfor og lader en fingerspids glide over kinbenet på Tom. Hans øjne er meget mørkere i mørket, da de vendes mod mig - ,,Jeg er ligeglad” Påpeger han blot, inden han rejser sig og går mod vores telt med hårde skridt så hans fodsåler synker i den slattede jord - ,,Godnat” Jeg mærker de andres tre forundrede blikke, idet jeg er hurtigt smutter efter ham ind i teltet - ,,Du kunne godt være lidt mere snaksalig!” Siger jeg dæmpet, og øjnene får et stift udtryk. Han ser blot koldt på mig, med de tvivlsomme øjne - ,,Sådan er jeg ikke” Han knapper skjorten op, med blikket forsat på mig. Jeg presser læberne hårdt sammen, så de bliver smalle. Jeg stikker hovedet ud til de andre, men Christan og John er allerede i gang med at pakke maden sammen og jeg siger lavmældt godnat, inden jeg lyner teltet lukket og begynder at gøre mig parat til at møde en kold nat. Tom ligger sig på madrassen på siden og tegner små, cirkler på lagnet imens han ser på mig som klæder mig af og børster det glansfulde brune hår - ,,Kommer du herned og ligge?” Spørg han, med øjnene som igen er blevet rolige og ansigtet ser en anelse blidt ud. Jeg kan ikke lade være med at smile af ham - ,,Jeg er også færdig nu” Jeg kravler under den bløde, ishvide dyne og indtil hans varme overkrop. Min krop er kold, men hans er lun og hans veltrænede arme lukkes om mig. Jeg ligger min front mod hans og trykker mine læber mod hans, hvor han blidt gengælder det - ,,Sov godt¤ Siger jeg med øjnene halvt lukkede og han nikker - ,,Godnat, Ash”

 

Næste morgen, vågner jeg alene. Tom er nok allerede oppe, for det ville ikke undre mig. Jeg sætter mig op og strækker armene ud, inden jeg rejser mig. Jeg tager et par mosegrønne, halvlange shorts på og en hvid top. Håret sættes op i en hestehale og jeg ligger noget mascara på øjenvipperne, som faktisk går godt selvom jeg kun har et lille håndspejl. Da jeg lyner teltet op og træder ud, ser jeg først John som laver morgenmad og Tom som sidder og piller ved en tilfældig snor. Tom ser kort på mig - ,,Hej” Derefter ser han væk. John smiler imødekommende og vinker med den ene hånd som er fri, inden han ser på maden - ,,Godmorgen miss Rafferty!” Jeg smiler lettere forlegen tilbage imens jeg sætter mig ved siden af Tom som snor snoren om hans pegefinger - ,,Godmorgen John” Siger jeg, med et kort nik så en brunlig hårlok løsriver sig fra hestehalen og jeg planter et kys på Toms kind - ,,Godmorgen skat” Han ser på mig og stryger mig over kinden, inden han ser ind i bålet. Jeg ser hen på John - ,,Hvor er de andre to?” Spørg jeg forundret. ,,Lee og Christan? De er ovre hos hestene for at gøre dem klar til vores ridetur! Det eneste vi mangler er at spise morgenmad og at I får jeres telt pakket sammen” - ,,Nå ja..” Kommer det tænkende fra mig, inden jeg rejser mig - ,,Kom Tomy” Jeg rækker ham min hånd og først ser han lidt dumt på den, inden han tager den og vi går hen til teltene. Jeg pakker mine ting sammen i min taske og hans ting i hans og inden længe er vi færdige med vores telt - ,,Hvad så med bilen?” Spørg jeg John, som har sat tænderne i noget brød - ,,Den lader vi være her. Det en overlevelses tur, du forstår” Siger han roligt og vifter afvisende med hånden - ,,Mig, Lee og Christan deler telt så hestene ikke behøver at slæbe på så meget” Jeg ligger min taske på jorden og Tom ligger teltet og hans ved siden af. Inden længe kommer Lee og begynder at spænde tingene til sadlerne på de store heste.

 

Morgenmaden er hurtigt overstået, inden vi alle er i sadlerne. Hunterlaar føles god at ride på og selvom han er så stor, føles han let idet. Tom viser ikke rigtigt udtryk for hvordan han synes Joy er. John har redet længe på Topthorn så derfor virker han som han plejer, når han kommer i sadlen. Christan og Lee virker også som om de kender deres heste. John fører an og alle sammen begynder at skridte mod det aftalte sted. John er foran, mig og Tom ved siden af hinanden og Lee og Christan bagerst ved siden af hinanden. Vi træder ind igennem nogle buske og igennem en frodig skov, som er lysegrøn, med mange forskellige farvede blomster. Bladene risler under hestenes hove og det virker som om alle hestene kender stedet, så jeg ikke bekymret for om Hunterlaar bliver bange for en bevægelse. Skoven er fuldt med små dyr og sommetider kan man ænse et større dyr. Det er fantastisk at opleve. Luften er hed og det føles næste omklamrende med den. Inden længe, kommer vi til en sø og John beder os om at stoppe - ,,Hvis vi holder til her, natten over, så går vi videre til floden som er lige i nærheden. Jeg siger det her igen i morgen, men floden som vi kommer til i morgen er meget kraftig. Hvis man falder i, skal man være heldig for at komme op igen, for længere nede er det er vandfald” Han nikker bekræftende, inden han stiger af og binder Topthorn, dne sorte skønhed til et træ. Jeg stiger også af sammen med de andre tre og binder hestene til træerne, hvorefter vi får ting af sadlerne. Christan må hjælpe mig med at få mine ting af, da jeg aldrig har prøvet sådan noget før. Teltene er hurtigt oppe og stå og det hele er parat inden længe - ,,Godt teamwork, folks!” John klapper i sine brede, bjørne hænder - ,,Det må jeg sige, det er jo snart frokosttid kun!” Jeg smiler taknemligt til Christan, da han har hjulpet mig med det meste - ,,Tak skal du have” Jeg strammer hestehalen og Christan nikker lettere forlegen - ,,Det var så lidt, vil du for resten spørger din kæreste om han vil hjælpe til med at finde brænde? Han virker god til det” Jeg nikker let - ,,Selvfølgelig, det tror jeg gerne” Jeg går hen til Tom, som sidder udenfor sit telt og jeg stopper foran ham - ,,Hey Tomy” Siger jeg muntert og lader mine næsetip ramme hans. Han smiler, ganske svagt og lidt - ,,Hvad er der?” - ,,Christan vil gerne have hjælp til at finde brænde, kunne det være noget?” Tom ser lidt til siderne, inden han nikker - ,,Det kan jeg godt” Han rejser sig og går hen til Christan og jeg når ikke ingengang at vende mig om, inden John er der - ,,Så kan du hjælpe til med frokosten!” Siger han glad og muntert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...