I only go One Direction. <3

En ny Nandos åbner og Niall fra 1D skal selvfølgelig tjekke den ud på dag 1.Han når ikke ind med det samme, fordi han hører musik fra en græsplæne tæt på. og det står hun, en rødhåret skønhed, som danser og synger, sammen med hendes veninde...............................og hendes KÆRESTE. Hvad sker der i det sekund Nialls og Sophies øjne mødes? Og de bliver venner. Og hvad sker der når resten af drengene, en sygdom og en pladekontrakt bliver rodet ind i det? Who knows?





I KNOW!!! (Mega plat joke tilsidst undskyld, men jeg er bare født plat)

10Likes
19Kommentarer
1995Visninger
AA

4. What makes you beautiful..

Sophies POV.

Gud hvor var han dog sød. De øjne, det hår og den stemme. Og det navn. Godt jeg snart skulle se ham igen. Nej Sophie du har en kæreste, og han er for nuttet til dig. Men venner kunne vi jo godt blive. ”Tak for i dag, Sophie,” hørte jeg min chef sige. ”Ja selv tak,” svarede jeg og smilede stort, da jeg smed mit forklæde til vask. Derefter skiftede jeg tøj og forlod biksen.

 

Jeg var kun lige kommet ud på gaden, før jeg hørte èn råbe mit navn. Jeg vendte mig om, og der stod Niall. ”Hey,” sagde jeg og gik over til ham. Han havde sandfarvede hængerøvs bukser på, og en stor mærke blå hættetrøje, plus store solbriller. Hvorfor dog have så meget tøj på? Det var jo sommer, og næsten 25 grader. Selv stod jeg i ¾ bukser i hvide og en lille grøn top. ”Hey,” sagde han, og vinkede mig hen mod ham. ”Hvor skal vi så ha den drink?” spurgte jeg, da jeg kom helt hen til ham. ”Ingen steder, jeg kan ikke drikke i dag, jeg skal fu*king tideligt op i morgen,” sagde han, og ødelagde mit humør. Jeg havde lige glædet mig til at feste, fordi jeg ikke skulle på arbejde i morgen.

”Okay, men hvad vil du så? Spise? Biffen? Skøjtehal? Jeg gir,” spurgte jeg, og han lignede med det samme en der tænkte, så det knagede. Efter lidt tid svarede han: ”Hvad med skøjtehallen?” ”Self,” svarede jeg, og vi hoppede ind i min bil. På vejen kom jeg til at tænke på, hvor det egentligt var jeg havde set Niall før? Jeg kunne bare ikke komme i tanke om det.

                                                         ***

Nialls POV

”Niall, la vær!” råbte hun, da jeg for tiende gang skøjtede ind i hende. “Jeg prøver, men jeg er altså ikke verdens mester i det her lort,” forsikrede jeg hende, og prøvede at komme elegant på benene. Det gik ikke så godt. Da jeg endelig kom op, hørte jeg min mave rumle, og det gjorde hun også. ”Kom,” sagde hun og tog min hånd, så jeg ikke ville falde på vej ud, ”Nu har vi også skøjtet i næsten to timer. Vi må hellere få noget at spise.” På bare to timer, var vi blevet super gode venner, og det skræmte mig lidt. Da vi havde fået skiftet tilbage til vores sko, endte vi i skøjtehallens spisested. Jeg var ikke blevet opdaget endnu, og det var jeg glad for. Det virkede ikke som om Sophie vidste hvem jeg var, eller og så var hun bare ligeglad med at jeg var verdensberømt?! Vi fik hurtigt bestilt, og en mærkelig tavshed faldt over bordet. Ikke en pinlig eller ubehagelig tavshed, bare en mærkelig en.

Musikken fra skøjtebanen kunne også høres her, og da WMYB begyndte at spille kunne jeg ikke lade vær med at nynne med. ”Nej hvor er jeg dum,” udbrød Sophie pludselig. ”Hvad?” spurgte jeg, og stoppede hurtigt med at nynne. ”Nu ved jeg hvem du er, fuck hvor er jeg dum,” sagde hun. Hvad hun ikke opdaget hvem jeg var før nu? ”Hvem er jeg så?” spurgte jeg, med et grin i min stemme. Tjeneren kom og afbrød os, for at give os vores mad, men hun gik heldigvis hurtigt igen. ”Du er Niall Horan,” hviskede hun, som om hun havde regnet ud at jeg ville blive overfaldt af fans, hvis hun råbte det. ”Ja det er jeg. Og hyggeligt at møde dig også,” drillede jeg, og hun begyndte at grine lavt. ”Hvordan kunne jeg udgå at se det med det samme?” spurgte hun, nok mest til sig selv, men jeg svarede alligevel. ”Ja det ved jeg ikke, du er nok bare ikke fan, skal du se,” sagde jeg, men en lidt dybere stemme end normalt, for at gøre det sjovt. Jeg elskede nemlig hendes grin. Og det fik jeg endnu en gang at høre. ”Nej det er jeg faktisk ikke, jeg synes, hvis jeg skal være ærlig,” begyndte hun, men jeg afbrød hende: ”Og det skal du, når du snakker til mig.” Hun forsatte:” NÅR jeg nu SKAL være ærlig, så synes jeg at det er noget kærligheds-flødebolle-musik I lave, og jeg må tilføje at jeg hellere vil høre rock.” ”Tak for din ærlighed,” sagde jeg bare, før jeg begyndte at grine, a-la grande. "Nej hvor jeg bare elsker din latter,” skraldgrinede hun, og hendes latter fik mig bare til at gine endnu mere.  Vi stoppede først da min mobil ringede. Det var Liam. ”Undskyld men jeg er lige nød til at tage den her,” sagde jeg og gik fra bordet. ”Hey,” sagde jeg halv surt ind i min Iphone.

Hey,” svarede han.

”Hvad vil du?”

Vide hvad du laver?”

”Ingenting, eller jo hænger ud med en ven.”

Hvilken ven?

”Stop nu bare. Hvad vil du rigtigt?”

Spørge om du ikke kom over til drengeaften som planlagt.”

”Oh shit det havde jeg glemt, jeg skal nok være der om lidt.”

Okay,” sagde han og lagde på.

 

”Undskyld, men jeg havde lige glemt at jeg havde en aftale med drengene, så jeg er nød til at gå,” sagde jeg, da jeg tog min jakke fra min stol. ”Det er okay, jeg skulle også lige til at gå,” svarede hun, og lagde pengene for maden på bordet. ”Skal jeg ikke køre dig over til drengene?” spurgte hun, og jeg kom straks i tanke om at jeg ikke havde min bil med. ”Jo tak,” svarede jeg bare og sammen gik vi ud til bilen.

                                                            ***

”Må jeg egentligt ikke få dit nummer?” sagde jeg, da jeg var på vej ud af bilen. Vi holdt uden for Louis og Harrys lejelighed, og solen stod højt på himlen. ”Jo da,” sagde hun, og skrev det ind på min IPhone, som jeg havde givet hende. ”Tak, vi skrives,” sagde jeg, gav hende et kram, og løb så ind i bygningen.

 

Beauty is not in the face.

Beauty is a light in the heart.

-@LifelessonXD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...